Legislator Case Law & Legislation
W20240973525 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03520

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9735 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03520

KEN#LOKDOK23 2024 9735 Valid

Århus Stiftstidende får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Århus Stiftstidende en straffesag, hvor en person, som var tiltalt for blandt andet voldtægt, afgik ved døden kort inden domsafsigelsen.

Samleveren til den afdøde tiltalte klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde identificeret afdøde, og at artiklen var skrevet ensidigt fra anklagerens udtalelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidendes angivelse af afdødes alder, køn, frisure og fremtoning under retsmødet ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den tiltalte person, og at både den forurettedes og den tiltaltes synspunkter var gengivet i artiklen.

KEN#LOKDOK23 2024 9735 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Usædvanlig udvikling i voldtægtssag: Den tiltalte døde kort før dommen skulle afsiges” , som blev bragt af Århus Stiftstidende den 16. januar 2024 på stiften.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget navnlig over, at Århus Stiftstidende har identificeret den omtalte 34-årige mand, som var hendes samlever.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Århus Stiftstidende bragte den 16. januar 2024 artiklen ”Usædvanlig udvikling i voldtægtssag: Den tiltalte døde kort før dommen skulle afsiges” på stiften.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Et samleje udviklede sig dramatisk for en kvinde, der endte med at flygte fra sin egen bolig og derefter anmelde en 34-årig mand for voldtægt.

Manden nægtede i Retten i sidste uge.

Mandag skulle dommen falde, men manden nåede aldrig frem til domsafsigelsen.

”

Af artiklen fremgår følgende

”ALARM 112: En sag om grov voldtægt tog mandag en helt usædvanlig drejning, da Retten i Aarhus valgte at aflyse et retsmøde med dommer og lægdommere, hvor der skulle være faldet dom.

Aflysningen skyldtes, at den tiltalte, en 34-årig mand, afgik ved døden i løbet af weekenden, oplyser politiets anklager, [Anklageren].

- Jeg blev i weekenden gjort bekendt med, at tiltalte var afgået ved døden.

Jeg kan oplyse, at han ikke var i politiets varetægt, da han afgik ved døden, og heller ikke forud for retsmødet har været varetægtsfængslet, siger anklageren til stiften.dk.

På grund af sin tavshedspligt kan anklageren ikke oplyse om omstændighederne ved den 34-åriges død.

Men fakta er, at han i sidste uge - onsdag 10. januar - sad på anklagebænken i Retten tiltalt for voldtægt af en kvinde efter en bytur, der var kombineret med alkohol og euforiserende stoffer.

I Retten krævede anklageren fængselsstraf og krav om erstatning til den berørte, mens den 34-årige nægtede sig skyldig i påstanden om voldtægt.

Han stod ligeledes tiltalt for besiddelse af 0,01 gram kokain til eget brug, hvilket han erkendte.

Den tiltaltes forsvarsadvokat, [Forsvarsadvokaten], vil hverken be- eller afkræfte sin klients dødsfald.

- Sagen er udsat, og jeg kan ikke udtale mig om begrundelsen, er hendes eneste kommentar med henvisning til tavshedspligten.

Bytur endte brutalt

Ved retsmødet onsdag 10. januar ankom den 34-årige mand til Retten med sit hår arrangeret i en knold, pæn skjorte og et nervøst, flakkende blik.

Sagen handlede om en episode, der skete torsdag 14. september 2023, hvor tiltalte havde tilbragt en aften i festligt lag på Sherlock Holmes pub i [Bynavn].

Her mødtes den 34-årige, der forinden havde taget en mindre mængde kokain, med en tidligere kvindelig kollega og en af kollegaens veninder, som tiltalte ikke tidligere havde mødt.

De to endte i tæt snak.

Det førte til, at tiltalte tog med hjem til kvinden i en forstad til [Bynavn].

Stadigt berusede begyndte de to at kærtegne hinanden, og det endte ud i gensidig sex.

Akten udmøntede sig over oral-, vaginal- og analsex og tog tre timer, fremgik det i retten.

Men undervejs ændrede den trygge stemning sig for kvinden, ifølge anklageren.

Det blev beskrevet, at kvinden flere gange undervejs gav udtryk for, at det gjorde ondt på hende, hun sagde nej og bad tiltalte stoppe.

At der ikke skulle have været samtykke til den hårde sex, nægtede den 34-årige under retsmødet.

- Det var klart min overbevisning, at hun var med på det hele, fastslog han.

”Der må være sket en fejl”

Det kvindelige offer forlod adressen, da tiltalte faldt i søvn.

Hun kontaktede sin veninde - den tidligere kollega til tiltalte - som hentede hende fra adressen og anmeldte episoden til politiet.

Den kvindelige kollega forklarede som vidne i retten, at veninden i bilen havde fortalt i detaljer, hvad hun var blevet udsat for.

- Det var svært at forstå, hvad hun sagde.

Der var meget åndenød og gråd.

Hun sagde, der var sket noget forfærdeligt og bad mig hente hende med det samme.

Ifølge vidnets udsagn fortalte kvinden, at den 34-årige mand havde ”stukket den ind i alle huller” og tvunget kvindens arme fast.

Blod og blå mærker

Klokken halv tre om morgenen blev den 34-årige mand vækket af politiet, der bankede på døren.

Forskrækket forklarede han, at der måtte være sket en fejl.

Men den var god nok, fortalte politiet, manden var anholdt for voldtægt.

Undervejs under retsmødet spurgte anklager flere gange den tiltalte ind til de plamager af blod, der blev fundet på sengen og lagenet efter samlejet og de blå mærker på kvindens krop og bryster.

Den 34-årige påstod dog, at han intet kendskab havde til de fysiske skader, og han nægtede at skulle have givet andre fysiske slag end et ”klap i numsen” på kvinden.

”En ulykkelig sag”

Dommen skulle være faldet mandag 15. januar, men sagen blev aflyst på grund af den 34-åriges dødsfald.

Hvad der skal ske nu, afgør Retten i næste uge.

- Det er meget usædvanligt, at en tiltalt dør efter et retsmøde, hvor hele bevisførelsen er ført, men inden dommen falder.

Det tager lovgivningen, så vidt jeg kan se, ikke højde for.

Men jeg regner med, at Retten vælger at afvise sagen, så den falder, siger anklager [Anklageren], og tilføjer

- Det er en sag, der aldrig vil få en lykkelig afslutning.

Den er ulykkelig nok i sig selv, men det skete er også ulykkeligt.

Hvis sagen falder, hvad betyder det så for kvindens mulighed for at søge erstatning?

- Et offer vil fortsat kunne søge erstatning og tort.

Hun er stillet på samme måde, som hvis der er tale om en ukendt gerningsmand eller en gerningsmand, der er stukket af til eksempelvis udlandet.

Men hun er ikke så godt stillet, som hvis der var faldet en dom over manden.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. marts 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retsreportage

- Identificering

[Klager] har anført, at Århus Stiftstidende har identificeret den omtalte 34-årige mand ved at beskrive hans udseende, alder og dødsfald.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at det er direkte invaliderende for hende som efterladt samlever til den omtalte mand, da han er blevet genkendt af et bredt netværk, selv om han har krav på at være anonym, til der var faldet dom.

[Klager] har oplyst, at hun delte arbejdsplads med sin samlever, og ud over en ubeskrivelig sorg over at have mistet sin samlever igennem 10 år skal hun dagligt forsvare ham, da han er blevet identificeret.

I forhold til genkendelse har [Klager] bemærket, at det er muligt, at der er mange mænd på 34 år med knold i håret som anført af Århus Stiftstidende, men der er ikke mange 34-årige mænd fra [Bynavn], der døde den pågældende weekend, som har knold i håret.

Beskrivelsen af hans frisure eller udseende var generelt fuldstændig unødvendig.

[Klager] fik to dage efter sin samlevers død tilsendt artiklen hele 47 gange med spørgsmål om, hvorvidt artiklen omhandlede hendes nu afdøde samlever.

Der var fire venner og familiemedlemmer, som kendte til sagen, da hendes samlever selv havde fortalt disse om sagen.

Artiklen tvinger således fortsat [Klager] til hver dag at blive udsat for spørgsmål om, hvorvidt sagen og hendes samlevers dødsfald er sammenhængende.

På [Klager]s arbejdsplads med 2.000 ansatte, hvor de begge har været ansat de seneste 10 år, antager alle, at artiklen omhandler hendes afdøde samlever.

- Objektivitet

[Klager] har anført, at artiklen er skrevet ensidigt fra anklagerens udtalelse, og at læseren bliver efterladt med indtrykket af, at den omtalte 34-årige mand var skyldig.

I den forbindelse har [Klager] oplyst, at Århus Stiftstidende ikke var til stede under retssagen, og at mediet ikke burde bringe anklagerens udtalelse, når forsvareren ikke udtaler sig, og hendes samlever ikke er og aldrig kan blive dømt, ligesom han ikke er tilstede til at kunne udtale sig.

Såfremt Århus Stiftstidendes journalister havde været til stede under hele retsforløbet, rejser der sig flere uafklarede spørgsmål.

Der blev ikke bragt en artikel umiddelbart efter det indledende retsmøde onsdag den 10. januar 2024, selv om det forekommer at være præcedens i den slags tilfælde.

Der publiceres almindeligvis en journalistisk reportage fra den første retsdag, hvor anklageskriftet lægges frem, og den tiltalte får lov at forklare sig for retten, ligesom der vil være vidneforklaringer.

Det har Århus Stiftstidende for eksempel selv praktiseret i sagen om den sigtede og tiltalte speciallæge fra [Bynavn], der senere blev frikendt, i artiklerne ”Ord mod ord i opsigtsvækkende retssag mod læge” og ”Anklager om sex-krænkelser tvang læge i knæ” bragt henholdsvis den 15. marts 2023 og den 16. marts 2023 på stiften.dk.

Den påklagede artikel blev som den første af de to artikler først bragt den 16. januar 2024, altså først dagen efter sidste retsmøde, som måtte aflyses på grund af [Klager]s samlevers ulykkelige bortgang og hele seks dage efter det indledende retsmøde.

[Klager] har i øvrigt henvist til blandt andet, at hendes samlevers forklaring ikke behørigt er blevet refereret i artiklen.

Selv om Århus Stiftstidendes journalister måtte have været til stede under hele retsforløbet som påstået, har [Klager] fastholdt, at gengivelsen af, hvad der skete under retshandlingerne den første retsdag, er stærkt præget af anklagerens fremlæggelse af sagen.

At den afbalancerede gengivelse skulle være afhængig af, at journalisterne også havde kunnet interviewe forsvareren, holder ikke stik.

Århus Stiftstidende kunne blot have lyttet ordentligt til, hvad [Klager]s samlever selv forklarede i retten den første retsdag, hvor han fremsatte udtalelser, der gik mod og afveg stærkt fra de af anklageren og de af anklageren indkaldte vidners udtalelser.

Alt dette fremgik med al tydelighed af forløbet på den første retsdag.

[Klager] har bemærket, at det fremgår af aktindsigten, som hun modtog fra retten, at både anmelder, tiltalte og forurettede var til stede i retten, så det passer ganske enkelt heller ikke, at kvinden ikke selv var til stede som anført af Århus Stiftstidende.

Afslutningsvis har [Klager] bemærket, at det efter hendes opfattelse er helt skævt, at et menneske er afgået ved døden, men fokus ligger på hvor gode muligheder forurettede har for erstatning.

2.2 Århus Stiftstidendes synspunkter

Retsreportage

- Identificering

Århus Stiftstidende har indledningsvis oplyst, at mediet den 16. januar 2024 bragte artiklen ”Usædvanlig udvikling i voldtægtssag: Den tiltalte døde kort før dommen skulle afsiges” på stiften.dk, og at samme artikel blev bragt i Århus Stiftstidendes printudgave den 17. januar 2024.

Den 18. februar 2024 bragte Århus Stiftstidende artiklen ”Tiltalt i voldtægtssag døde før sidste retsmøde: Nu afviser retten at dømme i sagen” på stiften.dk som en opfølgende artikel i sagen.

Århus Stiftstidende har anført, at beskrivelsen af en knold i nakken og en alder ikke gør den omtalte tiltalte identificerbar for en bredere kreds, medmindre man i forvejen har et særligt kendskab til ham.

Århus Stiftstidende har ganske rigtigt beskrevet, hvordan manden var påklædt, og hvordan han fremstod i retten, men naturligvis kun i så løse formuleringer, at det er umuligt at genkende manden, hvis man ikke i forvejen er klar over hans identitet.

Sætningen ”den 34-årige mand kom til retten med sit hår arrangeret i en knold, pæn skjorte og et nervøst flakkende blik” er en beskrivelse, der ville kunne bruges om så store dele af den mandlige befolkning, at det isoleret set bestemt ikke gør det muligt at genkende den tiltalte.

Beskrivelsen ”knold i håret” er således efter Århus Stiftstidendes vurdering ikke på nogen måde afslørende for afdødes identitet.

Det er en meget almindelig frisure for mange unge mænd.

Det forhold, at [Klager] efterfølgende oplever, at folk gætter på, at afdøde må være hendes kæreste, skyldes formentlig i langt højere grad, at det er ekstremt sjældent, at en 34-årig mand afgår ved døden.

Århus Stiftstidende har også henvist til Pressenævnets afgørelse i sag nr. 2021-80-0677, hvor Ekstra Bladet gav en meget detaljeret beskrivelse med etnicitet, alder, køn og sløret billede af en tiltalt, men ikke blev kritiseret for det.

- Objektivitet

Århus Stiftstidende har anført, at mediet fuldt ud har levet op til punkt C.

3 i retningslinjer for god presseskik med en objektiv reportage med en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter.

Efter retsmødet og dødsfaldet har Århus Stiftstidende naturligvis flere gange været i kontakt med forsvareren, men hun har ikke ønsket at udtale sig til artiklen.

I den forbindelse har Århus Stiftstidende henvist til, at mediet flere gange har citeret den tiltalte for at udtale, at han ikke kunne genkende anklager imod sig, men det er naturligvis også Århus Stiftstidendes opgave at fortælle, hvad vidner og forurettede fortæller.

Århus Stiftstidende har således afvist, at mediet ikke var til stede i retssalen og kan ikke genkende billedet af, at mediets reportage fra retssagen er ensidig.

Århus Stiftstidendes opgave er at give en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, ikke at citere alle parterne i sagen.

Som det også fremgår i den efterfølgende artikel, har Århus Stiftstidende haft kontakt til forsvareren, som er blevet tilbudt at udtale sig, men ikke har ønsket det.

Det afgørende i forhold til retningslinjer for god presseskik er, at alle parter har fået muligheden for at udtale sig, og det er tilfældet her.

En sag om en påstået voldtægt, hvor tiltalte afgår ved døden umiddelbart inden domsafsigelsen, er af flere årsager en så speciel og principiel sag, at den naturligvis er af åbenlys offentlig interesse.

Århus Stiftstidende har hele vejen igennem gjort meget ud af at understrege, at der ikke er faldet dom i sagen, og mediet har citeret anklageren for at udtale, at det derfor også er en ulykkelig sag.

I den opfølgende artikel har Århus Stiftstidende understreget, at sagen blev afvist efter ønske fra både anklager og forsvarer, og at ”dermed får hverken den forurettede kvinde eller den tiltaltes familie svar på, om sagen kunne have ført til dom eller frifindelse”, og om ”beviserne holdt eller ikke holdt”.

Århus Stiftstidende har således afvist, at mediet alene forholder sig til en eventuel erstatning til forurettede som påstået af [Klager].

Juridisk er det en principielt vigtig historie at bringe til offentlighedens kendskab, idet lovgivningen ifølge anklager ikke tager højde for en tiltalts død, inden skyldsspørgsmålet er afgjort.

Det har også betydning for kvinden, som anmeldte afdøde for voldtægt, idet hun ganske vist fortsat kan søge erstatning, men ifølge både anklageren og sin bistandsadvokat står dårligere uden dom over tiltalte end med en dom.

Århus Stiftstidende har fuld forståelse for, at det er en meget svær situation for de efterladte, men det er mediets opfattelse, at artiklen er af åbenlys offentlig interesse, og som ikke er i strid med retningslinjer for god presseskik.

For fuldstændighedens skyld har Århus Stiftstidende henledt opmærksomheden på, at der ikke fra rettens side var nedlagt begrænsninger i forhold til at viderebringe de oplysninger fra rettens behandling af sagen, som mediet har publiceret.

Det forhold, at Århus Stiftstidende først bragte artiklen efter tiltaltes død, skyldtes, at der skulle have været afsagt dom ved første retsmøde, men det blev udsat.

Århus Stiftstidende besluttede derfor netop af hensyn til sagens parter at vente med at bringe den samlede artikel, til dommen forelå.

Århus Stiftstidende mente ikke, at sagen kunne bære to artikler.

Da næste retsmøde skulle have været afholdt, var tiltalte død kort forinden.

I en retssag som denne fremkommer der så mange detaljer og oplysninger, at det er umuligt at medtage dem alle i en artikel.

Det er heller ikke Århus Stiftstidendes opgave som medie.

Det er i stedet at lave den bedst mulige reportage, som giver en så afbalanceret fremstilling af sagen som muligt, som det er angivet i punkt C.

3 i retningslinjer for god presseskik om en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter.

Det er Århus Stiftstidendes vurdering, at dette er opfyldt i den konkrete artikel.

Heri har Århus Stiftstidende både i underrubrik og i artiklen samt med et citat fra tiltalte gengivet, at han nægtede sig skyldig, samt at han bestemt ikke var enig i kvindens fremlæggelse af begivenhederne.

Århus Stiftstidende skrev yderligere, at manden blev forskrækket, da politiet pludselig stod uden foran hans dør, samt at han til politiet havde sagt, at der ”måtte være tale om en fejl”.

Kvinden, der angiveligt blev udsat for voldtægt, var ikke til stede i retten, i hvert fald ikke i vidneskranken.

Hendes udlægning blev derfor fremstillet af anklageren, som Århus Stiftstidende refererede til.

På dagen, hvor der skulle have været voteret og afsagt en eventuel dom, fik Århus Stiftstidende oplyst, at tiltalte var afgået ved døden.

Århus Stiftstidende ringede dog for en ordens skyld til tiltaltes forsvarer, som ikke ønskede at udtale sig om dødsfaldet eller sagen som sådan.

Dette fremgår af artiklen.

Samlet set er sagen stadig så væsentlig og principiel på grund af det usædvanlige i, at en tiltalt dør før rettens kendelse, at Århus Stiftstidende som lokalt medie naturligvis skal fortælle om den til mediets læsere i [Bynavn].

På baggrund af ovenstående er det Århus Stiftstidendes klare opfattelse, at den påklagede artikel er i overensstemmelse med retningslinjer for god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, samlever, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår artiklens omtale af en afdød 34-årig mand, som var tiltalt i en straffesag.

[Klager] var samlever til omtalte mand og er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person.

[Klager] kan derfor klage på vegne af afdøde.

Sagen realitetsbehandles herefter.

God presseskik

Retsreportage

- Identificering

[Klager] har klaget over, at Århus Stiftstidende har identificeret den omtalte 34-årige mand ved at beskrive hans udseende, alder og dødsfald.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at vurderingen af, om oplysninger kan tjene til identifikation af en sigtet eller tiltalt, alene angår de oplysninger, som det indklagede medie har offentliggjort.

Pressenævnet finder, at Århus Stiftstidendes omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af den omtalte tiltaltes privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, at Århus Stiftstidendes angivelse af den tiltaltes alder, køn, frisure og fremtoning under retsmødet ikke kan tjene til identificering af ham, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den tiltalte person.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af omtalen.

- Objektivitet

[Klager] har klaget over, at artiklen er skrevet ensidigt fra anklagerens udtalelse, og at læseren bliver efterladt med indtrykket af, at den omtalte 34-årige mand var skyldig.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter, jf. punkt C.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår følgende

”ALARM 112: En sag om grov voldtægt tog mandag en helt usædvanlig drejning, da Retten i Aarhus valgte at aflyse et retsmøde med dommer og lægdommere, hvor der skulle være faldet dom.

Aflysningen skyldtes, at den tiltalte, en 34-årig mand, afgik ved døden i løbet af weekenden, oplyser politiets anklager, [Anklageren].

- Jeg blev i weekenden gjort bekendt med, at tiltalte var afgået ved døden.

Jeg kan oplyse, at han ikke var i politiets varetægt, da han afgik ved døden, og heller ikke forud for retsmødet har været varetægtsfængslet, siger anklageren til stiften.dk.

På grund af sin tavshedspligt kan anklageren ikke oplyse om omstændighederne ved den 34-åriges død.

Men fakta er, at han i sidste uge - onsdag 10. januar - sad på anklagebænken i Retten tiltalt for voldtægt af en kvinde efter en bytur, der var kombineret med alkohol og euforiserende stoffer.

I Retten krævede anklageren fængselsstraf og krav om erstatning til den berørte, mens den 34-årige nægtede sig skyldig i påstanden om voldtægt.

Han stod ligeledes tiltalt for besiddelse af 0,01 gram kokain til eget brug, hvilket han erkendte.

Den tiltaltes forsvarsadvokat, [Forsvarsadvokaten], vil hverken be- eller afkræfte sin klients dødsfald.

- Sagen er udsat, og jeg kan ikke udtale mig om begrundelsen, er hendes eneste kommentar med henvisning til tavshedspligten.

Bytur endte brutalt

Ved retsmødet onsdag 10. januar ankom den 34-årige mand til Retten med sit hår arrangeret i en knold, pæn skjorte og et nervøst, flakkende blik.

Sagen handlede om en episode, der skete torsdag 14. september 2023, hvor tiltalte havde tilbragt en aften i festligt lag på Sherlock Holmes pub i [Bynavn].

Her mødtes den 34-årige, der forinden havde taget en mindre mængde kokain, med en tidligere kvindelig kollega og en af kollegaens veninder, som tiltalte ikke tidligere havde mødt.

De to endte i tæt snak.

Det førte til, at tiltalte tog med hjem til kvinden i en forstad til [Bynavn].

Stadigt berusede begyndte de to at kærtegne hinanden, og det endte ud i gensidig sex.

Akten udmøntede sig over oral-, vaginal- og analsex og tog tre timer, fremgik det i retten.

Men undervejs ændrede den trygge stemning sig for kvinden, ifølge anklageren.

Det blev beskrevet, at kvinden flere gange undervejs gav udtryk for, at det gjorde ondt på hende, hun sagde nej og bad tiltalte stoppe.

At der ikke skulle have været samtykke til den hårde sex, nægtede den 34-årige under retsmødet.

- Det var klart min overbevisning, at hun var med på det hele, fastslog han.

”Der må være sket en fejl”

Det kvindelige offer forlod adressen, da tiltalte faldt i søvn.

Hun kontaktede sin veninde - den tidligere kollega til tiltalte - som hentede hende fra adressen og anmeldte episoden til politiet.

Den kvindelige kollega forklarede som vidne i retten, at veninden i bilen havde fortalt i detaljer, hvad hun var blevet udsat for.

- Det var svært at forstå, hvad hun sagde.

Der var meget åndenød og gråd.

Hun sagde, der var sket noget forfærdeligt og bad mig hente hende med det samme.

Ifølge vidnets udsagn fortalte kvinden, at den 34-årige mand havde ”stukket den ind i alle huller” og tvunget kvindens arme fast.

Blod og blå mærker

Klokken halv tre om morgenen blev den 34-årige mand vækket af politiet, der bankede på døren.

Forskrækket forklarede han, at der måtte være sket en fejl.

Men den var god nok, fortalte politiet, manden var anholdt for voldtægt.

Undervejs under retsmødet spurgte anklager flere gange den tiltalte ind til de plamager af blod, der blev fundet på sengen og lagenet efter samlejet og de blå mærker på kvindens krop og bryster.

Den 34-årige påstod dog, at han intet kendskab havde til de fysiske skader, og han nægtede at skulle have givet andre fysiske slag end et ”klap i numsen” på kvinden.

”En ulykkelig sag”

Dommen skulle være faldet mandag 15. januar, men sagen blev aflyst på grund af den 34-åriges dødsfald.

Hvad der skal ske nu, afgør Retten i næste uge.

- Det er meget usædvanligt, at en tiltalt dør efter et retsmøde, hvor hele bevisførelsen er ført, men inden dommen falder.

Det tager lovgivningen, så vidt jeg kan se, ikke højde for.

Men jeg regner med, at Retten vælger at afvise sagen, så den falder, siger anklager [Anklageren], og tilføjer

- Det er en sag, der aldrig vil få en lykkelig afslutning.

Den er ulykkelig nok i sig selv, men det skete er også ulykkeligt.

Hvis sagen falder, hvad betyder det så for kvindens mulighed for at søge erstatning?

- Et offer vil fortsat kunne søge erstatning og tort.

Hun er stillet på samme måde, som hvis der er tale om en ukendt gerningsmand eller en gerningsmand, der er stukket af til eksempelvis udlandet.

Men hun er ikke så godt stillet, som hvis der var faldet en dom over manden.

”

Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Århus Stiftstidende har sikret en ligelig gengivelse af parternes synspunkter.

Nævnet har lagt vægt på, at det er klart angivet, hvornår det er forurettedes og vidnets udlægning, der er beskrevet, og at både den forurettedes og den tiltalte 34-årige mands synspunkter er gengivet i artiklen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det korrekt fremgår af artiklen, at der skulle have været afsagt dom den 15. januar 2024, men at sagen blev aflyst på grund af den 34-årige mands dødsfald, og at det i artiklen er gengivet, hvordan den 34-årige mand forholdt sig til tiltalen, herunder at han nægtede sig skyldig i tiltalen om voldtægt, at han intet kendskab havde til de fysiske skader, og at han nægtede at skulle have givet andre fysiske slag end et ”klap i numsen” på forurettede.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. september 2024

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →