Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om, at arbejdsgiver har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at sikre at anvendelse af trolley, ved afhentning af plukpaller i varemodtagelsen, er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (Tekniske hjælpemidler - trolley - afhentning af plukpaller)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om, at arbejdsgiver har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at sikre at anvendelse af trolley, ved afhentning af plukpaller i varemodtagelsen, er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
(Tekniske hjælpemidler - trolley - afhentning af plukpaller)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdsgiver er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at de ansatte på ulykkestidspunktet på arbejdsstedet, ikke anvendte en trolley sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet lagde vægt på, at den ansatte gik baglæns med trolleyen for at lade en kollega tage en plukpalle først.
Ansatte orienterede sig ikke bagud, og overså en parkeret hurtigløber, som ansatte bakkede ind i.
Partsrepræsentant anførte på arbejdsgivers vegne, at arbejdsgiver har levet op til deres arbejdsmiljøretlige arbejdsgiverforpligtelser, og at den ansatte handlede i strid med deres instruktioner.
Partsrepræsentant henviste til, at skadelidte oplyste, at hændelsen udelukkende skete, fordi ansatte ikke havde orienteret sig, og at det var en overtrædelse af virksomhedens sikkerhedsregler.
Partsrepræsentant bemærkede desuden, at en ulykke ikke i sig selv dokumenterer en overtrædelse.
Nævnet bemærkede hertil, at det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, herunder sørge for, at anvendelsen af tekniske hjælpemidler til enhver tid foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
I forbindelse med ulykken skete der en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, da de ansatte ikke anvendte trolleyen sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Afgørelsen blev truffet af et flertal på otte ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 20. december 2023 om arbejde med trolley.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 30. april 2024.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
I er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at jeres ansatte på ulykkestidspunktet den 19. december 2023 på arbejdsstedet [Adresse udeladt], ikke anvendte trolleyen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at en af jeres ansatte i forbindelse med sit arbejde anvendte en trolley, og at pågældende ved en ulykke den 19. december 2023 fik foden i klemme mellem trolleyen og en parkeret hurtigløber.
Nævnet lægger vægt på, at jeres ansatte gik baglæns med trolleyen for at lade en kollega tage en plukpalle først.
Hun orienterede sig ikke bagud, og overså en parkeret hurtigløber, som hun bakkede ind i.
Partsrepræsentant har på jeres vegne anført, at I har levet op til jeres arbejdsmiljøretlige arbejdsgiverforpligtelser, og at den ansatte handlede i strid med jeres instruktioner.
Partsrepræsentant henviser til, at skadelidte oplyste, at hændelsen udelukkende skete, fordi hun ikke havde orienteret sig, og at det var en overtrædelse af virksomhedens sikkerhedsregler.
Partsrepræsentant bemærker desuden, at en ulykke ikke i sig selv dokumenterer en overtrædelse.
Nævnet bemærker hertil, at det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, herunder sørge for, at anvendelsen af tekniske hjælpemidler til enhver tid foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
I forbindelse med ulykken skete der en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, da jeres ansatte ikke anvendte trolleyen sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at tekniske hjælpemidler skal anvendes, så de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Det følger desuden, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Der henvises her særligt til lovens regler om tekniske hjælpemidler m.v.,
Det følger af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at anvendelse af tekniske hjælpemidler skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et flertal på otte ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på tre af nævnets medlemmer finder, at det ikke er dokumenteret, hvori arbejdsgivers overtrædelse består, hvorfor påbuddet skal ophæves.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om arbejdsgiverens pligter
Om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 20230063123/5
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021
Kapitel 4
Almindelige pligter
§ 15.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Der henvises her særligt til
1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer.
Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45.
Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Kapitel 3
Generelle bestemmelser
§ 5 .
Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om, at I har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at sikre at anvendelse af trolley, ved afhentning af plukpaller i varemodtagelsen, er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 15, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 5, i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler