Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 24-8273

En mand (klager), der oplyste, at han var diagnosticeret med PTSD, klagede over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet på grund af handicap, fordi kommunen forhaler klagers sager.

Ligebehandlingsnævnets næstformand vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for den påståede forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagede kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har anført, at han muligvis har PTSD og er kognitiv udfordret efter psykisk vold af grov karakter.

Klager har derudover oplyst, at indklagede udsætter ham for forskelsbehandling på grund af handicap, idet indklagede forhaler klagers sager.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. december 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har henvist til handicapkonventionens artikel 17, hvoraf fremgår, at enhver person med handicap har ret til respekt for sin fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre.

Det er en meget kompleks sag, og der er behov for, at alle dokumenter bliver indhentet fra indklagede, hvis der skal træffes en saglig afgørelse.

Indklagede vil lyve og forsøge at tale uden om den vold, som indklagede har udsat klager for.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Klager har klaget over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling af klagers sager.

Der er imidlertid ikke oplysninger i klagen, der giver anledning til at formode, at indklagede på anden måde udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sagsbehandlingen.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at han er blevet udsat for den påståede forskelsbehandling.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde