Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - afvisning

J.nr. 23-24897

En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over et ministerium (indklagede).

Manden mente, at ministeriet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, race og etnisk oprindelse, fordi ministeriet ikke havde tilbudt ham ansættelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, race og etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap, race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse i en stilling hos indklagede ministerium.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han er ordblind og har en funktionsnedsættelse.

Klager søgte en stilling som elev hos indklagede.

Den 27. januar 2023 kvitterede indklagede for modtagelsen af klagers ansøgning.

Den 1. marts 2023 modtog klager en invitation til ansættelsessamtale.

Samtalen skulle finde sted den 7. marts 2023.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. marts 2023.

Vedlagt klagen var indklagedes kvitteringsbrev, indklagedes invitation til samtale samt et dokument med en afskrift, som klager har navngivet ”Samtale om afslag på stilling hos [indklagede] 2003 Mars 16 Dokument”.

Klager har på trods af flere opfordringer hertil ikke fremlagt lydoptagelsen af samtalen.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 200.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at indklagede gav ham afslag på ansættelse til stillingen som elev.

Under samtalen oplevede klager, at der blev fokuseret på klagers handicap og baggrund i stedet for klagers kvalifikationer, kompetencer og erfaringer.

Dette gjorde det vanskeligt for klager at præsentere sig selv og sine evner på en retfærdig måde.

Desuden følte klager, at der var en mangel på forståelse og tolerance for klagers ordblindhed, som påvirkede samtalen negativt.

Den behandling, klager modtog under jobsamtalen, var i strid med principperne om ligebehandling og antidiskrimination og forårsagede klager unødig stress og ubehag.

Klager vil gerne modtage en undskyldning og eventuelt mulighed for at deltage i en ny jobsamtale, hvor klagers kvalifikationer og evner bliver retfærdigt vurderet.

Til samtalen blev det nævnt, at klagers motivation for at søge kontorelevstillingen var utilstrækkelig, og at klager havde urealistiske forventninger til stillingen.

Klager ønsker at understrege, at klagers passion og interesse for at arbejde i indklagede ministerium er reel og velbegrundet.

Klager arbejdede hårdt for at forberede sig til stillingen og troede, at klager havde formidlet dette under samtalen.

Derudover blev det nævnt, at en anden kandidat, der måske ikke talte godt dansk, blev ansat på grund af sin kulturelle baggrund og kemi med teamet.

Mens klager forstår vigtigheden af at have en alsidig medarbejderstab, bør ansættelsesbeslutninger træffes på baggrund af kvalifikationer og egnethed til stillingen snarere end personlige forbindelser og subjektive faktorer.

Endvidere blev det af indklagede antydet, at klager havde givet en negativ omtale af [By] Kommune under samtalen.

Selvom klager forstår vigtigheden af at fokusere på sine egne kvalifikationer og kompetencer under en jobsamtale, vil klager gerne understrege, at det ikke var hans hensigt at kritisere kommunen.

Klager vil tage denne feedback til efterretning og arbejde på at forbedre sin præsentation i fremtidige ansættelsessituationer.

Klagen er baseret på en dyb følelse af uretfærdighed og en overbevisning om, at klager blev udsat for forskelsbehandling og uretmæssig behandling under hele ansættelsesprocessen.

Klager havde forberedt sig grundigt til ansættelsesprocessen og havde brugt en betydelig mængde tid på at sætte sig ind i de opgaver og ansvarsområder, der fulgte med stillingen.

Klager følte sig sikker på, at hans kvalifikationer og erfaringer passede godt til det krævede kompetenceniveau.

Under samtalen bemærkede klager en række tegn og advarsler, der rejste bekymringer om den retfærdighed og objektivitet, som klager havde forventet i ansættelsesprocessen.

Det blev hurtigt klart for klager, at hans ansøgning og hans præstation under samtalen blev overskygget af noget, der lå uden for klagers kontrol.

Ansættelseschefen gav udtryk for, at der var ”andre faktorer” og ”stærke interesser” involveret i beslutningen om at afvise klagers ansøgning.

Dette var en klar indikation på, at klager ikke blev bedømt på sine kvalifikationer og egnethed alene, men at der var eksterne faktorer, der påvirkede resultatet af ansøgningsprocessen.

Det er afgørende at bemærke, at disse ”interesser” ikke blev afklaret eller uddybet yderligere under samtalen.

Dette efterlod klager i en tilstand af forvirring og frustration, da klager ikke vidste, hvilke kræfter der arbejdede imod ham, og hvad deres motiver var.

Denne manglende åbenhed og gennemsigtighed var dybt problematisk og skabte en følelse af uretfærdighed og usikkerhed om hele ansættelsesprocessen.

En anden central bekymring, der opstod under samtalen, var spørgsmålet om klagers etniske oprindelse og klagers handicap.

Ansættelseschefen rejste gentagne gange spørgsmål om klagers etniske oprindelse og klagers erfaring som person med handicap.

Dette var problematisk på flere niveauer.

For det første blev klagers kvalifikationer og egnethed til stillingen ikke vurderet på deres egne meritter, men derimod på grundlag af klagers etnicitet og handicap.

Klager havde forventet, at klagers kvalifikationer ville være i centrum for vurderingen, og at klagers etniske oprindelse og handicap ikke ville spille en rolle i beslutningen om klagers ansættelse.

For det andet blev klager stillet over for dybt personlige og følsomme spørgsmål om klagers etnicitet og handicap, som klager ikke følte var relevante for stillingen som kontorelev.

Disse spørgsmål var ikke blot grænseoverskridende, men de skabte også en følelse af, at klager blev behandlet anderledes på grund af klagers personlige karakteristika.

Klager havde forventet, at samtalen ville fokusere på klagers færdigheder, erfaringer og kompetence, ikke hans personlige karakteristika.

Under hele samtalen følte klager, at der manglede objektivitet og transparens i vurderingen af klagers ansøgning og klagers præstation.

Ansættelseschefen forsøgte at retfærdiggøre for deres beslutning ved at påpege mindre detaljer og manglende eksempler i klagers ansøgning og under samtalen.

Dette virkede som en undskyldning for at skjule de egentlige årsager bag klagers afvisning.

Klager blev ikke præsenteret for klare og specifikke grunde til afvisningen af klagers ansøgning.

Dette efterlod klager i en tilstand af forvirring og frustration, da klager ikke vidste, hvilke områder han skulle forbedre, og hvordan klager skulle forstå beslutningen om afvisningen.

Klager havde forventet, at beslutningen om klagers ansættelse ville være baseret på klare og objektive kriterier, som klager kunne forstå og arbejde hen imod.

Klagers handicap og funktionsnedsættelse blev også brugt som en undskyldning for at diskriminere ham.

Ansættelseschefen rejste gentagne gange bekymringer om klagers motivation og evne til at levere konkrete eksempler under samtalen, på trods af at klagers kvalifikationer og erfaringer var åbenlyse.

Dette er en klar indikation på, at klager blev vurderet på grundlag af noget, som klager ikke har kontrol over, i stedet for klagers kompetencer og potentiale.

Under samtalen blev spørgsmålet om fortrinsret også berørt.

Ansættelseschefen forklarede, at klager ville have været indkaldt til samtale på grundlag af fortrinsret, men dette betød ikke nødvendigvis, at klager ville blive ansat.

Dette efterlod klager med indtrykket af, at klagers ret til fortrinsstilling blev behandlet som en formalitet snarere end en reel mulighed for beskæftigelse.

Samlet set oplevede klager en stærk følelse af ensomhed og ubehag under samtalen.

Klager følte, at klagers kvalifikationer og egnethed blev betvivlet og beskrevet på en urimelig måde.

Dette efterlod klager med en følelse af frustration og hjælpeløshed, da klager følte, at klager blev bedt om at forsvare sig selv på grundlag af faktorer, der burde have været irrelevante for beslutningen om klagers ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap og/eller race og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap og/eller race og etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap og/eller race og etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap og/eller med en bestemt race og etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der er ikke tvivl om, at klager har oplevet sig udsat for forskelsbehandling.

Klager har på trods af flere opfordringer hertil ikke fremlagt lydoptagelsen af den telefonsamtale, hvor klager modtog mundtligt afslag.

For nævnet foreligger der således alene skriftlige oplysninger fra klager om dennes oplevelse af ansættelsesforløbet.

På denne baggrund har klager ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, race eller etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde