Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04096

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04096

Tipsbladet får kritik for ukorrekt information og manglende forelæggelse

Tipsbladet bragte i februar en artikel om en freelance sportsjournalist, herunder med oplysning om, at sportsjournalisten ofte går agenters ærinde og får sine informationer derfra, og at et selskab bag sportsjournalisten har kontaktet klubber med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale.

Sportsjournalisten klagede blandt andet over, at oplysningerne var ukorrekte, og at han ikke var blevet forelagt oplysningerne inden artiklens offentliggørelse.

Pressenævnet fandt, at oplysningerne kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og at oplysningen om, at et selskab bag sportsjournalisten har kontaktet klubber med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale, kunne efterlade læseren med et ukorrekt indtryk.

Nævnet udtalte herefter kritik.

[Klager] ved advokat Frederik Rykov har klaget til Pressenævnet over artiklen ” - Man skal være på vagt over for [Klager] ”, bragt den 28. februar 2024 på tipsbladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte, udokumenterede og krænkende oplysninger, og at Tipsbladet ikke har forelagt artiklen forud for offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Tipsbladet bragte den 28. februar 2024 kl.

18.37 artiklen ” - Man skal være på vagt over for [Klager]!

” under bjælken ”[Turnering]”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Transferkongen over dem alle, [Nationalitet] [Klager], er værd at kaste et kritisk blik på, lyder det fra Tipsbladets kommentator [Person 1].

Tipsbladet har set dokumentation for, hvordan [Klager]s bagland forsøger at indgå aftaler med klubber - også danske - om omtale.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Klager] er kendt som [Stillingsbetegnelse] nummer ét på verdensplan, og man kan ikke benægte, at [Nationalitet] næsten altid rammer rigtigt, når han afslører, at en spiller skifter fra den ene klub til den anden.

Det har givet [Klager] kultstatus blandt [Fans] i hele verden, men det er også værd at kaste et kritisk blik på [Nationalitet] og ikke mindst det maskineri, han er blevet en del af med sin enorme følgerskare på sociale medier.

Onsdag bringer [Klager] eksempelvis historien, at [Person 2] i øjeblikket ikke får spilletid i [Sportsklub], fordi han ikke ønsker at indgå i en dialog om at forlænge sin kontrakt, der udløber i 2025 - over for Tipsbladet afviser [Sportsklub] blankt, at den historie har noget på sig [Der er indsat et link til artiklen ” [Sportsklub] afviser blankt [Klager]-historie ” bragt af Tipsbladet den 28. februar 2024]”.

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af artiklen fremgår videre

”Netop historien om [Person 2] er et eksempel på noget af det, man skal være opmærksom på og have i baghovedet, når man falder over et opslag fra [Klager], mener Tipsbladets kommentator [Person 1].

[Person 1] har beskæftiget sig med transfermarkedet og dets skyggesider i mere end 15 år, og han råber vagt i gevær.

- Jeg ved godt, [Klager] er forgudet derude.

Men jeg er bare nødt til at sige, at han ofte går agenters ærinde og får sine informationer derfra, og det her ser påfaldende meget ud til at være i baglandets interesse for at lægge pres på [Sportsklub], siger [Person 1] og tilføjer

- Det bliver særdeles interessant at følge spillet om [Person 2] frem til sommer.

Firkantet sagt skal han enten forlænge kontrakten eller sælges, i hvert fald hvis man spørger [Sportsklub], fordi han falder meget i salgsværdi til næste januar og sommer med mindre end et år til kontraktudløb.

Men jeg nægter at tro, [Person 3] ikke stiller med sit bedste hold.

Klubber kan købe sig til omtale

Tipsbladet er desuden kommet i besiddelse af dokumentation, der viser, hvordan et selskab bag [Klager] har kontaktet klubber - også danske - med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale.

Klubberne kan betale en skilling, og så sørger [Klager] for omtale af klub og spiller til sine mere end [Antal 1] følgere på X og [Antal 2] følgere på Instagram.

- Det fortæller os meget, at firmaet bag [Klager] tilsyneladende forsøger at indgå samarbejder med klubber.

Så man skal altså tage det, han kommer med, med et gran salt, for det kan være med en kommerciel hensigt, at han siger det, fastslår [Person 1] og fortsætter

- Det er jo ikke journalistik.

Det er en forretning, hvor både klubber og agenter i sidste ende skal betale for omtalen, og det holder jo ikke, i hvert fald ikke i journalistik.

Og det synes jeg, vi skal huske på i denne sag - at det, der skal ligne journalistik, i virkeligheden kan være drevet af rene, kommercielle interesser.

Tipsbladet er ikke bekendt med, at der i dette konkrete tilfælde skulle være betalt noget for omtale af [Person 2].

Tipsbladet har været i kontakt med [Klager], der ikke ønsker at stille op til interview.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] og Tipsbladet har til Pressenævnet indsendt kopi af en korrespondance, som de havde via WhatsApp den 28. februar 2024.

Tipsbladet skrev kl.

23.25 følgende besked

”Hello,

Can we set up an interview regarding collaboration between you and stakeholders in [Sportsgren] and the suggestion of payments for coverage of players and transfers?

Best regards

[Person 4]

Journalist

Tipsbladet, Denmark”

Kl.

23.31 forsøgte [Klager] telefonisk at kontakte Tipsbladet via WhatsApp og besvarede efterfølgende kl.

23.33 mediets besked med følgende svar

”Hello [Person 4].

Nice to meet you :) can you please answer my call?

”

Tipsbladet besvarede kl.

23.34 [Klager]s besked med følgende svar

”Hi [Klager]!

Give me two minutes!

I will call you”

Kl.

23.36 besvarede [Klager] Tipsbladets besked med følgende svar

”Thanks”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. marts 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklen indeholder flere udokumenterede og usande anklager fremsat mod ham, herunder at han eller et af hans selskaber skulle have forsøgt at indgå aftaler med klubber, agenter og spillere om, at han imod betaling ville udgive nyheder til fordel for dem.

[Klager] har i den forbindelse henvist til følgende afsnit i artiklen

”Tipsbladet har set dokumentation for, hvordan [Klager]s bagland forsøger at indgå aftaler med klubber - også danske - om omtale.

[…]

- Jeg [[Person 1]] ved godt, [Klager] er forgudet derude.

Men jeg er bare nødt til at sige, at han ofte går agenters ærinde og får sine informationer derfra, og det her ser påfaldende meget ud til at være i baglandets interesse for at lægge pres på [Sportsklub] […]

[…]

Klubber kan købe sig til omtale

Tipsbladet er desuden kommet i besiddelse af dokumentation, der viser, hvordan et selskab bag [Klager] har kontaktet klubber - også danske - med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale.

Klubberne kan betale en skilling, og så sørger [Klager] for omtale af klub og spiller til sine mere end [Antal 1] følgere på X og [Antal 2] følgere på Instagram.

- Det fortæller os meget, at firmaet bag [Klager] tilsyneladende forsøger at indgå samarbejder med klubber.

Så man skal altså tage det, han kommer med, med et gran salt, for det kan være med en kommerciel hensigt, at han siger det, fastslår [Person 1] og fortsætter

- Det er jo ikke journalistik.

Det er en forretning, hvor både klubber og agenter i sidste ende skal betale for omtalen, og det holder jo ikke, i hvert fald ikke i journalistik.

Og det synes jeg, vi skal huske på i denne sag - at det, der skal ligne journalistik, i virkeligheden kan være drevet af rene, kommercielle interesser.

[…]

Tipsbladet har været i kontakt med [Klager], der ikke ønsker at stille op til interview.

”

Hertil har [Klager] anført, at hverken han eller nogen af ham ejede eller kontrollerede selskaber har tilbudt at indgå aftaler med nogen af [Sportsgrenen]s aktører om at omtale dem mod betaling.

[Klager] er en [Stillingsbetegnelse], som modtager betaling fra medier, ligesom andre [Stillingsbetegnelse], og således ikke direkte fra [Sportsgrenen]s aktører.

Tipsbladet har i øvrigt ikke har angivet i artiklen, hvilket et af hans selskaber, der skulle have kontaktet de pågældende aktører, ligesom mediet ikke har fulgt historien op med andre lignende historier.

[Klager] har anført, at når Tipsbladet henviser til ”firmaet bag [Klager]” refererer mediet til en service, der udbydes af [Selskabet] gennem applikationen [Applikationen], hvis drift og markedsføring [Klager] ikke har haft noget at gøre med, ligesom han ikke har en ejerandel i selskabet, hvilket Tipsbladet åbenlyst ikke har undersøgt nærmere.

