Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - kompetence - afvisning

J.nr. 23-102268

En mand (klager), klagede over et ejendomsadministrationsselskab (indklagede).

Manden mente, at ejendomsadministrationsselskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af race, etnisk oprindelse og national oprindelse, fordi ejendomsadministrationsselskabet havde ophævet klagers lejeaftale.

Klagen vedrørte forhold uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet kunne derfor ikke behandle den del af klagen, som omhandlede national oprindelse.

Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnets næstformand vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at ejendomsadministrationsselskabet havde udsat ham for direkte eller indirekte forskelsbehandling i forbindelse med ophævelsen af lejeaftalen.

Det var herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor også at behandle denne del af klagen.

Nævnet bemærkede, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til lejeretlige problemstillinger.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og national oprindelse i forbindelse med, at det indklagede ejendomsadministrationsselskab ophævede klagers lejeaftale.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager indgik på et ikke oplyst tidspunkt en lejeaftale vedrørende et lejemål, som indklagede administrerede.

Den 18. september 2023 ophævede indklagede lejeaftalen.

Af ophævelsesbrevet fremgår følgende

”.

.

.

I fortsættelse af nedenstående mail er der modtaget endnu en anmeldelse fra ejendommens inspektør, som skriver

”Kære [navn]!

Jeg blev for nogle dage siden kontaktet af [Navn e.l.

fjernet af [initialer]], der bor [Navn e.l.

fjernet af [initialer]]

Hun meddelte at hun og hendes mand var blevet utrygge ved brugen af lejligheden i st.tv.

– mere end tidligere.

Ganske vist havde der ikke – som hun havde observeret – været nogen der har benyttet lejligheden de sidste ca. 14 dage.

Men før dette havde der som tidligere været unge østeuropæiske piger, der har benyttet lejligheden.

Der var måske kommet en ny ”brug” af lejligheden – ofte stod døren ind til lejligheden fra hovedtrappen på klem, og der var en strøm af ”herrer” til lejligheden som hun sagde.

OM pigerne havde påbegyndt en form for bordel kunne hun ikke sige, men det var tankevækkende med den nye ”brug af lejligheden” i forhold til tidligere”.

[Lejemålet] blev udlejet i 2017-18 til [klager], der via en mellemmand havde kontaktet Dig – han ville gerne have en lejlighed i ejendommen.

Men [klager] har aldrig benyttet lejligheden til sig selv og sin familie – han bor fortsat i ejerlejlighedsejendommen på hjørnet af [vej] og [vej] – et stenkast fra [lejemålsejendommen].

Lejligheden har været benyttet af danserinder som har arbejdet om aftenen/natten i [klagers] natklub i det centrale [by].

Som det fremgår tidligere i 2021 havde jeg en snak med [klager] i lejligheden, og der vedhæftes den korrespondance som [initialer] havde med [klager].

For at ”legalisere” brugen af lejligheden, ønskede [klager] at hans søn kunne overtage lejligheden som lejer – det blev afvist.

…

Med venlig hilsen

[Ejendommens inspektør]”

Under henvisning til Lejelovens § 182, stk. 1, nr. 2, 4, 6, 7 og 13 skal jeg meddele, at De fra d.d. kan betragte lejemålet som ophævet.

I h.t.

LL 184, 1 har De pligt til omgående at ryddeliggøre og fraflytte lejligheden.

Nøgler til lejligheden skal afleveres på mit kontor senest torsdag den 21. september 2023 k.

12.00.

Overholdes frist ikke sendes sagen uden yderligere varsel i fogedretten med anmodning om, at de udsættes af lejligheden.

De vil i fogedretten skulle afgive forklaring under strafansvar, og hvis De kommer med en usandfærdig forklaring, vil der blive indgivet politianmeldelse mod dem, og sagen vil blive fortsat i boligretten med afhøring af bl.a. beboere i den ejendom, som udlejer har modtaget oplysning om, at de bor i med henblik på at dokumentere, at en forklaring fra Dem om, at de bor i lejemålet [adresse] er en falsk forklaring.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. november 2023.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og national oprindelse i forbindelse med, at indklagede ophævede klagers lejeaftale.

Indklagede ophævede lejeaftalen med hjemmel i almindelige lejeretlige forhold, men klager mener, at ophævelsen reelt skyldtes, at de øvrige beboere i ejendommen diskriminerede beboerne i lejligheden på grund af deres race, etniske oprindelige og nationalitet.

Indklagedes juridiske begrundelse for ophævelsen var, at klager ikke selv boede i lejligheden og havde overladt denne til andre.

Det er korrekt, at der opstod et akut behov for nogle af klagers ansatte for at få tag over hovedet, da disse var ukrainske flygtninge og ikke havde et sted at tage hen.

De øvrige beboere klagede til indklagede over lejemålets beboere.

Klagerne skyldes de andre beboeres diskriminerende fordomme og beskyldninger.

Fordommene og beskyldningerne var bl.a. baseret på klagers hudfarve og klagers ansattes nationalitet.

På tidspunktet for ophævelsen boede klager selv i lejemålet.

Derudover boede en dansk mand midlertidigt i lejemålet, fordi manden manglede et sted at bo.

Derudover havde to ukrainske kvinder boet midlertidigt i lejemålet i tre måneder.

Både manden og kvinderne boede gratis i lejligheden, fordi de arbejdede som henholdsvis bartender og danserinder på klagers natklub.

Vedhæftet ophævelsen var nogle bekymringer fra en af de øvrige beboere, som ejendommens inspektør videregav til udlejer.

Bekymringerne omhandlede, at der var mistanke om, at der blev drevet bordel i lejemålet.

De forhold, der blev lagt til grund for mistanken, var både objektive observationer af lejemålets beboere og disses opførsel.

Grundlaget var således, at det var østeuropæiske unge kvinder, som boede i lejemålet, at der var en strøm af mænd ind og ud af lejligheden, at der var ændret aktivitet i lejligheden, samt at døren til lejligheden altid stod på klem.

Klager mener derfor, at beskyldningerne skyldtes beboernes køn, race, etnicitet og alder.

Det er løgn, at der var en strøm af mænd i lejligheden.

Det er ifølge husreglerne ikke tilladt at have kærestebesøg i lejligheden, da en strøm af unge mænd ville være til fare for at skabe gener for både naboer og andre beboere af lejligheden.

De eneste mænd, der kom i lejligheden, var klager, klagers søn og en fremlejer.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Klagen vedrører forhold uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle den del af klagen, som omhandler forskelsbehandling på grund af national oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Klager har gjort gældende, at indklagede reelt ophævede lejeaftalen på grund af diskrimination af beboerne i klagers lejlighed på grund af deres race, etniske oprindelige og nationalitet.

Det fremgår af ophævelsesbrevet, at lejemålet blev ophævet med henvisning til lejelovens § 182, stk. 1, nr. 2, 4, 6, 7 og 13.

Der er ikke oplysninger i klagen, der giver anledning til at formode, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af klagers eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede udsatte klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling i forbindelse med ophævelsen af lejeaftalen.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Nævnet bemærker, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til lejeretlige problemstillinger.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, 3 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om delt bevisbyrde

•

§ 1 om lovens anvendelsesområde