Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04495

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04495

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af straffesag

Fyens Stiftstidende bragte i februar en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev dømt for vold.

Personen klagede til Pressenævnet over, at han var identificerbar i omtalen, og at omtalen ikke var objektiv.

Nævnet fandt, at omtalens oplysninger om klageren ikke kunne tjene til identificering af ham, og at Fyens Stiftstidende overordnet havde sikret en ligelig gengivelse af parternes synspunkter.

Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Lavede ballade i Facebook-gruppe: Nu er [Stillingsbetegnelse 1] dømt for vold mod akvariefisk-entusiast ”, bragt den 25. februar 2024 på fyens.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har bragt oplysninger, der gør det muligt at identificere ham i den omtalte straffesag, og at artiklen ikke lever op til kravet om ligelig gengivelse af parternes synspunkter i retsreportagen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 25. februar 2024 artiklen ” Lavede ballade i Facebook-gruppe: Nu er [Stillingsbetegnelse 1] dømt for vold mod akvariefisk-entusiast ” på fyens.dk under sektionen ”[BYNAVN 1]”.

Der var øverst i artiklen indsat et billede af en [Perron].

Af billedteksten fremgik følgende

”Indehaveren af en [Forretning] i [Bynavn 1] udøvede vold mod administratoren for en akvariefisk-gruppe på Facebook, da han mødte ham i [Transportmidlet].

Billedet er fra åbningen af [Transportmidlet] og ingen personer på billedet har relationer til den aktuelle retssag.

”

Artiklen havde følgende underrubrik

”Indehaveren af en [Forretning] i [Bynavn 1] ville ikke acceptere, at han blev smidt ud af en Facebook-gruppe for akvariefisk-entusiaster.

Det endte med vold, da han opsøgte administratoren i et [Transportmiddel].

”

Af artiklen fremgik

”[Bynavn 1]: En [Aldersbetegnelse 1] mand blev forleden kendt skyldig i vold mod en [Aldersbetegnelse 2] mand ved Retten i [Bynavn 1].

Den dømte, som er indehaver af en [Forretning] i [Bynavn 1], nægtede sig skyldig, men forlod retten med en dom på 14 dages betinget fængsel.

Voldsepisoden skete en formiddag i august sidste år.

Den forurettede, som var det eneste vidne i retten, forklarede, at [Stillingsbetegnelse 1] havde opsøgt ham i [Transportmidlet].

Det skete som følge af en tidligere konflikt i en akvariefisk-gruppe på Facebook, som forurettede var administrator for - og det skulle vise sig at eskalere, da de den formiddag nåede [Stationen] ved [Banegården].

Den [Aldersbetegnelse 1] [Stillingsbetegnelse 1] og den [Aldersbetegnelse 2] administrator i Facebook-gruppen har delt passionen for akvariefisk gennem flere år.

Men ifølge den [Aldersbetegnelse 2], som er administrator for to grupper på Facebook, havde [Stillingsbetegnelse 1] svært ved at acceptere gruppereglerne i en af dem.

Nogle [Stillingsbetegnelse 1] benytter interne akvarie-grupper til at annoncere ved at følge med i kommentarsporene, hvorefter de deler ud af gode råd og reklamerer for egne produkter.

Det var også tilfældet for den [Aldersbetegnelse 1] [Stillingsbetegnelse 1].

Derudover havde han flere gange skrevet truende Messenger-beskeder og opslag, og derfor blev han smidt ud af Facebook-gruppen.

Passagerer trak sig væk

Det var forhistorien den sommerdag i august, hvor de to mænd mødte hinanden ansigt til ansigt i [Transportmidlet].

Begge var de steget på ved [Stoppet] og havde kurs mod [Banegården].

De sad i hver sin ende af [Transportmidlet], men den dømtes nedstirrende blik var ikke til at tage fejl af, fortalte administratoren i retten.

[Stillingsbetegnelse 1] ville konfrontere administratoren - og det gjorde han

- Jeg skal gøre din tid i [Bynavn 1] så svær som mulig, så du ikke kan være her.

Sådan lød ordene ifølge administratoren, da [Stillingsbetegnelse 1] efter et par stop rejste sig med kurs direkte mod ham, hvorefter de diskuterede videre.

Ifølge den dømtes forklaring skulle administratoren have spyttet ham tre gange i ansigtet, men det nægtede den [Aldersbetegnelse 2].

Mens diskussionen stod på hele vejen fra [Stoppet] til [Banegården], begyndte folk at trække sig væk fra de to opildnede mænd.

Det fremgik af de overvågningsvideoer fra [Transportmidlet], som blev vist i retten.

Eskalerede til sidst

Da de nåede [Banegården], steg den [Aldersbetegnelse 2] administrator ud ad den midterste dør, men da han nåede den forreste dør, fik han sig en overraskelse.

Her stod den dømte [Stillingsbetegnelse 1] klar, og et par sekunder efter sparkede han den [Aldersbetegnelse 2] i skridtet.

Det betød en lidt forlænget [tur], fordi den [Aldersbetegnelse 2] i affekt skubbede [Stillingsbetegnelse 1] ind i [Transportmidlet] igen.

Her pressede han ham op mod væggen for at undgå yderligere vold, indtil den [Aldersbetegnelse 2] selv kunne hoppe af ved næste [stop].

Efter episoden ringede administratoren straks til politiet for at anmelde episoden.

Han blev indkaldt til at afgive forklaring allerede en time senere samme dag.

Forudgående konflikt

Inden voldsepisoden i [Transportmidlet] havde de to mænd stiftet bekendtskab med hinanden gennem en periode på fire et halvt år.

De havde mødtes i [Stillingsbetegnelse 1]s butik ad flere omgange, fordi den [Aldersbetegnelse 2] mand gerne ville købe [en genstand] - og allerede her var der en snert af konflikt.

Efter den dømte [Stillingsbetegnelse 1]s forklaring skulle administratoren af akvariefisk-gruppen også have skrevet dårlige anmeldelser om hans forretning på Trustpilot og ringet ham og hans kæreste op over 34 gange på en enkelt aften.

Dette nægtede administratoren.

Dommen på 14 dages fængsel blev gjort betinget med en prøvetid på et år.

Retten lagde vægt på videodokumentationen, men også den dømte [Stillingsbetegnelse 1]s gode personlige forhold, og at han ikke tidligere er straffet.

Den [Aldersbetegnelse 1] mand skal desuden betale sagens omkostninger.

Han udbad sig 14 dages betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

”

Efter offentliggørelsen

Den 26. februar 2024 opdaterede Fyens Stiftstidende artiklen, således at det fremgår af artiklen, at der er tale om en indehaver af en [Forretning] på [Landsdel 1] i stedet for i [Bynavn 1].

Følgende opdatering i kursiv blev desuden indsat øverst i artiklen

”Artiklen er opdateret mandag den 26. februar med oplysninger om, at det er en [Landsdel 1] [Stillingsbetegnelse 1].

”

[Klager] har til Pressenævnet indsendt kopi af en mail, som han har modtaget fra [Person 1], [Stillingsbetegnelse 2] på fyens.dk.

Af mailen fremgår blandt andet følgende

”Kære [Klager].

Som forklaret i telefonen har vi opdateret historien med omtalen af retssagen, så det nu fremgår, at det er en [Stillingsbetegnelse 1] på [Landsdel 1] og ikke i [Bynavn 1].

Det for at sløre identiteten, selvom der på en google-søgning optræder adskillige [Stillingsbetegnelse 1] i [Bynavn 1].

Historien er blevet til alene gennem hvad journalisten kunne lytte sig til i retten, og det er derfor at betragte som et retsreferat.

Hun har ydermere forsøgt at balancere dækningen ved at tage både pointer med fra forsvarer og anklagers side.

[Der er indsat et link til den påklagede artikel]

Med venlig hilsen

[Person 1]

[Stillingsbetegnelse 2]

Fyens.dk

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. marts 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retsreportage og privatlivets fred

[Klager] har indledningsvist bemærket, at artiklen tager udgangspunkt i en sag om chikane og injurier, der har stået på i 4,5 år, og som har involveret både hans familie og venner, hvor han uforståeligt blev dømt for vold.

- identificering

[Klager] har anført, at det fremgår af artiklen, at der er tale om en [Aldersbetegnelse 1] mandlig [Stillingsbetegnelse], og selv om han ”kun” er [Alder], ved folk fra [Bynavn 1], at det er ham, der er den domfældte.

I den forbindelse har [Klager] anført, at den forurettede desuden har delt et opslag med artiklen i flere Facebook-grupper og understreget, at den omtalte [Stillingsbetegnelse] ikke er [Stillingsbetegnelse] X eller Y.

Det fremgår endvidere af kommentarsporet til opslaget, at han er den omtalte [Stillingsbetegnelse], og hvilken [Forretning] han er indehaver af.

[Klager] har hertil bemærket, at en kvinde som følge heraf ordret har skrevet, at ”så skal jeg i hvert fald ikke handle dér!

”.

Han har endvidere modtaget flere henvendelser fra alverdens personer, der ikke forstår, ”hvordan han kunne opføre sig sådan”, herunder fra hans tidligere arbejdsgiver, en opdrætter fra [Bynavn 2], en webportal på [Landsdel 2] og hans svigerfar, hvilket ikke alene er pinligt, men også skadeligt.

Det forhold, at Fyens Stiftstidende har opdateret artiklen, således at der ikke står [Bynavn 1], men [Landsdel 1], hjælper desuden meget lidt, da skaden allerede er stor.

Opdateringen vidner desuden om, at mediet er klar over, at de har handlet forkert.

[Klager] har endvidere anført, at Fyens Stiftstidende forsøger at fralægge sig deres ansvar ved at anføre, at der er mange [Stillingsbetegnelse 1] i [Bynavn 1].

Hertil har [Klager] med henvisning til en Google-søgning på ”[Stillingsbetegnelse 1] i [Bynavn 1]” anført, at det ikke er korrekt, at der er mange [Stillingsbetegnelse 1] i [Bynavn 1].

Der er kun tre [Stillingsbetegnelse 1] i [Bynavn 1];

[Virksomhed 1] og [Virksomhed 2], som ejes af kvinder, samt [Virksomhed 3], som er en tysk kæde, der ikke sælger [varetype].

Afslutningsvist har [Klager] anført, at han i artiklen unødigt bliver udstillet som en tåbelig voldsforbryder, at hans omsætning som følge af artiklen er faldet, at han ønsker erstatning, og at han har tabt gnisten.

Hertil har [Klager] oplyst, at selv om man ikke bliver rig af at være [Stillingsbetegnelse], skulle det stadig være hyggeligt, hvilket det desværre ikke længere er.

Artiklen er således udtryk for meget dårlig journalistik og har skadet hans omdømme og forretning.

- ligelig gengivelse af parternes synspunkter

[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende alene har taget udgangspunkt i den forurettedes side af historien, herunder at [Klager] har lavet ballade i en Facebook-gruppe, og at han er blevet smidt ud af gruppen.

[Klager] har hertil henvist til, at forurettedes side af historien ikke er korrekt, hvilket Fyens Stiftstidende er oplyst om, men ikke har gjort noget ved.

[Klager] har til Fyens Stiftstidendes oplysning om, at mediet har forsøgt at balancere sagens dækning ved både at inddrage anklagerens og forsvarerens pointer, anført, at det kun har gjort situationen værre, idet sammensætningen heraf blot har fået ham til at fremstå endnu mere skør og tåbelig.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Retsreportage og privatlivets fred

Fyens Stiftstidende har indledningsvist anført, at mediet i artiklen refererer fra et åbent retsmøde, hvor Retten i [Bynavn 1] fandt [Klager] skyldig i vold.

Der var ikke nogen begrænsninger i adgangen til at videregive oplysninger fra retsmødet, og vi har desuden i Danmark en grundlovssikret åbenhed i retsplejen.

- identificering

Fyens Stiftstidende har anført, at [Klager]s identitet er tilstrækkelig sløret.

Mediet har ikke nævnt hans navn og lever efter deres opfattelse op til punkt C.

6 i retningslinjer for god presseskik samt Jysk Fynske Mediers etiske regler for retsreportage.

I forhold til oplysningen om, at [Klager] er [Stillingsbetegnelse], har Fyens Stiftstidende anført, at oplysningen ikke kunne udelades, da den er central for historien og afgørende for forståelsen af konflikten og motivet bag voldsepisoden, som skete i [Bynavn 1] [Transportmiddel], og som påkaldte sig interesse hos de tilstedeværende.

Der findes desuden adskillige [Stillingsbetegnelse 1] i [Bynavn 1], og [Klager] kan således ikke identificeres i bredere kredse ud fra sin beskæftigelse og den geografiske betegnelse.

Afslutningsvist har Fyens Stiftstidende anført, at mediet efter henvendelse fra [Klager] med et ønske om yderligere sløring har rettet den geografiske betegnelse for hans tilhørssted fra [Bynavn 1] til [Landsdel 1].

Det er således endnu mere vanskeligt at identificere ham.

- ligelig gengivelse af parternes synspunkter

Fyens Stiftstidende har anført, at mediet i artiklen loyalt har refereret både [Klager]s og den forurettedes vidneforklaringer, ligesom mediet har beskrevet, at der ved strafudmålingen blev lagt vægt på ”den dømte [Stillingsbetegnelse 1]s gode personlige forhold, og at han ikke tidligere er straffet”.

Efter Fyens Stiftstidendes opfattelse har mediet således levet op til punkt C.

3 i retningslinjer for god presseskik, og [Klager]s bemærkning om, at de medtagne vidneforklaringer fremstiller ham i et dårligt lys, bør ikke føre til en anden vurdering.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, samt spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] er berettiget til erstatning, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Klagen angår artiklen ” Lavede ballade i Facebook-gruppe: Nu er [Stillingsbetegnelse 1] dømt for vold mod akvariefisk-entusiast ”, hvori [Klager] ikke er omtalt ved navn.

[Klager] er imidlertid den omtalte [Stillingsbetegnelse 1].

[Klager] er således direkte nævnt og har derfor retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles for så vidt angår hans forhold.

God presseskik

Retsreportage og privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har bragt oplysninger om ham, der har gjort det muligt at identificere ham som den dømte i den omtalte straffesag, og at Fyens Stiftstidendes omtale af sagen har skadet hans omdømme og forretning.

[Klager] har desuden klaget over, at Fyens Stiftstidende kun har taget udgangspunkt i den forurettedes ukorrekte side af sagen, og at sammensætningen af anklagerens og forsvarerens pointer ikke fremstiller ham retvisende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder også for retsreportagen.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt C.

1 og B.

1.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.

3 og C.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at vurderingen af, om oplysninger kan tjene til identifikation af en sigtet eller tiltalt, alene angår de oplysninger, som det indklagede medie har offentliggjort.

Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[Bynavn 1]: En [Aldersbetegnelse 1] mand blev forleden kendt skyldig i vold mod en [Aldersbetegnelse 2] mand ved Retten i [Bynavn 1].

Den dømte, som er indehaver af en [Forretning] i [Bynavn 1], nægtede sig skyldig, men forlod retten med en dom på 14 dages betinget fængsel.

Voldsepisoden skete en formiddag i august sidste år.

Den forurettede, som var det eneste vidne i retten, forklarede, at [Stillingsbetegnelse 1] havde opsøgt ham i [Transportmidlet].

Det skete som følge af en tidligere konflikt i en akvariefisk-gruppe på Facebook, som forurettede var administrator for - og det skulle vise sig at eskalere, da de den formiddag nåede [Stationen] ved [Banegården].

Den [Aldersbetegnelse 1] [Stillingsbetegnelse 1] og den [Aldersbetegnelse 2] administrator i Facebook-gruppen har delt passionen for akvariefisk gennem flere år.

Men ifølge den [Aldersbetegnelse 2], som er administrator for to grupper på Facebook, havde [Stillingsbetegnelse 1] svært ved at acceptere gruppereglerne i en af dem.

Nogle [Stillingsbetegnelse 1] benytter interne akvarie-grupper til at annoncere ved at følge med i kommentarsporene, hvorefter de deler ud af gode råd og reklamerer for egne produkter.

Det var også tilfældet for den [Aldersbetegnelse 1] [Stillingsbetegnelse 1].

Derudover havde han flere gange skrevet truende Messenger-beskeder og opslag, og derfor blev han smidt ud af Facebook-gruppen.

Passagerer trak sig væk

Det var forhistorien den sommerdag i august, hvor de to mænd mødte hinanden ansigt til ansigt i [Transportmidlet].

Begge var de steget på ved [Stop] og havde kurs mod [Banegården].

De sad i hver sin ende af [Transportmidlet], men den dømtes nedstirrende blik var ikke til at tage fejl af, fortalte administratoren i retten.

[Stillingsbetegnelse 1] ville konfrontere administratoren - og det gjorde han

- Jeg skal gøre din tid i [Bynavn 1] så svær som mulig, så du ikke kan være her.

Sådan lød ordene ifølge administratoren, da [Stillingsbetegnelse 1] efter et par stop rejste sig med kurs direkte mod ham, hvorefter de diskuterede videre.

Ifølge den dømtes forklaring skulle administratoren have spyttet ham tre gange i ansigtet, men det nægtede den [Aldersbetegnelse 2].

Mens diskussionen stod på hele vejen fra [Stop] til [Banegården], begyndte folk at trække sig væk fra de to opildnede mænd.

Det fremgik af de overvågningsvideoer fra [Transportmidlet], som blev vist i retten.

Eskalerede til sidst

Da de nåede [Banegården], steg den [Aldersbetegnelse 2] administrator ud ad den midterste dør, men da han nåede den forreste dør, fik han sig en overraskelse.

Her stod den dømte [Stillingsbetegnelse 1] klar, og et par sekunder efter sparkede han den [Aldersbetegnelse 2] i skridtet.

Det betød en lidt forlænget [Tur], fordi den [Aldersbetegnelse 2] i affekt skubbede [Stillingsbetegnelse 1] ind i [Transportmidlet] igen.

Her pressede han ham op mod væggen for at undgå yderligere vold, indtil den [Aldersbetegnelse 2] selv kunne hoppe af ved næste [Stop].

Efter episoden ringede administratoren straks til politiet for at anmelde episoden.

Han blev indkaldt til at afgive forklaring allerede en time senere samme dag.

Forudgående konflikt

Inden voldsepisoden i [Transportmidlet] havde de to mænd stiftet bekendtskab med hinanden gennem en periode på fire et halvt år.

De havde mødtes i [Stillingsbetegnelse 1]s butik ad flere omgange, fordi den [Aldersbetegnelse 2] mand gerne ville købe [en genstand] - og allerede her var der en snert af konflikt.

Efter den dømte [Stillingsbetegnelse 1]s forklaring skulle administratoren af akvariefisk-gruppen også have skrevet dårlige anmeldelser om hans forretning på Trustpilot og ringet ham og hans kæreste op over 34 gange på en enkelt aften.

Dette nægtede administratoren.

Dommen på 14 dages fængsel blev gjort betinget med en prøvetid på et år.

Retten lagde vægt på videodokumentationen, men også den dømte [Stillingsbetegnelse 1]s gode personlige forhold, og at han ikke tidligere er straffet.

Den [Aldersbetegnelse 1] mand skal desuden betale sagens omkostninger.

Han udbad sig 14 dages betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

”

- identificering

Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er den i artiklen omtalte [Aldersbetegnelse 1] [Stillingsbetegnelse 1].

Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidendes omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, at Fyens Stiftstidendes angivelse af [Klager]s alder, køn, erhvervsmæssige virke og bynavnet for hans [Forretning], ikke umiddelbart kan tjene til identificering af ham, medmindre man i forvejen har kendskab til, at [Klager] var den dømte person.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af omtalen.

Nævnet bemærker, at Fyens Stiftstidende har opdateret artiklen, således at det fremgår, at [Klager]s [Forretning] er på [Landsdel 1] og ikke i [Bynavn 1].

- ligelig gengivelse af parternes synspunkter

Som nævnt ovenfor lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er den i artiklen omtalte [Aldersbetegnelse 1] [Stillingsbetegnelse 1].

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i februar 2024 ved Retten i [Bynavn 1] blev dømt for vold.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Fyens Stiftstidende overordnet har sikret en ligelig gengivelse af parternes synspunkter.

Nævnet har lagt vægt på, at det er klart angivet, at det er forurettedes udlægning af forløbet op til hændelsen, der er beskrevet, og at både [Klager]s og den forurettedes synspunkter er gengivet i artiklen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at sagens resultat tydeligt fremgår af artiklen, og at det i artiklen er gengivet, hvordan [Klager] forholdt sig til tiltalen og sagens udfald, herunder at han erklærede sig ikke-skyldig, og at han udbad sig 14 dages betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. september 2024