Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold - ej medhold

J.nr. 22-52134

En mand (klager), der havde uspecificeret psykisk udviklingsforstyrrelse, klagede over et taxaselskab.

Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi en taxachauffør hos indklagede havde afvist klager fra at medbringe sin servicehund i taxaen.

Derudover havde en anden taxachauffør hos indklagede opkrævet et gebyr i forbindelse med, at klager havde medbragt sin servicehund i en taxa.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling, da taxachaufføren afviste klager fra at medbringe sin servicehund i taxaen.

Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at forskelsbehandlingen ikke var i strid med forbuddet.

Nævnet vurderede, at indklagede, der oplyste, at afvisningen af klagers servicehund var en fejl, ikke på det foreliggende grundlag havde godtgjort, at den forskelsbehandling, som klager blev udsat for, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager fik derfor medhold i denne del af klagen og en godtgørelse på 2.500 kr.

Nævnet vurderede herefter, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en taxachauffør hos indklagede fejlagtigt havde pålagt klager et gebyr på 25 kr. for at medbringe sin servicehund i taxaen.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en taxachauffør hos indklagede taxaselskab gav klager et afslag på at medbringe sin servicehund i taxaen, og at en taxachauffør hos indklagede pålagde klager et gebyr for at medbringe sin servicehund.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at en taxachauffør hos indklagede fejlagtigt gav klager et afslag på at medbringe sin servicehund i taxaen.

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at en taxachauffør hos indklagede fejlagtigt pålagde klager et gebyr på 25 kr. for at medbringe sin servicehund.

Indklagede skal betale godtgørelse til klager på 2.500 kr. med procesrente fra den 8. november 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt psykiatrisk journaludskrift af 29. september 2016, hvoraf det fremgår, at klager er diagnosticeret med psykisk udviklingsforstyrrelse, uspecificeret.

Den 20. december 2021 fik klager bevilliget en servicehund af sin bopælskommune.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

”Vi har lagt vægt på at servicehundekonsulenten [navn] fra Sevicehundeforeningen har vurderet

Formålet med bevillingen er,

Den 6. november 2022 bestilte klager en taxa via indklagedes mobilapp, idet klager skulle til dyrelæge med sin servicehund.

Klager har oplyst, at da taxaen ankom, rullede taxachaufføren bilruden ned og sagde, at klager ikke måtte have sin hund med i taxaen.

Klager oplyste taxachaufføren om, at det var en servicehund, som gerne måtte komme med i taxaen.

Taxachaufføren var ikke enig heri, hvorefter taxachaufføren kørte væk.

Klager ringede efterfølgende til indklagede, hvor han klagede over hændelsen.

Klager bestilte efterfølgende en ny taxa med fast pris på 180 kr., hvorefter han blev hentet efter ca. 15 minutter.

Efter turen med taxa blev klager opkrævet 205 kr.

Den 14. november 2022 sendte klager en mail til indklagede angående den ekstra opkrævning på 25 kr. Af mailkorrespondancen fremgår bl.a.

Klager

”Jeg bestilte d 6/11 via jeres app fra [adresse] til [adresse]

Jeg bestilte fast pris på 180, men endte med at betale 205, jeg er uforstående for hvad de ekstra 25kr er, og om det fejlagtigt, er blevet opkrævet et gebyr for at jeg har medtaget min servicehund.

Efter jeg var blevet afvist(se anden henvendelse) havde jeg markeret ’kæledyr’ i jeres app, som er markeret til 0 kr ekstra i jeres app.

Jeg fortalte chaufføren at jeg havde markeret kæledyr, da jeg på turen derud var blevet afvist, så jeg ville sikre mig at jeg ikke blev afvist pga jeg havde min servicehund med.

Han oplyste at han ikke havde noget problem med at køre med hunde.

Jeg fortalte flere gange under turen chaufføren at min hund var en servicehund.

Han bærer også en vest markeret med ’HUND PÅ JOB’

…”

Indklagede

”Jeg har nu talt med chaufføren.

Jeg har understreget overfor ham, at det ikke er tilladt at opkræve et gebyr for at medbringe hund eller andet dyr.

Han forsikrer mig om, at han aldrig har gjort det før og ikke vil gøre det igen.

Han beklager mange gange.

Vi sørger for at tilbageføre de 25 kr. til dit kort.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. november 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat ham for ulovlig forskelsbehandling.

Klagers servicehund bar en synlig vest, hvoraf det fremgik, at klagers hund var en servicehund.

Klager gør gældende, at det forhold, at hændelsen var et enkeltstående tilfælde, ikke udelukker, at han blev udsat for ulovlig forskelsbehandling.

Derudover gør klager gældende, at taxachaufførens ukendskab til indklagedes praksis vedrørende servicehunde ikke kan fritage indklagede for ansvar, idet arbejdsgiver har et ansvar for at sørge for tilstrækkelig instruktion af sit personale, jf. Ligebehandlingsnævnets afgørelse med j.nr.: 22-17314.

Indklagede gør gældende, at der ikke er tale om ulovlig forskelsbehandling.

Afvisningen af klager var et enkeltstående tilfælde, hvor en taxachauffør ved en fejl afviste at køre med klagers servicehund.

I Ligebehandlingsnævnets afgørelse med j.nr.: 22-55343 gav nævnet ikke klager medhold i, at en afvisning af servicehund var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager bør ikke tilkendes en godtgørelse, da han kun ventede på en anden taxa i kun ca. 15 minutter.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Af sagens oplysninger fremgår, at klager er diagnosticeret med uspecificeret psykisk udviklingsforstyrrelse.

Klager blev den 20. december 2021 bevilliget en servicehund af sin bopælskommune i henhold til servicelovens § 112, som omfatter hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Servicehunden skulle ifølge bevillingen understøtte klager i dagligdagen og hjælpe i forbindelse med klagers angst.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Om afvisningen

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Da klagers taxa ankom, blev klager afvist, idet taxachaufføren ikke ville have klagers servicehund i taxaen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at den pågældende taxachauffør begik en fejl, da taxachaufføren afslog at køre klager og klagers servicehund i taxaen.

Indklagede har som arbejdsgiver et ansvar for at sørge for tilstrækkelig instruktion af sit personale, herunder i relation til håndhævelse af taxaselskabets praksis om at servicehunde, der hjælper personer med handicap, kan tillades i taxaer.

Indklagede har på det foreliggende grundlag ikke godtgjort, at den forskelsbehandling, som klager var udsat for i forbindelse med afslaget om at medbringe klagers servicehund i taxaen, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Om ekstra gebyr

Klager havde bestilt en ny taxa hos indklagede til en fast pris på 180 kr. Efter endt tur blev klager opkrævet 205 kr.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at den pågældende taxachauffør fejlagtigt pålagde klager et gebyr på 25 kr. for at køre med klagers servicehund i taxaen.

Indklagede tilbagebetalte efterfølgende gebyret til klager.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 2.500 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsen taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

a)

at du har et reelt og væsentligt afhjælpningsbehov, som gør det nødvendigt for dig at have en fuldt specialtrænet servicehund.

b)

…

-

Komme ud og gå daglige gåture

-

Færdes mere trygt i det offentlige rum

-

Hjælpe til at få en bedre døgnrytme

-

Skærme af foran og bagved i forretninger

-

Hjælpe dig med at blive mere social

-

Kunne lægge hovedet i skødet ved angst (mærkeøvelse)

-

Touch øvelser på hænder og krop

-

Give tryghed i offentlig transport

-

Give dig berøring og kontakt ved angst”

-

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2 om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

-

§ 10 om delt bevisbyrde

-

§ 11 om godtgørelse