Legislator Case Law & Legislation
W20240967625 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - afvisning

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9676 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - afvisning

KEN#LOKDOK23 2024 9676 Valid

J.nr. 22-34955

En mand (klager) klagede over et fitnesscenter (indklagede).

Manden mente, at fitnesscenteret havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, fordi manden ikke måtte klæde om eller bade i fitnesscentres omklædningsrum for mænd, mens personalet hos fitnesscenteret gjorde rent i omklædningsrummet.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden på grund af sit køn havde været udsat for forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2024 9676 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke måtte klæde om eller bade i et fitnesscenters omklædningsrum, mens personalet hos fitnesscenteret gjorde rent i omklædningsrummet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at mænd ikke måtte klæde om eller bade i mændenes omklædningsrum hos indklagede.

Begrundelsen herfor var ifølge klager, at kvindeligt personale gjorde rent i omklædningsrummet.

Klager har desuden oplyst, at han af en medarbejder hos indklagede fik at vide, at de kvindelige medarbejdere havde sagt, at de ikke kunne lide, at folk klædte om i omklædningsrummet, mens de gjorde rent.

Indklagede har oplyst, at indklagede sætter et skilt på døren til kvinderne og mændenes omklædningsrum hver dag, hvor der er lukket i et tidsrum på 15-20 minutter, mens der gøres rent i omklædningsrummene.

Indklagede har også oplyst, at klager overtrådte den anførte skiltning et par gange.

Klager har oplyst, at han aldrig havde set noget skilt til mændenes omklædningsrum.

Klager udfyldte den 28. september 2022 et indmeldingsskema til indklagede på indklagedes hjemmeside.

Heraf fremgår

”…

Jeg kunne godt tænkte mig at træne hos fra d. 1. oktober 2022.

-Jeg savner Vedligeholdet som jeg har trænet med siden 2015.

”

Klager har fremlagt mailkorrespondance med indklagede i forbindelse med klagers ønske om at blive tilmeldt fitnesscenteret igen.

Heraf fremgår følgende

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 30. september 2022

…

Der har jo været nogle episoder herinde hvor du er direkte grov i din måde at kommunikere på - og meget vred.

Også på vores sociale medier.

Derudover respekterer du ikke når der bliver henstillet til at vente med badet til rengøringen er færdig - specielt når det er kvinder der er i omklædningen.

Der er ingen der ønsker at se medlemmer af andet køn uden tøj.

Det gælder iævrigt også omvendt.

Det kan være ubehageligt og opfattes krænkende.

Så hvis du skal træne her - så bedes du holde en venlig tone både overfor personale og øvrige medlemmer - ligeledes respektere vores regler.

Så skal du være velkommen tilbage på vedligeholdet

…”

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 30. september 2022

Hvad skal der ske rent praktisk, når armbåndet er deaktiveret?

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 30. september 2022

Vi kan aktivere dit armbånd igen.

Men det er nødvendigt at du bekræfter, at du har forstået den tidligere besked?

Da den tidligere opførsel ikke kan accepteres i denne fitness kæde.

…”

Klager har oplyst, at man kan klæde om i omklædningsrummet, uden at nogen kan se en fra baderummet, hvilket klager har gjort.

Klager har oplevet, at flere mænd er kommet ind i omklædningsrummet og klædt om, også der hvor man kan se dem fra baderummet.

Dette skete, uden at mændene fik en påtale herom.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. august 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 500 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke måtte klæde om og bade i mændenes omklædningsrum hos indklagede, mens der blev gjort rent i omklædningsrummet.

Begrundelsen for, at mænd ikke måtte klæde om eller bade i mændenes omklædningsrum var, at to kvindelige ansatte ”ikke kan lide, at der går nøgne mænd rundt”.

Klager forstår ikke, hvorfor der skal gøres rent på tidspunkter, hvor det hold, klager deltager i, har træning, eller hvorfor der skal renses fuger i baderummet, når klager f.eks. skal bruge saunaen.

Hvis man f.eks. skal til tandlæge kort efter træning, har man jo også behov for at bade og skifte tøj.

Der har på et tidspunkt været opsat et skilt ved døren til mændenes omklædningsrum, som angav, at man ikke måtte gå ind i omklædningsrummet.

Klager har dog ikke selv set skiltet.

Der er ansat både mænd og kvinder hos indklagede, som blandt andet støvsuger, gør rent på toiletterne, mm.

Indklagede har en mandlig medarbejder, som eventuelt kunne udføre arbejdet.

Klager har bestemt ikke til hensigt at optræde nøgen for unge kvinder.

Klager har ikke smidt tøjet foran de piger, som gik og rensede fugerne mellem fliserne i mændenes omklædningsrum.

Dette kunne klager ikke drømme om.

Der kommer hele tiden mænd ind og klæder om til træningstøj i omklædningsrummet.

Når klager skulle bruge saunaen, klædte klager om for enden af skabene, hvorfra ingen kunne se klager.

Klager kan huske at have snakket med en af de kvindelige ansatte, hvor klager sagde, at klager ville gå ind i saunaen i et kvarter og spurgte, om klager kunne komme ud og bade bagefter.

Det var klagers indtryk, at den kvindelige ansatte var indforstået med dette.

Saunaen er anbragt i hjørnet af lokalet, og for enden af to reoler er der en bænk, hvor man kan klæde om, uden at nogen kan se en fra baderummet.

Til gengæld kunne klager se fra saunaen, at der kom flere mænd ind og klædte om på begge sider af dobbeltreolen, uden at de fik en påtale herom.

Eftersom klager betaler et månedligt beløb til indklagede, mener klager, at adgangen til omklædningsrum og baderum er en del af træningscentrets service.

Klager har aldrig oplevet, at klager ikke måtte komme ind i andre træningscentres omklædningsrum.

Indklagedes påstande er direkte løgn.

Indklagedes påstande om klagers grovhed kan klager slet ikke genkende.

Indklagedes afdelingsleder har tilsyneladende et ubændigt raseri i forhold til klager, selvom klager og afdelingslederen var venner på Facebook.

Der er også flere fra indklagede, som har slettet klager som Facebook-ven.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede gør rent hver dag i alle deres centre.

Dette gøres bedst ved at sætte et skilt på døren til kvinderne og mændenes omklædningsrum om, at der f.eks. er lukket fra kl.

10.00-10.15, da der vil blive gjort rent.

Tidspunktet kan variere fra dag til dag.

Baderummet lukkes i 15-20 minutter, fordi rengøringen går hurtigere, og fordi visse rengøringsmidler skal sidde i badet et par minutter, før det vaskes af.

Klager har så nu klaget over, at han ikke må gå ind i omklædningsrummet, mens der bliver gjort rent.

Klager har overtrådt indklagedes skiltning og gået ind et par gange, mens der var piger, der gjorde rent, og smidt alt tøjet foran dem.

Derfor har indklagede flere gange bedt klager om at respektere, at der skal gøres rent, og at der ingen må være i omklædningsrummet imens.

Det er lige meget, hvilket køn der gør rent.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at mænd ikke må benytte indklagedes omklædningsrum til mænd, når der gøres rent i omklædningsrummet af kvindelige ansatte.

Indklagede har oplyst, at både mændene og kvindernes omklædningsrum hos indklagede lukkes i et tidsrum hver dag, når der skal udføres rengøring.

Skiltning ved omklædningsrummene viser, hvis omklædningsrummet er lukket på grund af rengøring.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager på grund af sit køn har været udsat for forskelsbehandling.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Det, klager i øvrigt har anført, ligger uden for nævnets kompetence at forholde sig til.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

KEN#LOKDOK23 2024 9676 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 2 om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9676 Valid

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →