Legislator Case Law & Legislation
W20240959925 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-02977

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9599 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-02977

KEN#LOKDOK23 2024 9599 Valid

Medier får ikke kritik for at afvise sletning eller anonymisering af artikler

En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017.

Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået.

Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.

KEN#LOKDOK23 2024 9599 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at slette eller anonymisere artiklerne ”Stor handel med tung narko sender tre 14 år i fængsel” og ”Rocker fik knaldtilbud på speed - får fængsel i 14 år” , som blev bragt henholdsvis den 14. juni 2016 og den 3. juli 2017 på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Ekstra Bladet bragte den 14. juni 2016 artiklen ”Stor handel med tung narko sender tre 14 år i fængsel” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Fem personer har tirsdag fået dom i en stor sag om omfattende handel med narko ved Retten i Nykøbing Falster.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Tre personer er tirsdag blevet idømt hver 14 års fængsel ved Retten i Nykøbing Falster i en stor sag om omfattende handel med narko i [Bynavn A].

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om 32-årige [Klager], 29-årige [Person A] og [Person B] på 27 år.

De to førstnævnte er medlemmer af rockergrupperingen [Rockergrupperingen].

De var tiltalt for to forhold omhandlende amfetamin, hvor de blev dømt for at have solgt 20 kilo og for at have importeret yderligere 20 kilo.

Desuden er den 27-årige [Person C] idømt seks års fængsel.

Ifølge anklageskriftet var han en del af det næste led i salgskæden.

[Person D] på 28 idømmes to og et halvt år, fordi hun har ”udøvet bistand” i forretningen, lyder det.

De tre mænd, der er idømt 14 års fængsel, har valgt at anke byrettens dom til landsretten, mens de to andre ikke har besluttet sig endnu.

- Personerne er efter min vurdering dømt efter, hvad der er i overensstemmelse med retspraksis på dette område, når vi er oppe i så store mængder, siger specialanklager [Specialanklageren].

- Den helt store kerne i den her sag er handlen med amfetamin, men var også andre forhold, der involverede hash og kokain, men her var mængderne slet ikke lige så store, tilføjer specialanklageren.

Der har været 20 retsdage ved Retten i Nykøbing Falster.

Forud for dommen er der faldet dom i 15 andre relativt mindre sager i samme sagskompleks, mens andre otte sager er afgjort med bøde.

Ved domsafsigelsen var retssalen ifølge Folketidende fyldt godt op til randen, hvor især [Rockergrupperingen]-folk var mødt talstærkt op.

”

Ekstra Bladet bragte den 3. juli 2017 artiklen ”Rocker fik knaldtilbud på speed - får fængsel i 14 år” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Landsret fastholder lange straffe til to mænd i [Området] narkosag, men lemper sanktionen til en tredje”

Af artiklen fremgår følgende

”En stor portion amfetamin var alt for fristende for et medlem af rockergruppen [Rockergrupperingen].

Han havde fået et ”knaldtilbud” på godt 20 kilo amfetamin, som skulle hentes i [Bynavn B], fremgår det af en dom, som Østre Landsret forleden har afsagt.

Den 33-årige [Klager] er idømt fængsel i 14 år for det jyske tilbud og for andre narkoforhold.

I alt er han ligesom kammeraten [Person B], der er 30 år, fundet skyldig i at have håndteret 40,4 kilo amfetamin.

Også [Person B] har fået fængsel i 14 år.

I øvrigt blev de 20 kilo med færgen fra [Bynavn C] til [Bynavn D] bragt til et kolonihavehus i [Bynavn A].

Landsrettens straf svarer til det resultat, som byretten i Nykøbing Falster tidligere nåede frem til.

Dog har den tredje mand i sagen, [Person A] på 28 år, fået nedsat sin straf fra 14 til 11 år.

[Person A] havde med 24,4 kilo amfetamin at gøre, fastslår landsretten.

[Klager] er knyttet til [Rockergrupperingen]s afdeling i [Bynavn E], har han oplyst under sagen, men narkohandlen har intet med klubben at gøre, har han sagt.

I øvrigt volder det for nogle problemer at udtale klubbens navn.

Derfor siger man af og til ”Zidida” i stedet, er det kommet frem i retten, hvor anklagemyndigheden blandt andet har fremlagt rumaflytninger og sms-beskeder som beviser.

En del [Rockergrupperingen]-folk var mødt op ved domsafsigelsen i byretten i juni sidste år, rapporterede folketidende.dk dengang.

”

Den 21. november 2023 rettede [Klager] henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om sletning eller anonymisering af artiklerne.

Ekstra Bladet afviste den 12. februar 2024 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Ekstra Bladets afvisning er modtaget i Pressenævnet den 20. februar 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning og anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at slette eller anonymisere artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at artiklerne er over fem år gamle, og de omhandler hans dom på 14 års fængsel for narkohandel, som han blev idømt ved byretten i 2016, og som blev stadfæstet af landsretten i 2017.

[Klager] er ved at nærme sig en prøveløsladelse, og han er i den forbindelse gået i gang med at søge arbejde.

[Klager] har ændret sig meget, og han forsøger at komme ud på den anden side af murene og blive et aktiv i stedet for en byrde for samfundet.

Derfor er artiklerne også en stor belastning, som besværliggør hans muligheder for at lægge fortiden bag sig og starte på en frisk.

[Klager] har bemærket, at Avisen.dk har imødekommet hans anmodning om anonymisering, og at B.

T.

har valgt at imødekomme hans anmodning ved afindeksering.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Sletning og anonymisering – punkt B.

8

Ekstra Bladet har indledningsvis bemærket, at artiklerne er korte citathistorier fra Ritzau.

Af artiklerne fremgår det navnlig, at Østre Landsret har afsagt dom i nævnte sag og har stadfæstet Retten i Nykøbing Falsters dom, hvorefter blandt andet [Klager] blev idømt fængsel i 14 år for at have håndteret i alt 40,4 kilo amfetamin.

Det fremgår også, at [Klager] var medlem af rockergruppen [Rockergrupperingen], men at han under sagen har oplyst, at narkohandlen intet havde med klubben at gøre.

Af Ekstra Bladets besvarelse af [Klager]s henvendelse fremgår som begrundelse for Ekstra Bladets afvisning af sletning og anonymisering navnlig, at artiklerne handler om en dom afsagt af Østre Landsret, hvor han sammen med to andre blev idømt længerevarende fængselsstraffe i en narkosag, at der er tale om en alvorlig overtrædelse af straffeloven, som fortsat har væsentlig samfundsmæssig interesse, og at artiklerne alene er seks år gamle, hvorfor hensynet til den offentlige interesse og mediernes informationsfrihed er tungtvejende.

Det fremgår endelig, at oplysningerne tilsvarende kan søges frem i mange andre artikler, og at en eventuel sletning eller anonymisering derfor reelt ikke vil have nogen effekt.

Ekstra Bladet vurderede på denne baggrund, at [Klager]s anmodning ikke kunne imødekommes.

Efter punkt D.

1 i retningslinjer for god presseskik har personer og virksomheder ret til hindring af tilgængeligheden af følsomme eller private oplysninger/billeder offentliggjort i et medies artikler m.v., når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den omtalte person, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.

Som følsomme oplysninger anses blandet andet oplysninger om strafbare forhold.

[Klager]s anmodning om sletning, subsidiært anonymisering, skal imidlertid efter Ekstra Bladets opfattelse afvises af Pressenævnet, da nævnets restriktive betingelser efter punkt D.

1 ikke er opfyldt.

Ekstra Bladet har i det hele henvist til Ekstra Bladets begrundelse for afvisningen af 12. februar 2024 af [Klager]s anmodning samt til følgende uddybende betragtninger

Det følger af punkt D.

1’s ordlyd og forarbejder, at bestemmelsen primært er møntet på oplysninger af ældre dato, og at det ikke har været hensigten, at medierne skal slette relativt nye oplysninger og artikler m.v. Ekstra Bladets artikler blev offentliggjort den 14. juni 2016 og den 3. juli 2017 og er således af nyere dato.

Det følger af de presseetiske retningslinjer punkt D.

1, at medierne ikke er forpligtede til at slette, anonymisere eller afindeksere, hvis der er tale om oplysninger, som fortsat har offentlig interesse.

Således er medierne som udgangspunkt ikke forpligtede til at slette, anonymisere eller afindeksere, hvis klager har fået en længerevarende fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.

Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0524.

Ekstra Bladet er dermed ikke forpligtet til at imødekomme [Klager]s anmodning, idet han i 2017 blev idømt en længerevarende fængselsstraf på 14 år for alvorlig kriminalitet i form af handel med narkotika, hvilket som følge af kriminalitetens karakter og den idømte strafs længde samt tidspunktet for offentliggørelsen af artiklerne fortsat har offentlig interesse.

Den fortsatte samfundsmæssige relevans af oplysningerne understøttes af, at [Klager] fortsat afsoner den omtalte fængselsstraf.

Det følger videre af de presseetiske retningslinjer punkt D.

1, at en sletning skal være ”mulig”, det vil sige, at fjernelsen af oplysningen fra mediet i praksis skal kunne hindre tilgængeligheden af oplysningerne, hvilket ikke er tilfældet, hvis oplysningerne er kendt fra andre medier og websteder.

Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0279.

Da dommen fra Østre Landsret og i den forbindelse [Klager]s navn i vid udstrækning har været omtalt i medierne, og da flere af disse medier – som det fremgår af klagen – ligeledes har afvist [Klager]s anmodning om sletning, subsidiært anonymisering, af artiklerne, vil en sletning eller anonymisering af Ekstra Bladets artikler ikke ændre på det faktum, at oplysningerne om [Klager] og hans dom for handel med narkotika fortsat vil være tilgængelige for offentligheden.

Ekstra Bladet har afslutningsvis bemærket, at det efter punkt D.

1 som udgangspunkt er overladt til pressens redaktionelle vurdering og skøn, hvorvidt en anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering af en artikel skal imødekommes.

Det har ved tilblivelsen af de presseetiske retningslinjer vedrørende hindring af tilgængelighed været forudsat, at det som udgangspunkt er medierne selv, der administrerer spørgsmålet om, i hvilket omfang anmodninger om sletning m.v. skal imødekommes – dog således, at mediets beslutning kan indbringes for Pressenævnet.

Punkt D.

1 skal i overensstemmelse med reglens baggrund og forarbejder efter ansvarshavende chefredaktør [Chefredaktøren]s opfattelse forstås således, at Ekstra Bladet har en vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning m.v. skal imødekommes, og at Pressenævnet kun undtagelsesvist og kun i særlige tilfælde bør tilsidesætte dette redaktionelle skøn.

Sammenfattende har Ekstra Bladet således afvist, at der er grundlag for at kræve de af Ekstra Bladet offentliggjorte artikler slettet, subsidiært anonymiseret.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Danske Medier og Dansk Journalistforbund henholdsvis den 15. november 2023 og 30. oktober 2023 har vedtaget nye retningslinjer for god presseskik, som en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra DR, TV 2, Dansk Journalistforbund og Danske Medier har udarbejdet.

Pressenævnet har på nævnets hjemmeside offentliggjort retningslinjerne og henviser til de nye retningslinjer i afgørelser for så vidt angår offentliggørelser mv. fra 1. januar 2024.

Da [Klager]s anmodning om sletning og anonymisering er indgivet til mediet den 21. november 2023, behandles klagen efter punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik (2013).

God presseskik

Sletning og anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at slette eller anonymisere artiklerne.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder omtale af en straffesag og ankesag, hvor blandt andet [Klager] blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin.

Det fremgår også af omtalen, at [Klager] var medlem af rockergrupperingen [Rockergrupperingen].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i juni 2016 ved Retten i Nykøbing Falster blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 14 år for narkotikakriminalitet.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Østre Landsret ved ankedom afsagt i juli 2017 stadfæstede [Klager]s dom.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne fra 2016 og 2017 på ekstrabladet.dk med omtale af domfældelsen af [Klager] indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Ekstra Bladet har afvist anmodningen om at slette eller anonymisere artiklerne omkring syv år efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der er tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har også lagt vægt på, at [Klager] stadig afsoner sin straf, og at omtalen fortsat kan anses at have offentlig interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette eller anonymisere artiklerne.

Afgjort den 15. august 2024

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →