Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 23-41146

En kvinde (klager), der har PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede 1) og en erhvervsdrivende fond (indklagede 2).

Kvinden mente, at kommunen og fonden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, religion, tro, race og etnisk oprindelse i forbindelse med sagsbehandlingen af hendes sag.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, religion, tro, race eller etnisk oprindelse.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap, religion, tro, race og etnisk oprindelse i forbindelse med den indklagede kommunes jobcenters (indklagede 1) og den indklagede erhvervsdrivende fonds (indklagede 2) sagsbehandling af klagers sag.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

De indklagede handlede ikke i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med sagsbehandlingen af klagers sag.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har PTSD.

Af lægeerklæring af 25. juli 2017 fremgår blandt andet

”Pt er ramt af post traumatisk stress som pt fortsat har behov for at følges ved psykolog for”

Den 1. februar 2021 havde klager og sagsbehandler A fra indklagede 1 en telefonsamtale.

På baggrund af telefonsamtalen bevilgede indklagede 1 klager en mentor.

Mentoren skulle støtte klager i forbindelse med klagers kandidateksamen.

Derudover skulle mentoren støtte klager i forhold til struktur og økonomi, herunder når klager skulle søge ydelser fra indklagede 1.

I juni 2021 bestod klager sin kandidateksamen.

Den 9. juli 2021 blev klager tilmeldt jobcentret i indklagede 1.

Den 14. juli 2021 forlængede indklagede 1 klagers mentorstøtte.

Mentoren skulle hjælpe klager med at søge job.

Samme dag søgte klager om optagelse på indklagede 1s akut boligliste.

Den 2. august 2021 traf indklagede 1 afgørelse om afslag på optagelse på akut boliglisten.

Af afgørelsen fremgår blandt andet

” Afgørelsens resultat

Vi må desværre meddele dig, at du ikke er optaget.

Begrundelse

Anvisningsudvalget har foretaget en helhedsvurdering af din sag.

På denne baggrund vurderes det, at du ikke har et akut, betydeligt og påtrængende boligsocialt behov.

”

Af mail af 1. oktober 2021 fra jobkonsulent B til indklagede 1s ydelsescenter fremgår blandt andet

”[Klager] har mange udfordringer og en af dem er økonomi.

Det er min vurdering, at jeg ikke kan skabe job i samarbejde med [klager], hvis hun ikke får ro på en meget udfordret økonomi.

Hun er på dimittend sats og har mange udgifter – bolig, A-kasse, studielån, medicin etc.”

Den 5. oktober 2021 var klager til samtale med en økonomisk sagsbehandler i ydelsescenteret.

Af referat fra samtalen fremgår blandt andet

”Borger blev henvist fra sagsbehandler i dagpengeteamet i Jobcentret til at få hjælp til ans.

om enkeltydelse og afklaring af borgers behov for økonomisk støtte.

…

Borger oplyser, at hun har prøvet at søge om noget lign.

før i den anden kommune uden resultat.

Borger oplyser, at hun kender godt til reglerne ellers og at ut.

ikke oplyser hende om noget nyt på nær mulighed for at søge om §34 støtte.

Borger mener, at det hele er spild af hendes tid.

Ut.

oplyser, at ut.

ikke kan behandle sagen på stedet og kan hverken give borger bevilling eller afslag, hvilket sagsbehandler i JC tidligere brevet oplyst om.

Borger oplyser, at hun er blevet oplyst af hendes sagsbehandler i JC om at hun vil få det konkret at vide i dag.

Borger vil gerne have det meget konkret, da hun ellers ikke vil bruge kræfter på at søge om det og at hun ikke

kan tåle at få afslag og at opleve nederlag igen.

”

Den 6. oktober 2021 indkaldte sagsbehandler B klager til et møde den 13. oktober 2021 om et job- og uddannelsesformidlingsforløb i indklagede 2, som indklagede 1 havde bevilget til klager.

Formålet med forløbet var, at klager i samarbejde med en beskæftigelsesfaglig konsulent skulle finde vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Konsulenten skulle blandt andet samarbejde med klager om virksomhedspraktik, løntilskud, træning i jobsamtaler, jobsøgning, CV og ansøgning.

Mødet blev efterfølgende rykket til den 14. oktober 2021, fordi klagers mentor ikke kunne deltage i mødet den 13. oktober 2021.

Den 13. oktober 2021 sendte klager en klage over sagsbehandler B og indklagede 1 til indklagede 1.

Af klagen fremgår blandt andet

” Hvad udløste at jeg måtte til tasterne.

Jeg finder det absolut grotesk at ordet ”medicin” bliver nævnt i min samtale med [sagsbehandler B] d. 6. okt. 2021 kl.

13.03.

Og mener det går imod alt hvad jeg netop er blevet lovet i den dialog jeg har forsøgt at etablerer hvor forventningsafstemning har været det primære formål.

…

Meget kort sagt

1 år: hvor jeg har søgt om overlevelse af basale behov til at kunne opretholde og vedligeholde et studie og sidenhen job/jobsøgning.

dvs. mad på bordet og evt hjælp til en

tryg bolig.

Jeg har levet op til alt hvad jeg har sagt og mere til.

Status : 0 kr. har jeg modtaget.

0 hjælp til at nå mine karrieremål 0 målrettet feedback på mine jobansøgninger 0 hjælp til tryg bolig kun afslag.

…

Kommunens håndtering (lige nu personificeret gennem [sagsbehandler B]) og undergravelse samt sygeliggørelse af min person, er i min model af verden under al kritik og jeg beklager hvis jeg “ikke kender min plads som fattig adoptant og i bunden af hierarkiet, siden jeg ikke kan forsørge mig selv”, men jeg oplever at alt hvad jeg har forstået ved vores dialog og som jeg også får 2end opinion af min mentor, bliver direkte undergravet da

Mødet blev afholdt den 14. oktober 2021.

Af referat fra mødet fremgår blandt andet

”Mødet er første rammesættende i forhold til det fremtidige samarbejde med [indklagede 2].

[Klager] har i forvejen fremsendt 13 siders "oplæg" og det vender vi og taler om forudsætninger i samarbejdet.

Både [konsulent C] og [sagsbehandler B] oplyser, at der ikke er garantier for at vi IKKE træder ved siden af i det fremtidige forløb - vi anerkende [klagers] oplevelse og tidligere erfaring.

Vi vil dog bestræbe os alle på, at få et konstruktivt samarbejde, som skaber fremdrift.

Det er aftalt at [sagsbehandler B] følger op med Ydelse omkring det økonomiske - og at [konsulent C] og [klager] på første møde taler om boligsituationen – [sagsbehandler B] hjælper til, når behovet er der.

Der vil fra møde til møde blive truffet en aftale om deltagelse af [klagers mentor] - og om evt.

inddragelse af andre muligheder.

Der vil også på hvert møde blive lagt en ramme for, hvad mødet skal indeholde, så vi sikrer bedst muligt at der er fremdrift i forhold til [klagers] ønsker og forventninger.

”

Ved indklagede 1s afgørelser af 4. og 5. november 2021 fik klager afslag på hjælp til høje boligudgifter og tilskud til medicin.

Begrundelserne var, at klagers indtægt var for høj til, at hun var berettiget til støtte.

Den 10. november 2021 sendte klager en mail til sagsbehandler B fra indklagede 1 og konsulent C fra indklagede 2.

Af mailen fremgår klagers indsigelser over afgørelserne.

I mailen giver klager også udtryk for, at hun mente, at indklagede 1 dehumaniserede hende samt, at hun ikke kunne klare flere afslag.

Ved mail af samme dag svarede sagsbehandler B klager.

Af mailen fremgår blandt andet

”Jeg har nu modtaget dine afslag og de begrundelser, du har modtaget fra Ydelse

(…)

Det sidste ord er IKKE sagt i denne sag – jeg går videre med dine punkter og med dialogen.

Jeg kan kun igen understrege, at jeg ser dig, hører dig og vil gerne hjælpe.

Jeg er naturligvis også underlagt et system og mit arbejde er betinget af, hvad jeg kan opnå i det system.

Det skal understreges at jeg forsøger alle veje og alle krumspring for at hjælpe dig – MEN jeg kan ikke udstede garantier eller løfter om resultater – jeg kan kun udstede løfter om, at jeg vil hjælpe og forsøge alt for at skaffe brugbare løsninger.

”

Den 1. december 2021 indkaldte indklagede 1 klager til samtale den 16. december 2021.

Den 15. december 2021 sendte klager en klage til indklagede 1 over jobcentrets generelle håndtering af sagen.

Af klagen fremgår blandt andet

”omstillingen sagde jeg skulle skrive haster, da jeg skal til møde torsdag (idag)kl.

13 og forventer det vil være en fortsættelse af den systemvold jeg allerede har oplevet og kan dokumentere.

Derfor håber jeg på at der er nogen der kan gribe ind, da min stemme åbenbart ikke tæller i dette system på trod af jeg ikke er afh.

af jobcenteret, da jeg er i [a-kasse].

og iøverigt pt arbejder freelancerjobs, men ønskede hjælp til en tryg bolig så jeg kunne besidde en krævende fuldtidsstilling på trods af min PTSD, da jeg var rollemodel for hvordan man tager ansvar.

Klage over den generelle håndtering jeg er blevet udsat for af [indklagede 1s] jobcenter og [indklagede 2] i form af gemen forvaltningsskik udøvet som dehumaniserende proces frem re-humanisering PTSD support.

Først og fremmeste er det meget vigtigt at understrege at jeg er blevet overført af [sagsbehandler A] under protester til jobcenter regi.

Jeg har ligesom mit akademiske bagland, fordomme om at disse steder gør en mere syg end kompetent.

de har rygte for at knække folk systematisk med “torturmetoder” som permanent midlertidighed og dehumaniserende diskurser samt ignorering af klients “samarbejde” og følelsesmæssig afpresning fremfor motivation og hjerterum.

Desværre er jeg nu empirien på dette og må tilslutte mig den intellektuelle bevægelse der vil have afskaffet den form for systemVOLD!

”

Den 16. december 2021 blev der afholdt møde mellem sagsbehandler B, klager og klagers mentor.

Af sagsbehandler B´s notat fra mødet fremgår blandt andet

”Vi vender igen din sag og dit forløb, og jeg erkender, at jeg har tilgået forløbet forkert i forhold til dine forventninger.

Vi er også enige om, at det er nu du skal have ny sagsbehandler, som måske kan skabe andre og bedre løsninger.

Vi taler lidt frem og tilbage omkring mulighederne i systemet og jeg foreslår, at du får min leder: [afdelingsleder D], hvis du fortsætter i dagpengeteamet men jeg anbefaler at du overgår til sygedagpenge, hvor dine sygdomsudfordringer kan få større lydhørhed (og dermed måske løsningsmuligheder) via anderledes uddannede konsulenter.

Jeg er opmærksom på dine økonomiske udfordringer med systemet og har derfor tjekket op på økonomidelen ved at skifte til sygedagpenge.

Dette har jeg skrevet til dig om og afventer din melding tilbage.

Jeg vil stadig anbefale, at du giver dig selv den mulighed, at få en konsulent på, som måske bedre kan støtte dig i dine udfordringer.

Jeg lukker dit forløb i [indklagede 2] ned - og afventer næste skridt fra dig i forhold til ovenstående.

Skulle du overgå til [afdelingsleder D] eller til Sygedagpenge, vil jeg naturligvis overdrage den viden jeg pt har fået af dig - for at forsøge at sikre, at vi ikke begår de samme fejl igen.

”

Af mail af samme dag fra sagsbehandler B til konsulent C fremgår blandt andet

”Forløbet er hos [konsulent C].

[Konsulent C] er orienteret om sagen og nedlukningen sker, for at undgå yderligere udfordringer.

[Konsulent C] har ydet en stor indsats med en borger, som vi ikke umiddelbart kan hjælpe.

”

Af afslutningsrapport fra indklagede 2, som er sendt til indklagede 1 den 5. januar 2022, fremgår blandt andet

” 1.

Forløbets rammer og anledning for henvisningen

…

I borgerens plan beskrives følgende omkring forløbet

Der er ikke fremsendt min plan i forbindelsen med henvisningen, det er aftalt med jobkonsulent i jobcentret at formålet med forløbet er at støtte [klager]i søgning af ny bolig samt jobsøgning, når [klager] ønsker dette.

2.

Nævn de indsatser, som har været iværksat i forløbet

3.

Beskriv og begrund indsatserne ift.

udvikling og effekt

…

Bolig

[Klager] ønsker at finde en anden bolig, da den hun bor i dels, er for dyr, dels er ramt af skimmelsvamp.

Derudover oplyser hun, at hun bliver stalket og at vedkommende

ofte sidder ude foran hendes dør.

Konsulenten oplyser [klager], at [konsulent C] ikke konkret kan skaffe [klager] en ny bolig, men der kan samarbejdes om at søge bolig gennem boligforeninger, sociale medier, socialområdet mm.

[Klager] giver udtryk for at hun er skuffet over ikke at kunne få en ny bolig via [konsulent C], da hun mener, jobcentret har stillet hende dette i udsigt.

Konsulenten anbefaler [klager] at bede om et nyt møde med Sagsbehandler i socialområdet, da det er gennem dem hun har de bedste muligheder for at blive henvist til eksempelvis støttet bolig.

[Klager] afviser et sådant møde, med henvisning til at hun tidligere har deltaget i et sådant møde og hun ikke mener det vil føre til en bolig.

[Klager] oplyser at hun har set at hun har set flere ældreboliger stå tomme i [by], og hun mener det burde være en mulighed, at hun blev henvist til en af disse.

Konsulenten oplever at [klager] er frustreret over at hun ikke kan få en bolig gennem [konsulent C].

Jobsøgning

[klager] er ansat på timebasis hos [TV-kanal].

[Klager] oplyser, at det ikke altid kan betale sig for hende at tage vagter, da hun ikke har råd til at betale for transport, og hun ikke får nok ud af de timer hun kan få, da hun også modregnes i dagpenge.

Konsulenten spørger til om hun kan få flere timer eller finde timer andre steder, da det vil give hende en bedre økonomi.

[Klager] mener ikke dette er en mulighed, da hun dårligt vil have råd til at tage offentlig transport til en jobsamtale.

[Klager] har fundet et kursus hos […], hun kunne tænke sig at deltage i.

Kurset kan kvalificere hende til et job som anti-mobbekonsulent.

Konsulenten oplyser, at [konsulent C] ikke kan bevillige kurser, men opfordrer [klager] til at tale med enten jobcentret eller A-kassen, hvorfra det muligvis kan bevilliges.

[Klager] giver udtryk for, at hun ønsker samtaler om jobsøgning.

Da [klager] inviteres til et møde om dette, afslår hun, da hun ikke har tid de kommende to uger.

Der etableres derfor ikke et samarbejde om jobsøgning, da [klager] efterfølgende afslår samarbejde med [konsulent C].

Samtaler med jobkonsulent om forløbets indhold

[Klager] har dagen inden opstartsmøde i [indklagede 2] fremsendt et længere skriv om, hvordan hun tidligere har oplevet at blive behandlet i kommunalt regi, eksempelvis at hun har følt sig krænket og at hendes grænser gentagende gange er blevet overtrådt.

Hun udtrykker forhåbning om, at hun med sit skriv kan forhindre at dette vil gentage sig.

Ved mødet udtrykker både jobkonsulent og konsulent i [indklagede 2], at der ikke kan udstedes garantier for, at [klagers] grænser ikke vil blive overtrådt.

Der vil dog til hver en tid være åbenhed ift.

dialog angående dette.

Der samarbejdes med jobcentret om en visuel plan som kan præsenteres for [klager] ved et fælles møde, planen tydeliggør, hvilke områder der kan samarbejdes med [klager] omkring.

Dette være sig bolig (via socialområdet), Økonomi (via ydelse) og jobsøgning, som skal støtte [klager] i udarbejdelse af ansøgningsmateriale.

[Klager]

afviser samarbejde med [indklagede 2] før mødet afholdes, hvorfor jobkonsulent i Jobcentret præsenterer planen for [klager].

4.

Nævn og vurder de vigtigste udviklingsmuligheder for at borgeren kan komme nærmere job/uddannelse

[Klager] oplyser medio december jobkonsulent i jobcentret, at hun ikke ønsker samarbejde med [indklagede 2], som hun ikke oplever, har udvist forståelse for hendes situation, hvorfor forløbet afbrydes.

”

Den 20. december 2021 svarede afdelingsleder D fra indklagede 1 på klagers klage af 15. december 2021.

Af svaret fremgår blandt andet

”Lad mig starte med at beklage din oplevelse og kommentere på dit ønske om at fremtidig kontakt foregår via mail eller telefon;

det vil vi gerne imødekomme i det omfang det er muligt indenfor lovens rammer.

Ligeledes vil vi også fremadrettet sikre at din Jobkonsulent er en kvinde.

…

I [indklagede 1s] Jobcenter ønsker vi at blive oplevet som en kompetent, relevant og attraktiv samarbejdspartner for borgerne, når vi i fællesskab skal hjælpes ad med at finde den hurtigste vej tilbage i beskæftigelse.

Som jeg forstår på din henvendelse, så er vi desværre ikke lykkedes med at møde dig på en måde, som er fremmende for dine muligheder for at komme i job, hvilket er beklageligt.

Med hensyn til din oplevelse hos vores jobkonsulent, har det ikke været intentionen at du skulle opleve det som krænkende og dehumaniserende, men derimod har intentionen været at dine møder med Jobcenteret skulle fremme og fastholde en aktiv og fremadskridende proces i forhold til dine muligheder for at komme i beskæftigelse.

Det forløb i [indklagede 2], som du blev tilbudt, var tænkt som en mulighed, hvor du sammen med [indklagede 2] konsulent kunne lave en indsats, der både tog højde for din økonomiske situation, din bolig situation og din PTSD, for bedst muligt at give dig nye perspektiver og muligheder i din jobsøgning.

Det er meget beklageligt, at du har oplevet at mødet med konsulenten i [indklagede 2] har ”dræbt alt håb og tålmodighed.

” Jeg vil på den baggrund naturligvis afbryde dit forløb i [indklagede 2].

”

Ved mail af samme dag svarede klager.

Af mailen fremgår blandt andet

”Korrigering: Jeg har aldrig krævet at al fremtidig kontakt skulle foregå over mail og tlf!

Jeg har gengivet hvad [sagsbehandler B] har foreslået.

Jeg har opfordret til at respekterer min tid fra dag 1, da [sagsbehandler B] spildte min tid ved at jeg mødte op til 1ste møde, kun for at opleve at blive brændt af.

At møde op til en masse afklaring som ingen frugt bærer.

jeg fortrækker at have det på skrift, da det er effektivisering fremfor møder der kun har til formål at følelsesmæssigt afpresse mig.

…

Det er fine ord du bruger til at beskrive forløbet i [indklagede 2] men ligner blot en reproduktion af [sagsbehandler Bs] salgs-tale og dermed ignorerer du det virkelige problem og legitimerer deres “system psykiske vold”.

…

Du må meget gerne forklare mig præcist hvor jeg har overset at [konsulent C] tog både højde for min økonomiske situation, bolig og PTSD?

…

Jeg udtrykte klart og tydeligt at jeg ønskede ikke forløb i [indklagede 2] som jeg netop udspecificerede på de 13 siders klage over [sagsbehandler Bs] håndtering, jeg fremsendte før mødet og som jeg bad hende videresende til dig, hvilket jeg kan forstå hun ikke gjorde på pågældende tidspunkt.

…

Min største angst var at få aktiveret min PTSD og dermed ende på permanent forsørgelse (som jeg ved er en del af 2014 aftalen med jobcentrene, at færre skulle på permanent forsørgelse) Derfor undre det mig endnu mere at man vælger at ignorere mine protester, afpresser mig følelsesmæssigt og når jeg så er knækket… nå men så må vi have en ny konsulent på.

Jeg er beviset og empirien på at gå fra at være topmotiveret jobklar til at få genaktiveret en diagnose på 3 mdr.

DERFOR: mener jeg det mest ansvarlige er at jeg skal ikke have noget som helst med jer at gøre før jeg har været til min henvisning til [by] psykiatri.

…

ALT hvad jeg har oplevet fra dag 1 med at blive brændt af satte tonen for hele forløbet, jeg forudsagde det i brevet, men er der overhovedet nogen der rent faktisk har læst det?

i det mindste kan jeg dokumentere min modstand der er blevet overkørt som en del af: tekstbog’s system-vold af grov karakter.

Jeg sagde det til [mentor], [sagsbehandler B] til alle møder, skrev det, AT jeg ikke ønskede væksthus forløb, hvis det krænkede mig fremfor hjalp mig, da jeg ikke har råd til at knække og jeg hang i forvejen i neglespidserne.

Diskurs er jo måden vi taler om ting og Både [konsulent C] og [sagsbehandler B] har været helt ekstreme i min model af verden.

Jeg mener deres retoriske kommunikation er nedladen og passiv aggressiv og jeg har flere gange oplevet at skulle forsvare at tage ansvar for min PTSD.

…

Så det undre mig at DU har behov for at gentage hvad intentionen var med [indklagede 2] forløbet, da jeg jeg har brugt så mange kræfter på at vise jeg forstår, vise jeg samarbejder, men pointen er

1) jeg bliver ikke hørt 2) der bliver ikke taget hensyn til min PTSD 3)bliver løjet op i mit åbne ansigt.

4) får spildt min tid, bliver udsat for gentagne gange at blive “frivilligt tvunget/følelsesmæssigt afpresset til at udsætte mig for gentagne afslag og skiftende konsulenter på trods af protester og psykologudtalelser samt opbrugt min sjæls motivation, selvtillid til at kunne indgå i et job og genaktiveret min PTSD alvorligt”.

”

Den 21. december 2021 havde klager og afdelingsleder D en telefonsamtale.

Af afdelingsleder Ds notat fra samtalen fremgår følgende

”[Klager] ringer dd til ut.

Hun ringer som opfølgning på mit svar på hendes klage.

[Klager] mener ikke at vi har forholdt os til de udfordringer hus har beskrevet mht hyppige konsulentskift, PTSD, krænkelser.

dehumanisering.

…

Adspurgt hvad hun allermest kunne tænke sig fra vores side - under forudsætning af den lovgivning vi er underlagt - svarer [klager] "en fast konsulent".

Da jeg oplyser at det er det vil vil tilbyde, og at vi vil samarbejde, at vi ingen intentioner har om at krænke, vi vil forsøge at tage højde for de udfordringer (inkl.

økonomiske og helbredsmæssige) beskriver.

[Klager] vil derefter gerne ændre sit svar til "retfærdighed".

Retfærdighed i [klagers] optik er at vi anerkender løgne, krænkelser, dehumanisering og systemvold.

”

Den 22. december 2021 sendte klager en ny klage til indklagede 1.

Af klagen fremgår blandt andet

”Men at de sætter bare "en ny konsulent" på, i en konstant proces af permanent midlertidighed, i stedet for at løse konflikterne og tage ansvar for deres egen håndtering og ignorering af min PTSD

Jeg har igen og igen appealleret til at de tog hensyn da jeg har flere psykologudtalelser på at det er triggere og kan gøre mig permanent syg.

…

Jeg forudsagde at hvis i misforstår mig så ender jeg i en strøm af “nye” konsulenter, som kun vil yderligere nedbryde mig og derfor appellerer jeg til at gå direkte til at konkret hjælpe frem for psudoafklarings/resource forløb med skiftende og mange forskellige modsatrettet konsulenter.

”

Den 27. januar 2022 indkaldte indklagede 1 klager til en samtale i jobcentret den 3. februar 2022.

Af indkaldelsen fremgår ikke hvad samtalen omhandlede.

Ved mail af 30. januar 2022 meddelte klager indklagede 1, at hun ikke ønskede at deltage i flere møder med indklagede 1.

Af mailen fremgår blandt andet

” Jeg må undre mig meget over denne U-meddelsomme indkaldelse til samtale d. 3 feb.

?

Jeg undrer mig fordi

…

Og på det grundlag netop skitseret, må jeg af hensyn til min psyke meddele at jeg på nuværende tidspunkt ikke ønsker at deltage i nogle møder med jer i person før jeg har snakket med både PTSD advokat, læge og sagsbehandler fra [by] psykiatri uden [sagsbehandler A] el andre der allerede har MISBRUGT min tillid, hvilket er langt værre end at få misbrugt sin jomfrukrop!

og fået en afklaring om hvilken strategi der vil være bedst for mig på nuværende tidspunkt.

Dette har jeg oplyst om i min klage, i mobilen og igen igen igen vælger i at ignorerer ikke bare min klage, men også min appeal om hensyn til min PTSD og lange historie som et offer af systemet siden jeg var 10 år.

”

Den 1. februar 2022 aflyste indklagede 1 mødet den 3. februar 2022.

Mellem den 5. april 2022 og den 9. maj 2022 havde sagsbehandler E fra indklagede 1 korrespondance med klagers mentor.

Af korrespondancen fremgår følgende

”Sagsbehandler E

Vi har fra Jobcenterets side holdt lav profil ift.

kontakten med [klager] i håbet om, at der ville falde lidt ro på hende og hendes situation.

Jeg tænker dog, at vi i jobcenteret på en eller anden måde er nødt til at følge op på hendes ledighedsforløb og jobsøgning.

Vi skal desuden finde ud af, om mentorforløbet skal forlænges.

Har du haft kontakt med [klager]?

Og tænker du, at hun kunne være klar til en snak med os begge, evt.

over Teams?

Mentor

Her har [klager] også holdt lav profil.

I perioden før - og efter Det Kinesiske Nytår, - som vi modtog en mail angående, har [klager] ikke ønsket at lave faste aftaler for fremtiden.

Hun har tilkendegivet at det er en stress faktor for hende.

Hvis jeg ser tilbage på forløbet trak [klager] sig faktisk allerede fra vores samarbejde i forhold til mentor forløbet i november/december 2021,hvor der jo var en del møder i Beskæftigelse og [indklagede 2], som hun følte sig voldsomt presset/ikke forstået/krænket over.

Fra denne periode har [klager] ikke ønsket at vi lavede faste aftaler for fremtiden.

Inden da havde vi ugentlige møder, to timer ad gangen, - jeg tror at [klager] har fået det med sig, som hun havde brug for i starten af mentor forløbet, og frem til december 2021, - Og det er min vurdering at [klager] har ”set mig som en del af kommunen”, hvilke jeg jo også er, - og derfor trukket sig.

Jeg tænker ikke at det giver mening at forlænge støtten.

…

Sagsbehandler E

…

Men jeg vil høre, om du måske kunne række ud til [klager] og forsigtigt spørge ind til et møde?

Hun kender dig, og vil nok være mere imødekommende overfor en henvendelse fra dig.

Vi i jobcenteret har accepteret, at vi ikke kan stille de store krav, og det har vi heller ikke tænkt os at gøre.

Men vi vil på den anden side heller ikke lade [klager] helt i stikken – hendes dagpenge har jo en udløbsdato.

Jeg ved, at mentorforløbet er udløbet her 1. maj, men vi kan godt forlænge, hvis det er nødvendigt for at du kan deltage i møde.

Mentor

Tak for mailen.

Jeg har i dag talt i telefon med [klager], - og….

[Klager] fortæller at der ikke går en dag uden at hun tænker om de ”krænkelser” hun har oplevet i [indklagede 2], og Jobcenter i afslutningen af 2021.

[Klager] gav udtryk for at hun er psykisk ødelagt.

Jeg har forsigtigt forelagt [klager],- at du tænker på at indkalde til en møde, i den nærmeste fremtid, - men [klager] vil vente på afgørelsen fra Ankestyrelsen, i henhold til en klage hun har fremsendt i forhold til Jobcenteret.

[Klager] fortalte at hun ikke kunne svare for egen handling, hvis hun skulle møde op til et fysisk møde, og ej heller hvis mødet var på Teams.

[Klager] er dog nervøs for sin ydelse, og frygter ar du vil sanktionerer hende.

[Klager] kunne fortælle at hun søger job som hun skal, - og at du er velkommen til at kontakte hendes A- kasse angående dette.

Jeg kom idet hele taget ikke rigtigt til orde, der var stort tale pres…”

Den 19. august 2022 sendte klager en ny klage til indklagede 2, som videresendte klagen til indklagede 1.

Af klagen fremgår blandt andet

”[Konsulent C] erkender hun ikke kan hjælpe mig med min karriere plan som jeg havde og anerkendte forskere som [navn] støttede mig og havde lovet at skrive forord på min udgivelse der burde havde været til dec/jan.

Alligevel bryder hun ikke bare ord men topper den diskursivt med ordret at sige

"Du kan jo også BARE gå ud og få dig et fuldtidsjob".

.

.

”

Mellem den 13. og 17. oktober 2022 sendte klager flere klager til indklagede 1.

Den 20. oktober 2022 ringede afdelingsleder D til klager.

Af afdelingsleder Ds notat fra samtalen fremgår følgende

”Jeg har dd haft telefonsamtale med [klager] – opfølgning på sidste uge samtale.

I sidste uge ville [klager] have en afslutning på den krænkelse og genaktivering af PTSD som hun siger at have oplevet efter møde med konsulent fra JC og VH, og at hun helst vil have [sagsbehandler B] som konsulent da hun kender sagen.

Forespurgt om hvor [klager] ser at vi kan samarbejde siger hun at hun ønsker juridisk retfærdighed og erstatning – [klager] vil lave sagsanlæg både mod [indklagede 2], Jobcentret og andre, der har udøvet systemvold.

[Klager] bruger ord som "krænkende kællinger, rasister, følelsesmæssig afpressere, er blevet gangbanget, er blevet ødelagt, jeg er blevet nakket" når samtalen drejer sig om JC og VH.

Jeg orientere at jeg ikke ser det formålstjenstligt at [klager] og tidligere konsulent fra JG og VH mødes.

Vil gerne have feedback fra VH på den henvendelse hun har sendt til dem.

…

[Klager] spørger til hvem, der er hendes sagsbehandler her?

Jeg oplyser at for nuværende er det mig, og at jeg vil bestræbe mig på at tage hånd om hende med de ønsker og behov hun måtte have.

Jeg oplyser at jobkonsulenterne ikke er trygge ved at samtale med hende, da samtalerne ende i anklager om krænkelser o.lign.

[Klager]bemærker at hun vil søge om førtidspension - da det er den vej alle siger hun skal gå.

Senere i samtalen bemærker [klager] at hun bestemt ikke vil sættes i bås på en førtidspension.

Vil stadig gerne have en sagsbehandler, der kan skabe en tryg base og hjælpe med spørgsmål om boligforhold.

Forespurgt om det kunne være [sagsbehandler A] , hvorefter [klager] siger at [sagsbehandler A] ikke har gjort andet end at lyve overfor hende.

”

Den 9. november 2022 var indklagede 1 i telefonisk kontakt med en socialrådgiver fra klages A-kasse, som klager havde givet fuldmagt til at være hendes partsrepræsentant.

Af afdelingsleder Ds notat fra samtalen fremgår følgende

”Jeg har i dag aftalt med Socialrådgiver fra [klagers A-kasse] at hun tager dialogen med kommunen på [klagers] vegne.

[Klager]er fritaget fra kontakt til jobcentret de næste 3 mdr.

hvor hun vil koncentrere sig om at finde et job, der kan forsørge hende.

[Socialrådgiver] vil fremsende ny ansøgning til optagelse på akut boligliste

Hvis det ikke lykkes efter 3 mdr.

vil vi sammen med [socialrådgiver] arbejde hen i mod en førtidspensionering evt.

fleksjob.

”

Den 13. marts 2022 deltog faglig koordinator F fra indklagede 1, klager og socialrådgiveren fra A-kassen i et møde vedrørende det fremtidige sagsforløb.

Af faglig koordinator Fs notat fra mødet fremgår blandt andet

”Vi taler om de forskellige muligheder og du oplyser, at ud fra de informationer [socialrådgiver] og jeg giver omkring sygedagpenge og førtidspension, vurderer du at du er uarbejdsdygtig samt vil være bedst stillet på førtidspension.

Du oplyser, at du har taget en kandidat grad men ikke har kunnet arbejde fuld tid siden.

Du har haft freelance arbejde indenfor mediebranchen delvist, men har ikke arbejdet der de sidste 3 måneder.

Du har svært ved at se meningen med praktik i arbejde der ikke er meningsgivende for dig og oplever at der til stadighed udøves systemvold mod dig.

”

Af socialrådgiverens referat fra mødet fremgår blandt andet

” Aftale om sygemelding og videre forløb i jobcenteret [klager] og [faglig koordinator F] mødes på torsdag den 16. marts på biblioteket, hvor I sammen får sygemeldt [klager] via Jobnet.

[Klager] får herefter dagpenge i 14 dage som sygemeldt og overgår efterfølgende til sygedagpenge fra [indklagede 1].

[Faglig koordinator F] (faglig koordinator i Sygedagpengeafdelingen) bliver [klagers] sagsbehandler under sygedagpengeforløbet, og der arbejdes på at få indsamlet dokumentation mhp.

tilkendelse af førtidspension til [klager] hurtigst muligt.

…

Klage over [indklagede 2] og jobcenteret (dagpengeafdelingen)

[Klager] er oplyst om, at [afdelingsleder D] (leder af Dagpengeafdelingen) ikke umiddelbart er klar over, hvilke klager [klager] mangler svar på.

Vi har derfor aftalt, at hun genfremsender dem til mig, hvis hun fortsat ønsker svar på klagepunkterne.

Hun vil gerne have mulighed for at tænke

over det til efter den 16. marts.

”

Den 16. marts 2023 blev klager sygemeldt i jobcentret, og der blev arbejdet på, at hun skulle tildeles førtidspension.

Den 30. marts 2023 raskmeldte klager sig.

Den 13. april 2023 havde klager og faglig koordinator F en telefonsamtale.

Af notat fra samtalen fremgår blandt andet

”Du fortæller at du ikke kan forstå at jobcentret kan slippe afsted med 3 års krænkelser og at tidligere sagsbehandler og konsulent i VH ikke kan se dig i øjnene og undskylde for hvad de har gjort og behandle dig som et værdigt menneske.

Du vil gerne klage til borgmesteren igen, da du ikke har fået svar på dine klager over [afdelingsleder D] (afd.

chef) Jeg oplyser dig om, at det ikke er sandsynligt at du får yderligere svar end dem du allerede har fået, men at du altid er velkommen til at klage og skrive til kommunen og udøve din retssikkerhed.

”

Den 23. april 2023 sendte klager på ny en klage til indklagede 1 over forløbet i jobcentret og indklagede 2 i efteråret 2021.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. april 2023.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på mellem 10.000 kr. og 24.000.000 kr.

Den 1. august 2023 blev klager tilkendt førtidspension.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af de indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at de indklagede udsatte hende forskelsbehandling på grund af handicap, religion, tro, race og etnisk oprindelse i forbindelse med sagsbehandling af klagers sag.

De indklagede udsatte klager for diskursiv dehumanisering og racisme, diskriminerede klagers PTSD-diagnose og overholdt ikke aftaler og lovgivning.

De indklagede holdt også klager hen i permanent midlertidighed og udsatte hende for grov gaslightning, når hun klagede over sagsbehandlingen.

De indklagede genaktiverede også klagers PTSD og gav ikke klager økonomisk hjælp eller bolig i tre år.

Konsulent C udsatte klager for diskursiv intellektuel system vold og racistisk bias i forbindelse med, at konsulent C udtalte, at klager bare kunne gå ud og få et fuldtidsjob.

De indklagede har ikke forholdt sig til klagers gentagne klager over sagsbehandlingen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap, religion og tro, samt race og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og enhver, der anviser beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, religion og tro, samt race og etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap, religion og tro, samt race og etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap eller en bestemt religion, tro, race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at de indklagede udsatte hende for forskelsbehandling på grund af handicap, religion og tro, samt race og etnisk oprindelse i forbindelse med de indklagedes behandling af hende.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, religion, tro, race eller etnisk oprindelse.

Nævnet lægger vægt på, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at klager er blevet behandlet ringere end andre jobsøgende.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet anledning til at vurdere, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Ved at “medicin” nævnes, reduceres et helt livserfaring opnået gennem “hjerterums teknikker, terapi, kampsport og meditation” som værdiløst når jeg henvender mig og netop italesætter min ansvarlige tilgang til PTSD, Hvorfor så lade som om at det jeg siger bliver der taget hensyn til, når lige præcis det modsatte sker?

”

•

Samtale om bolig og jobsøgning

•

Samtaler med jobkonsulent om forløbets indhold

1.

Det sidste jeg har på skrift er, at [sagsbehandler B] mener al kommunikation skal foregå via mail el mobil.

DERFOR undrer det mig at i ændre strategi uden at først oplyse mig, men blot indkalder mig uden nogen udspecificering?

2.

Jeg har igen og igen bedt om at få udspecificeret hvad jeg skal til møde om?

Da genaktiveringen af min PTSD betyder, at i nu bruger al min tid på, at jeg skal forholde mig til hvordan jeg skal håndtere den kommunale systemvold, istedet for at bruge min tid på at skabe mit arbejdsfelt indenfor hyggeracisme og strukturel diskrimination

3.

Mit indtryk efter sidste kommunikation med centerchef, [afdelingsleder D] var, at alt kommunikation skal gå igennem den sagsbehandler jeg får tildelt af psykiatrien efter jeg havde fået en lægefaglig vurdering og en juridisk faglig vurdering.

Jeg forstår at det er møde med hende/dig og [sagsbehandler A], men eftersom jeg endnu ikke har haft en samtale med hende/dig alene og jeg grundlæggende, ikke bare har mistet tillid til jeres håndtering, men decideret bliver syg af at bare tænke på hvordan i har behandlet mig indtil nu!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

Så kan jeg kun se denne indkaldelse som endnu en byggeklods i den systemvold der praktiseres uden hensyn til hvad i selv foreslår el hensyn til klientens sårbarhed.

4.

og jeg gentager som jeg har gjort siden [sagsbehandler A], min største frygt var det som [sagsbehandler B] og [konsulent C] udsatte mig for af meningsløs gaslightning, direkte løgne som dårlige undskyldninger ikke kan reparere og genaktivering af min PTSD.

og nu en strøm af sagsbehandlere, konsulenter der alle starter "forfra" og ikke overholder nogen af de ting der tidligere er blevet aftalt.

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde