Legislator Case Law & Legislation
W20240963925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - sagsbehandling - afvisning

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9639 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - sagsbehandling - afvisning

KEN#LOKDOK23 2024 9639 Valid

J.nr. 24-7693

En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sin deltagelse i en børnesagkyndig undersøgelse.

Manden mente, at en kvindelig sagsbehandler i kommunen begik en fejl, og at den kvindelige psykolog hyret af en myndighed (Indklagede 2) herefter viderebragte falske oplysninger og fabrikerede løgne om manden.

Manden mente derudover, at en kvindelig sammensætning af udvalget i en anden myndighed (Indklagede 1) havde ført til kønsdiskrimination.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle spørgsmål om, hvorvidt de indklagede har begået sagsbehandlingsfejl i henhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven, retssikkerhedsloven, databeskyttelseslovgivningen eller overtrådt principper om god forvaltningsskik.

Ligebehandlingsnævnet har heller ikke kompetence til at afgøre om psykologloven er overholdt.

Der var ikke i klagen eller i mandens øvrige bemærkninger oplysninger, der gav formodning for, at manden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2024 9639 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med klagers deltagelse i en børnesagkyndig undersøgelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager deltog i november 2021 i en børnesagskyndig undersøgelse til brug for en sag i Indklagede 2 om samvær, forældremyndighed og bopæl.

Den af Indklagede 2 udpegede psykolog udarbejdede en erklæring herom, og psykologen sendte efterfølgende en underretning til kommunen.

Den 26. januar 2022 klagede klager til Indklagede 1 over psykologens faglige virke i forbindelse med den børnesagkyndige undersøgelse og erklæringen herom.

Indklagede 1 traf den 30. marts 2023 afgørelse om ikke at udtale kritik af psykologens faglige virke i den konkrete sag, idet Indklagede 1 vurderede, at psykologen havde udvist omhu og uhildethed i sit arbejde med erklæringen og havde udvist omhu og samvittighedsfuldhed med den foretagne underretning.

Den 23. november 2023 anmodede klager om aktindsigt i afgørelsen truffet af Indklagede 1 og i, hvem af Indklagede 1’s medlemmer, der havde deltaget ved behandlingen af sagen.

Indklagede 1 traf den 13. december 2023 afgørelse om aktindsigt, hvor klager fik indsigt i afgørelsen og i, hvem der havde deltaget i behandlingen af sagen.

Klage over Indklagede 1 er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. december 2023 med uddybende bemærkninger af 2. januar 2024 og 21. februar 2024.

Klage over Indklagede 2 er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. januar 2024.

Klagers bemærkninger

Klager har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med henvisning til, at han som mand er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i det familieretlige system.

Efter klagers opfattelse begik en kvindelig sagsbehandler i kommunen en fejl, og den kvindelige psykolog hyret af Indklagede 2 viderebragte herefter de falske oplysninger og fabrikerede løgne om klager.

Klager har herudover anført, at en kvindelig sammensætning af udvalget i Indklagede 1 har ført til kønsdiskrimination.

Klager har påpeget, at det er kvinder, der lytter til kvinder og nægter, at klager bliver hørt.

Klager gør gældende, at han har et retsmæssigt krav på en gennemgang af rapporten for at forstå, hvorfor der er skrevet som gjort.

Klager føler ikke, at hans anke er blevet hørt.

Klager har endvidere anført, at Indklagede 1 har rost psykologen for sit arbejde, selv om rapporten blev afvist i familieretten.

Klager mener, at der er sandsynlig bias og kønsdiskrimination.

Det er klagers opfattelse, at Indklagede 2 trak sagen ud i over 3 år, og at Indklagede 2 ikke har rettet op på den skade, de har forvoldt.

Klager ønsker, at sagen bliver belyst, og at urigtige oplysninger om ham bliver fjernet.

Klager bemærker endvidere, at han er dømt af kvinder og føler sig udsat for en hadforbrydelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler alene klager over forskelsbehandling i henhold til den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, hvilket følger af § 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet.

Afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at Ligebehandlingsnævnet alene kan tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, og at klager over overtrædelse af regler i anden lovgivning afvises af nævnet.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for offentlige forvaltningsmyndigheder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller nævnspraksis, kan afgørelsen træffes af et medlem af formandskabet alene.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle spørgsmål om, hvorvidt de indklagede har begået sagsbehandlingsfejl i henhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven, retssikkerhedsloven, databeskyttelseslovgivningen eller overtrådt principper om god forvaltningsskik eller overtrådt anden lovgivning, herunder lov om psykologer, som ikke er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde.

Der er ikke i klagen eller i klagers øvrige bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med det beskrevne forløb hos de pågældende myndigheder har været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagerne sammenholdt med oplysningerne i sagen ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af de indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

KEN#LOKDOK23 2024 9639 Valid

-

§ 1, stk. 1-2, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelse

-

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9639 Valid

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →