Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 22-27162

En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn, da hun blev afskediget under graviditet af sin arbejdsgiver (indklagede) efter tre dages ansættelse.

Kvinden oplyste om sin graviditet på sin første arbejdsdag til sin arbejdsgiver.

Kvinden oplyste, at hun døjede med graviditetsbetinget kvalme og svimmelhed, og at hun derfor blev nødt til at sygemelde sig på sin tredje arbejdsdag.

Kvinden blev samme aftenen afskediget fra sin stilling.

Da det var ubestridt, at kvinden var gravid på afskedigelsestidspunktet, var det arbejdsgiveren, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var brudt.

Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Nævnet lagde vægt på den tidsmæssigt nære sammenhæng med kvindens graviditet og afskedigelsen, og at kvinden var graviditetsbetinget sygemeldt på afskedigelsestidspunktet.

Kvinden fik derfor medhold i sin klage, og en godtgørelse svarende til ca. seks måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som klinikassistent under graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som klinikassistent.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 180.000 kr. med procesrente efter den nedlagte påstand på 159.378 kr. fra den 13. juni 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 28. marts 2022 ansat hos indklagede som klinikassistent.

Der var 3 måneders prøvetid.

Klager har oplyst, at hun informerede indklagede om sin graviditet den 28. marts 2022, som var klagers første arbejdsdag.

Klager har desuden oplyst, at hun under sin graviditet døjede med graviditetsrelateret kvalme og andre gener, som for eksempel fald i blodtryk og svimmelhed.

Den 29. marts 2022 sendte indklagede følgende mail til klager



”…

En lille opfølgning på vores diskussion på klinikken i dag.

Jeg er selvfølgelig overrasket over at du så klart melder ud, at 8 timer ved stolen er en arbejdsdag du ikke ”magter” eller ønsker.

Jeg er med på at du ved jobsamtalen blev informeret om, at stillingen ville byde på afvekslende opgaver.

Men der er på intet tidspunkt fra min side lagt op til at der dagligt skulle foregå en rotation imellem de ”tre stationer” som klinikrum, reception og sterilisation udgør.

Samtidig er jeg lidt overrasket over din håndtering af problemet med det ødelagte sug på klinik 1.

Jeg er ikke vant til at mine ansatte omtaler min klinik eller inventar som ”noget af det værste de har set”.

Blod og spyt er en del af vores virke og derfor kan det ikke undgås at det aflejrer sig i områder, hvor suget ikke normalt kan skilles ad, hvilket er tilfældet med suget på klinik et.

Jeg havde gerne set, da du opdager at suget er i stykker, løser problemet, som f.eks. rengører suget og rådfører dig med mig om evt.

anskaffelse af et nyt sug eller og det kan repareres.

Jeg er med på, at du oplever din opstart på klinikken som lidt hård og at der er mange ting du skal sætte dig ind i Men en vigtig detalje i dette forløb er din måde at takle denne lidt stressende situation på.

Som du selv har nævnt, har du en del erfaring fra andre klinikken og denne erfaring forventer jeg selvfølgelig at du hiver op af posen og byder ind med der hvor der brug for det.

Denne lille irettesættelse, håber jeg er med til at sikre at vi fremadrettet få et bedre samarbejde.

…”

Klager svarede samme dag følgende

”…

På intet tidspunkt nævnte jeg at jeg ikke magtede opgaven, jeg havde som jeg også sagde tidligere bare fået indtrykket af som der nemlig også stod i job beskrivelsen at det var skiftende arbejdsopgaver og at det også var derfor du havde flere KA’er så man kunne aflaste og hjælpe hinanden.

Så derfor blev jeg nok lidt overrasket over at det ikke var det som var meningen alligevel.

Jeg ønsker bare at passe på mig selv og mine fremtidige kollegaer for jeg synes at det har fungeret rigtig godt fra de steder jeg ellers har set det fra, og især også nu da min krop er på overarbejde i forhold til min pludselige graviditet midt i det hele.

I forhold til det med suget så beklager jeg endnu engang hvis jeg fik det sagt på en måde som ikke var passende, det kom nok ud på en forkert måde.

Jeg synes at det har været rigtig svært at komme ordentligt i gang da jeg havde håbet på en god oplæring i dine procedure for dine klinikassistenter så jeg kunne blive sat rigtigt ind i tingende.

Jeg er klar over at du står i en svær situation, men inden jeg startede havde jeg i hvert fald håbet på en anden introduktion til klinikken.

Jeg ønsker kun at gøre mit bedste, men det har bare været svært for mig personligt uden en erfaren KA fra din klinik som jeg har kunne følge og lære fra.

…”

Klager har oplyst, at hun den 30. marts 2022 blev nødt til at sygemelde sig, da hun kastede op, og derfor ikke var i stand til at arbejde.

Den 30. marts 2022 blev klager afskediget i prøveperioden.

Følgende fremgår af afskedigelsesbrevet

”Opsigelse i prøvetiden

Det er med beklagelse, at vi herved må meddele dig, at du opsiges pr. dags dato fra din stilling som klinikassistent hos [indklagede].

Opsigelsen sker i den aftalte prøvetid med 14 dages varsel, således at din endelige fratræden fra klinikken er den 14. marts 2022.

Baggrunden for din opsigelse er

Manglende engagement,

Brug af mobiltelefon i arbejdstid, selvom det fremgår af kontrakten det ikke er tilladt

Møder for sent efter en dage ansættelse.

Manglende faglige kvalifikationer.

Evner ikke at udfører selv simple ting.

Manglende evne til at kommunikerer på en velafbalanceret måde.

Illoyal opførsel over for mig og min klinik, ved at bagtale min person overfor andre ansatte.

…”

Klager har fremlagt sin vandrejournal, hvoraf det fremgår, at hun havde den første konsultation den 11. april 2022, hvor hun var gravid i 11. uge.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. juni 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 159.378 kr. svarende til 6 måneders løn.

Indklagede har fremlagt en udtalelse af 19. september 2022 fra en af sine ansatte om hændelsesforløbet ved klagers afskedigelse.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev afskediget fra sin stilling som klinikassistent på grund af sin graviditet.

Da klager startede på arbejdet hos indklagede den 28. marts 2022, var der kun to vikarer, som henholdsvis havde været der en og to måneder.

Klager fik ikke at vide til jobsamtalen hos indklagede, at der ikke var nogle fastansatte klinikassistenter til at lære klager op.

Den 28. marts 2022 fortalte klager indklagede, at hun var gravid med termin i november 2022.

Klager vidste ikke dette, da hun var til jobsamtale, og hun ville derfor starte med at fortælle dette til indklagede for at være ærlig.

Den 28. marts 2022 var der kun en af klinikassistenterne på arbejde, da den anden var syg.

Klager følte ikke, at der var megen hjælp at hente i forhold til oplæring, da klager fik at vide fra indklagede, at hun kunne kigge i skabe og skuffer for at se, hvor tingene lå.

Klager følte, at indklagede var uforberedt på, at klager skulle starte, da der ikke var ryddet et personaleskab til klager, og da indklagede ikke havde rent arbejdstøj til klager.

Klager forsøgte at spørge vikaren om de fleste ting, men dette fik klager ikke meget ud af.

Klager fik at vide, at hun selv skulle prøve sig frem, men dette var klager ikke tilpas ved.

Indklagede havde travlt med patienter og andre ting, så han havde ikke tid til at sætte klager ind i den procedure, der var hos indklagede.

Den 29. marts 2023 mødte klager på arbejde ca. kl.

8.55, da klagers mødetid var kl.

9.00.

Klager bliver af vikaren mindet om, at hun skulle have en p-billet i bilruden, som klager skynder sig ud for at gøre.

Indklagede havde lovet klager, at hun ville få sin egen p-billet, som hun kunne bruge fast, men denne havde klager ikke modtaget endnu.

Klager skyndte sig at klæde om, men klager blev svimmel og fik kvalme under omklædningen.

Klager blev derfor nødt til at sunde sig i et par minutter, og var derfor først klar kl.

9.05.

Det var det indklagede mente, da han i afskedigelsen anførte, at klager kom for sent.

Klager kunne mærke en ændret stemning fra indklagede, da han virkede sur, da klager kom ind ad døren.

I løbet af formiddagen blev klager dårlig og blev nødt til at forlade behandlinger et par gange.

Indklagede sagde til klager, at klager ikke måtte bruge sin mobil i arbejdstiden.

Klager blev forvirret, da hun ikke havde brugt sin mobiltelefon i løbet af dagen.

Klager havde dog glemt at tage sin mobil ud af baglommen, hvilket klager undskyldte for og lagde den ud i frokoststuen.

På grund af den hektiske omklædning, havde klager glemt at tage den ud af sin lomme.

Under frokosten talte klager med sine kollegaer om forholdene for klinikassistenter på andre klinikker.

Klager sagde, at hun synes, at det ville være hårdt at skulle stå op til behandlinger i 8 timer om dagen, og at hun gik ind for, at man aflastede hinanden for at passe på en selv og andres helbred.

Under sterilisering af et lokale faldt slangen af et sug af.

Klager fandt ud af, at suget tidligere var gået i stykker og forsøgt lappet sammen med lim, hvilket klager aldrig havde oplevet igennem sin karriere.

Klager tog suget med ud i sterilisation, og forsøgte at gøre suget rent.

Under rengøringen faldt der ting ud, der lignede kaffegrums.

Klager gik ind til indklagede, lukkede døren og fortalte ham om tilstanden på suget.

Klager oplevede, at indklagede blev sur over, at klager fortalte det.

Klager fortalte en kollega, at suget ikke var blevet rengjort ordentligt, da hun også selv rengjorde lokalet.

Kollegaen var nyuddannet, og klager viste hende derfor, hvordan suget ikke skulle se ud.

Senere fortsatte klager og indklagede samtalen om suget.

Klager undskyldte, hvis hun havde sagt det med suget på en hård måde ved at sige, at det desværre var klamt, og at hun ikke havde set noget lignende før.

Klager fortalte indklagede, at hun følte, at hun ikke var blevet sat ordentligt ind i tingene, da der kun var vikarer til at lære hende op.

Indklagede mente, at klager sagde under frokosten, at hun ikke magtede at stå op i 8 timer om dagen, og at dette var mærkeligt at sige efter kun to dage.

Klager svarede, at det overhovedet ikke var det, hun havde sagt, men at det ville være hårdt, og at hun var nødt til at passe ekstra på sig selv, nu når hun var gravid.

Klager fortalte også, at hun havde fået det indtryk, at der skulle være afvekslende opgaver, da det også var det, der stod i arbejdsbeskrivelsen.

Indklagede svarede, at han havde tænkt sig, at det kun skulle være klager, der skulle assistere hele dagen og alle dage, på trods af at dette ikke kom til udtryk under ansættelsessamtalen.

Da klager kom hjem, fik hun en mail fra indklagede, hvilket overraskede hende, da hun mente, at de havde talt dette igennem.

Klager svarede på mailen samme aften.

Den 30. marts 2022 blev klager nødt til at sygemelde sig, da hun kastede op og derfor ikke var i stand til at arbejde.

Klager kontaktede lægen og fik en tid til den 31. marts 2022.

Klager havde en dårlig mavefornemmelse, da hun kunne mærke, at indklagede ikke brød sig om, at klager fortalte, at hun var gravid.

Klager fik afskedigelsen per mail om aftenen den 30. marts 2022, efter at klager havde været ansat i tre dage, hvor hun havde været syg i en af dagene.

Det er ikke korrekt, at klager mødte for sent, brugte sin mobil eller bagtalte indklagede over for andre ansatte.

Klager har personligt erfaret fra tidligere ansatte, at forholdene ikke har været optimale.

Klagers faglige organisation ville bakke op om dette, hvis GDPR-reglerne ikke var til hinder herfor, og hvis tidligere ansatte ønskede at stå frem.

Klager startede ikke på et nyt job for at ødelægge noget for sig selv og blive erklæret inkompetent.

Indklagede gør primært gældende, at klagen skal afvises, da klager ikke har fremført dokumentation for, at hun var gravid på afskedigelsestidspunktet.

Subsidiært gør indklagede gældende, at klagen skal afvises på grund af behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Mere subsidiært gør indklagede gældende, at klager blev afskediget i sin prøveperiode på grund af klagers opførsel i forbindelse med rengøring af et sug og på grund af, at hun bagtalte indklagede.

Ved ansættelsessamtalen lagde indklagede vægt på, at klager havde nogle års erfaring som uddannet klinikassistent, fordi indklagede driver en mindre tandlægeklinik.

På ansættelsestidspunktet var der to vikarer tilknyttet, da den fastansatte klinikassistent var sygemeldt.

Dette blev klager oplyst om under ansættelsessamtalen.

Indklagede oplyste, at arbejdet som klinikassistent ville være varierende, da der både ville være arbejde ved stolen, i sterilisationen og receptionen, hvilket også var tilfældet i de første dage af klagers ansættelse.

Indklagede bekræfter, at klager oplyste om sin graviditet den 28. marts 2022, men det bestrides, at indklagede umiddelbart eller efterfølgende reagerede negativt på denne oplysning.

Irettesættelsen og opsigelsen er udelukkende begrundet i klagers opførsel og uden sammenhæng med hendes graviditet.

Under samtalen om suget den 29. marts 2022 råbte klager så højt, at den anden klinikassistent og de flere ventende patienter overhørte klagers kritik af klinikkens udstyr.

Selv om indklagede var overrasket over den efterspurgte oplæring og klagers udlægning af skiftende arbejdsopgaver, taget klagers erfaring i betragtning, tog indklagede imod klagers undskyldning og lod også de øvrige forhold passere.

Den 30. marts 2022 henvendte en af klinikassistenterne sig til indklagede og fortalte, at klager havde bagtalt indklagede umiddelbart efter hans samtale med klager om de ødelagte sug.

Klinikassistenten oplyste, at klager havde omtalt klinikken som ulækker, og at hvis der blev mere med indklagede, skulle hun nok sætte ham på plads, og at hun ikke fandt sig i noget som helst.

På den baggrund var der ikke længere grundlag for et fremadrettet samarbejde, hvorefter klager blev opsagt samme dag med et 14-dages varsel.

Som det fremgår af opsigelsen af 30. marts 2022, blev den begrundet i en række årsager, hvoraf de to sidste var udslagsgivende, ligesom ingen af årsagerne havde nogen som helst relation til klagers graviditet.

Klagers bemærkninger vedrørende de generelle arbejdsforhold bestrides og er udokumenterede.

Hvis klager har fremsendt dokumentation, hvoraf det fremgår, at hun var gravid på afskedigelsestidspunktet, så ligger dette naturligvis fast.

Indklagede bestred oprindeligt ikke graviditeten, men opfordringen til at dokumentere graviditeten var relevant i forbindelse med klagen til Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klager har desuden fremlagt dokumentation for, at hun var gravid på afskedigelsestidspunktet.

Indklagedes afvisningspåstande tages derfor ikke til følge.

Det er ubestridt, at klager oplyste indklagede om sin graviditet den 28. marts 2022.

Klager har fremlagt sin vandrejournal, hvoraf det fremgår, at hun var gravid på afskedigelsestidspunktet.

Det er derfor indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet brudt.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet har særlig lagt vægt på den tidsmæssigt nære sammenhæng mellem klagers oplysning om sin graviditet og afskedigelsen, og at klager var graviditetsbetinget sygemeldt på dagen for afskedigelsen.

De forhold, indklagede har angivet i afskedigelsesbrevet, kan ikke føre til en anden vurdering.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 180.000 kr., seks måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 180.000 kr. til klager med procesrente efter den nedlagte påstand på 159.378 kr. fra den 13. juni 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

-

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

-

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde