Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-02246

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-02246

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og utilstrækkelig rettelse

Se og Hør bragte i februar 2024 en artikel med omtale af en straffesag mod en tidligere realitydeltager.

Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager var blevet dømt for blandt andet vold mod sine ekskærester, hvilket ikke var korrekt.

Den omtalte tidligere realitydeltager klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør havde bragt den ukorrekte oplysning.

Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at bringe den ukorrekte oplysning af agtelsesforringende og skadelig karakter og for utilstrækkelig rettelse.

Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

[Klager] ved advokat Naja Wærness Larsen har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Klager] skal i fængsel: Tæskede og kidnappede ekskæreste” , som blev bragt af Se og Hør den 9. februar 2024 på seoghoer.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Se og Hør bragte den 9. februar 2024 kl.

20.18 artiklen ”[Klager] skal i fængsel: Tæskede og kidnappede ekskæreste” på seoghoer.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tidligere reality-deltager [Klager] blev tidligere på ugen dømt i et endda meget omfattende sagskompleks.

Det koster ham en længere fængselsstraf”

Af artiklen fremgik følgende

”Igennem flere år tonede [Klager] frem i danske reality-programmer på stribe, hvor han blandt andet medvirkede i ”Love island” og ”Ex on the Beach”.

Siden er det gået ganske anderledes for den nu 29-årige mand, der efter flere år på de danske tv-skærme tilsyneladende har skiftet den celebre tilværelse ud med et liv på den forkerte side af loven.

Onsdag fik den mangeårige kriminelle livsstil så alvorlige konsekvenser, da han ved Østre Landsret fik stadfæstet byrettens dom fra oktober 2022.

Det oplyser Østre Landsret til SE og HØR.

[Klager] kan derfor nu se frem til at skulle bruge 1 år og 3 måneder bag tremmer.

Østre Landsret sparede dog den tidligere reality-deltager for en stor sum penge, da landsretten valgte at droppe bøden på 73.000 kroner, som byretten ellers idømte ham.

Han er samtidig blevet frakendt førerretten i fem år.

Han er blandt andet blevet dømt for vold ved at have slået på flere af sine ekskærester, frihedsberøvelse af én ekskæreste, grove vidnetrusler, salg af kokain, ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og en lang stribe af færdselsforseelser.

[Klager] har fra begyndelsen af sagen nægtet sig skyldig, hvilket hans forsvarer meddelte SE og HØR inden behandlingen af sagskomplekset i byretten.

Voldsomt anklageskrift

Anklageskriftet mod 29-årige [Klager] var alt andet end let aftenlæsning.

Den tidligere reality-deltager var tiltalt for hele 105 forskellige forhold, der talte lige fra vold, frihedsberøvelse og narkosalg til omfattende færdselsforseelser.

Han er blandt andet blevet dømt for at have kørt uden kørekort hele 26 gange.

De mange forhold går helt tilbage til oktober 2017 og frem til november 2021.

Han blev dog også frikendt for flere forhold i sagen, blandt andet for at filme en af sine kærester bagfra under sex og efterfølgende dele videoen - retten mente ikke, at det kunne bevises, at det var den forurettede kvinde på videoen.

I en af sagerne om frihedsberøvelse, der stammer fra 2020 og 2017, blev han kun dømt for ulovlig tvang.

Retten fandt det dog bevist, at han i et enkelt tilfælde frihedsberøvede en af ekskæresterne ved at tvinge hende ind i sin bil.

[Klager] blev også dømt for at have truet flere af sine ofre med vold, ligesom han blev dømt for vidnetrusler.

Det skete blandt andet i flere truende sms’er, hvor den tidligere ”Love Island”-deltager truede med at klippe fingrene af den ene ekskæreste.

I det omfattende sagskompleks er ni personer nævnt som forurettede i sagen.

De er blandt andet blevet udsat for vold, trusler, dokumentfalsk og databedrageri.

[Klager] blev også dømt for salg af kokain og hash, besiddelse af kokain til eget forbrug samt besiddelse af dopingmidler som testoteron og primobolan.

Lever et liv i sus og dus

SE og HØR har flere gange forsøgt at få en kommentar fra den nu 29-årige tidligere reality-deltager, som dog ikke har ønsket at udtale sig om sagen - heller ikke efter dom.

[Klager] har de seneste år holdt sig ude af rampelyset, i december 2022 kom det dog frem, at den tidligere reality-deltager var blevet far til en lille pige.

På den nu dømte voldsforbryders Instagram kan man følge med i, hvordan han rejser jorden rundt til luksuriøse destinationer rundt om i verden.

”Du lever det bedste liv bro,” skriver en af hans følgere for eksempel til hans seneste opslag.

I nogle opslag viser han blandt andet, at han kører rundt i en Lamborghini i Dubai - det er dog uvist, om han respekterer færdselsloven i ørkenstaten lige så meget som herhjemme i Danmark.

’Where i’m from we don’t make it this far, but now we have financial freedom,’ skriver [Klager], der tilsyneladende har en lille poet gemt i sig, som caption til de flamboyante billeder med luksusbilen.

Når [Klager] ikke opholder sig i Dubai, viser han på de sociale medier blandt andet videoer og billeder fra sine mange rejser til Marbella, som er en yndet rejsedestination for mange danskere og udlændinge - deriblandt organiserede kriminelle, som igennem mange år har stået for blandt andet import af hash og kokain fra den spanske solkyst.

”

Til artiklen er indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgik

”[Klager] er ved Østre Landsret blevet dømt i en omfattende sag, hvor han blandt andet er blevet kendt skyldig i at have banket og frihedsberøvet en af sine ekskærester.

”

Til artiklen er endvidere indsat et billede af [Klager] i selskab med personer.

Af billedteksten fremgik

”[Klager] var damernes ven, da han medvirkede i danske realityprogrammer.

Nu er han dømt for at have slået på flere af sine ekskærester.

Her ses han under Reality Awards i 2019.

”

Efter offentliggørelsen

Se og Hør rettede den 9. februar 2024 kl.

23.40 artiklens overskrift ”[Klager] skal i fængsel: Tæskede og kidnappede ekskæreste” til ”[Klager] skal i fængsel: Kidnappede og chikanerede eks” .

Se og Hør foretog endvidere rettelser i artiklens brødtekst og billedtekster, hvor oplysningerne om, at [Klager] var blevet dømt for vold ved at have slået på flere af sine ekskærester, og at han havde banket en af sine ekskærester, blev fjernet.

Korrespondance med mediet

[Klager] og hans advokat Naja Wærness Larsen skrev forud for og efter offentliggørelsen af artiklen med Se og Hør.

Pressenævnet har modtaget kopi af korrespondancerne.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. februar 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger.

I den forbindelse har [Klager] henvist til artiklens overskrift ”[Klager] skal i fængsel: Tæskede og kidnappede ekskæreste” og følgende afsnit fra artiklens brødtekst

”Han er blandt andet blevet dømt for vold ved at have slået på flere af sine ekskærester […]

[Klager] blev også dømt for at have truet flere af sine ofre med vold […]”

[Klager] har også henvist til billedteksterne

”[Klager] er ved Østre Landsret blevet dømt i en omfattende sag, hvor han blandt andet er blevet kendt skyldig i at have banket og frihedsberøvet en af sine ekskærester.

”

[…]

”Nu er han dømt for at have slået på flere af sine ekskærester.

”

[Klager] er ikke dømt for vold mod nogen ekskærester, og han er ikke dømt for at have truet ”flere ofre”.

[Klager]s advokat Naja Wærness Larsen rettede den 9. februar 2024 henvendelse til journalisten, og journalisten oplyste, at retten telefonisk havde læst dommen op for ham og oplyst, at [Klager] var blevet kendt skyldig i forhold 1, 2, 3 og 4.

Dette forekommer usandsynligt, da Østre Landsret ikke har afsagt en skyldkendelse i sagen – ankesagen var alene en sag om strafudmålingen, hvor landsretten ikke har skulle forholde sig til, om [Klager] var skyldig.

Byretten frifandt blandt andet [Klager] i sagens forhold 2, 3, 4.

Det lader til, at journalisten har skrevet artiklen på baggrund af anklageskriftet og ikke har læst dommen.

Journalisten har efterfølgende på baggrund af [Klager]s advokats henvendelse rettet artiklen og beklaget.

Artiklen har imidlertid ligget på Se og Hørs hjemmeside i flere timer og har dermed forårsaget stor skade på [Klager]s omdømme.

Journalistens ageren er i det hele efter [Klager]s opfattelse i strid med god presseskik.

Det forhold, at journalisten inden hovedforhandlingen i landsretten bad om en kommentar fra [Klager]s advokat, kan ikke anses for en undskyldning for at gengive en dom faktuelt forkert.

Det fremgår af landsrettens retslister, som journalisten må have tjekket for overhovedet at vide, at sagen skulle på, at der var tale om en udmålingsanke, det vil sige ikke en anke vedrørende sagens beviser.

Der er således ikke noget at være i tvivl om, og hvis man er i tvivl, må det endsige være et incitament til at være endnu mere grundig i sin research hos domstolene.

[Klager]s advokat har tavshedspligt og har ikke pligt at tale med journalister om sager, og [Klager] har ingen interesse haft i at tale med pressen.

[Klager]s advokat er i øvrigt ikke blevet kontaktet for en kommentar efter landsrettens dom.

Se og Hørs bemærkning om, at både [Klager] og hans advokat har haft rig mulighed for at gøre journalisten opmærksom på, at Se og Hørs opfattelse af domsresultatet ikke var korrekt, er absurd.

Det fremgår af journalistens egen henvendelse til [Klager] den 9. februar 2024, at journalisten var klar over, at byretsdommen blev stadfæstet.

Såfremt journalisten havde læst byretsdommen, ville journalisten således også have kendskab til, hvilke forhold [Klager] var blevet dømt for.

Der er således ikke noget, der er tilkendegivet over for hverken [Klager] eller hans advokat, som kunne give dem anledning til at tro, at journalisten havde misforstået dommen før publiceringen af artiklen.

[Klager] har endvidere bemærket, at det fremgår af Pressenævnets mail af 15. februar 2024 om fristudsættelse til Se og Hør, som havde anmodet om fristforlængelse på syv dage, idet mediet skulle have lejlighed til at gennemgå de i artiklen omtalte domme, som endnu ikke var modtaget, betyder, at Se og Hør ikke har haft dommene, inden Se og Hør skrev om sagen.

Se og Hør har dermed heller ikke udvist rettidig omhu.

Det fremgår endvidere, at Se og Hør kalder det for ”Se og Hørs opfattelse af domsresultatet” fremfor at referere til dommens præmisser.

Se og Hørs bemærkninger til dommen viser i øvrigt stadigvæk, at mediet ikke har læst og forstået dommen korrekt.

Det samme gør sig gældende i den tilrettede artikel, hvoraf fremgår følgende citat

”I det omfattende sagskompleks er ni personer nævnt som forurettede i sagen.

De er blandt andet blevet udsat for vold , trusler, dokumentfalsk og databedrageri.

” [[Klager]s understregning, Pressenævnet ]

[Klager] er alene dømt for vold i ét forhold, som handlede om et tilfældigt klammeri på en McDonald’s med en person, som han ikke kendte (sagens forhold 25).

Se og Hør har således stadig stående i artiklen, at [Klager] har udøvet vold mod flere (”de”), hvilket er usandt.

Af [Klager]s advokats mail til journalisten, som er ubesvaret, fremgik meget tydeligt, hvilke forhold [Klager] var frifundet for.

Det ses i øvrigt også af journalistens svar til [Klager], at journalisten den 9. februar 2024 skrev til [Klager]: ”Så vidt jeg forstod var [Personen] din ekskæreste”.

Fejlen vedrørte ikke, om [Personen] var [Klager]s ekskæreste – hvilket hun var – men, at [Klager] var blevet frifundet for vold mod [Personen] (sagens forhold 4).

Journalisten svarede også [Klager] på sms, at Se og Hør alene har rettet beskrivelsen af ekskæresten.

Det er ganske alvorligt at gengive udfaldet af en straffesag forkert og kan ikke sammenlignes med et ”fejlcitat” af anden karakter.

[Klager] har modtaget adskillige henvendelser på baggrund af artiklen.

Den oprindelige artikel florerer også ifølge det oplyste på sociale medier og i beskeder, hvorfor skaden på [Klager]s omdømme er sket allerede ved publiceringen.

[Klager] er kendt i offentligheden, hvorfor Se og Hør også har omtalt sagen.

Der tages endvidere forbehold for erstatning i den anledning.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at han kontaktede journalisten den 9. februar 2024 kl.

22.40, og at hans advokat rettede henvendelse på sms til journalisten kl.

23.01 (og herefter på mail), og først kl.

23.40 blev artiklen ændret.

Den første ændring var i øvrigt ikke tilstrækkelig, da der stadig stod forkerte oplysninger, hvorfor [Klager]s advokat måtte rette henvendelse til journalisten på ny kl.

23.46.

Den sidste henvendelse blev aldrig besvaret af journalisten.

2.2 Se og Hørs synspunkter

Korrekt information

Se og Hør har indledningsvis oplyst, at den i sagen omhandlede artikel vedrører en straffesag behandlet i by- og landsret, som har været ført mod [Klager].

[Klager] var under sagen tiltalt for 105 forskellige forhold, herunder blandt andet for vold, frihedsberøvelse, ulovlig tvang og narkosalg.

[Klager] havde under byretssagen endvidere uforbeholdent tilstået en række af de af anklagemyndighedens rejste forhold.

[Klager] blev ifølge byrettens dom blandt andet dømt for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, om ulovlig tvang, straffelovens § 261, stk. 1, om frihedsberøvelse, straffelovens § 244, om vold, samt en række yderligere bestemmelser i straffeloven og i færdselsloven.

Landsretten stadfæstede byretsdommen alene med den ændring, at den idømte bøde udgik.

Inden Se og Hør publicerede artiklen, skrev journalisten den 29. januar 2024 kl.

10.34 følgende via sms til [Klager]s advokat Naja Wærness Larsen

”Kære Naja.

Jeg kan se, at din klient [Klager] skal for landsretten 6.2.

I den forbindelse vil jeg høre dig, hvad din klient er endt med at anke i forbindelse med sagen?

Du er selvfølgelig velkommen til at ringe, hvis det er nemmere.

Du må have en rigtig god dag!

Vh.

[Journalisten], SE og HØR.

”

Formålet med beskeden var at få afdækket hvilke forhold, som [Klager] havde valgt at anke i forbindelse med landsretssagen.

Sms’en blev imidlertid ikke besvaret af [Klager]s advokat.

Inden publicering af artiklen skrev Se og Hør ligeledes direkte til [Klager] den 9. februar 2024 kl.

11.03.

Af denne fremgik følgende

”Hej igen, [Klager].

Jeg kan forstå på det hele, at din dom i tirsdag blev stadfæstet ved Østre Landsret, men at bøden er frafaldet.

I den forbindelse skal jeg høre dig, om du har nogen kommentarer til dommen?

Håber, at du har det godt.

Vh.

[Journalisten], SE og HØR.

”

Se og Hør var af den opfattelse, at hele byrettens dom blev stadfæstet af Østre Landsret, og at alene bøden blev frafaldet.

Se og Hør anmodede samtidig om [Klager]s bemærkninger til dommen.

Se og Hørs besked blev ikke besvaret af [Klager] indledningsvist.

Først kl.

22.40 besvarede [Klager] beskeden og gjorde Se og Hør opmærksom på, at artiklen indeholdt en række fejlagtige oplysninger.

Se og Hør modtog endvidere en henvendelse fra [Klager]s advokat herom.

Henvendelsen fra [Klager]s advokat blev modtaget den 9. februar 2024 kl.

23.01, hvortil advokaten bad journalisten om at rette de fejlagtige oplysninger.

Endvidere modtog Se og Hør svar på sin oprindelige mail til advokaten kl.

23.21.

Straks efter advokatens og [Klager]s henvendelser rettede journalisten artiklen til og omformulerede flere tekstafsnit.

Således besvarede journalisten kl.

23.38 henvendelsen fra [Klager]s advokat med følgende svar

”Hej Naja.

Artiklen er rettet, så det ikke længere fremgår, at han har slået på nogen eks eller kvinde.

Det burde meget gerne have slået igennem nu.

Jeg beklager rigtig mange gange!

”

Endelig skrev journalisten kl.

23.00 blandt andet følgende til [Klager]

”Hej [Klager].

Så vidt jeg forstod, var [Personen] din ekskæreste - det beklager jeg mange gange, jeg har misforstået.

Det er selvfølgelig rettet med det samme.

”

Ifølge de presseetiske reglers punkt A.

7 følger, at urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser [Se og Hørs understregning, Pressenævnet ].

I nærværende sag omformuleres citaterne straks efter, at [Klager]s advokat og han selv rettede henvendelse til journalisten, hvilket bør tillægges betydning.

Således tilrettes artiklen mindre end en time efter, at journalisten blev gjort opmærksom på forholdet, hvilket ifølge Se og Hør opfylder kravene til den ageren og hurtighed, som kan forventes i henhold til punkt A.

7.

Se og Hør har i den forbindelse henvist til Pressenævnets øvrige kendelser, heriblandt kendelse afsagt den 26. september 2023 i sag nr. 2023-03896, hvor nævnet ikke fandt, at indklagede straks efter klagerens henvendelse om en række ukorrekte oplysninger, på eget initiativ, undersøgte korrektheden af oplysningerne.

I den konkrete sag blev den omtvistede artikel publiceret den 24. april 2023.

Artiklen blev først korrigeret den 28. april 2023, således først fire dage efter, at mediet blev bekendt med, at der var bragt ukorrekte oplysninger.

I den konkrete sag lagde nævnet endvidere vægt på, at artiklen blev genudsendt i flere versioner samme dag.

Nævnet udtalte derfor kritik for så vidt angik dette forhold.

I nærværende sag skete berigtigelsen straks, og dermed – modsætningsvis – i overensstemmelse med kravene i henhold til punkt A.

7, ligesom artiklen ikke har været genudsendt i flere versioner, hvorfor der ikke synes at være grundlag for at udtale kritik.

Hertil har Se og Hør bemærket, at det bør tillægges betydning, at Se og Hør, inden publiceringen af artiklen, tog kontakt til [Klager] for at høre hans bemærkninger til dommen, ligesom Se og Hør rettede henvendelse til advokaten, dog uden tilbagemelding.

[Klager] og hans advokat havde således haft rig mulighed for at gøre Se og Hørs journalist opmærksom på, at Se og Hørs opfattelse af domsresultatet ikke var korrekt og/eller retvisende, hvorefter Se og Hør kunne have rettet til, inden publiceringen fandt sted.

Se og Hør havde således ikke før gennemgangen af by- og landsretssagen mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der skulle ske en berigtigelse, hvorfor Se og Hør ikke, af egen drift, offentliggjorde en særskilt artikel om dementi/berigtigelse.

[Klager]s advokat anmodede desuden heller ikke herom under korrespondancen med Se og Hør.

Se og Hør har afvist, at journalisten burde have været mere grundig i sin research som anført af [Klager].

Se og Hør har i den forbindelse henvist til, at journalisten, inden publicering, både kontaktede [Klager]s advokat og [Klager] selv for kommentarer til sagen og dommen.

Ligeledes kontaktede journalisten Østre Landsret og blev her informeret om dommens udfald, som – desværre – blev opfattet forkert af Se og Hør.

I tillæg hertil har Se og Hør henledt opmærksomheden på reglerne om god presseskik punkt A.

1, hvorefter medierne, blandt andet, skal bringe korrekt information.

Det angives i tillæg hertil, at det ligeledes er mediernes opgave at bringe ”hurtig information”.

Endvidere angives, at ” så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte ”.

[Se og Hørs understregning, Pressenævnet ]

Se og Hør har forstået punkt A.

1 således, at der ikke gælder en ubetinget pligt til at kontrollere samtlige de oplysninger, der gives, men at det skal ske så langt, det er muligt, og at pligten hertil kan variere fra tilfælde til tilfælde, ligesom hensynet til at bringe informationen med en vis hurtighed også skal tilgodeses, når de to modsatrettede hensyn afvejes over for hinanden.

På nuværende tidspunkt er det ikke til at spå om, hvilken betydning besvarelse af Se og Hørs henvendelser til både [Klager]s advokat og [Klager] selv ville have haft på det skrevne i den omtvistede artikel.

Det må dog formodes, at eventuelle uklarheder og/eller misforståelser om dommens præmisser potentielt ville kunne være afværget, hvis der havde pågået en dialog mellem journalisten og [Klager] samt hans advokat, idet journalisten netop spurgte ind til [Klager]s eventuelle kommentarer til dommen.

Det bør under alle omstændigheder tillægges betydning, at journalisten i sin research og i sit forarbejde har forsøgt at indlede en dialog med [Klager] og hans advokat om sagen og dommen.

Se og Hør har bemærket, at journalisten anmodede [Klager] om kommentarer til dommen den 9. februar 2024 kl.

11.03, og at artiklen først blev publiceret den 9. februar 2024 kl.

20.18.

[Klager] har i sine bemærkninger omtalt Se og Hørs anmodning om fristudsættelse i forbindelse med afgivelse af bemærkninger til klagen.

Anmodningen om fristudsættelse var begrundet i, som det angives i mailen til Pressenævnet, at Se og Hørs juridiske afdeling skulle have lejlighed til at gennemgå dommen.

Under alle omstændigheder er en manglende modtagelse af dommen alene en formidlende omstændighed, da Se og Hør, som tidligere anført, ikke har haft til hensigt at skrive noget forkert om [Klager] og/eller dommens udfald, men som tidligere anført, befandt sig i en vildfarelse om dommens resultat.

Det er uklart for Se og Hør, hvorfor Se og Hørs anvendelse af formuleringen ”Se og Hørs opfattelse af domsresultatet” fremfor at referere til dommens præmisser fremhæves af [Klager], og hvilken betydning, det angiveligt bør tillægges.

Formuleringens formål er netop at beskrive journalistens forståelse af domsresultatet, som rigtigt nok viste sig at være fejlbehæftet.

[Klager] har i sine bemærkninger ligeledes anført, at der fortsat fremgår oplysninger i artiklen, som ikke er retvisende.

I forlængelse heraf har [Klager] indsat følgende citat fra den omformulerede artikel

”I det omfattende sagskompleks er ni personer nævnt som forurettede i sagen.

De er blandt andet blevet udsat for vold, trusler, dokumentfalsk og databedrageri.

”

Det er [Klager]s opfattelse, at citatet opfattes således, at der er flere forurettede, som har været udsat for blandt andet vold, hvilket ifølge dommen ikke er korrekt.

Sådan skal citatet imidlertid ikke forstås.

Citatet, som er ledsaget af formuleringen ”blandt andet”, markerer, at de forurettede ikke har været udsat for samtlige forbrydelser, men at de forurettede – blandt andet og således divergerende de forurettede imellem – har været udsat for de forbrydelser, som oplistes i citatet.

Endelig bør det fremhæves, at så snart, at [Klager]s advokat rettede henvendelse til Se og Hør, blev samtlige oplysninger, som advokaten anmodede om blev ændret, omformuleret.

I øvrigt bemærkes hertil, at dialogen mellem [Klager]s advokat og journalisten foregik over sms.

Var der øvrige fejlformuleringer i artiklen, forstår Se og Hør ikke, hvorfor disse ikke blev anmodet om at blive ændret under dialogen mellem [Klager]s advokat og journalisten.

Det samme gælder for de indsigelser, som [Klager] havde til artiklen, og som blev opfulgt af dialog mellem hans advokat og journalisten.

Det fremstår udokumenteret, at [Klager] har lidt et tab i forbindelse med publicering af artiklen, ligesom pligt til at svare erstatning ikke kan tildeles af Pressenævnet.

Se og Hør har afslutningsvis bemærket, som [Klager] selv påpeger, at han er en offentlig person.

[Klager] må således tåle omtale i videre omfang end ikke-offentlige personer.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at en domfældelse af en offentlig person i en straffesag under alle omstændigheder kræver offentlig omtale.

Opsummerende er det Se og Hørs opfattelse, at mediet ikke har overtrådt reglerne om god presseskik.

Det bør i den forbindelse tillægges betydning, at

På baggrund af ovenstående afvises, at Pressenævnet har grundlag for at udtale kritik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet bemærker endvidere, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Erstatningsretlige spørgsmål hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1, A.

6 og A.

7.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Se og Hør den 9. februar 2024 kl.

20.18 bragte artiklen ”[Klager] skal i fængsel: Tæskede og kidnappede ekskæreste” på seoghoer.dk.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] og hans advokat den 9. februar 2024 henholdsvis kl.

22.40 og kl.

23.01 skrev til Se og Hør, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om, at [Klager] var blevet dømt for vold mod sine ekskærester.

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Se og Hør har erkendt, at oplysningen om, at [Klager] var blevet dømt for vold mod sine ekskærester, er ukorrekt.

Da Se og Hør blev bekendt med fejlen efter henvendelse fra [Klager] og hans advokat, rettede Se og Hør straks herefter den 9. februar 2024 kl.

23.40 artiklen ved at foretage rettelser i artiklens overskrift, brødtekst og billedtekster.

Pressenævnet finder, at den ukorrekte oplysning om, at [Klager] var blevet dømt for vold mod sine ekskærester, er af agtelsesforringende og skadelig karakter.

Da Se og Hør ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, udtaler nævnet kritik af Se og Hør for at bringe den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig rettelse.

For så vidt angår oplysningen om, at der i sagskomplekset er ni personer nævnt som forurettede i sagen, som ”blandt andet [er] blevet udsat for vold, trusler, dokumentfalsk og databedrageri”, finder nævnet, at oplysningen ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af sagen.

Nævnet har lagt vægt på, at det korrekt er gengivet, at der er flere forurettede i sagen, og at det med tilstrækkelig tydelighed ved anvendelsen af det foranstående ”blandt andet” fremgår, at ikke alle de forurettede er blevet udsat for samtlige de nævnte forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik på dette punkt.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Se og Hør at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Se og Hør

[underrubrik]

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og utilstrækkelig rettelse

[tekst]

Se og Hør bragte i februar 2024 en artikel med omtale af en straffesag mod den tidligere realitydeltager [Klager].

Det fremgik af artiklen, at [Klager] var blevet dømt for blandt andet vold mod sine ekskærester.

Dette er ikke korrekt.

[Klager] klagede til Pressenævnet over, at Se og Hør havde bragt den ukorrekte oplysning.

Pressenævnet kritiserer Se og Hør for at bringe den ukorrekte oplysning af agtelsesforringende og skadelig karakter og for utilstrækkelig rettelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 17. september 2024

1)

Oplysningerne blev tilrettet straks efter, at Se og Hør blev gjort opmærksom på den ukorrekte information, i henhold til punkt A.

7,

2)

citaterne alene har været offentliggjort i få timer, hvorefter oplysningerne blev rettet til,

3)

Se og Hør ikke har haft til hensigt at skrive noget fejlagtigt og/eller misvisende om [Klager], og at Se og Hørs journalist har befundet sig i en vildfarelse om dommens udfald, og

4)

at Se og Hør har kontaktet [Klager] samt hans advokat inden publiceringen af artiklen, og at Se og Hør således ikke havde anledning til at betvivle, at Se og Hørs opfattelse af domsresultatet var ukorrekt og/eller misvisende.