Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - medhold

J.nr. 22-59863

En mand (klager), der var diagnosticeret med Aspergers syndrom diagnose, klagede over et kollegie (indklagede).

Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi indklagede trak tilbuddet om et kollegieværelse tilbage.

Efter oplysningerne i sagen blev det lagt til grund, at klager oplyste indklagedes efor om sin Aspergers syndrom diagnose under rundvisningen hos indklagede.

Herefter blev tilbuddet om et kollegieværelse hos indklagede trukket tilbage, da eforen vurderede, at klager ikke var egnet til at bo på kollegiet på grund af klagers Aspergers syndrom.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for direkte forskelsbehandling.

Det påhvilede derfor indklagede at bevise, at forskelsbehandlingen ikke var i strid med forbuddet.

Nævnet vurderede herefter, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at det tilbagekaldte tilbud om et kollegieværelse var objektivt begrundet i et sagligt formål.

Nævnet lagde vægt på, at den direkte forskelsbehandling af klager var delvist begrundet i indklagedes antagelser om klagers Aspergers syndrom diagnose.

Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 20.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kollegie trak et tilbud om et kollegieværelse til klager tilbage.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede kollegie trak et tilbud om et kollegieværelse til klager tilbage.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 20.000 kr. med procesrente fra den 29. november 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen, at klager er diagnosticeret med Aspergers syndrom.

Den 20. marts 2021 ansøgte klager om et kollegieværelse hos indklagede.

Den 30. juli 2021 modtog klager en mail fra indklagede om, at der var et ledigt kollegieværelse.

Af mailen fremgår bl.a. følgende

”Hvis du stadig er interesseret, så har vi et ledigt værelse fra 1.september, og du er selvfølgelig også velkommen til at komme forbi til en rundvisning.

Vil du give en os tilbagemelding?

”

Den 1. august 2021 havde klager og kollegiets efor en mailkorrespondance, hvor klager accepterede tilbuddet om et kollegieværelse.

Af mailkorrespondancen fremgår bl.a. følgende

Klager

”Hej [kollegiets efor]

Jeg er interesseret, men er ikke 100% sikker endnu.

Er det muligt at besøge stedet kort efter den 8.

August?

”

Indklagede

”Det bliver jeg nødt til at overveje, da de folk der har studiestart til september finder andre muligheder hvis de tror de ikke kan få et værelse på kollegiet.

Jeg troede ellers du havde været på kollegiet tidligere, da begge dine brødre jo har boet på kollegiet [smiley]”

Indklagede

”Jeg fik formuleret mig uheldigt før.

Selvfølgelig skal du være velkommen til en rundvisning efter 8. august, jeg er bare ikke 100% sikker jeg kan holde værelset helt frem til den tid.

”

Klager

”Jeg regner også med at bo på [indklagede], men bruger lige nu meget tid på at afslutte [kursusforløb].

Så jeg tager imod tilbuddet.

Hvornår vil det passe efter den 8.

?

”

Af den videre mailkorrespondance fremgår, at klager og kollegiets efor aftalte at mødes den 9. august 2021 på kollegiet til rundvisning.

Den 10. august 2021 havde klager og kollegiets efor følgende mailkorrespondance

Indklagede

”Hej [klager]

Tak fordi du kiggede fordi kollegiet i går.

Vi har dog efter at have mødt dig i går, og hørt din historie, vurderet at kollegiet ikke vil være det rigtige sted for dig.

Vi har som nævnt haft en med Aspergers tidligere i år, og alle de input og lyde han konstant fik, gjorde at hans ophold blev en hård prøvelse, og han måtte forlade kollegiet efter få måneder.

[Indklagede] er [et] meget socialt sted, med masser af konstante input, masser af fælles arrangementer og masser af lyde, især da vores vægge er meget tynde, og det gjorde hans ophold meget svært.

Så vi bliver desværre nød til at trække tilbuddet om et værelse på kollegiet tilbage igen.

Vi ønsker dig held og lykke med studiet og med at finde en passende boligform.

”

Klager

”Hej [kollegiets efor]

Jeg tror vi har misforstået hinanden.

Jeg er villig til at prøve at bo der, på trods af mine vanskeligheder.

Hvis det slet ikke fungere, kan jeg flytte hen til et andet sted med det samme, selv hvis det ikke er en studiebolig (jeg har et par nødplaner).

Er det muligt at holde et møde om det igen næste uge?

…”

Indklagede

”Hej [klager]

Tak for din og [klagers bror] henvendelse.

Vi fastholder dog vores beslutning, vi tror ikke vi gør hverken dig eller kollegiet nogen tjeneste ved at lade dig flytte ind på [indklagede], det vil efter vores mening ikke være det rigtige match på længere sig.

…”

Den 15. august 2021 skrev klagers far til bestyrelsesformanden hos indklagede.

Af mailen fremgår bl.a. følgende

”[Klager] har i dag orienteret mig om forløbet, som jeg dybt forundret over.

Det er uskønt og beskæmmende for [indklagedes] baggrund og for de værdier, de står for.

Og samtidig ekskluderer I en i øvrigt meget velfungerende ung mand på grund af hans handicap.

Jeg håber, at der er tale om uvidenhed eller en misforståelse, og opfordrer jer til

Den 17. august 2021 besvarede bestyrelsesformanden hos indklagede klagers fars mail således

”…

Det er korrekt, at eforen, [eforens navn], efter [klagers] besøg på kollegiet den 9. august vurderede, at der kunne være problemer i at tildele ham et værelse, henset til at han er diagnosticeret med Asperger-syndrom.

At bo på kollegiet med små værelser og fælles kostordning kræver en høj grad af et aktivt socialt liv.

Vi har tidligere haft beboere, der af forskellige årsager ikke var socialt aktive, og vi har måtte konstatere, at det som regel ikke fungerer, hverken for dem eller for kollegielivet.

Jeg ved godt, at man ikke kan generalisere, og er derfor glad for, at eforen har haft lejlighed til at møde [klager].

Ud fra samtalen og ud fra sine erfaringer har eforen bedømt, at det vil være forkert at lade [klager] flytte ind på kollegiet – han vil ikke kunne få den ro, han som Asperger patient har brug for.

Eforen har bestyrelsens fulde bemyndigelse til at udvælge kollegiets beboere, men jeg vil selvfølgelig orientere bestyrelsen om den aktuelle beslutning.

Vi har bestyrelsesmøde på tirsdag den 24. august, hvor vi vil drøfte beslutningen.

Hvis [klager] er interesseret, vil jeg gerne selv møde ham inden – det kunne være mandag kl.

18.30 på kollegiet.

…”

Indklagedes mail blev samme dag besvaret af klagers far som følger

”

…

Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at kollegielivet kræver aktiv deltage i det sociale liv.

Og som jeg skrev i min mail, har [klager] allerede erfaringer fra både efterskole og højskole.

Han er en stille og rolig ung mand, der hverken laver støj eller ballade, han er omgængelig og kan godt lide selskab, og han glæder sig til at knytte nye relationer og venskaber.

Og ligesom alle andre har han også behov for at trække sig.

Vi kommer gerne til et snak på mandag 23/8 kl.

18.30 på Kollegiet.

…”

Den 24. august 2021 skrev klagers far en mail til bestyrelsesformanden hos indklagede på baggrund af deres møde den 23. august 2021.

Af mailen fremgår følgende

”…

Tak for et godt møde i går [smiley]

Jeg forstod på jer, at I ikke kendte til ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap”…

Jeg tillader mig at henvise til §2 om anvendelsesområde (”… al offentlig og privat virksomhed på alle området i samfundet”) samt §10 om bevisbedømmelse (såkaldt omvendt bevisbyrde).

Endelig vil jeg erindre om, at det kan være ansvarspådragende for bestyrelsen at se bort fra en lovovertrædelse begået i regi af den pågældende virksomhed/institution/forening.

Jeg håber vi kan lande sagen på en konstruktiv måde og ser frem til at høre nærmere efter jeres bestyrelsesmøde i dag.

…”

Den 25. august 2021 skrev bestyrelsesformanden hos indklagede til klagers far på baggrund af deres møde den 23. august og det efterfølgende bestyrelsesmøde.

Af mailen fremgår bl.a. følgende

”

Tak for mødet den 23.08.21.

Vi har holdt bestyrelsesmøde, og jeg skal meddele dig, at [indklagedes] bestyrelse fastholder eforens beslutning om, at vi ikke kan anvise et værelse til [klager].

Vi beklager, at der er kommet så meget fokus på [klagers] aspergers diagnose, for det er ikke det, der ligger til grund for, at først eforen og siden bestyrelsen har taget stilling til afslaget.

Det er alene [klagers] meget passive og vege indtryk hhv.

den 09.08 og på vores møde i mandags.

Vi tror ikke på, at [klager] vil kunne medvirke til at skabe det sociale fællesskab, som er kendetegnede for kollegiet.

Han vil helt sikkert kunne ”leve med det” ved ind imellem at isolere sig på værelset eller ”tage ørepropper på”, som han sagde.

Vi vurderer, ud fra vores møde med [klager], at han ikke vil deltage udførende i et aktivt kollegieliv – han sagde det jo også selv – ”hvis jeg bliver spurgt, kan jeg da godt”.

Eforen har haft en praksis for, at han gerne vil møde ansøgerne personligt.

Vi beklager, at han fraveg denne praksis inden han tilbød [klager] et værelse, men at ualmindeligt stort antal ledige værelser denne sommer satte ham lidt under pres med at få dem alle lejet ud.

Desuden havde [klager] ikke umiddelbart tid til at komme til et møde i dagene umiddelbart omkring den 30.7., hvor eforen henvende sig til ham – her gav han også eforen indtryk af, at han ikke vidste, om han ville flytte ind.

Var den normale procedure blevet fulgt, ville eforen allerede på dette tidspunkt have besluttet, at [klager] ikke virkede til at kunne leve sig ind i det normale kollegieliv.

… Vi beklager, at forløbet har givet anledning til både en tro hos [klager] om, at han kunne flytte ind, og at det har været årsag til vores kommunikation om både handicaplovgivning og forskellige autisme diagnoser.

Vi håber det allerbedste for [klager] og er sikker på, at han nok skal finde et sted, hvor der ikke er de samme forpligtelser.

”

I oktober 2021 kontaktede klager Institut for Menneskerettigheder.

Den 30. maj 2022 sendte Institut for Menneskerettigheder et brev til indklagede.

Af brevet fremgår bl.a. følgende

”På baggrund af ovenstående er det samlet set instituttets vurdering, at der i denne sag er flere forhold, der taler for, at [indklagedes] fortsatte afvisning af at tilbyde [klager] et kollegieværelse, har karakter af ulovlig direkte forskelsbehandling på grund af handicap, jf. handicapdiskriminationslovens § 5, stk. 2.

Det er således også instituttets vurdering, at der i denne sag er grundlag for at klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap.

Instituttet skal derfor venligst anmode [indklagede] om at revurdere, hvorvidt [klager] skal tilbydes et kollegieværelse på lige vilkår med ansøgere uden handicap.

Vi hører meget gerne jeres bemærkninger til sagen og indgår også meget gerne i dialog med [indklagede] om ovenstående”.

Den 23. august 2022 svarede indklagede på brevet fra Institut for Menneskerettigheder.

Af indklagedes svar fremgår bl.a. følgende

”[Indklagedes] bestyrelse har på sit seneste møde den 16. august behandlet Deres henvendelse vedr.

[klager].

Bestyrelsen fastholder vurderingen af, at [klager] ikke vil passe ind i det sociale aktive liv, som er en forudsætning for at bo og trives på kollegiet.

Det er korrekt, at eforens umiddelbare reaktion efter sit møde med [klager] den 9. august 2021 i sit afslag begrundede det med [klagers] diagnose, men vurderingen havde baggrund i det indtryk, som [klager] gav under samtalen, og har intet med diagnosen at gøre.

På det efterfølgende møde den 23. august, hvor jeg selv samt yderligere ét bestyrelsesmedlem deltog, blev vi bestyrket i eforens vurdering af, at [klager] ikke ville kunne indgå i kollegiets fællesskab.

Vi har aldrig forskelsbehandlet ansøgere, men vi har i høj grad vurderet ansøgerne efter deres engagement til at styrke sammenholdet og fælleskabet – ved at påtage sig opgaver og ansvar på kollegiet, som det har været tradition siden kollegiets opstart.

Det er med baggrund i en sådan vurdering, at vi gav det endelig afslag i mit svar til [klagers far] den 25. august 2021, hvor jeg skriver, at det ikke er [klagers] diagnose, der ligger til grund for afvisningen, men alene det meget passive indtryk, som vi fik af ham under mødet.

Vi forsøgte flere gange under mødet at få en dialog med [klager], men det blev alene til meget korte og undvigende svar fra ham, hvorimod hans far meget gerne ville overtage dialogen.

Vi mener dermed grundlæggende ikke, at sagen overhovedet er relevant for Deres Institut.

For at hjælpe [klager] til en studiebolig, hvor han ikke ville have vores forpligtelser at leve op til, kunne vi på mødet den 23. august 2021 tilbyde ham et alternativt kollegie, [alternativt kollegie] i [by], hvor vi havde sikret os, at der var en bolig klar til [klager].

Så vidt vi er orienteret, har [klager] ikke gjort brug af denne mulighed.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. november 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 20.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager har nedlagt påstand om, at indklagede skal anerkende, at det var i strid med handicapdiskriminationslovens § 5, stk. 1, at indklagede trak tilbuddet om et kollegieværelse til klager tilbage.

Derudover har klager nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 20.000 kr., subsidiært et mindre beløb, til klager.

Klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Klager lider af Aspergers, og han har derved en langvarig funktionsnedsættelse, der i samspil med forskellige barrierer begrænser ham i at deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre.

Handicapdiskriminationslovens gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle området i samfundet, herunder for selvejende institutioner som indklagede, jf. handicapdiskriminationslovens § 2, stk. 1.

Indklagedes tilbagetrækning af tilbuddet om et kollegieværelse til klager med henvisning til hans Aspergers-diagnose falder således inden for handicapdiskriminationslovens anvendelsesområde.

Klager er blevet udsat for direkte forskelsbehandling, jf. handicapdiskriminationslovens § 5, stk. 2.

I de to mails af 10. august 2021 refererede indklagedes efor direkte til klagers handicap som begrundelse for, at indklagede trak tilbuddet om kollegieværelse tilbage, hvorefter klager blev behandlet ringere end andre på grund af sit handicap.

Bestyrelsesformanden hos indklagede skrev i mail af 25. august 2021, at det ikke var klagers diagnose, som lå til grund for afslaget, men alene hans ”meget passive og vege indtryk” i forbindelse med rundvisningen den 9. august og mødet den 23. august 2021.

Imidlertid er det klagers opfattelse, at indklagedes senere vurdering blev påvirket af deres erfaringer med en tidligere beboer med Aspergers-syndrom.

Indklagede overvejede ikke, om klagers fremtræden på mødet skyldtes nervøsitet, og om forløbet havde påvirket klager.

Derudover lagde indklagede ikke vægt på, at klager havde boet på efterskole og højskole i flere år.

På den baggrund gøres gældende, at indklagedes beslutning om at tilbagekalde tilbuddet om et kollegieværelse i hvert fald delvist var begrundet i deres antagelser om klagers handicap.

Der henvises til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022 med j.nr.: 19-61937, hvor nævnet lagde til grund, at der kan være tale om direkte forskelsbehandling, hvis en person bliver behandlet ringere ”helt eller delvist” på grund af sit handicap.

Der kan således foreligge direkte forskelsbehandling, hvor forskelsbehandlingen kun delvist er begrundet i eller relateret til vedkommendes handicap.

Det påhviler indklagede at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling, idet klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, jf. handicapdiskriminationslovens § 10.

Det er klagers opfattelse, at indklagedes beslutning om at trække tilbuddet om et kollegieværelse tilbage ikke var tilstrækkeligt begrundet i et sagligt formål og ikke var proportional.

I den forbindelse gøres gældende, at beslutningen om at tilbagekalde tilbuddet delvist var begrundet i kollegiets stereotype antagelser om klagers handicap.

Dette må anses for at være et usagligt formål i handicapdiskriminationslovens forstand.

Beslutningen kan ikke anses for at være tilstrækkeligt begrundet i et ønske om at sikre et aktivt socialt fællesskab på kollegiet.

Klager kunne godt have været en del af og bidraget til det sociale miljø.

Beslutningen var ikke proportional, idet indklagede ikke inddrog alle relevante hensyn, bl.a. klagers erfaring med og vilje til at indgå i sociale fællesskaber, herunder i form af tidligere efterskole- og højskoleophold.

En udelukkelse forringer klagers mulighed for at indgå i samfundslivet på lige vilkår med andre.

Indklagedes beslutning om at trække tilbuddet om et kollegieværelse tilbage ikke kan retfærdiggøres efter handicapdiskriminationslovens § 7.

Klager er berettiget til godtgørelse, jf. handicapdiskriminationslovens § 11, stk. 1, hvis Ligebehandlingsnævnet finder, at der foreligger ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.

Ved udmålingen af godtgørelsen bør der lægges vægt på, at der foreligger direkte forskelsbehandling, at indklagedes beslutning i hvert fald delvist hvilede på stereotype forestillinger om mennesker med autisme, og at klager blev afskåret fra at blive inkluderet i et vigtigt socialt fællesskab med andre jævnaldrende.

Det gøres herefter gældende, at klager er berettiget til en godtgørelse på 20.000 kr., subsidiært et mindre beløb.

Indklagede har nedlagt påstand om, at klager ikke er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling.

Indklagede fastholder sin vurdering af, at klager ikke vil passe ind i det socialt aktive liv, som er en forudsætning for at bo og trives på kollegiet.

Som anført i brev af 23. august 2022 gav indklagedes efor afslag på det tidligere lovede kollegieværelse.

Eforen gav afslaget ud fra et samlet indtryk af, at klager under rundvisningen på kollegiet den 9. august 2021 fremstod meget passiv, og efter eforens opfattelse slet ikke passede ind i et aktivt og socialt kollegieliv.

På mødet den 23. august 2021 blev indklagede bestyrket i eforens vurdering af, at klager ikke aktivt ville kunne indgå i kollegiets fællesskab.

Under mødet forsøgte indklagede flere gange at få en dialog med klager, men det blev alene til meget korte og undvigende svar fra ham, hvorefter klagers far overtog dialogen.

Den samme oplevelse af passivitet havde indklagedes efor under rundvisningen den 9. august 2021, hvorfor han trak tilbuddet om et kollegieværelse tilbage.

På mødet den 23. august 2021 blev klager tilbudt et alternativt kollegie, hvor han ikke ville have samme forpligtelser og traditioner at leve op til.

Det er vigtigt for indklagede, at beboerne udviser engagement til at styrke sammenholdet og fællesskabet ved at påtage opgaver og ansvar på kollegiet, hvilket har været en tradition siden kollegiets start.

Indklagedes efor vurderer som udgangspunkt ansøgerne ud fra disse egenskaber, når han tager et møde med ansøgerne, før der indgås aftale om leje af kollegieværelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af de fremlagte lægelige oplysninger af 19. oktober 2022, at klager er diagnosticeret med Aspergers syndrom.

Derudover har indklagede oplyst, at klager fremstod vanskelig at opretholde en dialog med.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand, idet klager var forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Om tilbagekaldelse af tilbuddet om et kollegieværelse

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Det lægges efter oplysningerne i sagen til grund, at klager oplyste indklagedes efor om sin Aspergers syndrom diagnose under rundvisningen hos indklagede den 9. august 2021.

Herefter blev tilbuddet om et kollegieværelse hos indklagede trukket tilbage, da eforen vurderede, at klager ikke var egnet til at bo på kollegiet på grund af klagers Aspergers syndrom.

Efterfølgende blev kollegiets efors vurdering fastholdt af kollegiets bestyrelse på baggrund af mødet den 23. august 2021, da klager fremstod veg og var vanskelig at opretholde en dialog med.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for direkte forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har anført, at tilbuddet om et kollegieværelse alene blev tilbagekaldt på grund af det meget passive indtryk, som indklagede fik af klager under mødet, og på grund af et ønske om at sikre et aktivt socialt fælleskab på kollegiet.

Efter en samlet vurdering af mailkorrespondancen mellem indklagede og klager samt klagers far lægger nævnet imidlertid til grund, at den direkte forskelsbehandling af klager delvist var begrundet i indklagedes antagelser om klagers Aspergers syndrom diagnose.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at den direkte forskelsbehandling af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 20.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 20.000 kr. til klager med procesrente fra den 29. november 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

-

at stå ved aftalen med [klager] om at tilbyde et kollegieværelse

-

at tage imod [klagers] opfordring om dialog.

”

-

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2 om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

-

§ 10 om delt bevisbyrde

-

§ 11 om godtgørelse