Legislator Case Law & Legislation
W20240968025 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - afvisning

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9680 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - afvisning

KEN#LOKDOK23 2024 9680 Valid

J.nr. 24-7716

En mand (klager) klagede over en region (indklagede), da kvinder var berettiget til løn under barselsorlov, mens mænd alene var berettiget til barselsdagpenge.

Det fremgår af Ligebehandlingsloven, at dens bestemmelser ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det forhold, at der gælder forskellige regler for, hvornår en mor og en far kan modtage løn under barselsorlov relaterede sig til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Det var derfor efter Ligebehandlingsnævnets faste praksis åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Klagen blev derfor afvist.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2024 9680 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager som mand ikke var berettiget til løn under barsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er mand, er ansat hos den indklagede region som læge.

Klager har oplyst, at kvinder er berettiget til fuld løn under barselsorlov, mens mænd alene er berettiget til barselsdagpenge.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. januar 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 600.000 kr. svarende til 3 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at han som mand ikke er berettiget til løn under barsel.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 1, stk. 8, at loven ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Det forhold, at der gælder forskellige regler for, hvornår en mor og en far kan modtage løn under barselsorlov relaterer sig til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Nævnet har tidligere fastslået i blandt andet sagsnr.

2014-6810-48392 og sagsnr.

21-19108, at det ikke er i strid med ligebehandlingsloven, at en mor har ret til at afholde en længere barselsorlov, herunder med løn, end en far, da dette forhold relaterer sig til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Nævnet vurderer herefter, at de regler, som indklagede efter det oplyste anvender, angående løn under barselsfravær, hvorefter kvinder er berettiget til fuld løn under barselsorlov, ikke er i strid med ligebehandlingsloven.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2024 9680 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9680 Valid

•

§ 1, stk. 8, om lovens anvendelsesområde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →