Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - kommuner - sagsbehandling - kompetence - afvisning
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - kommuner - sagsbehandling - kompetence - afvisning
J.nr. 24-7658
En kvinde (klager), der er fra Filippinerne, klagede over en kommunes (indklagede) sagsbehandling.
Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af national og etnisk oprindelse, fordi kommunen havde givet kvinden afslag på tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudsloven.
Kommunen omgjorde senere sin afgørelse, fordi de havde overset, at klager var omfattet af regler vedrørende EU-borgere.
Nævnet vurderede, at klagen var en klage over indholdet af indklagedes afgørelse, og at sagen derfor omhandlede anvendelse og fortolkning af anden lovgivning.
Klagen var derfor uden for nævnets kompetenceområde.
Nævnet afviste herefter at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på tilskud til pasning af egne børn.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Sagsfremstilling
Klager, som har oplyst, at hun kommer fra Filippinerne, fik den 31. august 2023 afslag på tilskud til pasning af egne børn.
Det fremgår af den fremlagte afgørelse fra indklagede af 31. august 2023, at klager ikke var berettiget til tilskud til pasning af egne børn, fordi hun ikke havde opholdt sig i Danmark i 7 ud af 8 år.
Indklagede har i afgørelsen henvist til dagtilbudsloven.
Den 15. september 2023 ændrede indklagede afgørelsen af 31. august 2023, så klager fik bevilliget tilskud til pasning af sit eget barn.
Indklagede henviste til, at indklagede havde gennemgået sagen igen og havde overset, at klager var omfattet af reglerne vedrørende EU-borgere.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. december 2024.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 5501 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager gør gældende at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på sin ansøgning om tilskud til pasning af egne børn.
Indklagede gav klager afslag, fordi klager er fra Filippinerne og ikke har opholdt sig i Danmark i 7 ud af 8 år.
Klagers ægtefælle er EU-borger.
Klager er derfor et EU familiemedlem, der undtages fra opholdskravet i dagstilbudsloven.
Indklagedes afslag er dermed i strid med EU-retten.
Klager fik efterfølgende hjælp fra en advokat, hvorefter indklagede ændrede afgørelsen.
Klager har desuden bemærket, at hun ønsker, at alle kommuner skal specificere, at EU-reglerne muliggør, at EU-borgere og deres familiemedlemmer ikke nødvendigvis behøver at opfylde opholdskravet i dagtilbudsloven.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler alene klager over forskelsbehandling i henhold til den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, hvilket følger af § 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet (ligebehandlingsnævnsloven).
Det følger af § 1, stk. 6, i Ligebehandlingsnævnsloven, at Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.
Det fremgår af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet, at afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af andre regler i lovgivningen må afvises.
Ligebehandlingsnævnet kan alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde.
Det vil i almindelighed indebære, at klager af den nævnte karakter kun kan behandles af Ligebehandlingsnævnet i det omfang, de (også) kan forstås som klager over myndighedsudøvelsen i forhold til klageren.
For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af andre regler.
Nævnet forstår klagen, som en klage over indholdet af indklagedes afgørelse af 31. august 2023.
Efter det, der er anført af klager, vedrører klagen indklagedes anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.
Klagen falder derfor uden for nævnets kompetenceområde.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold klagen.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Ligebehandlingsnævnet henviser til afgørelse truffet på møde den 6. juni 2024 (j.nr. 23-85439), hvor nævnet afviste at behandle klagen som vedrørte anvendelse og fortolkning af andre regler.
Sagens oplysninger
Sagen er behandlet på grundlag af
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
•
Klagen af 29. december 2023 med bilag
•
§ 1 om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling