DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-00991
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-00991
Dansk Musikpædagogisk Forening får kritik for manglende forelæggelse
Dansk Musikpædagogisk Forening bragte i oktober 2023 en artikel om en skoles arbejds- og ansættelsesvilkår med kritiske udtalelser fra en musikunderviser.
Skolen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Dansk Musikpædagogisk Forening ikke havde forelagt musikunderviserens udtalelser for skolen.
Pressenævnet fandt, at flere af musikunderviserens udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for skolen og derfor burde være forelagt den.
Nævnet udtalte herefter kritik af Dansk Musikpædagogisk Forening for manglende forelæggelse.
Den Kreative Skole København ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Musiklærere blev presset til platformsarbejde ”, bragt i Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad den 18. oktober 2023, idet Den Kreative Skole København mener, at god presseskik er tilsidesat.
Den Kreative Skole København har desuden klaget over forsidehenvisningen til den påklagede artikel
Den Kreative Skole København har klaget over artiklens overskrift, og at Dansk Musik Pædagogisk Forening ikke har forelagt skolen artiklens kritik.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
På forsiden af fjerde udgave af Dansk Musikpædagogisk Forenings medlemsblad fremgår et billede af [Musikunderviseren], som ses holde to trompeter, efterfulgt af følgende tekst
”Prekarisering: Platforme udhuler løn- og ansættelsesvilkår
Instrumentallærer: ”Jeg var rystet over vilkårene i kontrakten”
Forsiden henviser til artiklen ” Musiklærere blev presset til platformsarbejde ”, som Dansk Musikpædagogisk Forening bragte den 18. oktober 2023 på side 10-13 i fjerde udgave af foreningens medlemsblad.
Af artiklens underrubrik fremgår
”Nogle grundskoler tilbyder musikundervisning i samarbejde med platformsvirksomheder.
”En følelse af at have en pistol for panden,” fortæller en tidligere ansat.
”
Af artiklen fremgår
”[Musikunderviseren] er uddannet trompetist, musikunderviser og dedikeret musiker.
Musikken har fulgt ham siden barndommen, hvor julegaven fra bedsteforældrene, en trompet - ønsket øverst på ønskesedlen - åbnede døren ind til musikkens verden.
”Jeg var fascineret af trompetens klang og det selvforglemmende i musikkens velgørende univers,” fortæller han om sin rejse ind i musikken.
Skår i arbejdsglæden
Siden studierne på musikkonservatoriet har [Musikunderviseren] valgt det spændende og alsidige, men også krævende arbejdsliv som udøvende musiker og musikunderviser.
”At spille koncerter og undervise i musik er det bedste job i hele verden.
Man skaber oplevelser for publikum og bibringer eleverne musikalske færdigheder.
Færdigheder som skærper sanserne og forhåbentlig giver varig livskvalitet,” forklarer han.
Respekt for musikfaget og formidlingen har derfor altid været det naturlige udgangspunkt i alle [Musikunderviseren]s arbejdsrelationer.
Men én oplevelse har for nylig slået skår i hans normalt store arbejdsglæde.
”Som jeg oplevede det, var det en pistol for panden, hvis man ville beholde sit job på skolen,” siger han.
”
Der er i artiklen indsat et citat, hvoraf fremgår: ”Man bliver bragt i en meget utryg og sårbar situation, når ens levebrød trues”.
Af artiklen fremgår videre
” Fra overenskomstvilkår til platformsarbejde
[Musikunderviseren] har ved siden af sine regulære musikskoleansættelser været ansat som trompetlærer på [Friskolen] på samme vilkår som skolens andre lærere.
Skolen er midt i en professionalisering, hedder det sig i et nyhedsbrev til forældre og ansatte.
På et orienteringsmøde før sommerferien informerede skolens leder instrumentallærerne om, at de ville blive opsagt, da man ikke længere ønskede at drive instrumentalundervisning.
Samtidig fik lærerne tilbud om ny ansættelse til den samme musikundervisning på [Friskolen], men nu som ansatte hos [Friskolen]s samarbejdspartner platformsvirksomheden Den Kreative Skole København.
Ifølge [Musikunderviseren] var han og kollegerne overraskede, ikke mindst fordi [Friskolen] har en stærk musikprofil med uddannede instrumentallærere og mange musiktimer.
På mødet var lærerne nysgerrige efter information om det nye ansættelsestilbud.
[Musikunderviseren] spurgte: ”Hvilke konsekvenser vil det få for vores løn- og ansættelsesvilkår?
” Efter mødet sad han tilbage med uklare svar og en henvisning til platformsvirksomheden.
Da platformskontrakten tikkede ind på e-mailkontoen, konstaterede han markante forringelser: I platformskontraktens lønberegning tages hverken højde for anciennitet eller uddannelse.
Der garanteres intet fast timetal, og lektionslængden er ikke klart defineret.
Der ydes ikke tillæg for ”skæve” arbejdstider eller arbejde, som falder i weekenden;
ingen løn under sygdom, barsel eller seniordage.
Og ingen indbetaling til pension.
Kontrakten inkluderer ikke arbejdstid til forberedelse af undervisning, øvning eller transport mellem platformens mange samarbejdsskoler, ej heller en tilsvarende kørselsgodtgørelse.
Platformen stiller ydermere ikke arbejdsredskaber til rådighed for lærerne, som i øvrigt skal stå til rådighed for platformens andre samarbejdsskoler.
”
Der er i artiklen indsat et citat, hvoraf fremgår: ”Det undergraver vores opfattelse af, hvad det vil sige at have et trygt arbejdsliv og være et velfærdssamfund”.
Af artiklen fremgår videre
” FRISKOLERNE’s forening kender ikke til problemet
I foreningen FRISKOLERNE, hvor [Friskolen] er medlem, er man ikke bekendt med medlemsskoler, som benytter platforme og lignende virksomheder.
”Jeg kan dog ikke udelukke, at der er medlemsskoler i FRISKOLERNE, som samarbejder med musikundervisningsplatforme,” skriver formand for FRISKOLERNE [Person 2] i en mail til MUSIKSKOLEN.
”Vores rådgivning til medlemsskolerne er tydelig og præcis om ansættelsesforhold - nemlig at ansættelse altid sker på de aftalte regulerede vilkår: at det er et lovkrav, at ansættelse sker på overenskomst,” uddyber han.
Formand for Skolelederforeningen under Danmarks Lærerforening, [Person 3], tilskriver problemet manglen på musiklærere ude på folkeskolerne.
”
Der er i artiklen indsat en illustration af en mand med bind for øjnene, som er på vej ud over en afgrund.
Der er en tankeboble med en trompet over hans hoved.
Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår
” [BOGTITEL]
er termen for en ny klasse af mennesker, som lever under stor job-usikkerhed.
De er ansat i skiftende, løse jobs med et usikkert og udsat arbejdsliv i periferien af arbejdsmarkedet, hvor de typisk ikke har mulighed for at spare op til pension eller få løn under sygdom og lignende.
Udtrykket [Bogtitel] tilskrives den britiske sociolog [Person 4] og findes fx i hans bog: [Bogtitel]”.
Der er i artiklen indsat et billede af [Musikunderviseren].
Af billedteksten fremgår: ”[Musikunderviseren], trompetist og musikunderviser”.
Af artiklen fremgår videre
”Selv om de Kommunale Musikskoler kan meget, vil de ikke kunne dække behovet,” mener han, og påpeger, at skoler bør entrere med overenskomstdækkede virksomheder.
Spøger man musikskolelederne [Person 5] og [Person 6] på de overenskomstdækkede musikskoler, [Skole 2] på [Bynavn] og [Skole 3], har man imidlertid ikke modtaget forespørgsler om musiksamarbejde fra de involverede privat- og folkeskoler.
Realiteten for trompetist [Musikunderviseren] og hans konservatorieuddannede kolleger er imidlertid, at de mister deres arbejde og indtægt, hvis ikke de underskriver platformskontrakten.
”Man bliver bragt i en meget utryg og sårbar situation, når ens levebrød trues på denne vis - det føles som en pistol for panden.
” For en udenforstående kan det undre, at en musikprofilskole med termer som Bæredygtighed og Respekt i sit værdigrundlag skubber musiklærere ud i platformsarbejde.
Fagbladet har spurgt lederen af [Friskolen] ind til forløbet og de faglige og etiske aspekter af skolens beslutning, men har ikke modtaget en kommentar før deadline.
”
Der er i artiklen indsat et citat, hvoraf fremgår: ”Vilkårene på platformen gør de facto instrumentallærerne til prekariserede platformsarbejdere, som ingen påtager sig et egentligt arbejdsgiveransvar for”.
Af artiklen fremgår videre
” Platforme profiterer, staten mister milliarder og mennesker prekariseres
[Musikunderviseren]s historie er ikke enestående.
Ifølge flere arbejdsmarkedsforskere er der i stigende grad tale om faguddannede, som ender i prekære jobs.
”Vi skal ikke længere end syd for grænsen, før vi kan se, hvordan minijobs breder sig i Tyskland.
Vi kan tage til USA og se, hvordan man har alvorlige tilfælde af working poor – hvor folk har to-tre jobs og alligevel ikke kan oppebære en indkomst, en normal familie kan leve af,” udtalte arbejdsmarkedsforsker [Person 7], lektor ved [Forskningscentret] på [Instituttet] ved [Universitet] til mediet Politiken allerede i 2018.
[Person 7] er medforfatter på undersøgelsen: [Undersøgelsen].
Problemet er globalt, og ifølge [Person 7] m.fl.’s undersøgelse er den prekariserede gruppe på bare ti år vokset med 45% i EU.
Platformenes forretningsmodel bygger på at undslå sig arbejdsgiveransvar - herunder ikke at betale pension og løn under sygdom mm.
Noget, vi i Danmark opfatter som grundlæggende for vores samfundsmodel.
Den uafhængige tænketank Cevea dokumenterer i en rapport, at jobs uden pension
dels har store negative konsekvenser for den enkeltes økonomi og livsbetingelser
som pensionist, og dels for de offentlige udgifter.
”Udgifterne til folkepension er
større, når en pensionist kun har en lille eller slet ingen pensionsopsparing.
Det koster statskassen 7,5 milliarder kroner årligt, hvis 10 pct. af de beskæftigede, som i dag slet ikke indbetaler til pension, er uden pensionsordning i hele deres arbejdsliv,” lyder det i rapporten.
Uvidenhed eller krejleri?
”Vilkårene på platformen gør de facto instrumentallærerne til prekariserede platformsarbejdere, som ingen påtager sig et egentligt arbejdsgiveransvar for,” fastslår [Musikunderviseren] om den alvorlige og utrygge situation, han og kollegerne er bragt i.
”
Der er i artiklen indsat et citat, hvoraf fremgår: ”En degradering af, hvad professionelt arbejde er værd”.
Af artiklen fremgår videre
”Han mener, at de vilkår, platformen tilbyder sin arbejdskraft, enten må være udtryk for en fejltolkning af gældende løn- og ansættelsesvilkår, en manglende indsigt i musikfaget og dets pædagogiske grundbetingelser, eller slet og ret krejleri.
”Gør vi ikke noget, kan uligheden øges, og det undergraver vores opfattelse af, hvad det vil sige at have et trygt arbejdsliv og være et velfærdssamfund.
” [Musikunderviseren] vil gerne tro på, at de faglige organisationer og de demokratiske processer kan skabe holdbare løsninger på problemet med virksomheder, der ikke påtager sig arbejdsgiveransvar.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Musikunderviseren], der viser en trompet til to af hans elever.
Af billedteksten fremgår: ”Musikundervisning i trompet”.
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Platformsvilkår ”, hvoraf fremgår
”Ifølge undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening (DM), skal man, hvis man ikke har ret til løn under sygdom, barsel med løn, pension etc., som hovedregel regne med, at 50 procent af ens løn/betaling skal afsættes til disse omkostninger.
Da der i mange tilfælde hverken beregnes tid og løn for forberedelse, egen øvning, transport mellem platformens forskellige arbejdssteder/elever, ulempegodtgøreles for arbejde på ubekvemme tidspunkter eller stilles nødvendige arbejdsredskaber til rådighed på platforme af denne karakter, må lønnen antages reelt at være langt under det halve af en overenskomstansat læreres løn.
Det er både et problem for undervisere, som udsættes for sådanne forhold, og for musikundervisningsområdet.
Kilde: Dansk Magisterforening (DM)”.
Af artiklen fremgår videre
” Faglig integritet som pejlemærke
[Musikunderviseren] opfatter tilbuddet om genansættelse på platformsvilkår som en degradering af, hvad professionelt arbejde er værd.
Han mener, at det er vigtigt at huske på sin faglige integritet og overveje, om der ikke findes alternative jobmuligheder.
”Jeg har besluttet, at jeg ikke vil genansættes under platformens drastisk forringede løn- og ansættelsesvilkår, og så er konsekvensen, at jeg mister mit undervisningsjob på [Friskolen].
Jeg hverken kan eller vil, dikteret af mangelfulde vilkår uden forståelse for opgaven, sænke fagkvaliteten eller mit engagement i
musikundervisningen.
Vi skal huske, at utallige børn hjælpes personligt og socialt via musikudøvelse, den nære relation til musiklæreren og de musikalske fællesskaber.
Det arbejde kan man ikke gøre halvt.
”
Efter offentliggørelsen
Den Kreative Skole København og Dansk Musikpædagogisk Forening har til Pressenævnet indsendt en korrespondance pr. mail, som Den Kreative Skole København havde med Dansk Musikpædagogisk Forening efter offentliggørelsen.
Den 7. december 2023 sendte Den Kreative Skole København følgende mail til Dansk Musikpædagogisk Forening
”Kære [Person 8]
Du står som [stillingsbetegnelse]for DMpF, og derfor skriver jeg til dig.
Jeg skriver på baggrund af artiklen I har bragt i Musikskolen nr. 4 2023, “Musiklærere blev presset til platformsarbejde”.
Vi er sammen med [Friskolen] blevet omtalt i denne artikel, men er ikke blevet forelagt kritikken forud for artiklen.
Det er i strid med god presseskik og kan dermed indklages til Pressenævnet.
Artiklen er derudover at betragte som et partsindlæg.
Det er ikke journalistik, da journalisten ikke beskriver reglerne på området eller får vurderet kritikken af en ekspert eller selv undersøger reglerne på området.
Vores umiddelbare indsigelse mod artiklen er som følger
1.
Hele artiklens præmis: At musiklærere er blevet presset til platformsarbejde.
- Hvilke oplysninger ligger til grund for denne påstand?
Jeg var cc på en mail, som skolelederen på [Friskolen] sendte til trompetlæreren i juni 2023, og i denne står der, at skolen måtte opsige alle instrumentlærerne, da de ikke må bruge skolens statstilskud til såkaldte fritidstilbud.
Instrumentlærerne blev derfor opsagt, da andet ikke var muligt, må forstås.
Det er ikke regler, som skolen har lavet.
For at finde en løsning på hvordan instrumentundervisningen kunne fortsætte, har skolen så lavet en aftale med os.
Der er ingen, der er blevet presset til noget.
Instrumentunderviserne er blevet tilbudt at kunne fortsætte på skolen på nye vilkår, og trompetlæreren har som den eneste takket nej.
2.
Vilkår: Vi er en folkeoplysende forening og vores undervisere er ansat som timelærere med de vilkår som det indebærer.
Det er andre forhold, end på de kommunale musikskoler og privatskoler, men lignende forhold er gældende ved landets aftenskoler, foreninger mv. Det er der ingen der undersøger i artiklen.
3.
Den kommunal musikskole.
Fagbladet snakker med lederne fra to kommunale musikskoler, som fortæller, at de ikke er blevet spurgt, om de vil overtage instrumentundervisningen på [Friskolen].
Hvorfor spørger fagbladet ikke, om de vil det?
Det er sket før, at en skole har kontaktet den kommunale musikskole med dette spørgsmål, og svaret er formentlig nej.
Det er fordi, at de kommunale musikskoler kun kan udbyde det antal lektioner, som deres tilskud kan dække.
Så tropper man op med 160 elever, så vil de være nødt til at sige nej, eller nedlægge 160 pladser et andet sted.
4.
Økonomi: Hvorfor er der så stor forskel på vilkårene i en kommunal musikskole eller i en forening som vores?
Hvor skal pengene komme fra til at forbedre ansættelsesvilkårene?
Det bliver der ikke optalt i fagbladet.
Er det eleverne, der skal betale op til 12.000 kr om året for at spille et instrument?
Er det kommunen der må finde flere penge, så alle kan få billig undervisning?
Hvad er løsningen?
5.
Usandhed: Jeg ved, at skolelederen er blevet ringet op og forelagt kritikken.
Her sagde hun til jeres “journalist”, at hun ikke kunne genkende kritikken og at hun ikke ville citeres, hvis hun ikke kunne få artiklen til gennemlæsning først.
I artiklen står der blot at fagbladet ikke har modtaget en kommentar fra skolen før deadline.
Vi vil bede jer om, at I laver en korrektion i jeres artikel, så det tydeligt fremgår at der ikke er nogen, der er blevet presset til noget som helst.
Vi vil også ønske, at I som fagforening ville undersøge regler og forhold på et område og snakke med de involverede, inden at I hænger nogen ud.
Lige nu bliver artiklen delt flittigt på sociale medier og den ligger præsent på jeres hjemmeside, og inden den gør mere skade, vil vi opfordre jer til at pille den ned.
Vi håber på at høre fra jer hurtigst muligt, så vi kan få snakket om situationen.
Gør vi ikke, må vi gå videre med sagen.
De bedste hilsner
[Person 1]
Leder
[…]”
Den 4. januar 2024 besvarede Dansk Musikpædagogisk Forening mailen.
Af svaret fremgår
”Kære [Person 1]
Vedrørende kritik af artikel bragt i fagbladet MUSIKSKOLEN nr. 4.
Artiklen du refererer til, har fokus på det forhold, at man på [Friskolen] har valgt at opsige musikfaglige medarbejdere med tilbud om en ny ansættelse hos en anden arbejdsgiver til at løse de samme arbejdsopgaver, men på stærkt forringede løn- og ansættelsesvilkår.
Det er en fralæggelse af det arbejdsgiveransvar, som man på ingen måde ville eller kunne udsætte skolens øvrige lærere for.
Den kreative skole har i denne sammenhæng en sekundær betydning.
At der ikke er flere undervisere, der har valgt at takke nej til de forringede vilkår er bekymrende, men fortæller også historien om at vilkårene desværre ikke er enestående.
I et bæredygtigheds- og trivselsperspektiv kan det få alvorlige konsekvenser for musikere og musikunderviseres arbejdsliv, hvis denne udvikling ikke vendes.
Til din information er Dansk Musikpædagogisk Forening en overenskomstbærende faglig organisation.
Artiklen, der refereres til, og mange andre, afspejler foreningens fagpolitiske holdning, i dette tilfælde den omsiggribende prekarisering på dele af arbejdsmarkedet.
Som en del af fagbevægelsen ønsker vi at samarbejde med alle, der deler vores fagpolitiske kamp for at sikre alle faguddannede musikere og musikundervisere anstændige løn- og ansættelsesvilkår.
NB: Vi er til din information ikke anmeldt til pressenævnet.
De bedste hilsner
[Person 8]
[…]”
Øvrige oplysninger
Pressenævnet har fra Den Kreative Skole København og Dansk Musikpædagogisk Forening modtaget kopi af mailkorrespondance mellem [Person 9], skoleleder på [Friskolen], [Musikunderviseren] og [Person 1], leder på Den Kreative Skole København.
Den 14. juni 2023 skrev [Musikunderviseren] følgende mail
”Kære [Person 9] I forbindelse med opsigelsen af min ansættelse som trompetlærer på [Friskolen] er jeg oplyst om, at ansættelsesforholdet overgår til Den Kreative Skole fra næste skoleår.
I forlængelse af vores snak i fredags efterspørges den ny ansættelseskontrakt gældende pr. 1. august 2023.
De bedste hilsner
[Musikunderviseren]”
Samme dag besvarede [Person 9] mailen.
Af svaret fremgår
”Kære [Musikunderviseren],
Jeg er på sagen og du vil modtage noget fra dem inden længe.
Kh
[Person 9]”
Den 26. juni 2023 besvarede [Musikunderviseren] mailen.
Af svaret fremgår
”Kære [Person 9]
Efter at have modtager og nærlæst ansættelseskontrakten fra Den Kreative Skole står det klart, at jeg ikke ønsker genansættelse.
Den tilsendte kontrakt er en voldsom forringelse af de hidtil gældende vilkår, og gør de facto instrumentallærerne til prekariserede platformsarbejdere, som ingen påtager sig et egentligt arbejdsgiveransvar for.
Den afspejler ikke graden af uddannelse, faglighed, kvalifikationer, erfaring eller anciennitet, og ej heller inkluderer den reduktioner i forhold til arbejdstid, holdstørrelse eller lektionslængde.
Jeg har i den forbindelse rådført mig med DMpF, som gerne oplyser dig og skolebestyrelsen om minimumstariffer og de overenskomstmæssige rettigheder, som naturligt bør følge et ansættelsesforhold.
I sommerhilsenen fra skolebestyrelsens forperson [Person 10] til forældre og medarbejdere læser jeg, at der har været fokus på at professionalisere organisationen og at optimere skolens økonomi.
Hvorvidt opsigelsen pr. 1/8 2023 af instrumentallærerne på [Friskolen] med et tilbud om genansættelse under forringende vilkår er udtryk for manglende kendskab til konsekvenserne af Den Kreative Skoles administration, er en sparemanøvre, der forventes betalt gennem bevidst nedgradering af instrumentallærerne, eller om manøvren skal forstås som en generel nedprioritering af [Friskolen]s musikalske profil, må stå hen som et åbent spørgsmål.
Jeg undrer mig blot…
Med venlig hilsen og god sommer”
[Musikunderviseren]”
Den 27. juni 2023 besvarede [Person 9] mailen.
Af svaret fremgår
”Kære [Musikunderviseren],
Jeg har talt med [Person 1] fra Den Kreative Skole og har aftalt, at du meget gerne må kontakte ham og opklaret de overenskomstmæssige spørgsmål du måtte have i forhold til kontrakt, overenskomst med DMpF, arbejdsgiveransvar etc.
Det er rigtigt at overenskomsten for lærere ansat under staten (som gælder på en friskole) og lærere ansat under folkeoplysningsloven ikke er ens.
Blandt andet er der ikke løn under sygdom for ansatte under folkeoplysningsloven.
Pensionsforholdene er også forskellige.
Hovedårsagen til at instrumentalundervisningen ikke længere kan være på skolen er, at vi ikke må bruge statstilskud til aflønning og administration af fritidstilbud.
Selv om vi opkræver forældrene separat for musikundervisningen, og vi kræver af forældrene at deres barn er tilmeldt instrumentalundervisningen, så er dækker forældrenes indbetaling ikke løn- og administrationsomkostningerne for musiklærerne.
Desuden tæller musiklærernes ansættelser med i skolens statistik.
Det betyder at skolens effektivitet (som vi bliver målt på af ministeriet) forringes.
Derfor har andre fri- og privatskoler også den ordning, at det er en ekstern musikskole, der administrerer instrumentalundervisning efter skole.
Jeg er ked af at høre, hvis du ikke længere ønsker at undervise på skolen via Den Kreative Skole.
Så jeg håber meget at en samtale med [Person 1] kan påvirke din beslutning.
Kh og god sommer til dig og forhåbentlig på gensyn efter sommerferien
[Person 9]”
Samme dag besvarede [Musikunderviseren] mailen.
Af svaret fremgik
”Kære [Person 9]
Mange tak, at du uddyber bevæggrundene for overdragelsen af instrumentallærerne til Den Kreative Skoles administration og vilkår.
Ud fra den tilsendte kontrakt ser jeg ikke nogen overenskomstmæssige spørgsmål at få afklaret.
Deraf følger naturligvis også, at min beslutning fastholdes.
Flere af mine bedste sommerønsker samt kærlige hilsner
[Musikunderviseren]”
Den 3. juli 2023 besvarede [Person 1] mailen.
Af svaret fremgår
”Kære [Musikunderviseren] (og [Person 9])
Det er jeg ked af at høre.
Vi ville gerne kunne tilbyde bedre ansættelsesforhold, men skal som andre uafhængige institutioner finde en balance mellem priser og lønninger, og da vi kun får et meget begrænset økonomisk tilskud (som folkeoplysende forening), skal størstedelen af udgifterne (primært løn) dækkes af brugerbetalingen.
Derfor kan vi ikke tilbyde samme vilkår som fx en kommunal musikskole eller en statsstøttet institution.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.
God sommer
Dbh [Person 1]”
Pressenævnet har fra Dansk Musikpædagogisk Forening modtaget kopi af et uddrag af en sommerhilsen fra [Friskolen]s bestyrelse, hvoraf blandt andet fremgår følgende
”Kære forældre og medarbejdere
Som ny forperson sender jeg jer på vegne af skolens bestyrelse en sommerhilsen og et kort skriv om skoleåret 22/23 fra et bestyrelsesperspektiv.
Som en (stadig) nystartet friskole, er der mange udviklingsopgaver at tage fat på på [Friskolen] og i børnehaven [Børnehaven], foruden den daglige drift og pædagogiske udvikling som [Person 9] og skolens øvrige ledelse står så kompetent for.
De udviklingsopgaver arbejder vi i bestyrelsen sammen med ledelsen om, og i 22/23 har fokus bl.a. været tiltag som professionaliserer organisationen, skaber økonomisk optimering og styrker fællesskabet.
Med et støt voksende antal medarbejdere, har det været vigtigt at få skabt en organisatorisk struktur, der er bæredygtig for både ledelse og medarbejdere, hvilket bl.a. betyder, at vi har indført teamkoordinatorer for henholdsvis indskoling, mellemskolen og udskolingen på tværs af dansk og international afdeling.
Ligeledes har vi fokus på at etablere procedurer og tiltag, som optimerer skolens økonomi, så vi har et solidt fundament, når vi skal ud og etablere os på vores permanente lokation.
Det flotte overskud vi havde i 2022 vidner om, at vi er rigtig godt på vej.
[…]”
Pressenævnet har videre fra Dansk Musikpædagogisk Forening modtaget kopi af en udmelding fra [Friskolen] med overskriften ” Instrumentalundervisningen efter sommerferien ”, hvoraf blandt andet fremgår følgende
”Vores instrumentalundervisning vil efter sommerferien blive administreret af Den Kreative Skole.
Undervisningen i instrumenter vil fortsat være her på skolen (delvis i skoletiden, delvis efter skoletid) og musikunderviserne her fra skolen er overflyttet til Den Kreative Skole, så eleverne også kan fortsætte med de samme lærere.
[Person 11] og [Person 12] fortsætter med at undervis i orkester, som er på skemaet i alle klasser.
Prisen for instrumentalundervisningen bliver til gengæld billigere for jer forældre.
Se priserne her.
Det betyder, at I ikke længere vil blive opkrævet for instrumentalundervisningen gennem skolen.
I bliver opkrævet direkte af Den Kreative Skole.
[…]”
Pressenævnet har endvidere fra Dansk Musikpædagogisk Forening modtaget kopi af en hilsen fra Den Kreative Skole København til forældre, børn og unge på [Friskolen] med blandt andet oplysning om, at Den Kreative Skole København overtager driften af instrumentundervisningen på [Friskolen].
Pressenævnet har fra Dansk Musikpædagogisk Forening modtaget kopi af [Musikunderviseren]s ansættelseskontrakt fra [Friskolen] og fra Den Kreative Skole København.
Den Kreative Skole Københavns klage er modtaget i Pressenævnet den 8. januar 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 Den Kreative Skole Københavns synspunkter
Den Kreative Skole København har indledningsvist anført, at skolen i artiklen bliver omtalt i en aldeles negativ sammenhæng, og at skolen i den forbindelse har rettet henvendelse til Dansk Musikpædagogisk Forening med deres kritik heraf, hvilket foreningen imidlertid ikke har imødekommet.
Den Kreative Skole København har i forlængelse heraf henvist til deres mailkorrespondance med Dansk Musikpædagogisk Forening fra den 7. december 2023 til den 4. januar 2024.
Forelæggelse
Den Kreative Skole København har anført, at Dansk Musikpædagogisk Forening ikke inden artiklens offentliggørelse har forelagt kritikken fremsat mod skolen, selv om skolen er nævnt i den aldeles ensidige, kritiske og følelsesmæssige artikel.
I den forbindelse har Den Kreative Skole København anført, at skolen som den eneste navngivne aktør bliver hængt ud i en negativ kampagne mod alle, der ikke kan ansatte musiklærere under de forhold, som Dansk Musikpædagogisk Forening ønsker, og som stats- og kommunalstøttede skoler og organisationer, der hvert år modtager millioner i støtte, kan.
Den påklagede artikel har desuden medført, at en af Den Kreative Skole Københavns ansatte har opsagt sin stilling med følgende begrundelse: ”På baggrund af sidste uges artikel i DMPF (Dansk Musikpædagogisk Forening) vedr.
løndumpning i Den Kreative Skole i København har jeg valgt at opsige min stilling som trompetlærer”.
Den Kreative Skole København har videre anført, at det i artiklen påstås, at skolen profiterer, at staten mister milliarder, og at mennesker prekariseres, ligesom skolen i artiklen bliver hængt ud for at fejlfortolke gældende ansættelsesvilkår, mangle indsigt i musikfaget og de pædagogiske grundbetingelser samt for krejleri.
Omtalen af skolen ville ikke være så slem, såfremt det alene var [Musikunderviseren], der var utilfreds med situationen og havde skrevet et læserbrev herom, men når en faglig organisation som Dansk Musikpædagogisk Forening lægger navn til denne ensidige artikel uden at tjekke med hverken Den Kreative Skole København eller forholdene generelt, er det under al kritik.
Den Kreative Skole København har endvidere oplyst, at foreninger som deres har eksisteret og ansat lærere under de nuværende vilkår i årtier, ligesom lignende forhold gør sig gældende på alle landets aftenskoler.
Dansk Musiker Forbund, som kender forholdene for Den Kreative Skole København og de øvrige ikke-kommunale aktører, bakker desuden op om Den Kreative Skole København, hvilket Dansk Musikpædagogisk Forening efter Den Kreative Skole Københavns opfattelse også burde gøre.
For så vidt angår Dansk Musikpædagogisk Forenings bemærkninger om Den Kreative Skole Københavns inddragelse af aftenskoler har Den Kreative Skole København anført, at Den Kreative Skole Københavns arbejdsvilkår i artiklen bliver fremstillet som ”forkastelige”, og ved at inddrage aftenskolers vilkår rettes opmærksomheden hen på, at aftenskoler har lignende vilkår som Den Kreative Skole København.
De pågældende vilkår er således gældende og almen praksis og gør efter Den Kreative Skole Københavns opfattelse ikke skolen til en platformsvirksomhed, som anført i artiklen.
Aftenskolers vilkår bliver desuden ikke sammenlignet med vilkårene på [Friskolen] eller grundskoler generelt, men med de vilkår, som Den Kreative Skole København og andre ikke-kommunale og statsstøttede musik- og kulturskoler tilbyder deres ansatte.
Den Kreative Skole København har i forhold til Dansk Musikpædagogisk Forenings bemærkninger om artiklens fokus anført, at skolen ikke er modstander af, at Dansk Musikpædagogisk Forening sætter fokus på problemstillingen vedrørende arbejdsforhold og -vilkår, men idet Den Kreative Skole København er nævnt, fremstår det, som en specifik kritik af skolen.
Der er desuden hverken en undersøgelse eller beskrivelse af, hvorfor forholdene og reglerne er forskellige på området, hvilket Den Kreative Skole København kunne have bidraget med.
Det er korrekt, som anført af Dansk Musikpædagogisk Forening, at Den Kreative Skole København er blevet informeret af [Friskolen] om artiklen, men det gav ikke Den Kreative Skole København et indblik i artiklens kritik eller mulighed for at kommentere den.
Overskrifters dækning
Den Kreative Skole København har anført, at overskriften ” Musiklærere blev presset til platformsarbejde ” er misvisende, og at Dansk Musikpædagogisk Forening ikke har belæg for at bringe den.
For så vidt angår Dansk Musikpædagogisk Forenings bemærkninger om at blive presset har Den Kreative Skole København henvist til, at der er forskel på at føle sig presset og blive presset.
Den Kreative Skole København har desuden bemærket, at artiklen er omtalt på forsiden af medlemsbladet.
2.2 Dansk Musikpædagogisk Forenings synspunkter
Dansk Musikpædagogisk Forening har indledningsvist anført, at artiklen på vegne af et af foreningens medlemmer har til formål at undersøge det forhold, at [Friskolen] har afskediget musik- og instrumentallærere samtidig med et tilbud om gen- og nyansættelse ved Den Kreative Skole København, der er [Friskolen]s sekundære samarbejdspartner, således at ansættelse sker med de samme musikundervisningsopgaver, men på markant forringede løn- og arbejdsvilkår
Dansk Musikpædagogisk Forening har i den forbindelse henvist til [Musikunderviseren]s ansættelseskontrakter ved [Friskolen] og Den Kreative Skole København og anført, at det af ansættelseskontrakten ved Den Kreative Skole København fremgår, at [Musikunderviseren] ikke får løn under sygdom eller barsel, ligesom han ikke får pension eller fastansættelsestimetal.
Der er således – modsat ansættelseskontrakten ved [Friskolen], som knytter sig til gældende lovgivning og overenskomst for frie skoler – et dokumenterbart fravær af elementære værn og lønmodtagerrettigheder.
[Musikunderviseren] rettede på baggrund af dette samt oplysningen om [Friskolen]s fordelagtige økonomiske situation og [Friskolen]s udmelding om lavere forældrebetaling til musikundervisning henvendelse til Dansk Musikpædagogisk Forening med forundring over forløbet.
Forelæggelse
Dansk Musikpædagogisk Forening har anført, at der ikke er en målrettet og særskilt kritik af Den Kreative Skole København i artiklen.
Artiklen fokuserer på [Friskolen]s ageren, herunder skolens beslutning om at afskedige en hel gruppe af faguddannede og fastansatte medarbejdere på et efter Dansk Musikpædagogisk Forenings opfattelse spinkelt grundlag, som efterfølgende blev presset til at acceptere ringere løn- og ansættelsesvilkår, såfremt de ønskede at beholde deres arbejdsopgaver på [Friskolen].
Dansk Musikpædagogisk Forening har videre anført, at Den Kreative Skole København kun er nævnt én gang i artiklen, modsat [Friskolen] som er nævnt otte gange, og baggrunden for at Den Kreative Skole København er blevet nævnt er, at samtlige af Dansk Musikpædagogisk Forenings kilder mundtligt og skriftlig konsekvent har nævnt Den Kreative Skole København, herunder i mailkorrespondancen mellem [Person 9] og Dansk Musikpædagogisk Forening og i mailkorrespondancen mellem [Person 9], [Person 1] og [Musikunderviseren].
Dansk Musikpædagogisk Forening har endvidere anført, at der er overvældende dokumentation for samarbejdet mellem [Friskolen] og Den Kreative Skole København samt deres respektive løn- og ansættelsesvilkår, og har i den forbindelse henvist til ansættelseskontrakterne og hilsnerne fra [Friskolen] og Den Kreative Skole København.
I forlængelse heraf har Dansk Musikpædagogisk Forening anført, at der i øvrigt ikke henvises til Den Kreative Skole København eller deres vilkår, men i generelle vendinger til ”platformsvirksomheder” og ”platformsvilkår”.
Artiklen dokumenterer og uddyber således arbejdsvilkårene for platformsvirksomheder, da disse vilkår er relativt enslydende i Danmark og EU, hvilket også kommer til udtryk i følgende afsnit i artiklen
”Ifølge flere arbejdsmarkedsforskere er der i stigende grad tale om faguddannede, som ender i prekære jobs.
”Vi skal ikke længere end syd for grænsen, før vi kan se, hvordan minijobs breder sig i Tyskland.
Vi kan tage til USE og se, hvordan man har alvorlige tilfælde af working poor – hvor folk har to-tre jobs og alligevel ikke kan oppebære en indkomst, en normal familie kan leve af”, udtalte arbejdsmarkedsforsker [Person 7], lektor ved [Forskningscentret] på [Instituttet] ved [Universitet] til mediet Politiken allerede i 2018.
Hun er medforfatter på undersøgelsen: [Undersøgelsen].
Problemet er globalt, og ifølge [Person 7] m.fl.’s undersøgelse er den prekariserede gruppe på bare ti år vokset med 45% i EU.
”
Dansk Musikpædagogisk Forening har med henvisning til mailkorrespondancen mellem [Person 9], Den Kreative Skole København og [Musikunderviseren] anført, at Den Kreative Skole København er blevet orienteret om artiklen og [Musikunderviseren]s kritik af den.
Dansk Musikpædagogisk Forening er således forundrede over, at Den Kreative Skole København ikke var bekendt med artiklens indhold og fokus forud for offentliggørelsen.
For så vidt angår Den Kreative Skole Københavns bemærkning om, at deres arbejdsvilkår fremstilles som ”forkastelige”, har Dansk Musikpædagogisk Forening anført, at dette er Den Kreative Skole Københavns tolkning, idet Dansk Musikpædagogisk Forening i artiklen alene har dokumenteret de faktiske kontraktvilkår.
Herudover har Dansk Musikpædagogisk Forening anført, at Den Kreative Skole Københavns inddragelse af aftenskoler er misvisende.
Aftenskoler er et selvstændigt regi og område og noget andet end grundskoler, hvor konteksten er obligatorisk og frivillig musik- og instrumentalundervisning med faguddannede lærere i og efter skoletid, herunder soloundervisning målrettet elever i skolealderen.
I forlængelse heraf har Dansk Musikpædagogisk Forening henvist til [Friskolen]s udmelding om instrumentalundervisning.
Overskrifters dækning
Dansk Musikpædagogisk Forening har anført, at de som overenskomstbærende forening ikke er i tvivl om, at man som ansat er ”presset”, når man pludselig mister sit arbejde, som man har haft i årevis.
Der skal brød på bordet, og man kan selvsagt føle sig nødsaget til at takke ja til ringe vilkår, såfremt man ikke har et økonomisk alternativ ved hånden.
Dansk Musikpædagogisk Forening har hertil anført, at dette særligt gælder musikere, der befinder sig i en relativ konkurrencepræget og til tider presset kulturbranche, og har i den forbindelse henvist til artiklen ” Ny forskning: Musikere er hårdt ramt på trivslen ” bragt den 4. december 2023 af Rytmisk Musikkonservatorium .
[Musikunderviseren] har ligeledes i følgende afsnit i den påklagede artikel ved citat redegjort for, hvordan han har mærket et pres, da han pludselig blev afskediget
”Realiteten for trompetist [Musikunderviseren] og hans konservatorieuddannede kolleger er imidlertid, at de mister deres arbejde og indtægt, hvis ikke de underskriver platformskontrakten.
”Man bliver bragt i en meget utryg og sårbar situation, når ens levebrød trues på denne vis – det føles som en pistol for panden.
””
Dansk Musikpædagogisk Forening har hertil anført, at der i et længerevarende ansættelsesforhold opstår en tilknytning til ens arbejdsplads;
man bidrager, man får gode kolleger, man opbygger tætte personlige relationer til elever og forældre, og man tager som faguddannet professionel musikunderviser ansvaret for elevernes fortsatte musikalske udvikling og dannelse alvorligt.
Dette er med til at øge presset til at takke ja og i [Musikunderviseren] og hans kollegers tilfælde til et genansættelsestilbud med de samme opgaver, men på markant forringende vilkår.
Det er Dansk Musikpædagogisk Forenings opfattelse, at lærerne på [Friskolen] var afhængige af deres lønindkomst, hvorfor [Musikunderviseren]s kritik af skolens beslutning om at afskedige de pågældende lærere og tilbyde genansættelse gennem Den Kreative Skole København samt grundlaget herfor er berettiget.
Det er desuden Dansk Musikpædagogisk Forenings opfattelse, at [Musikunderviseren] og de øvrige læreres udtalelse om, at de var under pres som følge af [Friskolen]s ”take it or leave it-krav”, var reel.
Artiklens overskrift er derfor hverken misvisende eller vildledende.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
Retlig interesse
Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Klagen er indgivet af [Person 1], der klager på vegne af Den Kreative Skole København, som er nævnt i Dansk Musikpædagogisk Forenings omtale.
Skolen har derfor retlig interesse i, at sagen behandles.
Klagen ses ikke indgivet på vegne af andre af de i omtalen nævnte personer.
Klagen behandles derfor alene i forhold til Den Kreative Skole København.
God presseskik
Forelæggelse
Den Kreative Skole København har klaget over, at artiklen indeholder kritisk omtale af skolen, som Dansk Musikpædagogisk Forening ikke har forelagt skolen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
3.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
” Fra overenskomstvilkår til platformsarbejde
[Musikunderviseren] har ved siden af sine regulære musikskoleansættelser været ansat som trompetlærer på [Friskolen] på samme vilkår som skolens andre lærere.
Skolen er midt i en professionalisering, hedder det sig i et nyhedsbrev til forældre og ansatte.
På et orienteringsmøde før sommerferien informerede skolens leder instrumentallærerne om, at de ville blive opsagt, da man ikke længere ønskede at drive instrumentalundervisning.
Samtidig fik lærerne tilbud om ny ansættelse til den samme musikundervisning på [Friskolen], men nu som ansatte hos [Friskolen]s samarbejdspartner platformsvirksomheden Den Kreative Skole København.
Ifølge [Musikunderviseren] var han og kollegerne overraskede, ikke mindst fordi [Friskolen] har en stærk musikprofil med uddannede instrumentallærere og mange musiktimer.
På mødet var lærerne nysgerrige efter information om det nye ansættelsestilbud.
[Musikunderviseren] spurgte: ”Hvilke konsekvenser vil det få for vores løn- og ansættelsesvilkår?
” Efter mødet sad han tilbage med uklare svar og en henvisning til platformsvirksomheden.
Da platformskontrakten tikkede ind på e-mailkontoen, konstaterede han markante forringelser: I platformskontraktens lønberegning tages hverken højde for anciennitet eller uddannelse.
Der garanteres intet fast timetal, og lektionslængden er ikke klart defineret.
Der ydes ikke tillæg for ”skæve” arbejdstider eller arbejde, som falder i weekenden;
ingen løn under sygdom, barsel eller seniordage.
Og ingen indbetaling til pension.
Kontrakten inkluderer ikke arbejdstid til forberedelse af undervisning, øvning eller transport mellem platformens mange samarbejdsskoler, ej heller en tilsvarende kørselsgodtgørelse.
Platformen stiller ydermere ikke arbejdsredskaber til rådighed for lærerne, som i øvrigt skal stå til rådighed for platformens andre samarbejdsskoler.
[…]
Uvidenhed eller krejleri?
”Vilkårene på platformen gør de facto instrumentallærerne til prekariserede platformsarbejdere, som ingen påtager sig et egentligt arbejdsgiveransvar for,” fastslår [Musikunderviseren] om den alvorlige og utrygge situation, han og kollegerne er bragt i.
[…]
Han mener, at de vilkår, platformen tilbyder sin arbejdskraft, enten må være udtryk for en fejltolkning af gældende løn- og ansættelsesvilkår, en manglende indsigt i musikfaget og dets pædagogiske grundbetingelser, eller slet og ret krejleri.
”Gør vi ikke noget, kan uligheden øges, og det undergraver vores opfattelse af, hvad det vil sige at have et trygt arbejdsliv og være et velfærdssamfund.
” [Musikunderviseren] vil gerne tro på, at de faglige organisationer og de demokratiske processer kan skabe holdbare løsninger på problemet med virksomheder, der ikke påtager sig arbejdsgiveransvar.
[…]
Faglig integritet som pejlemærke
[Musikunderviseren] opfatter tilbuddet om genansættelse på platformsvilkår som en degradering af, hvad professionelt arbejde er værd.
Han mener, at det er vigtigt at huske på sin faglige integritet og overveje, om der ikke findes alternative jobmuligheder.
”Jeg har besluttet, at jeg ikke vil genansættes under platformens drastisk forringede løn- og ansættelsesvilkår, og så er konsekvensen, at jeg mister mit undervisningsjob på [Friskolen].
Jeg hverken kan eller vil, dikteret af mangelfulde vilkår uden forståelse for opgaven, sænke fagkvaliteten eller mit engagement i
musikundervisningen.
Vi skal huske, at utallige børn hjælpes personligt og socialt via musikudøvelse, den nære relation til musiklæreren og de musikalske fællesskaber.
Det arbejde kan man ikke gøre halvt.
”
Pressenævnet finder, at Dansk Musikpædagogisk Forening har gjort det klart for læseren, hvem der udtaler sig, og at udtalelserne i artiklen, der vedrører Den Kreative Skole København, fremstår som [Musikunderviseren]s subjektive vurdering af blandt andet løn- og ansættelsesvilkårene i ansættelseskontrakten fra Den Kreative Skole København.
Nævnet finder imidlertid, at flere af [Musikunderviseren]s udsagn i den konkrete sammenhæng kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Den Kreative Skole København.
Udsagnene burde derfor være forelagt Den Kreative Skole København forud for artiklens offentliggørelse den 18. oktober 2023.
Pressenævnet udtaler på denne baggrund kritik af Dansk Musikpædagogisk Forening.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at Den Kreative Skole København kun er nævnt én gang i artiklen, eller at Dansk Musikpædagogisk Forening måtte have forelagt for [Friskolen]s skoleleder.
Overskrifters dækning
Den Kreative Skole København har klaget over, at Dansk Musikpædagogisk Forening ikke har belæg for overskriften ” Musiklærere blev presset til platformsarbejde ”, og at overskriften er misvisende.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er mulig, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1 og A.
6.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”[Musikunderviseren] er uddannet trompetist, musikunderviser og dedikeret musiker.
Musikken har fulgt ham siden barndommen, hvor julegaven fra bedsteforældrene, en trompet - ønsket øverst på ønskesedlen - åbnede døren ind til musikkens verden.
”Jeg var fascineret af trompetens klang og det selvforglemmende i musikkens velgørende univers,” fortæller han om sin rejse ind i musikken.
Skår i arbejdsglæden
Siden studierne på musikkonservatoriet har [Musikunderviseren] valgt det spændende og alsidige, men også krævende arbejdsliv som udøvende musiker og musikunderviser.
”At spille koncerter og undervise i musik er det bedste job i hele verden.
Man skaber oplevelser for publikum og bibringer eleverne musikalske færdigheder.
Færdigheder som skærper sanserne og forhåbentlig giver varig livskvalitet,” forklarer han.
Respekt for musikfaget og formidlingen har derfor altid været det naturlige udgangspunkt i alle [Musikunderviseren]s arbejdsrelationer.
Men én oplevelse har for nylig slået skår i hans normalt store arbejdsglæde.
”Som jeg oplevede det, var det en pistol for panden, hvis man ville beholde sit job på skolen,” siger han.
”
Pressenævnet finder, at formuleringen ”musiklærere blev presset til platformsarbejde” fremstår som Dansk Musikpædagogisk Forenings vurdering på baggrund af forløbet for [Musikunderviseren]s afskedigelse og afvisning af tilbud om genansættelse samt hans gengivne udtalelser herom, som har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Dansk Musikpædagogisk Forening at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Dansk Musikpædagogisk Forening
[underrubrik]
Dansk Musikpædagogisk Forening får kritik for manglende forelæggelse
[tekst]
Dansk Musikpædagogisk Forening bragte i oktober 2023 en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en musikunderviser om Den Kreative Skole København og deres arbejds- og ansættelsesvilkår i deres medlemsblad.
Artiklen blev omtalt på forsiden medlemsbladet.
Den Kreative Skole København klagede til Pressenævnet blandt andet over, at de ikke var blevet forelagt udtalelserne.
Nævnet fandt, at flere af musikunderviserens udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Den Kreative Skole København og burde derfor være forelagt dem.
Nævnet udtalte herefter kritik.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den trykte udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor
mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet.
Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den
kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Offentliggørelse skal endvidere ske med forsidehenvisning med oplysning om, at nævnet har udtalt kritik og med henvisning til den nærmere omtale i det nærmere angivne sted inde i bladet.