DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06112
Statutory Text (4 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06112
Medier får ikke kritik for at afvise sletning af artikler
En person, som var tidligere sexolog og parterapeut, klagede til Pressenævnet over, at medierne Viborg Stifts Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende ikke ville slette artikler bragt i 2011.
Artiklerne indeholdt omtale af personens brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed.
Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.
Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der i sit daværende virke som brevkasseredaktør besvarede spørgsmål fra læsere om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist hendes anmodning om at slette en række artikler, som blev bragt i perioden fra den 6. maj 2011 til 26. august 2011 på dbrs.dk, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
De påklagede artikler
Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte den 6. maj 2011 artiklen ”Min lyst til sex er helt væk” på dbrs.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”24 årige pige har mistet lysten til sex.
De har så videresendt mig til Jysk Sexologisk Klinik - men der er et års ventetid.
”
Af artiklen fremgår følgende
”[Klager] svarer på dine spørgsmål om sex og kærlighed.
Har du et spørgsmål, så send det til [Mailadresse]
Hej [Klager]
Jeg er en pige på 24, som har kommet sammen med min 27-årige kæreste i syv år nu.
Vi har - eller jeg har - et problem: Jeg har ingen lyst til sex!
Min lyst til sex er helt væk, og det piner vores forhold utroligt meget.
Jeg er kommet lidt frem til, at jeg ikke tænder på ham på samme måde mere.
Men det er vel meget normalt eller hvad?
Gnisten er jo heller ikke helt den samme - men vi elsker da hinanden og gør mange ting sammen.
Jeg er helt fortabt og har dårlig samvittighed over for min kæreste - for jeg er bange for, om han kunne finde på at få sex udefra.
Jeg har været nede ved min læge og snakke om det - men de kan ikke rigtig hjælpe på det punkt.
De har så videresendt mig til Jysk Sexologisk Klinik - men der er et års ventetid.
Og jeg har ikke råd til at tage til en sexolog.
Så jeg håber inderligt, at du kan komme med nogle gode råd eller fif.
Tak på forhånd.
Hilsen den ulykkelige
Kære »ulykkelige«
Jeg er sikker på, at der lige nu sidder mange kvinder og læser med, og nikker genkendende til netop det, du beskriver her.
Det kan måske være en lettelse for dig at vide, at du langt fra er den eneste, der mangler lyst til sex.
Det er faktisk det mest hyppige problem i parforholdet.
Men et forhold uden sex er ikke en løsning for ret mange par i længden, og derfor er det godt, du reagerer.
Vi skal huske på, at sex og intimitet netop er den del af parforholdet, der gør, at vi ikke bare er gode venner.
Der kan være mange forskellige grunde til, at din lyst forsvinder.
Måske savner du noget i jeres forhold.
Måske stresser du over noget på jobbet.
Du skriver, at du ikke tænder på ham på samme måde mere, husker I at være »lækre sammen«?
Altså husker I hver især stadig at gøre en indsats for at se godt ud, som I gjorde i begyndelsen?
Eller er der gået nattøj og joggingbukser i den?
Tænk tilbage - hvordan fik han dig tændt tidligere?
Og så er det tid til at pakke den dårlige samvittighed væk.
Den gavner hverken dig eller din kæreste - tværtimod faktisk.
Vær i stedet stolt af, at du nu er klar til at arbejde med det.
Fortæl ham, at du er glad for, han har været så tålmodig, og at du nu har tænkt dig at tage aktivt hånd om problemet.
Du vil sikkert mærke en lettelse indeni, alene fordi du har besluttet dig for ikke at have dårlig samvittighed over det mere.
Din frygt for at han kunne finde på at få sex udefra, er du simpelthen nødt til at få talt med ham om, så du ved, hvor han står.
Der findes rigtig mange gode fif til at hjælpe lysten på vej, her kommer et par af de bedste
1).
I skal prioritere at tilbringe kærestetid sammen.
Tænk tilbage til starten af forholdet, hvad gjorde I dengang?
Måske er det en tur i skoven, biografen eller ud at spise?
Måske er det et simpelt brætspil, der får jer til at grine sammen - det er meget forskelligt fra par til par, hvad der virker.
2).
En anden god måde at få mere lyst på er at kysse.
Beslut dig for at kysse din kæreste to minutter hver dag, mon ikke han er med på den?
Prøv i 14 dage og se hvad der sker.
3).
Herudover kan I aftale sensualitets aftener, som går ud på, at I skal være nøgne sammen og på skift forkæle hinanden fra top til tå ved at nusse og/eller give fuld kropsmassage - uden sex.
4).
Prøv desuden et par gange om ugen at bruge fem minutter på »bare« at kigge hinanden dybt i øjnene - uden at sige noget.
Når vi prioriterer tiden og nærværet med hinanden, er det nemlig svært ikke at få lyst til mere…
Jeg ønsker dig masser af lyst og erotik!
Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for flere idéer til at generobre lysten!
Kærligst
[Klager]”
De øvrige 22 påklagede artikler indeholder ligeledes [Klager]s brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed.
Det drejer sig om følgende artikler
Den 1. maj 2024 rettede [Klager] henvendelse til Dagbladet Ringkøbing-Skjern med anmodning om sletning af artiklerne.
Dagbladet Ringkøbing-Skjern afviste den 2. maj 2024 [Klager]s anmodning.
[Klager]s klage over Dagbladet Ringkøbing-Skjerns afvisning er modtaget i Pressenævnet den 2. maj 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Sletning – punkt D.
1
[Klager] har anført, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist hendes anmodning om at slette artiklerne.
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at hun tilbage i 2010-2011 var tilknyttet Midtjyske Medier (1. januar 2016 opkøbt af Jysk Fynske Medier, nu JFM) som brevkasseredaktør.
[Klager] lukkede i 2013 sit firma som sexolog og parterapeut, og hun arbejder i dag med noget helt andet på sin datters danseskole, hvor det er lidt uheldigt, at artiklerne dukker op, når børn/forældre foretager en ”Google-søgning” på enten [Klager]s navn eller danseskolens navn, som deler navn med hende.
I henhold til GDPR-reglerne vil [Klager] derfor opretholde ”retten til at blive glemt” og have fjernet links til artiklerne.
[Klager] har bemærket, at jobbet som brevkasseredaktør var ulønnet, og at hun ikke kan forstå, hvorfor det er vigtigt for Dagbladet Ringkøbing-Skjern at beholde de gamle brevkassesvar, som ingen har gavn af efter så mange år.
Det ville have været anderledes, såfremt [Klager] havde været ”en rigtig journalist”, som havde været ansat og var blevet betalt for sit arbejde.
2.2 Dagbladet Ringkøbing-Skjerns synspunkter
Sletning – punkt D.
1
Dagbladet Ringkøbing-Skjern har anført, at avisen har afvist [Klager]s anmodning om at slette artiklerne.
I den forbindelse har Dagbladet Ringkøbing-Skjern henvist til, at [Klager] i perioden var tilknyttet Midtjyske Medier (1. januar 2016 opkøbt af Jysk Fynske Medier, nu JFM) som redaktør af en brevkasse om samliv og seksualitet, og hun har derfor skrevet artiklerne i fuld forvisning om og har indgået aftale om, at de ville blive publiceret, og at Midtjyske Medier havde ret til at publicere dem digitalt på de respektive mediers hjemmesider og efter publiceringen fortsat at have dem tilgængelige for brugerne på hjemmesiderne, som det stadig er tilfældet i dag.
[Klager] har henvist til GDPR-reglerne og ”retten til at blive glemt”.
Journalistik er ifølge databeskyttelseslovens § 3, stk. 8, eksplicit undtaget reglerne om dette emne i databeskyttelsesforordningen, mens ”retten til at blive glemt” heller ikke falder inden for retningslinjer for god presseskik, men er et anliggende mellem borgere og virksomheder med søgemaskiner som eksempelvis Google.
Det er [Klager] blevet oplyst om.
Den relevante bestemmelse for klagen er derimod punkt D.
1 i retningslinjer for god presseskik, som siger, at et medie skal tage stilling til anmodninger om at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger.
Det har chefredaktøren for Dagbladet Ringkøbing-Skjern gjort og er nået frem til den indlysende konklusion, at her ikke er tale om følsomme eller private oplysninger om [Klager].
Der er derimod tale om journalistisk arbejde, som [Klager] har været ansat til at udføre.
De rummer ingen oplysninger om [Klager], ligesom det er åbenlyst, at punkt D.
1 ikke er bestemt til at give udøverne af journalistikken en ret til at få deres journalistik slettet eller ændret, men på at give borgere, som er omtalt i journalistikken, en mulighed for at anmode medierne om sletning eller ændring af indholdet.
Dagbladet Ringkøbing-Skjern har bemærket, at det er uden betydning for Pressenævnets bedømmelse, om [Klager] har været lønnet for sine aftalte leverancer af brevkassesvar.
[Klager] har indgået en aftale om levering af indhold til publicering og i lighed med alt andet indhold produceret til JFMs medier dermed også til et efterfølgende liv i de digitale arkiver.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Sletning – punkt D.
1
[Klager] har klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist hendes anmodning om at slette artiklerne.
Generelt om punkt D.
1
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.
Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.
1.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.
1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklerne indeholder omtale af [Klager]s brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i 2010-2011 var tilknyttet Midtjyske Medier (1. januar 2016 opkøbt af Jysk Fynske Medier, nu JFM) som ulønnet redaktør for en brevkasse om samliv og seksualitet.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i 2013 lukkede sit firma som sexolog og parterapeut, og at hun i dag har anden beskæftigelse.
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne fra 2011 på dbrs.dk ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra [Klager] selv, der i sit daværende virke som brevkasseredaktør besvarede spørgsmål fra læsere om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed, at omtalen dermed angår forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklerne fortsat kan anses at have almen interesse.
Det forhold, at [Klager] ikke længere er brevkasseredaktør og sexolog, og at hun ikke blev betalt for sit redaktørarbejde, kan ikke føre til et andet resultat.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Dagbladet Ringkøbing-Skjern for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning.
Afgjort den 17. september 2024
-
”Det er sin sag at tale om det der gør mest ondt” af 6. maj 2011
-
”»Jeg er bange for, jeg aldrig finder den rigtige«” af 13. maj 2011
-
”»Skal jeg fortælle min kæreste, jeg har været ham utro?
«” af 13. maj 2011
-
”»Hvordan får man en sprøjteorgasme?
«” af 19. maj 2011
-
”»Jeg fandt nøgenfotos på min kærestes mobil«” af 27. maj 2011
-
”»Jeg er forelsket i min chef«” af 27. maj 2011
-
”»Min penis er vist ikke for stor«” af 3. juni 2011
-
”»Jeg har aldrig fået en orgasme«” af 3. juni 2011
-
”Sexlysten er ikke fulgt med kærligheden” af 10. juni 2011
-
”»Kærestens eks ødelægger vores forhold«” af 10. juni 2011
-
”Kæreste kan ikke give mig orgasme” af 17. juni 2011
-
”Ældre herre har problemer med rejsning” af 17. juni 2011
-
”Har nogle hvide knopper forneden på penishovedet” af 24. juni 2011
-
”Kæresten ser porno på nettet” af 24. juni 2011
-
”Min mand har ikke lyst til sex under graviditeten” af 1. juli 2011
-
”Kan kvinder blive impotente med alderen” af 1. juli 2011
-
”Hvor mange chancer skal man give sin mand på 39 år?
” af 12. august 2011
-
”Hvordan behandles for tidlig udløsning” af 12. august 2011
-
”Kvinde er usikker på om hun er til mænd eller kvinder” af 19. august 2011
-
”Min mands sexlyst er forsvundet” af 19. august 2011
-
”Hvordan får jeg orgasme ved samleje” af 26. august 2011
-
”Min kæreste gider ikke have sex med mig” af 26. august 2011