Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - kommuner - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - kommuner - afvisning

J.nr. 23-85163

En kvinde (klager), der havde PTSD og periodisk depression, klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, fordi hun ikke modtog behandling af kommunen.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, og at der i øvrigt ikke i sagen var oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke modtog behandling af en kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager lider af PTSD og periodisk depression.

Klager har været i et længerevarende behandlingsforløb hos en praktiserende psykolog.

Den 23. maj 2023 blev klager indlagt på et psykiatrisk hospital.

Den 7. juni 2023 blev klager udskrevet fra hospitalet med en behandlingsplan, der blev sendt til et helsecenter hos indklagede.

Klager har oplyst, at hun ikke har selv har set behandlingsplanen.

Klager har oplyst, at klager kontaktede indklagede i september 2023 og spurgte ind til sagens status.

Klager har oplyst, at indklagede oplyste, at indklagede ikke ville gå i gang med behandlingsplanen, da klager skulle flytte kommune den 1. november 2023.

Det fremgår af en psykologudtalelse af 20. oktober 2023, at det ville være væsentligt for klagers balance, at der blev sikret kontakt til psykiatrien i klagers nye kommune, og at behandlingsplanen, som aldrig var blevet sat i værk i den indklagede kommune, blev aktiveret i klagers nye kommune.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. oktober 2023.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 20.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke modtog behandling hos indklagede.

Indklagede stillede ikke behandling til rådighed for klager efter hendes indlæggelse.

Indklagede havde forsøgt at iværksætte behandlingstiltag, men da dette ikke lykkedes, blev sagen lagt på hylden, idet klager alligevel skulle flytte kommune fire måneder senere.

Indklagede har som følge af besparelser skåret forebyggende behandlingsplaner fra, herunder musiske og kreative aktiviteter.

Der er forskel på behandlingsindsatsen for psykisk syge og fysisk syge hos indklagede.

Det er forskelsbehandling, at indklagede behandler personer med psykisk sygdom ringere end personer med fysisk sygdom.

Sagsbehandlingen hos indklagede er derfor udtryk for forskelsbehandling mellem psykisk og fysisk sygdom.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager ikke modtog behandling af indklagede i henhold til behandlingsplanen, fordi klager skulle flytte kommune nogle måneder senere.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde