Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - tilgængelighed - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - tilgængelighed - ej medhold

J.nr. 22-48819

En kvinde (klager), der havde PTSD og svær depression klagede til Ligebehandlingsnævnet over en psykiatrisk afdeling (indklagede).

Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi indklagede afviste klagers servicehund.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at hun var blevet stillet ringere end andre patienter med et tilsvarende behov for en overnatningsplads.

Nævnet lagde vægt på, at regionen og kommunen i fælleskab har besluttet, at der kun må være hund på ét bestemt værelse hos indklagede, og at dette er begrundet i en hensigtsmæssig fordeling af pladserne hos indklagede.

Klager havde herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav formodning for, at hun var blevet forskelsbehandlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angik også det forhold, at indklagede kun havde ét værelse til brugere af service- og førerhunde.

Nævnet vurderede, at klagen over, at der kun var ét værelse hos indklagede, reelt var et spørgsmål om tilgængelighed.

Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke fik tildelt en overnatningsplads med sin servicehund hos indklagede, der samarbejder med ambulante enheder og psykiatriske sengeafsnit.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Klager har anført, at hun lider af PTSD og svær depression.

Indklagede har bekræftet, at klager er i et aktuelt behandlingsforløb for PTSD.

Klager har fremlagt dokumentation for, at hun er ejer af en certificeret psykiatrisk servicehund.

Klager har en brugerstyret kontrakt med indklagede, hvorefter hun uhindret kan benytte sig af en overnatningsplads hos indklagede som led i sin behandling.

Der er i alt 16 overnatningspladser hos indklagede.

Indklagede og kommunen har i fælleskab besluttet, at der hos indklagede skal være ét bestemt værelse til brugere af service- eller førerhund.

Indklagede har oplyst, at der er ca. 500 – 600 tilknyttede brugere af overnatningspladserne hos indklagede.

Der er alene tilknyttet to brugere med service- eller førerhund.

Af indklagedes pjece om servicehunde fremgår bl.a.

”Hvis du har en servicehund, er den velkommen i [indklagede].

Du skal kunne fremvise attest på, at hunden er certificeret eller er under certificering.

Alle borgere, der benytter sig af huset, skal føle sig trygge.

Det er derfor vigtigt, at

Da tilbuddet om at have servicehund i [indklagede] er en ny mulighed – og vi kun har sparsomme erfaringer – er det muligt, at vi må evaluere tilbuddet.

Hvis der sker ændringer, vil vi involvere dig i det.

”

Klager fik ikke tildelt en overnatningsplads med sin servicehund, fordi værelset, der var beregnet til brugere med service- eller førerhund, var optaget.

Af lægeligt notat fra telefonkonsultation fremgår bl.a.

”Beskrivelse: [Klager] ringede for at høre om der var plads i overnatningen, men værelset er aktuelt optaget af anden pt., der også har servicehund, hvorfor [klager] henvistes til at ringe igen i morgen.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. oktober 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling grundet handicap.

Klager kan ikke overnatte hos indklagede uden sin servicehund.

Klager har anmodet indklagede om, at der skal laves flere sengepladser til brugere af service- eller førerhunde, hvilket indklagede har afvist.

Brugere af service- eller førerhund risikerer at blive afvist, selvom der er ledige pladser hos indklagede.

Klager har ikke oplevet, at allergi har været en aktuel problemstilling i forbindelse med klagers overnatninger hos indklagede.

En formand for en servicehundeforening har anført, at et værelse burde være allergivenligt efter 72 timer med normal rengøring.

Klager tror, at der vil komme flere psykiatriske borgere med servicehund end borgere med allergi, hvorfor hensynet til begge grupper bør imødekommes.

Klager blev ikke tilbudt alternative løsninger eller behandlinger, da hun ikke fik tildelt en overnatningsplads.

Det fremgår ikke af pjecen om servicehunde hos indklagede, at der kun er én sengeplads til brugere af servicehunde, hvorfor der er risiko for, at sengepladsen er optaget.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har et åbent tilbud om at kunne kontakte indklagede, som er et forebyggende brugerstyret tilbud, men ikke en akut plads, hvor patienter tilbydes kortvarige ophold på mellem en til tre døgn med henblik på f.eks. at undgå en regulær indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Ingen har uhindret adgang af den simple årsag, at indklagede har 16 pladser til ca. 500 – 600 tilknyttede brugere.

Af hensyn til både patienter med service- eller førerhund og patienter uden hund er det besluttet at dedikere et værelse til patienter med hund.

Dette er bl.a. af hensyn til en hensigtsmæssig fordeling af antallet af værelser sammenholdt med antallet af tilknyttede borgere med og uden hund.

Ud af flere hundrede tilknyttede borgere har der kun været tilknyttet to borgere med service- eller førerhund.

Muligheden for overnatning er et tværsektorielt tilbud, hvorfor beslutningen om, at der skal være ét værelse til borgere med service- og førerhund, er taget i fællesskab mellem regionen og kommunen.

Fordelingen af værelserne er endvidere begrundet i hensynet til mulig allergi blandt medpatienter og medarbejderne samt disses mulige angst for hunde.

I den forbindelse skal det fremhæves, at der på værelserne ikke er hospitalssenge, som kan sprittes af, men derimod boksmadrasser med stof på, hvilket i forvejen medfører ekstra rengøring, dog uden at alle spor efter hunden kan fjernes helt.

Patienter med allergi vil således ikke kunne anvende det pågældende værelse.

Der er tale om korte ophold på et til tre døgn, hvorfor ventetiden på en overnatningsplads vil være minimal, bl.a. henset til, at der er et stort skifte i huset.

Ventetid kan også forekomme for patienter uden hund, hvis alle pladser allerede er optaget af andre patienter.

Hvis der ikke er plads til en patient, vil der altid blive foretaget en konkret vurdering af patientens tilstand.

Patienten kan f.eks. blive tilbudt andre tiltag såsom et intensiveret ambulant forløb, samtaler, hjemmebesøg eller en regulær indlæggelse.

Den indirekte forskelsbehandling af klager er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre en hensigtsmæssig fordeling af pladserne, herunder at sikre et allergivenligt og sikkert sted for både medpatienter og medarbejdere.

Af hensyn til alle brugere er det proportionelt at have ét værelse dedikeret til patienter med service- og førerhunde.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

På baggrund af oplysningerne i sagen vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager var i et behandlingsforløb for PTSD, og at klagers hund er certificeret som psykiatrisk servicehund.

Om manglende tildeling af overnatningsplads

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager blev ikke tildelt en overnatningsplads med sin servicehund, da der hos indklagede kun var ét værelse hos indklagede til borgere med service- eller førerhund, og da dette det værelse var optaget af en anden borger med service- eller førerhund.

Indklagede har anført, at regionen og kommunen i fælleskab har besluttet, at der kun må være hund på ét bestemt værelse hos indklagede, og at dette er begrundet i en hensigtsmæssig fordeling af pladserne hos indklagede.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har godtgjort, at hun er blevet stillet ringere end andre patienter med et tilsvarende behov for en overnatningsplads.

Der er herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved den manglende tildeling af en overnatningsplads hos indklagede blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om kun ét værelse til brugere af service- og førerhunde hos indklagede

Klagen angår også det forhold, at indklagede kun har ét værelse til brugere af service- og førerhunde.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at der ved rimelig tilpasning skal forstås, at tilbud og ydelser tilpasses, således at personer med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne som andre.

Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, mens pligter med hensyn til tilgængelighed er rettet mod grupper.

Det betyder, at en vurdering af enkeltpersoners ret til rimelig tilpasning skal ske, når der opstår et givent behov, hvorimod en vurdering i forhold til tilgængelighed er forudgående.

Det er nævnets vurdering, at klagen over, at der kun er ét værelse hos indklagede, reelt er et spørgsmål om tilgængelighed.

Klager er ikke sikret ret til tilgængelighed efter reglerne i handicapdiskriminationsloven.

Klager får derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

-

du og din servicehund primært opholder jer på stuen,

-

din servicehund er i snor, hvis den er med dig i fællesarealerne,

-

din servicehund er rolig og ikke gør,

-

andre brugere og ansatte i huset kan bevæge sig frit i huset uden at din servicehund er i kontakt med dem, da ikke alle bryder sig om hunde, og nogle har allergi.

-

din servicehund opholder sig på gulvet ved din side eller på dit skød.

-

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2 om lovens anvendelsesområde

-

§ 3 om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

-

§ 10 om delt bevisbyrde