For så vidt angår Tipsbladets bemærkninger om [Klager]s ”bagland” har [Klager] anført, at mediets skildring af begrebet ”bagland” som noget, der ikke er [Klager] eller hans selskab, men som fungerer som ”støtte, grundlag eller fundament” for ham, fremstår som en kunstig konstrueret forklaring for at bortforklare, at Tipsbladet med fuldt overlæg har givet deres læsere et indtryk af, at det er [Klager], der har forsøgt at indgå aftaler med [Sportsgrenen]s aktører.

Dette understøttes endvidere af, at Tipsbladet i deres besked af 28. februar 2024 kl.

23.25 ikke nævner [Klager]s ”bagland”.

Tipsbladet mener således, at de i artiklen fremsatte anklager er rettet mod [Klager] og ikke hans ”bagland”.

[Klager] har videre anført, at uanset definitionen af begrebet ”bagland” bør anvendelsen af et så løst defineret begreb skærpe mediets pligt til at verificere sine oplysninger, inden oplysningerne præsenteres i en artikel med grove anklager.

Herudover har [Klager] anført, at det generelt vil medføre en yderst betænkelig og uholdbar retstilstand, såfremt medier fremadrettet kan præsentere udokumenterede og usande anklager om personer og undgå, at Pressenævnet udtaler kritik af dem, ved blot at tilføje, at der er tale om en persons ”bagland” uden at beskrive i artiklen, hvilket ”bagland” der er tale om, og hvilken forbindelse personen har til det pågældende bagland.

Afslutningsvist har [Klager] afvist Tipsbladets bemærkning om, at han har haft et samarbejde med [Selskabet], og at [Selskabet] har henvendt sig til [Klubber] på hans vegne, og i den forbindelse anført, at [Selskabet] aldrig har repræsenteret ham og derfor hverken har udgjort støtte, grundlag eller fundament for ham.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at artiklen og særligt [Person 1]s udtalelser gav et indtryk af, at [Klager]s nyheder generelt ikke er troværdige, hvilket er helt og aldeles udokumenteret og særligt kritisabelt og krænkende for ham.

[Klager] er en verdenskendt [Stillingsbetegnelse], som i høj grad lever af sin troværdighed, og som dokumenteret og historisk er kendt for at være den første med sande historier om [Branchen].

[Klager] har hertil anført, at skaden på hans image og troværdighed er blevet forstærket af den væsentlige internationale udbredelse.

Det er således ikke kun i Danmark, men også internationalt, at hans omdømme har lidt skade.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at Tipsbladet, [Person 1] og [Person 4] har delt artiklen i opslag på deres X-profiler, ligesom [Mediet] har linket til artiklen i et X-opslag.

Gennem artiklen er [Klager] desuden blevet anvendt som blikfang på ufrivilligt grundlag, hvilket er en skærpende omstændighed.

[Klager] har endvidere anført, at Tipsbladet var bekendt med anklagernes betydelige skade på hans troværdighed og image som førende [Stillingsbetegnelse] på verdensplan.

[Klager] havde således krav på at få forelagt artiklens oplysninger og den bagvedliggende dokumentation, således at han kunne have forholdt sig til dette, hvilket imidlertid ikke skete.

[Klager] har med henvisning til hans korrespondance med Tipsbladet via WhatsApp den 28. februar 2024 anført, at mediet først fem timer efter artiklens offentliggørelse kontaktede ham om et interview vedrørende det påståede samarbejde mellem ham og [Sportsgrenen]s aktører.

[Klager] rettede efterfølgende ved mail af 4. marts 2024 henvendelse til Tipsbladet med anmodning om følgende

”at bringe et dementi på samtlige af Tipsbladets medier med link til artiklen

at fjerne artiklen og alle opslag på Tipsbladets medier med link til artiklen efter dementiet

at foranledige, at samtlige af Tipsbladet journalister, herunder [Person 1] og [Person 4], bragte dementier af historien på X og efterfølgende fjernede opslagene med links til artiklen

at underrette samtlige internationale medier, som har viderebragt artiklen, om at historien er usand, og at medierne derfor bør tage nyheden ned

at fremlægge den dokumentation, som Tipsbladet ifølge artiklen er i besiddelse af, for at overholde sine forpligtelser i henhold til de presseetiske regler

at godtgøre klager for samtlige udgifter, som klager havde til håndhævelse af sine rettigheder i denne sag”

Tipsbladet fik en frist indtil den 5. marts 2024 kl.

10.00 til skriftligt at dokumentere opfyldelsen og bekræftelsen af ovenstående krav, hvilken var fastsat under hensyn til at forebygge yderligere skade på [Klager]s image og brand.

Tipsbladet afviste imidlertid den 6. marts 2024 kl.

13.42 at imødekomme samtlige af kravene, men svarede dog følgende i forhold til forelæggelse

”Tipsbladet skal dog beklage den manglende rettidige forelæggelse af oplysninger forud for publiceringen af Artikel 1, som beror på en intern fejl”

[Klager] har hertil anført, at Tipsbladet herved har erkendt, at mediet ikke har levet op til punkt A.

3 i retningslinjer for god presseskik.

Afslutningsvist har [Klager] afvist, at det er en formildende omstændighed, at Tipsbladet fem timer efter artiklens offentliggørelse henvendte sig til ham for at få ham til at udtale sig om usande og grove anklager, som på det pågældende tidspunkt havde forvoldt skade på hans omdømme.

Det måtte i øvrigt have stået klart for Tipsbladet, at han ikke ønskede at udtale sig ovenpå de grove anklager, som mediet uden varsel eller forudgående interviewanmodning, fremsatte i artiklen.

Genmæle

[Klager] har anført, at Tipsbladet uretmæssigt har afvist hans anmodning om genmæle i henhold til medieansvarslovens §§ 36-40.

Hertil har [Klager] anført, at flere af artiklens faktiske oplysninger om ham og hans selskab er ukorrekte, og har i den forbindelse henvist til sine bemærkninger ovenfor.

De ukorrekte og udokumenterede oplysninger er egnede til at påføre ham økonomisk skade, idet han er [Stillingsbetegnelse] og dermed lever af sin troværdighed og sit gode image.

[Klager] har desuden retlig interesse, idet oplysningerne vedrører ham og hans selskab.

Samtlige betingelser for genmæle er således opfyldt.

[Klager] har videre anført, at idet Tipsbladet ikke har korrigeret de ukorrekte, faktiske oplysninger, efter at han har anmodet herom ved brev af 4. marts 2024, og idet Tipsbladet ved brev af 6. marts 2024 direkte har afvist at imødekomme hans krav, må det anses for en afvisning af at bringe et genmæle i henhold til medieansvarslovens § 40.

For så vidt angår Tipsbladets bemærkning om, at [Klager] ikke ved sit brev af 4. marts 2024 har opfyldt betingelserne for genmæle, har [Klager] anført, at han i brevet anmodede Tipsbladet om at bringe et dementi af artiklen på samtlige af Tipsbladets medier, herunder øverst på forsiden af tipsbladet.dk i mindst tre timer i tidsrummet fra kl.

09.00 til 15.00, og at dementiet skulle indeholde en undskyldning til [Klager] om, at mediet havde bragt en usand historie.

[Klager] anmodede desuden [Person 4] og [Person 1] om at bringe dementier på deres respektive X-profiler.

[Klager] anmodede Tipsbladet om at bringe et dementi af artiklen i sin helhed, idet den påklagede artikel indeholdt en lang række usande oplysninger, som artiklens plot var baseret på.

Såfremt [Klager]s anmodning om genmæle skulle indeholde samtlige af artiklens usande oplysninger, ville budskabet gå tabt.

[Klager] ønskede et dementi og genmæle af artiklens plot, konklusioner og samlede oplysninger om ham.

Det er herefter [Klager]s opfattelse, at hans anmodning om dementi er at sidestille med en anmodning om genmæle.

Tipsbladets bemærkning herom er således et fortænkt og formalis-tisk synspunkt.

Tipsbladet var ikke i tvivl om hensigten med [Klager]s brev og har desuden ikke tidligere gjort synspunktet gældende.

Afslutningsvist har [Klager] bemærket, at Pressenævnet på baggrund af ovenstående bør pålægge Tipsbladet at bringe et genmæle med korrigering af de ukorrekte oplysninger på samtlige medier, hvor Tipsbladet har delt eller offentliggjort artiklen, herunder som minimum på tipsbladet.dk og på mediets X-profil.

2.2 Tipsbladets synspunkter

Korrekt information

Tipsbladet har afvist, at mediet har brudt punkt A.

1 i retningslinjer for god presseskik.

Tipsbladet har endvidere afvist, at mediet i artiklen har anført, at [Klager] eller et af ham ejet selskab skulle have taget kontakt til [Klubber] vedrørende eksponering på hans sociale medier mod betaling.

Tipsbladet har alene henvist til, at [Klager]s ”bagland” skulle have forsøgt at indgå aftaler herom med [Klubber], hvilket tillige fremgår klart af artiklen.

I forlængelse heraf har Tipsbladet anført, at det forhold, at mediet har anført, at der er tale om ”[Klager]s bagland” og ”et selskab bag [Klager]”, i øvrigt ikke ud fra en objektiv sproglig fortolkning kan forstås som om, at mediet henviser til [Klager] eller et af ham ejet selskab.

Tipsbladet har i den forbindelse henvist til definitionen på ordet ”bagland” på ordnet.dk

”Overført nogen eller noget der fungerer som støtte, grundlag eller fundament for nogen eller noget”

og præpositionen ”bag” på ordnet.dk

”som støtte eller garant for”

Tipsbladet har videre anført, at det forhold, at artiklen ikke indeholder en konkret oplysning om, hvilket selskab der skulle have henvendt sig til [Klubber], ikke gør artiklens indhold ukorrekt.

I den forbindelse har Tipsbladet bemærket, at [Klager] ikke har afvist, at selskabet [Selskabet] skulle have henvendt sig til relevante aktører på hans vegne, ligesom [Klager] ikke har afvist, at han havde et samarbejde med selskabet.

Pressenævnet kan således ubestridt lægge til grund, at [Selskabet] rent faktisk har henvendt sig til relevante aktører i [Branchen], og at [Klager] på tidspunktet for artiklens offentliggørelse havde et samarbejde med [Selskabet].

Tipsbladet har anført, at mediet efter artiklens offentliggørelse var i telefonisk kontakt med [Klager], hvor han bekræftede, at han ikke ønskede at stille op til et interview eller at blive citeret for noget.

Det er således korrekt, som anført i artiklen, at [Klager] ikke ønskede at stille op til interview.

Tipsbladet har desuden anført, at mediet har fulgt historien op med artiklen ” [Sportsklub] bekræfter: Modtog [Klager]-tilbud ”, som blev bragt den 6. marts 2024 på tipsbladet.dk, ligesom det norske medie Idrettspolitikk.no bragte en lignende historie i artiklen ” Henvendte seg på vegne av overgangsguru og ga [Sportsklub] tilbud om å promotere spillere mot penger: - Trodde det bar var tull ” den 1. marts 2024.

Det er således ukorrekt og fremsat mod bedre vidende, når [Klager] har anført, at Tipsbladet ikke har fulgt historien op med andre lignende historier.

Forelæggelse

Tipsbladet har erkendt, at der ikke er sket rettidig forelæggelse for [Klager] forud for artiklens offentliggørelse, hvilket mediet også har meddelt [Klager] i deres skrivelse af 6. marts 2024.

Tipsbladet har anført, at mediet imidlertid kontaktede [Klager] kl.

23.25 samme dag, som artiklen blev offentliggjort, og har i den forbindelse henvist til deres korrespondance via WhatsApp.

Tipsbladet har hertil anført, at mediet efterfølgende havde en telefonisk samtale med [Klager], hvor han bekræftede, at han ikke ønskede at stille op til interview eller i øvrigt blive citeret for noget.

Tipsbladet har desuden kontaktet [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen ” [Sportsklub] bekræfter: Modtog [Klager]-tilbud ”, hvor han tillige ikke ønskede at stille op til interview.

[Klager] har således ad flere omgange haft lejlighed til at udtale sig om sagen, hvilket han imidlertid ikke har ønsket, og han har herved selv afvist at forholde sig til sagen.

For så vidt angår [Klager]s bemærkning om, at artiklen og særligt [Person 1]s udtalelser gav indtryk af, at [Klager]s nyheder generelt ikke er til at stole på, har Tipsbladet anført, at dette ikke er nærmere understøttet.

Det er udtryk for [Klager]s subjektive fortolkning, som ikke ændrer på, at artiklens overordnede budskaber er baseret på troværdige kilder og dokumentation indhentet fra disse kilder.

Genmæle

Tipsbladet har anført, at mediet hverken ved deres WhatsApp-korrespondance eller efterfølgende samtale af 28. februar 2024 eller ved [Klager]s brev af 4. marts 2024 er blevet overbragt et ønske om korrektion af konkrete oplysninger eller et konkret ønske om genmæle.

[Klager] ønskede som anført ikke at stille op til interview, og han har alene ved brevet anmodet om dementi og fjernelse af den påklagede artikel.

Tipsbladet er således først ved modtagelsen af [Klager]s klage gjort opmærksomhed på hans ønske om genmæle.

Det er herefter Tipsbladets vurdering, at påstanden om genmæle bør afvises, idet medieansvarslovens § 36, stk. 3, hvorefter ønske om genmæle skal tilgå mediet, førend det kan indbringes for Pressenævnet, ikke er blevet efterlevet af [Klager].

Subsidiært bør påstanden om genmæle afvises, idet [Klager] ikke har specificeret sit genmæle i en form, der kan bringes af Tipsbladet.

For så vidt angår [Klager]s bemærkning om, at hans dementi må sidestilles med en anmodning om genmæle, har Tipsbladet bemærket, at [Klager] var meget specifik i sin anmodning om dementi i hans brev af 4. marts 2024, hvoraf fremgik, at dementiet skulle bringes ”på samtlige af Tipsbladets medier med et link til artiklen.

Dementiet skal stå øverst på forsiden af Tipsbladets hjemmeside i mindst tre timer i tidsrummet kl.

9-15, hvori der samtidig indgår en undskyldning til [Klager] for, at Tipsbladet har bragt en usand historie”.

Det er Tipsbladets opfattelse, at denne specifikke anmodning om dementi, som blev krævet offentliggjort særskilt og med en undskyldning, på ingen måde kan sidestilles med en anmodning om genmæle.

Et genmæle indebærer alene en mulighed for en klager til at komme til orde med en replik, ligesom genmælet skal begrænses til de nødvendige faktisk oplysninger.

Det kan desuden ikke kræves, at mediet beklager eller undskylder de offentliggjorte oplysninger.

Da ingen af disse betingelser er opfyldt bør påstanden om genmæle fortsat afvises.

Afslutningsvist har Tipsbladet anført, at såfremt Pressenævnet finder, at påstanden om genmæle ikke skal afvises af ovenstående formelle grunde, bør påstanden afvises materielt, idet Tipsbladet ikke har bragt forkerte oplysninger.

Såfremt Tipsbladet havde fundet, at der var tale om urigtige oplysninger, ville mediet på eget initiativ have berigtiget disse i henhold til punkt A.

7 i retningslinjer for god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder usande, udokumenterede og krænkende anklager om ham, herunder at han eller et af hans selskaber skulle have forsøgt at indgå aftaler med klubber, agenter og spillere om, at han imod betaling ville udgive nyheder til fordel for dem.

[Klager] har endvidere klaget over, at han ikke er blevet forelagt artiklen eller dokumentationen for artiklens indhold.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…]

[Person 1] har beskæftiget sig med transfermarkedet og dets skyggesider i mere end 15 år, og han råber vagt i gevær.

- Jeg ved godt, [Klager] er forgudet derude.

Men jeg er bare nødt til at sige, at han ofte går agenters ærinde og får sine informationer derfra, og det her ser påfaldende meget ud til at være i baglandets interesse for at lægge pres på [Sportsklub], siger [Person 1] […]

[…]

Klubber kan købe sig til omtale

Tipsbladet er desuden kommet i besiddelse af dokumentation, der viser, hvordan et selskab bag [Klager] har kontaktet klubber - også danske - med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale.

Klubberne kan betale en skilling, og så sørger [Klager] for omtale af klub og spiller til sine mere end [Antal 1] følgere på X og [Antal 2] følgere på Instagram.

- Det fortæller os meget, at firmaet bag [Klager] tilsyneladende forsøger at indgå samarbejder med klubber.

Så man skal altså tage det, han kommer med, med et gran salt, for det kan være med en kommerciel hensigt, at han siger det, fastslår [Person 1] og fortsætter

- Det er jo ikke journalistik.

Det er en forretning, hvor både klubber og agenter i sidste ende skal betale for omtalen, og det holder jo ikke, i hvert fald ikke i journalistik.

Og det synes jeg, vi skal huske på i denne sag - at det, der skal ligne journalistik, i virkeligheden kan være drevet af rene, kommercielle interesser.

Tipsbladet er ikke bekendt med, at der i dette konkrete tilfælde skulle være betalt noget for omtale af [Person 2].

Tipsbladet har været i kontakt med [Klager], der ikke ønsker at stille op til interview.

”

For så vidt angår oplysningen om, at et selskab bag [Klager] har kontaktet klubber med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale, finder nævnet, at det kan efterlade et ukorrekt indtryk af, at der er tale om et selskab, der er ejet af [Klager], hvilket der ikke er dækning for.

Nævnet udtaler kritik for at bringe ukorrekt information.

Pressenævnet bemærker generelt, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at en journalist forud for et interview undlader at fremsende sin dokumentation til den person, der skal interviewes, så længe interviewpersonen har mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Klager] ofte går agenters ærinde og får sine informationer derfra, og at et selskab bag [Klager] har kontaktet klubber med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningerne burde derfor have været forelagt [Klager] forud for offentliggørelsen, således at han havde haft mulighed for at kommentere oplysningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at et tilbud om interview ikke kan sidestilles med en forelæggelse af skadelige, krænkende eller agtelsesforringende oplysninger.

Det er ubestridt af parterne i sagen, at Tipsbladet ikke forud for artiklens offentliggørelse den 28. februar 2024 kl.

18.37 rettede henvendelse til [Klager] med henblik på at forelægge ham oplysningerne, og at Tipsbladet først samme dag kl.

23.45 – ca. fem timer efter offentliggørelsen – via WhatsApp kontaktede [Klager] med en forespørgsel om et interview.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Tipsbladet for den manglende forelæggelse.

Genmæle

[Klager] har klaget over, at Tipsbladet uretmæssigt har afvist hans anmodning om genmæle i henhold til medieansvarslovens §§ 36-40.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det følger videre af lovens § 38, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] via advokat Frederik Bruhn den 4. marts 2024 anmodede Tipsbladet om at

”Bringe et dementi på samtlige af Tipsbladets medier med link til Artiklen.

Dementiet skal stå øverst på forsiden af Tipsbladets hjemmeside i mindst 3 timer i tidsrummet kl.

9-15, hvori der samtidig indgår en undskyldning til [Klager] for, at Tipsbladet har bragt en usand historie.

”

Nævnet lægger endvidere til grund, at Tipsbladet den 6. marts 2024 afviste [Klager]s anmodning, og at [Klager] den 14. marts 2024 klagede til Pressenævnet over Tipsbladets tilsidesættelse af god presseskik og afvisning af genmæle.

Pressenævnet finder, at det i [Klager]s genmæletekst ikke klart er angivet, hvilke faktiske oplysninger, der ønskes genmæle overfor, og at teksten i det væsentlige indeholder vurderinger og kommentarer til Tipsbladets artikel.

Allerede derfor finder Pressenævnet, at Tipsbladet var berettiget til at afvise at bringe teksten som et genmæle efter medieansvarslovens regler.

[Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt genmælet.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Tipsbladet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Tipsbladet

[underrubrik]

Tipsbladet får kritik for at bringe ukorrekt information og manglende forelæggelse

[tekst]

Tipsbladet bragte i februar 2024 en artikel, som omhandlede en [Stillingsbetegnelse].

Det fremgik af artiklen, at [Stillingsbetegnelse] ofte går agenters ærinde og får sine informationer derfra, og at et selskab bag [Stillingsbetegnelse] har kontaktet klubber med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale.

Den omtalte [Stillingsbetegnelse] har klaget til Pressenævnet over, at oplysningerne var ukorrekte, og at han ikke var blevet forelagt oplysningerne inden offentliggørelsen.

Pressenævnet kritiserer Tipsbladet for at bringe oplysningen om, at et selskab bag [Stillingsbetegnelse] har kontaktet klubber med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale, og for den manglende forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 17. september 2024