Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - retsfortabende passivitet - genoptagelse - ansættelse - uddannelse - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - retsfortabende passivitet - genoptagelse - ansættelse - uddannelse - kompetence - afvisning

J.nr. 23-52421

En mand (klager), der blev født i 1971 klagede over Forsvarsministeriets Personalestyrelse (indklagede).

Manden mente, at styrelsen havde forskelsbehandlet ham på grund af alder, fordi de gav ham afslag på hans ansøgning til uddannelsen som sprogofficer, fordi han var for gammel.

Ligebehandlingsnævnet havde ved afgørelse af den 29. november 2021, afvist at behandle klagen, fordi manden havde udvist retsfortabende passivitet og dermed havde fortabt retten til at gøre et eventuelt krav gældende som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet har siden ændret praksis, hvorfor reglerne om retsfortabende passivitet ikke afskærer en klager fra at få behandlet sin klage ved nævnet.

Nævnet vurderede på den baggrund, at særlige grunde talte for at genoptage klagen over forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnet genoptog derfor sagen.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forsvarsministeren efter høring af de berørte organisationer kan undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Efter bekendtgørelse nr. 350 af 30. marts 2012 er militært personel, der indordnes i rækkefølge af militære grader, og som er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden som ansøger til uddannelsen til sprogofficer var omfattet af personkredsen i bekendtgørelse nr. 350 af 30. marts 2012, da optagelse på uddannelsen medfører en toårig ansættelse hos Forsvaret, som ved endt uddannelse erstattes af en fireårig kontrakt som reserveofficer.

Forholdet var herefter undtaget fra forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afslag på en ansøgning til uddannelsen som sprogofficer.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen.

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Den 14. marts 2021 indgav klager en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager, der er født i 1971, fik afslag på sin ansøgning til uddannelsen som sprogofficer.

Ligebehandlingsnævnet traf den 29. november 2021 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

21-12735.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager havde udvist retsfortabende passivitet og dermed havde fortabt retten til at gøre et eventuelt krav gældende som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår følgende

”Den 23. oktober 2018 havde klager, der er født i 1971, en korrespondance med en medarbejder fra Forsvarets Værnepligts- og rekrutteringsafdeling.

Af klagers mail fremgår

”Til HR afdelingen

Jeg overvejer at søge ind på uddannelsen som sprogofficer i Russisk.

I jeres oplysningsmateriale står der at man skal have sprogfagene på A niveau, men det er jo strengt taget ikke det samme som at man skal have russisk på A niveau.

Jeg har også læst studieordningen, men den henviser til hjemmesiden.

Derfor vil jeg høre om I kan præcisere det, så der ikke er nogen tvivl.

Skal man have haft russisk på A-niveau?

”

Af indklagedes svar fra Forsvarets Værnepligts- og rekrutteringsafdeling fremgår

”Hej [klager]

Nej det skal man ikke [smiley] Du har ret.

Det at vi skriver at sprog gerne skal have været på A niveau betyder (for os) at ansøgeren både har interesse og flair for sprog.

Så kan det sprog være hvad som helst [smiley] Og igen det er kun ien pil i den retning men ikke et ubetinget krav.

”

Klager har fremlagt kopi af sin ansøgning til uddannelsen som sprogofficer.

Ansøgningen er dateret den 6. januar 2019.

Den 6. januar 2019 modtog klager en kvitteringsmail om, at hans ansøgning til uddannelsen som sprogofficer var blevet modtaget.

Af kvitteringsmailen fremgår blandt andet

”Kære [klager]

Tak for din ansøgning.

Du hører fra os igen senes 15 arbejdsdage efter ansøgningsfristens udløb.

Bemærk at Forsvaret stiller fysiske krav til alle ansøgere, og bliver du indkaldt til optagelsesprøve, vil din fysiske form blive testet efter Forsvarets krav.

”

Klager har oplyst, at han fik afslag på sin ansøgning.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. marts 2021.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 1.000.000 kr.”

Af klagers bemærkninger fremgår følgende

” Klager gør gældende, at han er blevet udsat for aldersdiskrimination.

Klager har en erhvervssproglig tolkeuddannelse i engelsk.

Klager fik karakteren 13 i mundtlig engelsk ved sin HF eksamen.

Klager har omfattende fremmedsproglige kvalifikationer.

Klager havde forberedt sig til uddannelsen, købt studiemateriale og et russisk tastatur til computeren.

Klager havde arbejdet med selvstudium.

Derudover havde klager forberedt sig fysisk med et træningsprogram.

Både Forsvaret og Politiet havde slækket på fysiske krav til kvindelige aspiranter.

Af Politiets hjemmeside fremgår, at kvindelige aspiranter ikke skal opfylde samme hårde fysiske krav, som mænd skal.

Uddannelseschefen for Forsvaret ringede til klager og oplyste, at klager havde fortrinlige kvalifikationer og gode papirer, hvorfor klager var uforstående over for, at han fik afslag.

Uddannelseschefen oplyste, at klager fik afslag på sin ansøgning, fordi han var for gammel, at holdene bestod af unge mennesker, og at Forsvaret gerne måtte aldersdiskriminere.

I studiematerialet stod intet om alderskrav.

Klager finder afslaget usagligt og urimeligt.

Staten har forhindret klagers ansættelse ved Forsvaret.

”

Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende

” Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

(…)

Klager ansøgte om at blive sprogofficer den 6. januar 2019.

Klager har ikke oplyst, hvornår han fik afslag på sin ansøgning.

På baggrund af oplysningerne i klagen af 14. marts 2021 og sagens oplysninger i øvrigt, lægger nævnet til grund, at klager inden for rimelig tid efter den 6. januar 2019 modtog afslag på sin ansøgning til uddannelsen som sprogofficer.

Efter det oplyste har klager ikke i den mellemliggende periode henvendt sig til indklagede i anledning af afslaget, herunder med krav efter forskelsbehandlingsloven.

Under disse omstændigheder vurderer nævnet, at klager har udvist retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han fik afslag på sin ansøgning til stillingen som sprogofficer, er bortfaldet.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Ligebehandlingsnævnet henviser i øvrigt til, at forsvarsministeren efter forskelsbehandlingslovens § 1 a kan undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Ved bekendtgørelse om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap er militært personel, der indordnes i rækkefølgen af militære grader, og som er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af blandt andet alder.

”

Den 19. april 2023 sendte Ligebehandlingsnævnet følgende brev til klager

”…

Ligebehandlingsnævnet har ved et principielt møde den 1. marts 2023 ændret sin praksis om retsfortabende passivitet.

Nævnet har nu fastslået, at eventuel udvist retsfortabende passivitet ikke afskærer en klager fra at få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende har været udsat for ulovlig forskelsbehandling.

Retsfortabende passivitet kan herefter alene få betydning ved spørgsmålet om krav på en godtgørelse i tilfælde af ulovlig forskelsbehandling.

Da nævnet har ændret den praksis, som din klage blev afgjort efter, har du mulighed for at anmode om genoptagelse af din sag.

”

Den 19. april 2023 anmodede klager Ligebehandlingsnævnet om at genoptage sagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at sagen skal genoptages.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Spørgsmålet om genoptagelse

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager indbragte den 14. marts 2021 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af på grund af alder i forbindelse

med, at han fik afslag på sin ansøgning til uddannelsen som sprogofficer.

Ligebehandlingsnævnet fastslog ved afgørelse af 29. november 2021, at klager havde udvist retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling på grund af alder var bortfaldet.

Klager fik med denne begrundelse ikke medhold i klagen.

Ved afgørelsen tog nævnet i overensstemmelse med nævnets hidtidige praksis om retsfortabende passivitet ikke stilling til, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.

Der gælder imidlertid ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet har på den baggrund ændret sin tidligere praksis ved den principielle afgørelse i sagsnr.

22-48184, hvor nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet fastslog også, at reglerne om passivitet ikke afskar klageren fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet vurderer herefter, at særlige grunde taler for at genoptage sagen med henblik på at realitetsbehandle klagen over forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnet genoptager derfor sagen.

Spørgsmålet om forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Klager har gjort gældende, at indklagedes uddannelseschef ringede til ham og oplyste, at han fik afslag på sin ansøgning, fordi han var for gammel.

Klager har ikke fremlagt oplysninger, der understøtter denne påstand.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forsvarsministeren efter høring af de berørte organisationer kan undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Efter bekendtgørelse nr. 350 af 30. marts 2012 er militært personel, der indordnes i rækkefølge af militære grader, og som er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Bekendtgørelsen skal tolkes i overensstemmelse med det bagvedliggende direktiv, hvorefter formålet er at sikre de væbnede styrkers operationelle karakter ved ikke at kræve ansættelse eller fortsat ansættelse af personer, der på grund af deres alder eller handicap ikke er egnede til at udføre de opgaver, der er knyttet til den pågældende stilling.

Den 6. januar 2019 søgte klager ind på uddannelsen til sprogofficer.

Uddannelsen er en toårig lønnet uddannelse.

Under uddannelsen vil sprogofficeren have rang af kadet.

Efter endt uddannelse udnævnes sprogofficeren til premierløjtnant af reserven, og sprogofficeren indgår en fireårig kontrakt med Forsvaret som reserveofficer.

I løbet af den fireårige kontrakt kan sprogofficeren blive udsendt i op til 10 måneder.

Ifølge bekendtgørelse nr. 294 af 24. marts 2010 om militære grader mv. for personel i det militære forsvar omfatter militært personel befalingsmænd og menige.

Befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven.

Officersgruppen omfatter det militære chefniveau og det militære lederniveau.

En premierløjtnant er omfattet af det militære lederniveau.

Nævnet vurderer, at klager som ansøger til uddannelsen til sprogofficer er omfattet af personkredsen i bekendtgørelse nr. 350 af 30. marts 2012, da optagelse på uddannelsen medfører en toårig ansættelse hos Forsvaret, som ved endt uddannelse erstattes af en fireårig kontrakt som reserveofficer.

Forholdet er herefter undtaget fra forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Bekendtgørelse nr. 350 af 30. marts 2012 om udtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap

Bekendtgørelse nr. 294 af 24. marts 2010 om militære grader mv. for personel i det militære forsvar

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 8, stk. 2 nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 10, om genoptagelse

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 1a, om undtagelse af væbnede styrker fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap

-

§ 1, stk. 1, om undtagelse af militært personel fra forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, om militært personel

-

§ 3, om elever ved officersskoler

-

§ 5, stk. 3, nr. 4, om løjtnant