Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-02627

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-02627

JydskeVestkysten får ikke kritik for omtale af tidligere navn på en dømt person

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte JydskeVestkysten en straffesag, hvor en tidligere dansk generalkonsul var blevet idømt fængsel for indsmugling af narkotika.

JydskeVestkysten havde i artiklen også angivet personens tidligere navn.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde offentliggjort hans tidligere navn i artiklen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at JydskeVestkysten i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom i første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at JydskeVestkysten derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer punkt C.

6.

Nævnet lagde også vægt på, at angivelsen af personens tidligere navn, som han havde på tidspunktet for forholdene, som dommen omfatter, havde en relevant sammenhæng med omtalen af hans straffedom.

[Klager] ved advokat Snorre Andreas Kehler har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Fik 16 års fængsel for indsmugling af 700 kilo narko: Dømt er tidligere generalkonsul i [Bynavn]” , som blev bragt af JydskeVestkysten den 1. februar 2024 på jv.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har offentliggjort hans tidligere navn i artiklen samt over, at mediet har afvist hans anmodning om anonymisering.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

JydskeVestkysten bragte den 1. februar 2024 artiklen ”Fik 16 års fængsel for indsmugling af 700 kilo narko: Dømt er tidligere generalkonsul i [Bynavn]” på jv.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En mand blev for nyligt idømt 16 års fængsel for indsmugling af ketamin, men byretten valgte at afskære avisen fra at dele hans navn, på trods af at han tidligere har haft en særligt betroet stilling.

Den beslutning har landsretten nu meldt sig uenig i.

”

Af artiklen fremgår følgende

”20 blå tønder på et lager tilhørende en sønderjysk transportvirksomhed viste sig at have et indhold, der skulle sætte gang i en alvorlig sag ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

I tønderne fandt politiet intet mindre end 500 kilo af stoffet ketamin, og godt et år senere blev 60-årige [Klager] (tidligere [Tidligere navn]) dømt for at have foranlediget indsmugling og transport af samlet 700 kilo ketamin til Danmark.

Dommen faldt den 7. november sidste år, da en 33-årig mand i samme anledning blev frifundet efter 473 dages varetægtsfængsling.

Ved domsafsigelsen bad forsvareren retten om at nedlægge et navneforbud frem til ankesagen for at beskytte [Klager] imod unødvendig krænkelse.

Avisens journalist protesterede på stedet, men byretten valgte at imødekomme advokatens ønske.

Landsretten ophæver navneforbud

Kort tid efter dommen kærede JydskeVestkysten beslutningen til Vestre Landsret, som nu har givet avisen medhold og ophævet navneforbuddet.

Avisens argumenter gik blandt andet på, at sagen er af særligt grov karakter og har stor offentlig interesse, samt at den tiltalte tidligere har haft en for offentligheden særligt betroet stilling, hvilket ifølge retsplejeloven taler imod et navneforbud.

Derudover har den tiltalte ifølge anklageskriftet benyttet sig af sin virksomhed til indsmuglingerne, og dette har avisen ikke kunnet skrive i tidligere artikler, da et navneforbud også dækker over en persons stilling.

Til det svarede [Klager]s advokat, at sagen ikke var af særlig interesse for offentligheden eller af så alvorlig karakter, at hensynet til pressens adgang til at bringe tiltaltes navn burde veje tungere end hensynet til den tiltaltes personlige forhold.

Men det var landsretten altså ikke enig i.

- Det fremgår af sagens oplysninger, at tiltalte tidligere har indtaget blandt andet en stilling som generalkonsul for Danmark i [Bynavn], der i forhold til offentligheden må anses for særlig betroet.

Forholdene, som tiltalen omfatter, er ikke begået i forbindelse med dette hverv eller stillingen, men er af en betydelig grovhed.

Efter sagens karakter og navnlig forholdenes grovhed, og den omstændighed, at sagen ikke længere befinder sig på et indledende stadium, finder landsretten efter en konkret afvejning, at hensynet til tiltalte må vige for de samfundsmæssige hensyn, lyder det i begrundelsen.

Dermed kan avisen nu oplyse, at den dømte er tidligere dansk generalkonsul i [Bynavn] og leder af Eksportrådet i [Føderationen], ligesom han efterfølgende har ejet flere danske virksomheder.

Indført gennem danske virksomheder

Avisen har fået aktindsigt i sagens anklageskrift, og heraf fremgår det, at forbrydelserne er sket gennem en tysk virksomhed og to danske virksomheder - herunder en af [Klager]s virksomheder og en sønderjysk transportvirksomhed, hvorigennem ketaminen er indført.

Syd- og Sønderjyllands Politi har tidligere oplyst, at transportvirksomheden ikke er sigtet eller tiltalt i sagen.

Den 33-årige, som blev frifundet, var tidligere ansat på stedet.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Hvad er en generalkonsul?

” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”En generalkonsul er en nations repræsentant i et fremmed land og leder af et generalkonsulat.

Blandt typiske konsulære opgaver er at assistere og beskytte pågældende nations borgere i det pågældende fremmede land.

”

Den 9. februar 2024 rettede [Klager] henvendelse til JydskeVestkysten med anmodning om anonymisering af artiklen.

JydskeVestkysten afviste den 9. februar 2024 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over JydskeVestkystens afvisning er modtaget i Pressenævnet den 19. februar 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retsreportage

[Klager] har anført, at JydskeVestkysten har offentliggjort hans tidligere navn [Tidligere navn] i artiklen.

Det er [Klager]s opfattelse, at det er helt unødvendigt for formålet med artiklen at nævne hans navn forud for navneændringen.

JydskeVestkysten har – også uden at nævne [Klager]s tidligere navn – fuld adgang til at beskrive straffesagens faktum, herunder også [Klager]s tidligere erhvervsaktiviteter.

Der er derfor ingen almen offentlig interesse i at nævne [Klager]s tidligere navn.

Anonymisering – punkt D.

1

[Klager] har anført, at JydskeVestkysten har afvist hans anmodning om at anonymisere hans tidligere navn [Tidligere navn] i artiklen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at det måtte være tilstrækkeligt blot at nævne hans nuværende navn i artiklen.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

Retsreportage

JydskeVestkysten har bestridt at have handlet i strid med god presseskik.

I den forbindelse har JydskeVestkysten henvist til, at vi i Danmark har offentlighed i retsplejen, og at der i dette tilfælde er tale om en særligt grov sag, der ved byretten er endt ud i 16 års fængsel.

I JFM (tidligere Jysk Fynske Medier) skriver medierne som udgangspunkt altid navne på dømte i sager, der ender ud i mindst et års ubetinget fængsel, men det gjorde JydskeVestkysten naturligvis ikke i første omgang i dette tilfælde, da der blev nedlagt navneforbud efter byrettens dom.

Dette navneforbud valgte JydskeVestkysten at kære til landsretten, da JydskeVestkysten mente, at [Klager] har indtaget en særligt betroet rolle, og at hans navn dermed er af almen offentlig interesse.

JydskeVestkysten har henvist til retsplejelovens § 31, stk. 3

”Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning.

Det taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, såfremt sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet.

”

Dette fik JydskeVestkysten medhold i ved Vestre Landsret, som ligeledes vurderede, at der var tale om en særligt grov forbrydelse, og at [Klager] havde indtaget en særligt betroet stilling, hvorfor navneforbuddet blev ophævet.

Herefter blev en artikel publiceret i JFMs udgivelser, hvor [Klager]s navn og tidligere navn fremgik sammen med en begrundelse for dette.

JydskeVestkysten har henvist til JFMs egne etiske retningslinjer

”Vi nævner navn på personer, der bærer ”gyldne kæder”, selv om de ikke er domfældte, og selv om de får en dom på under et års ubetinget fængsel.

Det sker efter konsultation med chefredaktionen, inden navnene offentliggøres.

”

JydskeVestkysten har ligesom landsretten vurderet, at [Klager]s navn er af offentlig interesse, da han tidligere har fungeret som generalkonsul i [Bynavn], hvilket er en særligt betroet rolle.

Dengang [Klager] fungerede som generalkonsul, og da disse forbrydelser blev begået, havde han et andet navn, og derfor vurderede JydskeVestkysten, at det er af klar relevans at bringe dette navn.

Anonymisering – punkt D.

1

JydskeVestkysten har afvist [Klager]s anmodning om at anonymisere hans tidligere navn [Tidligere navn] i artiklen.

I den forbindelse har JydskeVestkysten henvist til, at offentliggørelsen af [Klager]s navn på tidspunktet for forbrydelsen ikke var i strid med de presseetiske retningslinjer, men derimod levede op til reglernes punkt A.

1 om, at medierne skal bringe korrekt information.

Det gælder særligt i sager af stor offentlig og principiel interesse som denne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Astrid Søndberg og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Retsreportage

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har offentliggjort hans tidligere navn [Tidligere navn] i artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i december 2023 ved Retten i Sønderborg blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 16 år for at have foranlediget indsmugling og transport til Danmark af samlet ca. 700 kilo ketamin.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] ankede dommen, som fortsat verserer ved Vestre Landsret.

Nævnet lægger herudover til grund, at [Klager] tidligere har indtaget stillingen som generalkonsul for Danmark i [Bynavn] og leder af Eksportrådet i [Føderationen], og at han på dette tidspunkt og på tidspunktet for forholdene, som dommen omfatter, havde navnet [Tidligere navn].

JydskeVestkysten er en del af mediekoncernen JFM, som har fastsat etiske retningslinjer for egne medier.

De etiske retningslinjer er gjort tilgængelige for JydskeVestkystens læsere på mediets hjemmeside.

Pressenævnet finder, at offentliggørelsen af [Klager]s tidligere navn [Tidligere navn] i forbindelse med omtalen af hans straffedom ikke kan anses for en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at JydskeVestkysten i den konkrete sag har fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom i første instans, som er tilfældet i den omtalte straffesag.

JydskeVestkysten har derved i den konkrete omtale fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer punkt C.

6.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at angivelsen af [Klager]s tidligere navn, som han havde på tidspunktet for forholdene, som dommen omfatter, har en relevant sammenhæng med omtalen af hans straffedom, og at angivelsen af det tidligere navn i den konkrete sammenhæng ligger inden for rammerne af redaktørens redigeringsret.

Nævnet har også lagt vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde.

Nævnet bemærker, at det fremgår af artiklen, at [Klager] ankede dommen, og at dommen fortsat verserer.

På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af JydskeVestkysten for at nævne [Klager]s tidligere navn.

Anonymisering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har afvist hans anmodning om at anonymisere hans tidligere navn [Tidligere navn] i artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] blev idømt fængsel for indsmugling af narkotika.

JydskeVestkysten har i artiklen også angivet [Klager]s tidligere navn [Tidligere navn] og hans tidligere stillinger som generalkonsul for Danmark i [Bynavn] og leder af Eksportrådet i [Føderationen].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i december 2023 ved Retten i Sønderborg blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 16 år for at have foranlediget indsmugling og transport til Danmark af samlet ca. 700 kilo ketamin.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] ankede dommen, som fortsat verserer ved Vestre Landsret.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2024 på jv.dk med omtale af domfældelsen af [Klager] indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at JydskeVestkysten har afvist anmodningen om at anonymisere [Klager]s tidligere navn i artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der er tale om grove forhold, straffens længde og sagens aktualitet.

Nævnet har også lagt vægt på, at [Klager] har indtaget en fremtrædende stilling i samfundet som generalkonsul, der i forhold til offentligheden må anses for særlig betroet, og at omtalen har væsentlig offentlig interesse.

Nævnet har endvidere vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter retningslinjer for god presseskik ovenfor for angivelsen af [Klager]s tidligere navn.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere JydskeVestkysten for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere artiklen.

Afgjort den 15. august 2024