Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11280 (W20240960425) | DK

KEN#LOKDOK23 2024 9604 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11280 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11280

KEN#LOKDOK23 2024 9604 Valid

Ikke kritik af Randers Amtsavis for at omtale modstand mod ny lokalplan Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11280 Open official source

Ikke kritik af Randers Amtsavis for at omtale modstand mod ny lokalplan

Randers Amtsavis omtalte i efteråret 2023 i en række artikler, at et forslag om vedtagelse af en ny lokalplan i et boligområde havde mødt modstand fra de omkringboende borgere.

En ejendomsinvester og byrådspolitiker, der stod bag forslaget, klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger om antallet og karakteren af indsigelser i forbindelse med høringen over den nye lokalplan og over, at avisen havde afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger.

Pressenævnet bemærkede, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis mediet havde anvendt en ensartet terminologi ved omtalen af antallet af indsigelser modtaget i høringsprocessen om den nye lokalplan.

Nævnet fandt, at det fremgik, at der var tale om massiv kritik fra mange borgere, ligesom flere lokalpolitikere havde udtalt sig om antallet og bemærkede, at klager var kommet til orde i artiklerne.

Nævnet udtalte ikke kritik.

KEN#LOKDOK23 2024 9604 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over forsideomtalen ”Naboer føler sig ført bag lyset af byrådsmedlem om nyt boligområde” og artiklen ”Vrede naboe Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11280 Open official source

[Klager] har klaget til Pressenævnet over forsideomtalen ”Naboer føler sig ført bag lyset af byrådsmedlem om nyt boligområde” og artiklen ”Vrede naboer føler sig ført bag lyset af [Klager]s rolle i ny lokalplan: Jeg er investeringsmand først og siden byrådspolitiker, bragt den 3. september 2023, forsideomtalen ”Ny kritik af politikers boligudstykning: Det er uordentligt og respektløst” og artiklen ”Mere end 200 naboer protesterer over byrådsmedlems byggegrunde: Alligevel havde han sat dem til salg – før tilladelsen var hjemme”, bragt den 12. oktober 2023, forsideomtalen ”Skepsis over byrådskollegas byggeplaner: Storm af klager gør indtryk” og artiklen ”[Klager]s lokalplan kan hænge i en tynd tråd: Massive protester fra naboerne har gjort et stort indtryk – nu skal afgørelsen træffes” bragt den 12. december 2023 samt delt via et Facebook-opslag, bragt samme dag på Facebook-siden ”Amtsavisen.dk”, og forsideomtalen Byrådsmedlem får nej til byggeri, som 411 husstande er modstandere af” og artiklen ”Seks ud af syv politikere tager 400 naboers parti og kvæler køreklar lokalplan: - Det er en personlig vendetta mod mig, raser bygherren” bragt den 16. december 2023 og delt via et Facebook-opslag samme dag på Facebook-siden ”Amtsavisen.dk”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information, som avisen har afvist at berigtige.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

- Artikel 1

Randers Amtsavis bragte den 3. september 2023 forsideomtalen ”Naboer føler sig ført bag lyset af byrådsmedlem om nyt boligområde”.

Forsideomtalen er bragt med et billede af blandt andet [Klager].

Randers Amtsavis bragte samme dag artiklen ”Vrede naboer føler sig ført bag lyset af [Klager]s rolle i ny lokalplan: Jeg er investeringsmand først og siden byrådspolitiker” Artiklen blev bragt i den trykte avis på side 4-5 og på amtsavisen.dk.

Artiklerne er enslydende.

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der står foran en græsmark.

Af billedteksten fremgår

”[Klager], ejer af [Selskab A] og byrådsmedlem, oplever bestemt ikke, at han skulle have fået nogen som helst særbehandling på grund af sin position som byrådsmedlem.

Han glæder sig over det udkast til lokalplan, som ligger for det sidste område i den ende af [Vejnavn 1], som støder ud mod [Bynavn 1] Fjord.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”Et nyt forslag til lokalplan har vakt stor harme i nybyggerkvartererne øst for [Bynavn 2].

Her mener flere borgere, at de var blevet lovet noget andet.

Desuden vækker de store ændringer i forhold til den tidligere lokalplan undren og frustration.

Amtsavisen har bedt om aktindsigt for at undersøge, hvordan sidste del af processen har været frem til lokalplanforslaget, som [Klager], byudvikler og politiker for [Parti X], står bag.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”[Bynavn 1]/[Bynavn 3]: En lokalplan for ny udstykning med fjordudsigt har sat sindene i kog i et nybyggerkvarter øst for [Bynavn 2].

Her skal lokalplan 742 afløse lokalplan 335, hvis ellers den nye plan bliver godkendt af Erhvervs- og planudvalget i november.

Den nye lokalplan betyder, at en plan med let bebyggelse bliver afløst af en plan med mere tæt bebyggelse, hvilket får stor indflydelse på borgerne i kvarterne lige omkring.

Det drejer sig om det nederste stykke på østsiden af [Vejnavn 1], hvor den gamle lokalplan gav mulighed for i omegnen af 40 beboelsesenheder, og den nye giver det dobbelte.

Hvis den bliver vedtaget, som den ser ud nu, kommer det både til at presse udsigten fra de øvrige boliger i området, men vil også give mere trafik og en mindre grøn oplevelse af området efter borgernes perspektiv.

Spørger ind til planerne før køb

Men det er ikke den allerstørste kritik.

For først og fremmest mener nogle af beboerne i området, at udstykkeren [Klager], som også sidder i byrådet for [Parti X], er løbet fra sine løfter.

”

I artiklen er indsat et billede af et skærmprint af en lokalplan.

Af billedteksten fremgår

”Ny lokalplan grunde [Vejnavn 1] og [Vejnavn 3] [Bynavn 1] Kommune, [Klager].

Screenprint fra lokalplan i høring hos [Bynavn 1] Kommune”

I artiklen fremgår videre

”En af dem er [Person 1], som for år tilbage købte grund på [Vejnavn 4] mellem [Bynavn 2] og [Bynavn 3] af samme person.

Umiddelbart nordøst for den nye udstykning.

- Da vi køber af [Klager], spørger vi ind til fremtiden og udsigten, da det er derfor, vi vil købe grunden.

Og der henviser han til lokalplan 335 som et sted, hvor vi kan se, hvad der kommer i fremtiden, fortæller han.

Han konkluderede, at lokalplan 335 fremstod meget grøn og åben og havde derfor ikke yderligere betænkeligheder i den retning.

Bliver en smule muggen

Da det så i løbet af denne sommer går op for [Person 1], at [Klager] nu selv har bedt om at få lavet en ny plan for området, og hvor tæt bebygget det nye lokalplanudkast er, bliver han - med egne ord - en lille smule muggen.

”

I artiklen er indsat et billede af et skærmprint af en lokalplan.

Af billedteksten fremgår

”Indtil videre er området en del af lokalplan 335, hvor der er lagt op til en noget anderledes løs bebyggelse.

Siden den plan blev lavet har [Klager] erhvervet de nederste to tredjedele af stykket og solgt en midterstribe videre til [Selskab B].

”

Af artiklen fremgår herefter

”- Det er en helt anden type boliger end den anden lokalplan, meget tæt bebyggelse og nærmest ingen grønne områder.

Det bliver nærmest som en mur, der lukker sig omkring den nye udstykning og som lukker de omkringliggende bebyggelser inde.

Det passer slet ikke ind sammen med området, mener han.

[Person 2] er nabo til [Person 1].

Udover at være frustreret over [Klager]s involvering i den nye udstykning til ulempe for de tidligere udstykninger, studser han også over [Klager] udtalelse i anden sammenhæng.

- Taler med to tunger

For i forbindelse med en fase i udviklingen af [Bynavn 4] længere inde mod [Bynavn 1], harcelerede byrådspolitikeren mod ændring af nyere lokalplaner.

Her skriver [Klager]

".

.

for hvad skulle man ellers kunne rette sig efter.

Ingen regler uden undtagelser, men nye lokalplaner burde ikke kunne ændres."

[.

.

]

- Det falder mig for brystet og giver en oplevelse af, at han taler med to tunger, siger [Person 2], som går et skridt videre og undrer sig over, at [Klager] er kommet tilbage i politik, netop som endnu en af hans udstykninger skal afklares.

Derfor bekymrer [Person 2] - og flere andre borgere, som Amtsavisen har talt med - sig for, om han i egenskab af byrådspolitiker har haft mere frie tøjler som byudvikler.

[Klager] ser dog situationen meget anderledes.

- Ord mod ord

For det første ønsker han slet ikke at gå ind i debatten om, hvorvidt han har sagt det ene eller det andet.

For han har efter eget udsagn aldrig lovet nybyggerne på [Vejnavn 4] andet end udsigten direkte ned mod fjorden.

Ikke den ind mod byen, hvor den nye lokalplan gælder.

”

Der er i artiklen indsat et billede af et vejskilt, hvor der står ”[Vejnavn 1]”.

Af billedteksten fremgår

”En ny lokalplan i høring i øjeblikket vækker frustration i området omkring [Vejnavn 1], for den er meget langt fra den gamle lokalplan og det, naboerne i de omliggende bebyggelser mener, de er blevet lovet.

”

I artiklen fremgår herefter

”- Hvem, der har sagt og gjort hvad, bliver jo ord mod ord, siger han og fortæller, at dengang gav kommuneplanen endda mulighed for at bygge endnu tættere på fjorden - noget som siden er blevet ændret, og hvor han fik nej til dispensation.

Med hensyn til at ændre i nye lokalplaner, påpeger han, at lokalplan 335 har 18 år på bagen og desuden - ifølge [Klager] informationer - er lavet i modstrid med daværende grundejers ønsker.

- Hvis jeg har fået særbehandling .

.

På baggrund af bekymringer blandt borgerne fra [Vejnavn 1] om [Klager]s indflydelse på den nye lokalplan for området, har Amtsavisen bedt om aktindsigt i de sagsakter og korrespondancer, som hører til den afgørende del af processen.

Over 600 sider bliver det til, og ifølge [Person 3], som er planchef i [Bynavn 1] Kommune, tegner de sider et meget godt billede af, hvor meget arbejde der ligger i at lave denne type planlægning.

[Klager] føler da bestemt ikke, at han har fået særbehandling.

Tværtimod.

- Det har jo taget to et halvt år fra første ansøgning til nu.

Hvis jeg har fået særbehandling, vil jeg nødig være andre udstykkere, mener han.

[Person 3] bekræfter, at han er blevet behandlet som alle andre.

- Han har ikke fået særbehandling, selvom han er byrådsmedlem, slår hun fast.

"Mit område og min lokalplan"

Et dyk ned i aktindsigten viser dog en meget nøjeregnende og engageret ejer af [Selskab A], som er [Klager]s udviklingsvirksomhed.

"Jeg har trods alt den største erfaring omkring lokalplanerne herude", skriver han i en mail til kommunens forvaltning og fremhæver, hvordan han har boet på tre af vejene, bygget to af lokalplanerne, lavet tre af lokalplanerne med omkring 300 huse og som politiker har vedtaget lokalplan 506 med 149 grunde.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] fra 2015, hvor han står på en mark.

Af billedteksten fremgår

”[Klager] har både som byudvikler og politiker været involveret i området omkring [Vejnavn 1] i årevis.

Her fra området i 2015.

”

Af artiklen fremgår herefter

”I en anden mail skriver han

"Jeg er helt uforstående overfor, hvordan man kan tillade sig at ændre så meget på det oprindelige forslag, som vi indsendte, når vi havde en anden aftale."

Lidt længere ned fortsætter mailen

"Det er mit område, min lokalplan og jeg har om nogen den største interesse og økonomi i at få den bedste lokalplan og holde en rød tråd i der bebygges herude og er den person, der kender historikken i samtlige lokalplaner", lyder det.

Bedrevidende kommune

Efter at have læst adskillige udsagn af denne type, må Amtsavisen spørge [Klager]

Har du svært ved at acceptere, at kommunens ansatte har myndighed i forhold til din lokalplan?

- Jeg kan godt acceptere, at de er myndighed i forhold til veje og kommunalplan og det lovgivningsmæssige.

Men jeg synes, at kommunen går ind og er bedrevidende i forhold til, hvad der er godt og mindre godt, og så siger jeg fra, forklarer han om indhold og tone i de emails, han har sendt til kommunen.

Planchef [Person 3] medgiver, at [Klager] ikke altid har været tilfreds med myndighedsarbejdet.

Men hun understreger også, at han ikke er den eneste bygherre, som er engageret i alle detaljer.

Der er jo også ting på spil for bygherren, men det vigtigt at udarbejdelsen af lokalplaner foregår i konstruktiv dialog.

[…]

- Det er altid en balance mellem bygherre, naboer og andre hensyn i sådan en lokalplan.

Og så det jo byrådet som i sidste ende beslutter, om det mener, at balancen er fundet, og om det vil godkende en lokalplan, siger hun.

Først og fremmest virksomhedsejer

Selvom [Klager] har overvejet sin rolle som politiker i projektet, mener han ikke, at det skal få ham til at holde sig tilbage i forhandlingerne.

Heller ikke selvom byrådet i fællesskab er chefer for hele forvaltningen.

- Jeg ved ikke, hvad det er for en magt, jeg kan anvende, fordi jeg byrådsmedlem.

Jeg kan ikke sige, at fordi jeg er politiker, så skal I gøre sådan og sådan.

Fordi jeg er ejer af udstykningen vil jeg selvfølgelig gøre alt i min magt for at beskytte min investering, siger han og uddyber

- Jeg er jo først og fremmest ejer af [Selskab A].

Det er mit hovederhverv, uanset om jeg er politiker.

”

- Artikel 2

Randers Amtsavis bragte den 12. oktober 2023 forsideomtalen ” Ny kritik af politikers boligudstykning: - Det er uordentligt og respektløst”.

På forsiden er omtalen bragt med følgende underrubrik

”Byrådsmedlem [Klager] fra [Parti X] satte grundene i sin nye udstykning i [Bynavn 2] til salg, selv om lokalplanen ikke er godkendt endnu.

Naboer kalder det respektløst.

”

Randers Amtsavis bragte samme dag artiklen ” Mere end 200 naboer protesterer over byrådsmedlems byggegrunde: Alligevel havde han sat dem til salg - før tilladelsen var hjemme ”.

Artiklen blev bragt i den trykte avis på side 8-9 på amtsavisen.dk.

Artiklerne er enslydende.

Der er i artiklen indsat et billede af en gruppe personer, som står på en græsmark.

Af billedteksten fremgår

”En hel del borgere i nybyggerkvarteret omkring [Vejnavn 1] er frustrerede over lokalplan, der er på vej for ny udstykning i området.

Derfor har de benyttet sig af deres demokratiske ret til høringssvar.

Nu er de forundrede over, hvordan en af grundejerne har ageret, før sagen er færdigbehandlet.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”[Person 1] og flere end 200 andre står bag kritiske høringssvar til ny lokalplan ved [Vejnavn 1].

Derfor undrer det dem meget, at [Klager], medlem af byrådet for [Parti X], reklamerer for grundsalg på den del af området, han ejer, før lokalplanen er endelig besluttet.

- Det virker som et udtryk for manglende respekt for den demokratiske proces, siger [Person 1].

I en skriftlig kommentar forbeholder [Klager] sig retten til at informere om sit projekt, når han vil.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”[Bynavn 1]: For nyligt fik [Person 1] og flere af hans venner noget af en ubehagelig overraskelse.

De opdagede nemlig, at [Klager], byudvikler og byrådspolitiker for [Parti X] i [Bynavn 1] Kommune, havde sat gang i processen omkring salg af nogle nye byggegrunde på sit jordstykke ved [Vejnavn 1].

Når det var en overraskelse, skyldes det, at lokalplanen for udstykningen endnu er under behandling, og at man derfor ikke med sikkerhed kan vide, hvordan det hele ender.

Når overraskelsen var ubehagelig, skyldes det, at [Person 1] er blandt de mere end 200 borgere i området, som har gjort indsigelse mod lokalplanen, mens høringen var i gang.

- Selvfølgelig kan vi det

- Det efterlader os jo med et indtryk af, at hele behandlingen af lokalplanen er proforma, forklarer [Person 1] selv og uddyber egne forventninger til processen herfra

- Vi håber og tror jo på, at forvaltningen vil tygge vores indvendinger igennem, og at det får indflydelse på projektet, når så mange er skeptiske, forklarer [Person 1], som selv bor på [Vejnavn 4] umiddelbart op af den nye udstykning.

Ifølge [Klager]s hjemmeside [Bynavn 1]bygger.dk afholder byudvikleren informationsmøde 24. oktober med udgangspunkt i den kommende lokalplan.

I første omgang var der her sat en deadline for indgivelse af bud 15. november.

Den deadline er dog i skrivende stund forsvundet.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en græsmark.

I baggrunden kan ses store jordbunker og udsigten til [Bynavn 1] Fjord og et byområde.

Af billedteksten fremgår

”På østsiden af [Vejnavn 1] syd for [Vejnavn 3] og halvvejs ned til [Vejnavn 2] ligger det nye udstykningsområde, som har en fantastisk udsigt over [Bynavn 1] Fjord.

”

Af artiklen fremgår

”Under et reklameopslag for arrangementet i Facebook [Bynavn 1] skriver [Klager], at lokalplanen vedtages 9. november.

Da en facebookbruger i gruppen undrer sig over, hvordan han kan være sikker på det, når der er kommet indsigelser, lyder svaret fra byudvikleren

"Selvfølgelig kan vi det.

Planloven følges til punkt og prikke, og lokalplansforslaget er i fuld overensstemmelse med Kommuneplanen og uden principielt betydning.

Såfremt, der er i høringsfasen er indkommet indsigelser, der har relevans i forhold til planlov, vil de kunne blive indarbejdet i lokalplanen inden endelig vedtagelse."

- Under al kritik

For [Person 1] er det chokerende læsning.

- Han kunne, også hvis han kun var byudvikler, vente til processen var færdig, før han gik i gang.

Men jeg synes, det er en skærpende omstændighed, at han er politiker.

Han burde vide bedre, siger han og fortsætter

- Jeg synes, det er under al kritik, og at han udviser manglende respekt for den demokratiske proces.

Det her er ikke for sjovt, og der er mange, som er involverede og fortørnede.

Vi er enige om, at det er uordentlig og respektløst, og at hans håndtering af det får os til at føle os magtesløse.

Området, som der er så stor uenighed om, befinder sig på østsiden af [Vejnavn 1] i den sydlige ende.

Her er lokalplan 742, som skal afløse 335, i øjeblikket i behandling.

Den største del af området er ejet af [Selskab A], som er [Klager]s virksomhed.

Derudover ejer [Bynavn 1] Kommune og [Selskab C] også en del af lokalplansområdet.

Ikke automatisk vedtaget

Der er indkommet 14 høringer på lokalplanen.

En af dem er underskrevet af 217 personer, mens en anden har 16 medunderskrivere.

Derudover udtaler flere grundejerforeninger sig også om lokalplanen.

Amtsavisen har spurgt [Bynavn 1] Kommune, om det er korrekt, som [Klager] skriver, at lokalplanen automatisk kan forventes vedtaget, når der ikke er store spørgsmål på spil i forhold til planloven.

”

[…]

”Til det svarer [Person 4], direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i [Bynavn 1] Kommune i et skriftligt svar

"I sidste ende er det altid en politisk afvejning af forskellige hensyn der bestemmer, hvordan en lokalplan skal se ud.

Fordi en lokalplan er i overensstemmelse med lovgivningen er det ikke det samme, som at man fra politisk hold ser den som ønskelig."

Han fortsætter

"Vi gennemfører høringer af lokalplaner for at få borgernes input til om et projekt er ønskeligt, om der er særlig hensyn der skal tages eller noget helt tredje.

Efter høringsfasen skal man i lyset af høringssvarene fra politisk hold tage stilling til, om lokalplansforslaget skal vedtages som foreslået, om der i høringsfasen er kommet hensyn på banen, der gør, at lokalplansforslaget skal ændres, eller om lokalplansforslaget helt skal droppes.

Det er ikke en juridisk proces, men en politisk proces at afgøre om et lokalplansforslag skal vedtages”.

Ikke til citat

Amtsavisen har været i telefonisk kontakt med [Klager], hvor han ikke har ønsket at svare på spørgsmål til citat.

Det vi gerne ville have haft svar på er

Hvorfor gør du klar til at sælge grundene i en ny lokalplan, før den er vedtaget?

Har kritikerne ikke ret i, at det er en undergravning af den demokratiske proces?

I et svar på nettet har du givet udtryk for, at der højst kan ske mindre administrative ændringer.

Hvordan kan du være sikker på, at andre politikere ikke ønsker at ændre eller forkaste din lokalplan på baggrund af høringssvarene?

Efterfølgende har Amtsavisen givet [Klager] mulighed for at komme med en skriftlig kommentar til [Person 1]s kritik af den manglende respekt for den demokratiske proces ud fra [Klager]s kommentar i Facebook [Bynavn 1].

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der står foran en græsmark.

Af billedteksten fremgår

”[Klager], byrådsmedlem for [Parti X], ønskede i første omgang ikke at medvirke i artiklen.

Dagen derpå sendte byudvikleren et længere skriftligt svar, hvor han adresserer nogle af sagens perspektiver.

”

Af artiklen fremgår herefter

”Det har han ikke ønsket.

Amtsavisen har derudover onsdag spurgt [Klager] om, hvorfor han efter vores første samtale har fjernet udbudsdeadlinen, som lå midt i november.

Til dette spørgsmål modtog Amtsavisen et længere skriftlig svar, som vi efter [Klager]s ønske bringer i kontekst.

[Klager]s skriftlige svar

"[Bynavn 1] Kommune har efter vores samtale (tirsdag, red.) meddelt, at man ikke kan nå udvalgsmødet 9. november.

Der ligger en uafklaret klage i naturklagenævnet på manglende miljøvurdering, hvilket [Bynavn 1] kommune har vurderet ikke er nødvendigt, så indtil naturklagenævnet har afvist eller behandlet sagen, må vi desværre afvente en vedtagelse af lokalplanen.

Vi retter naturligvis til i forhold til en endelig dato for lokalplanvedtagelse, og herefter hvornår det kommende udbud kan afholdes.

Da man ikke kan sige bestemt hvornår, så har vi ikke længere en dato på vores materiale.

Så snart vi ved, hvornår lokalplanen kan udvalgsbehandles og godkendes, så fastsætter vi ny dato på udbud af grunde.

Vi har mange interesserede købere, der venter på at få fingre i deres drømmegrund.

Vi forventer klart at lokalplanen vedtages, da den overholder alle gældende regler for kommuneplanen, som den har tilfælles med lokalplanerne for de andre udstykninger i området.

Det gælder husenes placeringer i landskab, højder, afstandskrav, grønne områder og udtryksformer, og som giver en super flot afslutning på arealerne ned mod fjordlandskabet.

Netop derfor forventes lokalplanen vedtaget med meget få ændringer, når den fremlægges for Erhverv og Planudvalget.

Det er jo forhold som både forvaltningen og jeg som udstykker i fællesskab gennem de 2½ års sagsbehandlingstid har nået til enighed omkring.

Vi vil fortsat afholde informationsmøder for de rigtig mange interesserede købere vi har på venteliste, og fortælle dem om lokalplanen, udbudsbetingelser m.v.

Vi deltager også på [Bynavn 1]messen, hvor vi gør reklame for de nye byggegrunde og vores infoaftner.

(Det samme gør [Bynavn 1] Kommune for [Bynavn 5], og her er der jo heller ikke vedtaget noget eller lavet en lokalplan).

Så vi fortsætter med at klargøre det hele, således at alt er klart til at trykke på den grønne knap, når lokalplanen bliver endelig vedtaget."

Udskudt plan bekræftes

[Bynavn 1] Kommune bekræfter, at man på baggrund af mængden af høringssvar og bearbejdelsen af dem, samt den indkomne klage over manglende miljøvurdering, ikke kan nå at fremlægge lokalplanen til behandling på erhvervs- og planudvalgets møde den 9. november.

En klage til planklagenævnet tager typisk nogle måneders behandling.

Man kan dog ikke sige noget om, hvor mange.

Det betyder, at afgørelsen omkring lokalplanens endelig vedtagelse, ændring eller afvisning bliver udskudt.

Muligvis til det nye år.

”

- Artikel 3

Randers Amtsavis bragte den 12. december 2023 forsideomtalen ” Skepsis over byrådskollegas byggeplaner: Storm af klager gør indtryk”.

På forsiden er omtalen bragt med følgende underrubrik

”Indsigelserne er væltet ind mod byrådsmedlem [Klager]s planer om at udstykke ved [Bynavn 2].

Og de utilfredse toner har gjort indtryk hos hans byrådskolleger.

”

Randers Amtsavis bragte samme dag artiklen ” [Klager]s lokalplan kan hænge i en tynd tråd: Massive protester fra naboerne har gjort et stort indtryk - nu skal afgørelsen træffes ”.

Artiklen blev bragt i den trykte avis på side 3 og på amtsavisen.dk.

Artiklerne er enslydende.

Der er i artiklen indsat et billede af en græsmark, hvor der i baggrunden ses store jordbunker.

Af billedteksten fremgår

”Der er lavet et lokalplanforslag for østsiden af [Vejnavn 1] syd for [Vejnavn 3] og halvvejs ned til [Vejnavn 2].

Jorden ejes af blandt andre byrådsmedlem [Klager].

Beboerne i de eksisterende villakvarterer har protesteret i stort tal, så nu skal politikerne træffe en svær beslutning.

Arealet er fotograferet fra [Vejnavn 3] i august 2023.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”Mange beboere ved [Vejnavn 1] i [Bynavn 2] har protesteret mod planerne om at tillade væsentligt flere boliger i området, og det gør indtryk på politikerne.

Manden bag byggeplanerne er byrådsmedlem [Klager], og nu skal erhvervs- og planudvalget tage stilling til, om det nye lokalplanforslag skal godkendes eller ej.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”[Bynavn 1]: Det har rejst en storm af protester, at [Bynavn 1] Kommune har lavet et lokalplanforslag, der giver mulighed for at bygge 86 boliger i stedet for 35 i et område ved [Vejnavn 1] i [Bynavn 2].

- Borgere fra i alt 411 adresser har skrevet under på høringssvarene i sagen, og det tager [Parti Ø] med i overvejelserne, siger [Person 7], der er formand for erhvervs- og planudvalget.

På udvalgets møde på torsdag skal politikerne sige ja eller nej til vedtagelsen af lokalplanen.

Og meget tyder på, at høringssvarene har gjort stort indtryk på politikerne.

Modsat forventer byrådsmedlem [Klager] ([Parti X]), der ejer en stor del af den jord, som lokalplanen omfatter, at planen vedtages på torsdag, så arbejdet med at bygge nye boliger kan gå i gang.

- Jeg kan ikke forestille mig, at udvalget går imod forvaltningens indstilling, siger [Klager] med henvisning til at de kommunale embedsfolk indstiller, at politikerne vedtager planen med enkelte små ændringer.

Hvad han agter at gøre, hvis politikerne ikke vedtager planen, ønsker at han ikke at spekulere i på nuværende tidspunkt.

Ny eller gammel plan?

Forhistorien er, at det lokalplansforslag, som nu skal vedtages, skal afløse lokalplan 335.

Den store ændring er, at der med den nye plan kan bygges lige knap 50 rækkehuse samt 36 villaer, i modsætning til de i alt 35 boliger, som der var lagt op til i den tidligere lokalplan, der er 18 år gammel.

Og dét mener beboere i området er alt for meget, ligesom de anfører i høringssvarene, at de har købt deres grunde i den tro, at den eksisterende lokalplan 335 var den, man kunne regne med.

Det er blandt de argumenter, der gør indtryk på politikerne i udvalget, hvor politikerne tøver med at give grønt lys til de store byggeplaner med mange boliger - fremfor at beholde den nuværende plan.

- [Parti Y] mener, at den eksisterende lokalplan skal fastholdes.

Det er den, beboerne i området gerne vil beholde, siger [Person 8] [Parti Y]

Det gør også indtryk på [Person 9] [Parti Z], at der er kommet så mange høringssvar.

- Det er meget sjældent, og det har en indvirkning på overvejelserne.

Det er jo en lokalplan, der bygger på en eksisterende lokalplan, og det er noget af det, klagerne argumenterer med - hvorfor lave om på den?

De lokale har jo kigget på den nuværende lokalplan, når de har købt deres grunde, siger [Person 9].

Hvad er bedst for borgerne?

[Parti Æ] [Person 10] er også påvirket af de mange høringssvar.

- Det er massivt.

Nu vil jeg lytte til forvaltningen og de andre politikere på mødet, siger han.

[Person 10] understreger, at det for ham også spiller ind, at der for 15-20 år siden blev lavet en helhedsplan for [Bynavn 2].

Den eksisterende lokalplan 335 er den del af denne helhedsplan, sammen med andre boligområder.

- Jeg hælder nok til at fastholde den eksisterende plan, siger [Person 10].

Næstformanden i udvalget, [Person 11] [Parti Z], mener også det er vigtigt at have øje for, at der faktisk er lavet en helhedsplan for området, som den eksisterende plan er en del af.

- Det handler om, hvad der er bedst for de borgere der skal bo der, siger hun om den beslutning, der nu skal træffes.

Selv om det formelt er erhvervs- og planudvalget, der kan vedtage lokalplanen på mødet torsdag eftermiddag, så forventer [Person 11], at sagen bliver sendt videre til byrådet - fordi et eller flere medlemmer af udvalget forlanger det.

Udvalgsmedlem [Person 12] ([Parti X]) er klart for at vedtage den nye lokalplan.

- Denne sag er ligetil, hvis man ser forvaltningens indstilling, og den vil jeg følge, siger han.

[Person 12] understreger, at han altid tager høringssvar meget alvorligt, og at de mange, der har kommenteret lokalplanforslaget, har fået deres indsigelser behandlet og besvaret af forvaltningen.

”

[…]

”Det hører med til historien, at lokalplanforslaget egentlig var skudt til hjørne, fordi en af beboerne i nabolaget havde sendt en klage til Planklagenævnet.

Klagen går på, at der bør laves en miljøkonsekvensvurdering af lokalplanens indvirkning på omgivelserne.

Noget, kommunen ikke mener er nødvendigt.

Planklagenævnet havde meddelt, at en afgørelse på klagen først kunne forventes hen imod sommeren 2024.

Men nu har beboeren trukket sin klage tilbage, og derfor kan det afgøres nu, om lokalplanen vedtages eller ej.

”

[…]”

- Artikel 4

Randers Amtsavis bragte den 16. december 2023 forsideomtalen ” Byrådsmedlem får nej til byggeri, som 411 husstande er modstandere af”.

Forsideomtalen er omtalen bragt med følgende underrubrik

”Byrådsmedlem [Klager] er løbet ind i alvorlig modstand med et stort boligprojekt i [Bynavn 2].

Hans byrådskolleger i erhvervs- og planudvalget har sagt nej til det.

”

Randers Amtsavis bragte samme dag artiklen ” Seks ud af syv politikere tager 400 naboers parti og kvæler køreklar lokalplan: - Det er en personlig vendetta mod mig, raser bygherren ” i den trykte avis i sektion 1 på side 4.

Samme artikel blev endvidere bragt på amtsavisen.dk den 14. december 2023.

Artiklerne er enslydende.

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], som står foran en græsmark.

Der er på billedet indsat et billede af en plantegning.

Af billedteksten fremgår

”[Klager] ser ud til at have fået sat en brat stopper for sin udstykning af grunde ved [Vejnavn 1] syd for [Vejnavn 3] i [Bynavn 2].

”

Artiklen har følgende underrubrik

”Protesterne fra 411 husstande omkring [Vejnavn 1] i [Bynavn 2] har gjort en forskel.

I hvert fald har et flertal på seks ud af syv politikere netop valgt at forkaste det lokalplanforslag, der skulle gøre det muligt for blandt andre deres byrådskollega [Klager] at bygge mange flere boliger i området, end den nuværende lokalplan tillader.

Og der resultat gør [Klager] rasende.

”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn 1]: Det kan godt være, at der ligger en køreklar lokalplanudvidelse, som bare mangler et anerkendende, politisk nik for at blive til virkelighed.

Men noget tyder på, at det er et nik, som byrådsmedlem og bygherre [Klager] fra [Parti X] kommer til at spejde længe efter.

Rigtig længe.

I hvert fald har seks ud af de i alt syv medlemmer af [Bynavn 1] Kommunes erhvervs- og planudvalg netop besluttet at forkaste det lokalplanforslag, som ellers vil gøre det muligt for [Klager] og andre at bygge 86 boliger på et område mellem [Vejnavn 1] og [Vejnavn 4].

De 86 boliger ville i så fald gå i stedet for de 35 boliger, som den eksisterende lokalplan tillader.

Kun [Person 12] fra [Parti X] stemte for en vedtagelse.

Det bekræfter udvalgsformand [Person 7] [Parti Ø] over for Randers Amtsavis.

- Der er mere end 400 husstande i området, som har skrevet under på, at de på den ene eller anden måde føler sig generede af den nye lokalplan i forhold til den gamle.

Derfor har vi taget sagen op til overvejelse og valgt at lytte til de mange borgere ved at holde fast i den eksisterende lokalplan, siger han.

- Nej tak til nye lokalplaner

[Person 7] fortæller, at han ikke kan tale på vegne af de øvrige udvalgsmedlemmer, som stemte for en forkastelse.

- Men på egne vegne kan jeg sige, at det er min holdning, at når vi møder sådan en modstand, så bliver vi nødt til at gå tilbage til den gamle plan, som alle, der har parcelhuse i området, har kunnet forholde sig til og været indforstået med, da de lavede deres køb, siger han.

Hertil påpeger han, at både han og resten af [Parti Ø] har den tilgang til tingene, at selvom nogen på et tidspunkt i fremtiden skulle ønske at igangsætte et nyt lokalplanforslag, så bliver det altså uden opbakning fra [Parti Ø].

- Nej, nu holder vi fast i lokalplan 335, altså den oprindelige lokalplan, fastslår [Person 7].

En personlig vendetta

Men den holdning forstår [Klager] overhovedet ikke noget af.

Det gør han særdeles klart, da Randers Amtsavis får fat i ham sent torsdag aften.

- Jeg skal lige tælle til ti, for jeg er rasende.

Jeg har ikke lukket et øje hele natten, fordi jeg kunne se, hvor det her bar hen ad.

Og jeg begriber ikke, hvordan man kan nå frem til den her beslutning, begynder han.

[Klager] gør det klart, at han ikke begriber, hvorfor hans byrådskolleger har valgt at forkaste et lokalplanforslag, som kommunens egen forvaltning har indstillet til godkendelse.

- Det skriger til himlen, at der er noget galt.

Der er brugt timer og atter timer og rigtig mange penge på planlægning, planer og udgravninger til den her lokalplan.

Er man blevet så personlig, at man går efter mig, bare fordi jeg er formand for [Parti X], spørger han retorisk.

Føler du det som en personlig vendetta mod dig?

- Ja, det er bestemt personlig vendetta mod mig.

Men dét, som folk overser, er, at det her jo ikke kun går ud over mig.

Jeg kan sagtens få penge i kassen med den eksisterende lokalplan, men det her går jo også ud over [Bynavn 1] Kommune og [Selskab B], som også havde grunde i den nye lokalplan, siger han.

Byrådet skal tage stilling

Som nævnt var [Klager]s [Parti X]-kollega [Person 12] den eneste i erhvervs- og planudvalget, der stemte for en vedtagelse af lokalplanforslaget.

Og da det stod klart for ham, at han var nedstemt, valgte han at begære sagen i byrådet med bemærkningen om, at der ikke er nogen saglige begrundelser for at omgøre beslutningen om den nye lokalplan.

Det betyder, at det samlede byråd med al sandsynlighed skal tage stilling til det forkastede lokalplanforslag i slutningen af januar.

Og her håber [Klager], at byrådets medlemmer vil træffe en anden beslutning, end to [Parti Z], to [Parti Ø]folk, en [Parti Æ] og en [Parti Y] i erhvervs- og planudvalget på nuværende tidspunkt har lagt op til.

- Jeg giver ikke op.

For jeg tror ikke, at folk har tænkt over de konsekvenser, det får, at man dropper alt det her arbejde, siger [Klager].

”

Omtale på Facebook

Randers Amtsavis bragte den 12. oktober 2023 et opslag på Amtsavisens Facebook-side ”Amtsavisen.dk”.

Af Facebook opslaget fremgår følgende

”- Det virker som et udtryk for manglende respekt for den demokratiske proces, siger [Person 1].

”

Til Facebook-opslaget er der indsat et link til den påklagede artikel ”Mere end 200 naboer protesterer over byrådsmedlems byggegrunde: Alligevel havde han sat dem til salg – før tilladelsen var hjemme” bragt i Randers Amtsavis den 12. oktober 2023.

Randers Amtsavis bragte den 12. december 2023 et opslag på Amtsavisens Facebook-side ”Amtsavisen.dk”.

Af Facebook opslaget fremgår følgende

”Forslaget har medført en storm af protester.

”

Til Facebook-opslaget er indsat et link til den påklagede artikel ”[Klager]s lokalplan kan hænge i en tynd tråd: Massive protester fra naboerne har gjort et stort indtryk – nu skal afgørelsen træffes” bragt i Randers Amtsavis den 12. december 2023.

Randers Amtsavis bragte herudover den 14. december 2023 et opslag på Amtsavisens Facebook-side ”Amtsavisen.dk”.

Af Facebook opslaget fremgår følgende

”Et flertal på seks ud af syv politikere har netop valgt af forkaste det lokalplanforslag, der skulle gøre det muligt at bygge boliger i området.

”

Til Facebook-opslaget er indsat et link til den påklagede artikel ”Seks ud af syv politikere tager 400 naboers parti og kvæler køreklar lokalplan: - Det er en personlig vendetta mod mig, raser bygherren” bragt i Randers Amtsavis den 14. december 2023.

Korrespondance mellem parterne

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med Randers Amtsavis i forbindelse med, at artiklerne blev bragt.

Den 10. oktober 2023 kl.

15.28 sendte [Klager] følgende mail til Randers Amtsavis

”Kære [Chefredaktør]

Jeg er igen i dag blevet ringet op af din journalist [Journalist 2], som er blevet kontaktet af en af de sure borgere der får taget noget udsigt på den mark jeg har købt og er i gang med at få vedtaget en lokalplan på.

Hun forholder mig igen ved en persons udsagn og hvad han mener og føler, og gerne vil have min side af historien, som jeg venligst forklarer, men gør opmærksom på ikke må bruges, da jeg ikke ønsker at medvirke i denne form for usaglige historiedækning, men jeg kan forstå, at din journalist alligevel vælger at gå videre med jeres kildes følelseskritik historie, som alene baserer sig på en persons mening og det finder jeg usmageligt.

Usaglig dokumentation mening og personlige følelser, er det nok til at lave en historie i Amtsavisen

Jeg har været på jeres forside, lysavis m.v., uden at have overtrådt en eneste regel, uden at have fået en eneste dispensation, eller fået særbehandling eller noget som helst andet, og alt holder sig indenfor alle gældende rammer og regler, og alligevel ender man på forsiden uden at jeres journalist på ingen måde har fået dokumentation på, eller for den sags skyld undersøgt, jeres kildes påstande.

Det er slet ikke ok, og det vil jeg ikke acceptere igen.

Jeg håber derfor på at du som chefredaktør, vil tage dig af dette og sikre at en artikel laves på et ordentligt journalistisk arbejde med behørig dokumentation og ikke på hvad en enkelt borger føler.

Med venlig hilsen [Klager]”

Randers Amtsavis besvarede samme dag kl.

16.02 mailen

”Kære [Klager]

Tak for din fine mail.

Jeg er generelt altid glad for at høre fra dig og andre, når vi foretager os noget, der bekymrer nogen.

I den konkrete sag er jeg ikke bekymret men fuldstændig sikker på, at vores dygtige journalist på sagen løser sin opgave med stor ordentlighed.

Med venlig hilsen [Chefredaktør]”

[Klager] besvarede samme dag kl.

16.35 mailen

”Det må vi jo så håbe på denne gang, og at man så har lavet og fået den behørige dokumentation fra en persons følelser”

Den 16. december 2023 sendte [Klager] følgende mail med emnet ”Klage og krav på dementier på urigtige oplysninger bragt i Amtsavisen, og på Avisens FB gruppe og på Avisens Lystavle ved [Bynavn 1] Bro” til Randers Amtsavis

”Kære Amtsavis

Jeg må hermed klage over jeres artikler, og på det kraftigste opfordre jer, i første omgang til, at komme med et utvetydigt dementi på de oplysninger som er fremkommet henholdsvis 12/12-2023 og 16/12-2023 som forsider og artikler i Randers Amtsavis.

Dementiet skal mindst være opsat i samme omfang og på forsider m.v. og der skal være en offentlig uforbeholden klar undskyldning.

Randers amtsavis har en afgørende rolle for at bringe faktuelle og korrekte oplysninger frem, og specielt i sager der har meget stor opmærksomhed og lokal interesse og her kan jeg klart henvise jeres interesse i min sag med baggrund i nedenstående 4 forsidehistorier, altså 4 forside historier ud af 4 artikler, og som på alle måder dokumentere, at I har tillagt artiklerne meget stor vægt.

Det er derfor afgørende, at I som Avis fremfører korrekt faktuelle og dokumenterede oplysninger, og det gør og har jeres seneste artikler på ingen måder gjort, og det ses tydeligt på jeres seneste 2 forside historier, hvor I som Avis har bragt afgørende urigtige oplysninger, som er fremført på Forsiden af Amtsavisen, samt på side 4 med en baggrundshistorie 16/12-2023.

Og specielt Forside og artikel 12/12 er bragt forud for en vigtig afstemning, hvor I igen 12/12-2023 bringer urigtige oplysninger.

Jeres forside, hvor i frembringer ukorrekte, udokumenteret og faktuelle forkert oplysninger, forud for en politisk beslutning, hvor i offentligt fremfører, at der er 411 husstande imod lokalplansforslaget og laver jeres egen konklusion, at der på baggrund heraf, at i beskriver det som, massive protester, klager er væltet ind imod lokalplanen.

De samme ukorrekte og udokumenterede faktuelle oplysninger er ligeledes bragt på Amtsavisens FB side og på Avisens lys skærm ved [Bynavn 1] Bro.

Jeres faktuelle urigtige oplysninger, kan man se påvirker Udvalgsformanden, og øvrige medlemmer siddende i kommunens Erhverv- og Planudvalg, som alle på nær en tager disse oplysninger til indtægt.

Bekymringerne ses først i artiklen bragt 12/12-2023 og som stadfæstes i avisens afdækning 16/12-2023, hvor man direkte kan læse at udvalgsformandens nej til at stemme imod sin egen forvaltning beror sig på jeres oplyste 411 husstande?

Hvor har i det tal fra på 411 husstande?

I har simpelthen bragt falske oplysninger og historier til skade for undertegnede og undertegnedes virksomhed og økonomiske grundlag, og det accepterer selvfølgelig ikke.

Der er samlet 432 husstande i alt i de 4 store lokalplaner herude (de 5 lokalplaner 335 – 102 boliger, 506 - 149 boliger, 557 – 88 boliger & 704 -+ 93 boliger), og af dem er 83 stk. ubebyggede, ejet af undertegnede, [Ejer A] og [Bynavn 1] kommune

Så hvordan kan I komme frem til 411 husstande imod?

Det er ligeledes faktuelt nemt, at gennemgår man de indsendte Høringssvar så er der ” kun” 12 høringssvar.

Det er jo på ingen måder massivt som Amtsavisen fremfører i sine overskrifter.

Og ser vi på indsigelserne, at vi selv har indsendt 2 af dem, og 1 går på en bypark, og 4 på trafikale forhold på bl.a. Gl.

Gimmingvej, så er der reelt og faktuelt ikke mange høringssvar der berører selv udstykningsområdet og udformningen af lokalplansforslagets udstykning.

Og Igen er alle høringssvar faglig og sagligt redegjort for af forvaltningen, og hvoraf der er indrømmet flere ændringer.

Og ser vi på underskriftindsamlinger så har grundejere i lokalplan 557 og 704, samlet indhentet 217 underskrifter, men det giver faktuelt kun 105 stk. husstande,

Og det er kun faktuelt kun 1 klage med få bekymringspunkter, som alle er besvaret faglig og Korrekt af forvaltningen.

Af de 217 underskrifter der kan ligeledes faktuelt se, at der er flere der har underskrevet 3, 4 og 5 gange, bl.a. med deres firmaer, holdingselskaber o.s.v.

så der kan stilles tydeligvis og faktuel tvivl om antallet af om det korrekte tal underskrifter.

(Vedhæftet kort) Og i de 217 underskrifter indgår 26 underskrifter fra bekymrede borgere i [Bynavn 3], hvoraf det går på [Bynavn 4] og trafik igennem [Bynavn 3] som slet ikke er en del af lokalplanområdet!

Det kræver rent faktisk ikke det store journalistiske arbejde at konstatere for det fremgår af udvalgets dagsorden og nu referat med tilhørende bilag.

[Der er i mailen indsat en række artikler og øvrige bilag, Pressenævnet ]

Jeg ser frem til at I sikre et tilpas og tilfredsstillende dementi på de urigtige og udokumenterede oplysninger, som har været til meget stor økonomisk skade.

Jeg og min advokat står naturligvis til rådighed.

Jeg forbeholder mig retten til yderligere tiltag.

Med venlig hilsen [Klager]”

Den 18. december 2023 sendte Randers Amtsavis følgende mail til [Klager]

”Kære [Klager]

Tak for din mail fremsendt lørdag.

Siden modtagelsen af din mail har vi endnu en gang efterprøvet de oplysninger, som vi videregiver i de artikler, hvis indhold du klager over.

Vi finder ikke, at vi har videregivet forkerte oplysninger.

Ifølge [Bynavn 1] Kommunes høringsportal er der indkommet 14 høringssvar vedrørende lokalplanforslag 742.

Mere end 400 borgere står bag høringssvarene.

Blandt andet er der et grundigt og gennemarbejdet svar, som 217 borgere har skrevet under på.

Desuden har bestyrelsen for Grundejerforeningen [Vejnavn 1] 2 på vegne af 141 husstande fremsendt indsigelse mod lokalplanforslaget.

71 grundejere i lokalplan 355 (55 husstande) har indsendt høringssvar med bekymrings- og opmærksomhedspunkter vedrørende biltrafikken, hvis der kommer et nyt stort boligområde i [Bynavn 2].

Du skriver, at vores ”faktuelt urigtige oplysninger, kan man se påvirker udvalgsformanden og øvrige medlemmer siddende i kommunens erhvervs- og planudvalg, som alle på nær en tager disse oplysninger til indtægt”.

Oplysningerne om 411 høringssvar kommer imidlertid fra udvalgsformand [Person 7] selv.

Han kender altså tallet 411 allerede, inden han giver det til os.

Han fortæller efterfølgende, at han nævner tallet 411 i artiklen efter at have set på høringssvarene i kommunens høringsportal.

Du skriver også, at vi ”laver vores egen konklusion … beskriver det som massive protester, klager er væltet ind imod lokalplanen”.

Fakta er, at der er kommet væsentligt flere høringssvar til dette lokalplanforslag end til andre lokalplanforslag for boligområder i [Bynavn 1] Kommune, der har været i offentlig høring i den senere tid - både når det gælder antallet af høringssvar, og når det handler om, hvor mange der har skrevet under på de enkelte høringssvar.

Vi følger byggeri og byudvikling i [Bynavn 1] med største interesse og kan spore en lige så stor interesse blandt vores læsere.

Skulle du blive bekendt med ny udvikling i din egen eller andre sager om byggeri og byudvikling, hører vi meget gerne fra dig.

Med venlig hilsen [Chefredaktør]”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med kommunen efter omtalen i Randers Amtsavis.

Det fremgår, at han den 29. december 2023 sendte følgende mail til planchef, [Person 3], [Bynavn 1] Kommune.

”Kære [Person 3]

Som du sikkert ved, så har jeg indgivet en klage til Amtsavisen og Presseankenævnet vedr.

Amtsavisens dækning af min lokalplan, hvor Amtsavisen har bragt urigtige oplysninger om massive, og storm af protester og 411 husstande der er imod lokalplanen.

I den forbindelse har Amtsavisen givet høringssvar til presseankenævnet, hvori du er nævnt og at du i den forbindelse har lavet en fintælling, og at det ser ud til at du har givet Amtsavisen nogle oplysninger om tal?

Er det korrekt?

Og hvordan er man kommet frem til disse oplysninger, som nævnt i Amtsavisens høringssvar?

I såfald ja, så må jeg bede om sagsindsigt i den korrespondance med Amtsavisen der har været, før udvalgsmødet og efterfølgende frem til dags dato på denne sag.

Oplysningerne skal bruges til presseankenævnets sagen imod Amtsavisen.

[Der er i mailen indsat følgende tekst med gul markering fra Randers Amtsavis’ svar i forbindelse med klagesagen, Pressenævne t]

”Tallet 411 husstande er optalt og oplyst Randers Amtsavis af formand for byrådets erhvervs- og planudvalg [Person 7] forud for udvalgspolitikernes behandling af sagen om lokalplan 742.

Efter [Klager]s klage har [Person 7] over for avisen bekræftet sin optælling og oplysning.

Desuden har planchef [Person 3], [Bynavn 1] Kommune, gennemført en fintælling af høringssvar i sagen.

Fintællingen omfatter et høringssvar med 217 underskrifter, et høringssvar på vegne af 17 husstande, et høringssvar med 78 underskrifter og et høringssvar indsendt af en grundejerforenings bestyrelse på vegne af 141 husstande.

”

Med venlig hilsen [Klager]”

Den 9. januar 2024 besvarede [Person 3] mailen.

Af svaret fremgår

”Kære [Klager].

Du har nedenfor anmodet om indsigt i ”den korrespondance med Amtsavisen der har været, før udvalgsmødet og efterfølgende frem til dags dato på denne sag.

”

Der gives aktindsigt efter forvaltningsloven, og vedhæftes henvendelse fra Amtsavisen med forvaltningens svar til Amtsavisen.

Venlig hilsen [Person 13]”

Vedlagt svaret er den korrespondance, kommunen havde med avisen.

Af denne fremgår, at avisen den 18. december 2023 sendte følgende mail til planchef [Person 3]

”Hej [Person 3]

Jeg håber du har tid til at hjælpe mig med et konkret spørgsmål.

I forbindelse med lokalplan 742 er tallet 411 høringssvar nævnt flere gange.

Er det korrekt opfattet, at tallet er en optælling af navne, der har skrevet under på de svar, der er indsendt i forbindelse med høringen af lokalplanen?

Og er tallet 411 korrekt?

”

Den 18. december 2023 besvarede [Person 3] mailen fra avisen

”Der er tre høringssvar til forslag til Lokalplan 742, [Vejnavn 1], som indeholder underskrifter

• Høringssvar 4 – 217 underskrifter

• Høringssvar 5 – på vegne af 17 husstande

• Høringssvar 9 – i alt 78 underskrifter, (underskrifterne er (indsamlet og) fremsendt til forvaltningen første gang d. 6. juni 2023, altså ca. 2 måneder før offentliggørelsen af dagsordenen for udvalgets behandling af forslaget)

Derudover

• høringssvar 7 – fremsendt af en grundejerforenings bestyrelse på vegne af 141 husstande

• høringssvar 1 – henviser til de 217 underskrifter, som høringssvar 4 indeholder, da flere af deres medlemmer er underskrivere der

SÅ hvad det præcise tal er måske ikke helt let at svare på-

Venlig hilsen [Person 3]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. december 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og berigtigelse

[Klager] har anført, at Randers Amtsavis har bragt ukorrekt information og udokumenterede oplysninger, og at mediet har afvist at bringe et dementi.

[Klager] har videre anført, at artiklerne skal ses i helhed og i en sammenhæng, da de er med til at bygge en historie op.

Han har endvidere understreget, at det særligt er forsideomtalerne og artiklerne, der blev bragt den 12. og 16. december 2023, der indeholder faktuelle fejl, og at overskrifterne, udover at være bragt i avisen, også har været bragt på Facebook og er blevet vist på Randers Amtsavis’ lysavis ved [Bynavn 1] Bro, hvor der dagligt passerer 39.600 køretøjer.

De ukorrekte oplysninger blev bragt kort før der skulle træffes en afgørende beslutning, og de ukorrekte oplysninger har således skadet [Klager] og hans virksomheds omdømme og økonomiske situation.

[Klager] har herefter anført, at oplysningen i artiklerne om, at 411 husstande skulle have indgivet høringssvar ikke er korrekt.

Han har samtidig understreget, at 411 husstande ikke er det samme som 411 borgere eller 411 underskrifter.

Uanset, om det er Randers Amtsavis eller udvalgsformanden, der har oplyst, at der var tale om 411 husstande, har avisen ikke faktatjekket disse oplysninger.

Herudover har avisen i forbindelse med klagesagen anført, at der er indkommet 14 høringssvar, og [Klager] har hertil anført, at der faktuelt kun er indkommet 12 høringssvar, hvilket fremgår af sagsindstillingen til Erhvervs- og Planudvalget.

Herudover kommer to af høringssvarene fra [Klager]s samarbejdspartnere, hvorefter der reelt kun er tale om 10 høringssvar fra borgere.

[Klager] har henvist til information om dette på kommunens hjemmeside.

[Klager] har videre anført, at det betyder, at der er kommet 12 klager, og altså ikke ”mindst 411” klager, som anført af avisen.

Ikke engang, hvis man lagde alle underskrifterne sammen, ville man komme op på tallet 411, hverken husstande eller klager, hvilket bekræfter, at avisen har bragt ukorrekte og udokumenterede oplysninger.

Avisen har endvidere ikke taget højde for, hvad indholdet i de to underskriftindsamlinger berører, da der er forskel på, hvad der klages over.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at de af avisen omtalte 71 underskrifter i lokalplansområdet går på bekymringer om trafikale forhold uden for lokalplanområdet, og at de derved er meget forskellige fra de indsamlede 217 underskrifter fra [Bynavn 3] og lokalplanområderne 557 og 704.

Avisen har også henvist til en klage, indsendt af en bestyrelse på seks personer, der repræsenterer 141 husstande.

Dette er således heller ikke 141 protester mod lokalplanen, hverken som husstande eller underskrifter imod.

[Klager] har videre anført, at der således var indsendt 12 høringssvar og ikke 411, som omtalt i avisen.

Det bekræftes endvidere af kommunen, at høringssvar nr. 9 med underskrifter fra 78 personer var indsendt måneder, før lokalplansforslaget overhovedet var offentligt kendt.

Det er også værd at notere sig, at dette høringssvar ikke gik på selve udstykningen, men omhandlede trafikale forhold og problemstillinger uden for lokalplansområdet ned mod landsbyen [Bynavn 3].

Tilbage er således 217 underskrifter fra 105 husstande, hvoraf de 17 husstande i [Bynavn 3] (svarende til 26 personer) i høringssvar nr. 5 indgår.

Uanset, hvordan man opgør klagerne, kommer man således aldrig frem til tallet 411, uanset om det er underskrifter, antal borgere eller husstande.

Og da avisen har skrevet, at der var tale om 411 husstande, har den bragt ukorrekt information.

Chefredaktørens bemærkninger om, at [Klager]s plan har ekstraordinært mange klager, er således ikke korrekt, idet der kun ligger 12 klager, hvilket hverken er ekstraordinært eller usædvanligt.

[Klager] har henvist til den korrespondance, han havde med mediet den 10. oktober 2023.

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling i afsnittet ” Korrespondance mellem parterne ” , Pressenævnet ]

[Klager] har endvidere henvist til den korrespondance, han havde med kommunen den 29. december 2023 om opgørelsen af antallet, og den korrespondance mellem avisen og kommunen herom, som han har fået aktindsigt i.

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling under afsnittet ” øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ].

[Klager] har bemærket, at avisen først spurgte ind til tallene for at få disse verificeret efter offentliggørelsen af artiklerne, og efter klagen var indgivet til Pressenævnet.

Om sig selv har [Klager] oplyst, at han er selvstændig erhvervsdrivende og tidligere topprofessionel fodboldspiller, og at han således er en kendt person, hvilket skærper kravet til, at avisen viderebringer korrekte oplysninger, som er tilstrækkelig faktatjekkede.

Han sidder endvidere i byrådet og er valgt for lokallisten [Parti X], og er en del af oppositionen i forhold til kommunens største anlægsinvestering i en bro.

[Klager] har herudover bemærket, at avisen ikke kan skelne mellem hans virke som erhvervsmand og politiker.

[Klager] har herefter anført, at han vil anmode Pressenævnet om at sikre, at avisen bringer et behørigt dementi.

Han har i den forbindelse videre anført, at chefredaktøren afviste at bringe et dementi med henvisning til, at det var udvalgsformanden, der havde oplyst avisen om tallene.

[Klager] har hertil anført, at det tydeligt ses, at det var journalisten, der nævnte det, og at udvalgsformanden siger, at de mange underskrifter har gjort indtryk.

Uanset, om det havde været udvalgsformandens påstand, skal avisen faktatjekke og kildeundersøge oplysningen, hvilket [Klager] har anført, at avisen ikke har gjort.

Randers Amtsavis har derimod bragt forkerte tal og beskrevet det som ”massive”, ”storm”, mv.

[Klager] har afslutningsvist henvist til de presseetiske regler og anført, at avisen har bragt ukorrekt information, at der ikke er udvist kildekritik, at avisen ikke har efterprøvet oplysningerne, og at det af artiklen ikke fremgår klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

2.2 Randers Amtsavis’ synspunkter

Korrekt information og berigtigelse

Randers Amtsavis har anført, at [Klager] kontaktede avisen den 16. december 2023 og anmodede avisen om at rette oplysningen om, at 411 husstande i [Bynavn 1] Kommune har klaget over en lokalplan, der vedrører et område, hvor han ønsker at etablere og sælge byggegrunde.

Avisen afviste den 18. december 2023 at rette oplysningen, idet avisen ikke fandt, at de viderebragte oplysninger var forkerte.

Randers Amtsavis har i den forbindelse videre anført, at der ifølge [Bynavn 1] Kommunes høringsportal er indkommet 14 høringssvar vedrørende lokalplansforslag 742, som er det, omtalen drejer sig om.

Blandt høringssvarene er et grundigt gennemarbejdet svar, som 217 borgere har skrevet under på.

Desuden har bestyrelsen for grundejerforeningen [Vejnavn 1] 2 på vegne af 141 husstande fremsendt indsigelser mod lokalplansforslaget.

71 grundejere i lokalplan 355 har indsendt høringssvar med bekymrings- og opmærksomhedspunkter vedrørende biltrafikken, hvis der kommer et nyt stort boligområde i bydelen [Bynavn 2].

Tallet 411 husstande er optalt og oplyst til avisen af formanden for byrådets erhvervs- og planudvalg, [Person 7], forud for udvalgspolitikernes behandling af sagen om lokalplan 742.

Denne oplysning er på ny bekræftet af [Person 7] over for avisen i forbindelse med klagen fra [Klager].

Herudover har planchef i [Bynavn 1] Kommune, [Person 3], gennemført en fintælling af høringssvarene i sagen.

Fintællingen omfatter et høringssvar med 217 underskrifter, et høringssvar på vegne af 17 husstande, et høringssvar med 78 underskrifter og et høringssvar indsendt af en grundejerforenings bestyrelse på vegne af 141 husstande.

Randers Amtsavis har videre anført, at det på baggrund af oplysningerne fra [Person 7], høringsportalen og [Person 3] er indgivet mindst 411 klager over lokalplan 742, og avisen har således ikke bragt ukorrekt information.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Astrid Søndberg og John Meinert Jacobsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over over-¬trædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til¬Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Massemediets¬afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Presse-¬nævnet.

¬Forsideomtalen ”Naboer føler sig ført bag lyset af byrådsmedlem om nyt boligområde” og artiklen ”Vrede naboer føler sig ført bag lyset af [Klager]s rolle i ny lokalplan: Jeg er investeringsmand først og siden byrådspolitiker, blev bragt den 3. september 2023.

[Klager] havde den 10. oktober 2023 en korrespondance med Randers Amtsavis.

Pressenævnet har imidlertid ikke opfattet denne som en klage over forsideomtalen og artiklerne bragt den 3. september 2023.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. december 2023, hvilket således er mere end 12 uger efter artiklerne blev bragt.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering omfatte samtlige artikler.

Under hensyn til, at [Klager] i forsideomtalen og artiklen, der blev bragt den 3. september 2023, var genstand for omtale om samme emne som i de øvrige påklagede artikler, og at han herefter havde korrespondance med avisen i den mellemliggende periode, frem til den næste artikel blev bragt, finder Pressenævnet grundlag for at foretage en helhedsvurdering, som omfatter alle de fire forsideomtaler og artikler, [Klager] har klaget over.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes ind-¬hold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således me-¬diet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Pressenævnet bemærker videre, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om et genmæle, som mediet har afvist at bringe, da klager ikke i forbindelse med klagen til nævnet har fremsendt et konkret forslag til genmæle.

God presseskik

Korrekt information og berigtigelse

[Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis har bragt ukorrekt information om antallet af klager og omfanget af modstanden mod hans ansøgning om udstykning af byggegrunde, og at det har haft betydning for den beslutning, som kommunen skulle træffe, samt at avisen har afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, og at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

6 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Randers Amtsavis bragte i perioden fra den 3. september 2023 til den 16. december 2023 fire forsideomtaler og artikler, der omtalte forholdene omkring ændring af lokalplanen i et område, hvor blandt andre [Klager] som grundejer ønskede at udstykke og sælge byggegrunde.

Af artiklen ”Vrede naboer føler sig ført bag lyset af [Klager]s rolle i ny lokalplan: Jeg er investeringsmand først og siden byrådspolitiker” , der blev bragt den 3. september 2023, fremgår blandt andet

”[Bynavn 1]/[Bynavn 3]: En lokalplan for ny udstykning med fjordudsigt har sat sindene i kog i et nybyggerkvarter øst for [Bynavn 2].

Her skal lokalplan 742 afløse lokalplan 335, hvis ellers den nye plan bliver godkendt af Erhvervs- og planudvalget i november.

Den nye lokalplan betyder, at en plan med let bebyggelse bliver afløst af en plan med mere tæt bebyggelse, hvilket får stor indflydelse på borgerne i kvarterne lige omkring.

Det drejer sig om det nederste stykke på østsiden af [Vejnavn 1], hvor den gamle lokalplan gav mulighed for i omegnen af 40 beboelsesenheder, og den nye giver det dobbelte.

Hvis den bliver vedtaget, som den ser ud nu, kommer det både til at presse udsigten fra de øvrige boliger i området, men vil også give mere trafik og en mindre grøn oplevelse af området efter borgernes perspektiv.

[…]”

Af artiklen ” Mere end 200 naboer protesterer over byrådsmedlems byggegrunde: Alligevel havde han sat dem til salg - før tilladelsen var hjemme ”, bragt den 12. oktober 2023, fremgår blandt andet

”[Bynavn 1]: For nyligt fik [Person 1] og flere af hans venner noget af en ubehagelig overraskelse.

De opdagede nemlig, at [Klager], byudvikler og byrådspolitiker for [Parti X] i [Bynavn 1] Kommune, havde sat gang i processen omkring salg af nogle nye byggegrunde på sit jordstykke ved [Vejnavn 1].

Når det var en overraskelse, skyldes det, at lokalplanen for udstykningen endnu er under behandling, og at man derfor ikke med sikkerhed kan vide, hvordan det hele ender.

Når overraskelsen var ubehagelig, skyldes det, at [Person 1] er blandt de mere end 200 borgere i området, som har gjort indsigelse mod lokalplanen, mens høringen var i gang.

[…]

”Under et reklameopslag for arrangementet i Facebook [Bynavn 1] skriver [Klager], at lokalplanen vedtages 9. november.

Da en facebookbruger i gruppen undrer sig over, hvordan han kan være sikker på det, når der er kommet indsigelser, lyder svaret fra byudvikleren

"Selvfølgelig kan vi det.

Planloven følges til punkt og prikke, og lokalplansforslaget er i fuld overensstemmelse med Kommuneplanen og uden principielt betydning.

Såfremt, der er i høringsfasen er indkommet indsigelser, der har relevans i forhold til planlov, vil de kunne blive indarbejdet i lokalplanen inden endelig vedtagelse."

[…]

Området, som der er så stor uenighed om, befinder sig på østsiden af [Vejnavn 1] i den sydlige ende.

Her er lokalplan 742, som skal afløse 335, i øjeblikket i behandling.

Den største del af området er ejet af [Selskab A], som er [Klager]s virksomhed.

Derudover ejer [Bynavn 1] Kommune og [Selskab C] også en del af lokalplansområdet.

Ikke automatisk vedtaget

Der er indkommet 14 høringer på lokalplanen.

En af dem er underskrevet af 217 personer, mens en anden har 16 medunderskrivere.

Derudover udtaler flere grundejerforeninger sig også om lokalplanen.

Amtsavisen har spurgt [Bynavn 1] Kommune, om det er korrekt, som [Klager] skriver, at lokalplanen automatisk kan forventes vedtaget, når der ikke er store spørgsmål på spil i forhold til planloven.

[…]

Til det svarer [Person 4], direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i [Bynavn 1] Kommune i et skriftligt svar

[…]

"Vi gennemfører høringer af lokalplaner for at få borgernes input til om et projekt er ønskeligt, om der er særlig hensyn der skal tages eller noget helt tredje.

Efter høringsfasen skal man i lyset af høringssvarene fra politisk hold tage stilling til, om lokalplansforslaget skal vedtages som foreslået, om der i høringsfasen er kommet hensyn på banen, der gør, at lokalplansforslaget skal ændres, eller om lokalplansforslaget helt skal droppes.

Det er ikke en juridisk proces, men en politisk proces at afgøre om et lokalplansforslag skal vedtages”.

Ikke til citat

Amtsavisen har været i telefonisk kontakt med [Klager], hvor han ikke har ønsket at svare på spørgsmål til citat.

Det vi gerne ville have haft svar på er

Hvorfor gør du klar til at sælge grundene i en ny lokalplan, før den er vedtaget?

Har kritikerne ikke ret i, at det er en undergravning af den demokratiske proces?

I et svar på nettet har du givet udtryk for, at der højst kan ske mindre administrative ændringer.

Hvordan kan du være sikker på, at andre politikere ikke ønsker at ændre eller forkaste din lokalplan på baggrund af høringssvarene?

Efterfølgende har Amtsavisen givet [Klager] mulighed for at komme med en skriftlig kommentar til [Person 1]s kritik af den manglende respekt for den demokratiske proces ud fra [Klager]s kommentar i Facebook [Bynavn 1].

[…]

Det har han ikke ønsket.