Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06113

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06113

Medier får ikke kritik for at afvise sletning af artikler

En person, som var tidligere sexolog og parterapeut, klagede til Pressenævnet over, at medierne Viborg Stifts Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende ikke ville slette artikler bragt i 2011.

Artiklerne indeholdt omtale af personens brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der i sit daværende virke som brevkasseredaktør besvarede spørgsmål fra læsere om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Randers Amtsavis har afvist hendes anmodning om at slette en række artikler, som blev bragt i perioden fra den 6. maj 2011 til 26. august 2011 på amtsavisen.dk, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Randers Amtsavis bragte den 6. maj 2011 artiklen ”Det er sin sag at tale om det der gør mest ondt” på amtsavisen.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Sexolog og parterapeut [Klager] er klar til at svare på spørgsmål fra avisens læsere”

Af artiklen fremgår følgende

”Kærlighed kan være sød og berusende som en let sommervin, men kærlighed kan også være bitter og tung som tilbagevendende tømmermænd.

Når parforholdet eller kæresteriet gør ondt, er det oplagt at dele sine tanker med én, der er klar til at lytte - en ven, et familiemedlem eller en professionel.

I sidst nævnte kategori er [Klager] et godt bud på en sublim samtalepartner

»Jeg har gennem de seneste fire år haft stor succes med at hjælpe både mænd, kvinder og par til et liv med mere nydelse, passion og kærlighed,« siger den 33-årige sexolog og parterapeut med egen praksis i [Bynavn A].

Fra i dag er hun barsels­vikar på avisens samlivsbrevkasse, der normalt bestyres af [Personen].

Oprindeligt er [Klager] uddannet pædagog med speciale i unge og seksualitet.

I studietiden arbejdede hun som frivillig i det aarhusianske [Centret], der havde fokus på seksuel sundhed blandt unge i alderen 15 til 25 år.

Den daværende leder af [Centret] opfordrede den spirende pædagog til at tage endnu en uddannelse, og da [Klager] hørte om [Sexologen]s sexologskole i [Bynavn B], var der ikke langt fra tanke til handling.

I sit arbejde som selvstændig sexolog og parterapeut er missionen klar for [Klager]

»Jeg sætter en ære i at hjælpe mennesker til at få kærlighed, nærhed og intimitet tilbage i livet«.

Men det kan være svært at få folk til at snakke om problemer i dobbeltsengen

»Det er sin sag at skulle tale om det, der gør allermest ondt.

Derfor ligger jeg stor vægt på at møde mine klienter på en faglig og professionel måde,« siger [Klager], der efter sammenlagt ti år i branchen fortsat fornemmer en vis form for tabu omkring sex og samliv

»Det er jo følelsesmæssige områder, men jeg synes da alligevel, at der er sket en åbning.

I dag er det mere legalt at tale om parforholdsproblemer og sin lyst også mænds manglende lyst, der især har været et tabu«.

Takket være [Klager]s erfaring med unge tilbyder hun supplerende seksualundervisning i blandt andet folkeskolens ældste klasser, og til daglig underviser hun de ældste specialklasse-elever på en folkeskole i [Bynavn A].

Ligeledes er det også muligt at hyre brevkassens barselsvikar til en polterabend, hvor [Klager] gerne kommer med gode fif til, hvordan vi holder gnisten i live i ægteskabet.

Normalt serverer [Personen] viden og gode her råd i brevkassen.

Hun er dog netop gået på barsel, og derfor bliver brevkassen i den kommende tid bestyret af [Klager], 33 år og fra [Bynavn A].

[Klager] er uddannet pædagog i 2003, og fire år senere blev hun certificeret sexolog hos [Sexologen] i [Bynavn B].

Året efter fulgte en uddannelse som parterapeut samme sted.

[Klager] har arbejdet med seksualundervisning siden 2001 - først gennem [Centret] i Aarhus og senere i foreningen [Foreningen].

Hun har haft egen konsulation i [Bynavn A] siden 2007.

[Klager] er gift med [Ægtefællen], der arbejder som hypnotisør og hypnoterapeut.

Hun er mor til to piger: [Barn A] på syv år og [Barn B] på ni måneder.

Læs mere om [Klager] på hjemmesiden [Hjemmesiden]”

Til artiklen er indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår

”»I dag er det mere legalt at tale om parforholdsproblemer og sin lyst,« siger sexolog og parterapeut [Klager].

”

De øvrige 21 påklagede artikler indeholder ligeledes [Klager]s brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed.

Det drejer sig om følgende artikler

Den 1. maj 2024 rettede [Klager] henvendelse til Randers Amtsavis med anmodning om sletning af artiklerne.

Randers Amtsavis afviste den 2. maj 2024 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Randers Amtsavis’ afvisning er modtaget i Pressenævnet den 2. maj 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har anført, at Randers Amtsavis har afvist hendes anmodning om at slette artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at hun tilbage i 2010-2011 var tilknyttet Midtjyske Medier (1. januar 2016 opkøbt af Jysk Fynske Medier, nu JFM) som brevkasseredaktør.

[Klager] lukkede i 2013 sit firma som sexolog og parterapeut, og hun arbejder i dag med noget helt andet på sin datters danseskole, hvor det er lidt uheldigt, at artiklerne dukker op, når børn/forældre foretager en ”Google-søgning” på enten [Klager]s navn eller danseskolens navn, som deler navn med hende.

I henhold til GDPR-reglerne vil [Klager] derfor opretholde ”retten til at blive glemt” og have fjernet links til artiklerne.

[Klager] har bemærket, at jobbet som brevkasseredaktør var ulønnet, og at hun ikke kan forstå, hvorfor det er vigtigt for Randers Amtsavis at beholde de gamle brevkassesvar, som ingen har gavn af efter så mange år.

Det ville have været anderledes, såfremt [Klager] havde været ”en rigtig journalist”, som havde været ansat og var blevet betalt for sit arbejde.

2.2 Randers Amtsavis’ synspunkter

Sletning – punkt D.

1

Randers Amtsavis har anført, at avisen har afvist [Klager]s anmodning om at slette artiklerne.

I den forbindelse har Randers Amtsavis henvist til, at [Klager] i perioden var tilknyttet Midtjyske Medier (1. januar 2016 opkøbt af Jysk Fynske Medier, nu JFM) som redaktør af en brevkasse om samliv og seksualitet, og hun har derfor skrevet artiklerne i fuld forvisning om og har indgået aftale om, at de ville blive publiceret, og at Midtjyske Medier havde ret til at publicere dem digitalt på de respektive mediers hjemmesider og efter publiceringen fortsat at have dem tilgængelige for brugerne på hjemmesiderne, som det stadig er tilfældet i dag.

[Klager] har henvist til GDPR-reglerne og ”retten til at blive glemt”.

Journalistik er ifølge databeskyttelseslovens § 3, stk. 8, eksplicit undtaget reglerne om dette emne i databeskyttelsesforordningen, mens ”retten til at blive glemt” heller ikke falder inden for retningslinjer for god presseskik, men er et anliggende mellem borgere og virksomheder med søgemaskiner som eksempelvis Google.

Det er [Klager] blevet oplyst om.

Den relevante bestemmelse for klagen er derimod punkt D.

1 i retningslinjer for god presseskik, som siger, at et medie skal tage stilling til anmodninger om at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger.

Det har chefredaktøren for Randers Amtsavis gjort og er nået frem til den indlysende konklusion, at her ikke er tale om følsomme eller private oplysninger om [Klager].

Der er derimod tale om journalistisk arbejde, som [Klager] har været ansat til at udføre.

De rummer ingen oplysninger om [Klager], ligesom det er åbenlyst, at punkt D.

1 ikke er bestemt til at give udøverne af journalistikken en ret til at få deres journalistik slettet eller ændret, men på at give borgere, som er omtalt i journalistikken, en mulighed for at anmode medierne om sletning eller ændring af indholdet.

Randers Amtsavis har bemærket, at det er uden betydning for Pressenævnets bedømmelse, om [Klager] har været lønnet for sine aftalte leverancer af brevkassesvar.

[Klager] har indgået en aftale om levering af indhold til publicering og i lighed med alt andet indhold produceret til JFMs medier dermed også til et efterfølgende liv i de digitale arkiver.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis har afvist hendes anmodning om at slette artiklerne.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder omtale af [Klager]s brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i 2010-2011 var tilknyttet Midtjyske Medier (1. januar 2016 opkøbt af Jysk Fynske Medier, nu JFM) som ulønnet redaktør for en brevkasse om samliv og seksualitet.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i 2013 lukkede sit firma som sexolog og parterapeut, og at hun i dag har anden beskæftigelse.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne fra 2011 på amtsavisen.dk ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra [Klager] selv, der i sit daværende virke som brevkasseredaktør besvarede spørgsmål fra læsere om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed, at omtalen dermed angår forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklerne fortsat kan anses at have almen interesse.

Det forhold, at [Klager] ikke længere er brevkasseredaktør og sexolog, og at hun ikke blev betalt for sit redaktørarbejde, kan ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Randers Amtsavis for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning.

Afgjort den 17. september 2024

-

”»Jeg er bange for, jeg aldrig finder den rigtige«” af 13. maj 2011

-

”»Skal jeg fortælle min kæreste, jeg har været ham utro?

«” af 13. maj 2011

-

”»Hvordan får man en sprøjteorgasme?

«” af 19. maj 2011

-

”»Jeg er forelsket i min chef«” af 27. maj 2011

-

”»Min penis er vist ikke for stor«” af 3. juni 2011

-

”»Jeg har aldrig fået en orgasme«” af 3. juni 2011

-

”Sexlysten er ikke fulgt med kærligheden” af 10. juni 2011

-

”»Kærestens eks ødelægger vores forhold«” af 10. juni 2011

-

”Kæreste kan ikke give mig orgasme” af 17. juni 2011

-

”Ældre herre har problemer med rejsning” af 17. juni 2011

-

”Har nogle hvide knopper forneden på penishovedet” af 24. juni 2011

-

”Kæresten ser porno på nettet” af 24. juni 2011

-

”Min mand har ikke lyst til sex under graviditeten” af 1. juli 2011

-

”Kan kvinder blive impotente med alderen” af 1. juli 2011

-

”Hvor mange chancer skal man give sin mand på 39 år?

” af 12. august 2011

-

”Hvordan behandles for tidlig udløsning” af 12. august 2011

-

”Kvinde er usikker på om hun er til mænd eller kvinder” af 19. august 2011

-

”Min mands sexlyst er forsvundet” af 19. august 2011

-

”Tantra vejen til bedre sex” af 24. august 2011

-

”Hvordan får jeg orgasme ved samleje” af 26. august 2011

-

”Min kæreste gider ikke have sex med mig” af 26. august 2011