DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-00479
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-00479
Herning Folkeblad får kritik for manglende forelæggelse
Herning Folkeblad bragte i januar en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst, herunder særligt om forholdet til hendes mor.
Moren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne.
Nævnet fandt, at flere af den unge kvindes udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for moren og burde derfor være forelagt hende.
Nævnet udtalte herefter kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Mor sagde, hun aldrig vil blive til noget: Nu har [aldersbetegnelse] eget firma med fire ansatte ”, bragt den 1. januar 2024 på herningfolkeblad.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] er mor til [Datteren], der udtaler sig i artiklen.
[Klager] har klaget over, at Herning Folkeblad har bragt krænkende oplysninger uden forinden at forelægge de skadelige oplysninger for hende, og at artiklen er en krænkelse af privatlivets fred.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Herning Folkeblad bragte den 1. januar 2024 artiklen ” Mor sagde, hun aldrig vil blive til noget: Nu har [aldersbetegnelse] eget firma med fire ansatte ” på herningfolkeblad.dk.
Artiklen havde følgende underrubrik
”[Datteren] har altid fået at vide af sin mor, at hun aldrig vil få et job.
Efterskolelærerne grinte, da hun sagde, at hun vil være selvstændig.
I dag lever hun af at sælge håndlavede cookies til heste og har planer om at udvide sin medarbejderstab på fire”
Der er i artiklen indsat et billede af [Datteren], der holder en bøtte med cookies op til mulen på en hest.
Af billedteksten fremgår: ”[Datteren] dekorerer selv alle cookies, som også er håndlavede.
Her ser det ud til, at hesten gerne vil have endnu en cookie i mulen.
”
Af artiklen fremgik
”HESTE En kaotisk barndom med omsorgssvigt, usikkerhed og psykisk vold er ikke nødvendigvis de bedste omstændigheder at drive virksomhed under.
[Datteren] fortæller, at for hende var det et vilkår.
- Jeg løb hjemmefra som 14-årig, efter min mor overfaldt mig.
I hjemmet var mig og mine søskende udsat for fysisk og psykisk vold, siger hun.
Efterfølgende boede hun periodevis hos en veninde, en plejefamilie og sin farmor.
Hos sidstnævnte blev der jævnligt sat gang i ovnen og lagt vægt på de kreative aktiviteter, hvilket senere viste sig at blive startskuddet til iværksætterlivet.
- Hun har altid lagt vægt på, at jeg skal være kreativ, og at jeg skal lave noget.
Vi har altid bagt og dekoreret de kager, som vi har lavet, siger [Datteren].
Blokerede engle
Under coronanedlukningen havde [Datteren] opfanget et interessant koncept fra udlandet på Instagram - små lykkeengle, som er et smykkevedhæng, der kan sættes på hestens trense eller grime.
Hun købte perler og englevinger og begyndte at lave sine egne lykkeengle, som hurtigt blev sat til salg online.
- Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve at sælge det på Instagram, siger [Datteren].
Der kom godt gang i salget, men kort efter begyndte problemerne at melde sig.
- Jeg fik en plejefamilie, mens jeg var ved at starte det her op.
Jeg solgte rigtig godt, men da jeg flyttede ud til plejefamilien, blokerede min mor mit kort, så jeg var nødt til at få pengene ind via Mobilepay på min plejemors kort.
Det var ikke nogen holdbar løsning, da plejemoren ikke helt stolede på, at kunderne fik deres varer.
Derfor blev [Datteren] nødt til at sælge sin virksomhed videre, som den sidste måned havde en omsætning på over 10.000 kroner.
- Dengang syntes jeg, at 100 kroner var meget.
Så det her var jo helt vildt, siger [Datteren], som solgte lykkeenglene for 30-50 kroner stykket.
”
Der er i artiklen indsat et billede af fire cookies, der er formet og dekoreret som gulerødder.
Af billedteksten fremgår: ”[Datteren] tilbyder også at indgravere hestens navn i cookiesne.
”
Af artiklen fremgik videre
” Selvtilliden fik vinger
For første gang i livet blev [Datteren] bekræftet i, at hun var god til noget.
- Min mor fortalte mig altid, at jeg ikke var god til noget, og at jeg aldrig ville få et job.
Hun fortalte det så ofte, at jeg begyndte at tro på det.
Da jeg først fandt ud af, at der faktisk er nogen, der synes, jeg er god til noget, og nogen, der godt vil have de her lykkeengle, blev jeg helt besat af det, siger [Datteren].
Der var dog få kunder, som ikke var tilfredse.
Og der stod kun én person tilbage med ansvaret.
- Det var svært at håndtere i starten.
Jeg mener ikke, at det her med at have en virksomhed, selv hvis det er en lille shop, er for børn.
Og jeg var jo et barn, siger [Datteren].
Hun oplevede at blive truet med loven, da en pakke kom én dag forsinket, og hun havde det svært, når kunderne ikke var glade.
- Det var meget skræmmende, og jeg stod helt alene med det, siger [Datteren].
Det var heldigvis ikke ofte, det skete.
Der var rigtig mange henvendelser, der var positive og gav hende mod på at fortsætte iværksætteriet.
- Jeg blev bare ved, fordi jeg fik så mange søde kommentarer fra folk, der var inspirerede og syntes, at det var godt klaret, og fordi jeg havde så meget motivation for det jeg lavede, siger [Datteren].
En prægtig araber
Virksomheden [Virksomhedsnavn] blev oprettet i maj 2022 i [Datteren]s lejlighed, da hun blot var 16 år gammel.
Det var virksomhed nummer syv i en lang række virksomheder, der alle var centreret omkring de firbenede kreaturer, som iværksætteren for første gang stiftede bekendtskab med, da hun var 11 år gammel og begyndte i [Rideklub 1].
- Jeg tror, jeg havde prøvet 50 forskellige sportsgrene, men de sagde mig overhovedet ikke noget, siger [Datteren] og fortsætter
- Jeg har altid været glad for dyr, så jeg tænkte på ridning, nu hvor jeg skulle gå til noget.
Hun begyndte hos [Rideklub 1], men det var først, da hun skiftede til [Rideklub 2], at interessen for heste for alvor blev cementeret, og det kan tilskrives én særlig hest.
- Jeg blev bare helt forelsket i Malak.
Han var så sød, men der var ikke rigtig nogen, der havde mod på at arbejde med ham, fordi han var misforstået, siger [Datteren].
I sommerferien, før hun begyndte på efterskole i 8. klasse, passede hun en hest af racen araber.
Den ville hun gerne have med på efterskole.
Det fik hun lov til, og ejeren indvilgede i at betale omkostningerne forbundet med hesten under efterskoleopholdet.
- Det var rigtig hyggeligt at være på efterskole.
Jeg elskede mine venner dernede, og jeg elskede det med at prøve, hvordan det var at have sin egen hest, siger [Datteren], som ikke nåede mere end et halvt efterskoleophold, før moren satte en stopper for det.
- Hun mente, at vi lavede for meget på efterskolen og havde for mange opgaver for, siger [Datteren].
Araberen blev solgt, og det ændrede [Datteren]s syn på ridning.
- Det er ikke det samme at have haft sin egen hest, og derefter gå tilbage til at ride på andres, siger iværksætteren.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” [Virksomhedsnavn] ”, hvoraf fremgår følgende
”Stiftet i maj 2022
[Produktet] består af glutenfri økologisk havremel, vand, flormelis, pasteuriserede æggehvider, melasse, pastafarve.
Udvalgte godbidder kan indeholde: krymmel, sukker, spiseligt sukkertuds, spiseligt glimmer, smagspasta, aroma.
Godkendt af hesteklinik og dyrlæge.
[Produktet] kan også gives til hunde.
”
Af artiklen fremgik videre
” Efterskolelærernes hån
Et efterskoleophold er for mange synonym med personlig udvikling og et sted, hvor man bliver bygget op som menneske.
[Datteren] var på yderligere to efterskoler for at have et fast sted at opholde sig, men hun var ikke ubetinget glad for oplevelsen.
- På et tidspunkt var der en lærer fra min efterskole, som godt vidste, at jeg lige havde solgt min shop med lykkeengle, og at jeg ville have mit eget firma igen og leve af det.
Hans nedladende kommentar var: »Kan du overhovedet stave til business?
« En anden efterskolelærer fortalte mig, at jeg ville ende som stofmisbruger og arbejdsløs, siger [Datteren].
[Datteren] havde længe gået med tankerne om at lave en slags »goodiebox« med forskellige ting til heste, men hun syntes, at det blev for komplekst, hvis hun også skulle til at samarbejde med andre virksomheder og bruge deres produkter.
Iværksætteren ville hellere lave noget, som hun kunne sætte sit eget præg på.
- Jeg synes selvfølgelig, at der skulle godbidder i de her bokse og startede derfor med at eksperimentere med det, siger hun.
Da [Datteren] fik fremstillet et produkt, som hun selv var tilfreds med rent æstetisk, skulle det vigtigste spørgsmål afklares
- Jeg var så heldig, at hesten også godt kunne lide dem, griner iværksætteren, som kort efter fik svært ved at følge med efterspørgslen.
Iværksætter fra morgen til nat
For [Datteren] har der ikke været nogen hjælp at hente.
Hun har skullet gøre alt selv, og står op hver morgen klokken seks for at bage cookies og arbejder ofte til 23, og i de her måneder er der blevet taget hul på nattetimerne for at kunne være klar med årets [Virksomhedsnavn]-julekalender og til Black Friday.
- Jeg har faktisk aldrig rigtig været typen, der er blevet påvirket af for lidt søvn.
Jeg kan godt blive svimmel, men det er jeg jo en smule i forvejen, fordi jeg nok er stresset.
Jeg er ret god til at stå tidligt op.
Det lærte jeg, da jeg var yngre og skulle sørge for mine søskende, inden de skulle i skole, siger hun.
Det var straks sværere at komme ud af sengen, da iværksætteren gik på HHX, og derfor droppede hun ud efter to-tre måneder.
- Jeg har aldrig hadet skolen, men hvem er fan af skolen?
Jeg ville hellere leve af [Virksomhedsnavn], siger [Datteren], som ikke følte, at hun havde tid til at være på skolen, når hun samtidig stod for næsten hele driften af [Virksomhedsnavn].
CVR-nummer som fødselsdagsønske
[Datteren] havde længe set frem til sin [alder]-årsfødselsdag.
Ikke på grund af muligheden for en bytur eller at tage kørekort.
Hun ville bare gerne have sit eget CVR-nummer.
- Det var meningen, at revisoren skulle lave mit CVR-nummer, men han svarede mig slet ikke på min [alder]-årsfødselsdag, fortæller hun.
[Datteren] skrev i stedet for til revisorens chef, som kunne sende hende et link, hvor hun selv kunne ansøge.
Dagen efter havde hun et CVR-nummer, men det betød også, at hun var et skridt bagefter i forhold til den dato, som hun havde meldt ud til kunderne i forhold til åbningen af webshoppen.
Det er ikke mange [aldersbetegnelse], som ikke forestiller sig at uddanne sig videre end folkeskolens afgangseksamen.
Og [Datteren] har også hørt den med, at man skal have noget at falde tilbage på et par gange.
- Tror du ikke, at jeg kan finde af det, jeg laver, er hendes svar.
Hun følte et pres fra samfundet til at begynde på HHX for at få en uddannelse, men vil gerne leve sit eget liv uden at lade sig styre af, hvad andre synes, hun skal gøre.
[Datteren] tror på, at der er et stort potentiale i den farvestrålende hestegodbid, som ikke nødvendigvis stopper ved den danske grænse.
- Lige nu er jeg kun i den lillebitte opstart.
Jeg kan få [Virksomhedsnavn] ud i verden, så det kan blive større og større.
Jeg tror på mit firma, og at mit team kan komme så langt, som vi ønsker og har mulighed for, siger [Datteren].
Respekteret chef
[Datteren] har fire ansatte og ind imellem lægger en folkeskolepraktikant også vejen forbi [Virksomhedsnavn].
Hun oplever det som en lidt speciel situation at skulle være den voksne blandt jævnaldrende, men oplever alligevel at blive respekteret.
- Jeg synes nemt, at jeg bliver taget seriøst i forhold til, hvad jeg havde været nervøs for, fordi jeg var meget usikker omkring min alder, da jeg skulle begynde at have ansatte, siger [Datteren], som føler sig på bølgelængde med både ansatte og praktikanter.
De ansatte hjælper med produktionen og at pakke varerne, hvor [Datteren] står for dekorering af cookies, marketing og kundeservice.
Går du ind i en hestestald eller ridehal i Danmark vil [Virksomhedsnavn] sandsynligvis vække genklang hos både de to- og firbenede aktører.
[Datteren] har allieret sig med en række influencere, som på sociale medier viser hendes produkt frem.
- Hesteverdenen er stadigvæk rigtig lille på Instagram med nogle få kendte, og det er så dem, jeg sponserer, siger iværksætteren, som stadig har til gode at komme til et sted, der ikke kender hendes produkt.
- Jeg har ikke oplevet endnu, at der er nogen på en rideskole eller en rideudstyrsbutik, som ikke kender til [Virksomhedsnavn], siger [Datteren].
Lige nu er hun på udkig efter et nyt køkken, hvor hun kan udvide konceptet [Virksomhedsnavn].
»Se min penthouse, mor«
I dag har [Datteren] ikke kontakt til sine forældre.
Morens teori om, at hun aldrig ville blive til noget, har hun brugt som brændstof til at blive succesfuld og dermed modbevise hende, fortæller [Datteren].
- Jeg vil vise hende, at hun på ingen måde har ret.
Mit mål er at blive megasuccesfuld og få en kæmpe penthouse.
Og så bare vise hende det en dag, og være sådan, »haha, du havde ikke ret«, siger hun og fortsætter
- Jeg er ikke der, hvor jeg drømmer om, men jeg er helt klart der, hvor jeg godt vil være.
[Datteren] håber at kunne lave sit eget lingeriemærke, hvis [Virksomhedsnavn] kan blive selvkørende.
”
Efter offentliggørelsen
Herning Folkeblad opdaterede den 16. januar 2024 artiklen, og artiklens indledning blev ændret til følgende
”HESTE En kaotisk barndom med hårde forhold, omsorgssvigt og usikkerhed på, om man dur til noget, er ikke nødvendigvis de bedste omstændigheder at drive virksomhed under.
[Datteren] fortæller, at for hende var det et vilkår.
Hun havde en hård barndom og løb hjemmefra som 14-årig, fordi hun ikke længere kunne klare de fysiske og psykiske forhold, der var for hende og hendes søskende derhjemme.
Efterfølgende boede hun periodevis hos en veninde, en plejefamilie og sin farmor.
Hos sidstnævnte blev der jævnligt sat gang i ovnen og lagt vægt på de kreative aktiviteter, hvilket senere viste sig at blive startskuddet til iværksætterlivet.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 8. januar 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Forelæggelse
[Klager] har anført, at artiklen indeholder grove og udokumenterede beskyldninger fremsat mod hende, som Herning Folkeblad ikke har efterprøvet.
I den forbindelse har [Klager] anført, at hun indirekte bliver omtalt med uetiske nedgørelser, som Herning Folkeblad ikke har forsøgt at indhente faktiske beviser for.
[Klager] har endvidere anført, at hendes datter, [Datteren], har haft til hensigt at inddrage og omtale hende på en skadevoldende og krænkende måde, men at Herning Folkeblad har valgt ikke at kontrollere, om disse krænkende og skadelige oplysninger fremsat af [Datteren] er korrekte.
[Klager] har endvidere anført, at oplysningerne burde være forelagt hende.
Herudover har [Klager] henvist til, at artiklens ensidige fremstilling af sagen er mangelfuld og utroværdig.
Hun har krav på respekt og privat beskyttelse mod ubeføjet krænkelser samt dementi.
Privatlivets fred
[Klager] har anført, at hendes datter i artiklen fremgår med sit fulde navn, hvilket har gjort det muligt at identificere hende.
[Klager] har i den forbindelse anført, at hun som følge heraf har modtaget chikanerende beskeder, hvilket har haft følelsesmæssige konsekvenser for hende, idet hun uden varsel eller valg er blevet ramt på en særlig grov måde og for offentligt skue.
[Klager] har desuden måtte slette [Datteren] som hendes datter på Facebook.
[Klager] har endvidere anført, at de familiemæssige forhold ikke er relevante for artiklens omtale af [Datteren]s virksomhed, da [Datteren] allerede startede sit salg af lykkeengle langt tidligere, da det er hendes store passion, som hun i øvrigt har stor flair for.
Afslutningsvist har [Klager] anført, at hun i to år har haft hemmelig adresse af personlige årsager, og at artiklen har skabt endnu større problemer for det privatliv, hun forsøger at opretholde.
Herning Folkeblad har ikke med sin handlemåde taget hensyn til den skadevoldende virkning, omtalen har haft for hendes privatliv.
2.2 Herning Folkeblads synspunkter
Forelæggelse
Herning Folkeblad har bestridt, at mediet skulle eller kunne dokumentere de omtalte forhold og [Datteren]s udtalelser om hendes barndomshjem.
Det er mediets tilgang, at oplysningerne, som [Klager] henviser til, er klart angivet i artiklen som direkte citater fremsat af [Datteren].
Herning Folkeblad har videre anført, at [Klager] i øvrigt ikke modsiger [Datteren]s udtalelser, selv om hun mener, at Herning Folkeblad skulle have undersøgt de faktiske beviser for [Datteren]s anklager.
Herning Folkeblad har endvidere bemærket, at artiklen omhandler et ungt menneske i en succesrig iværksætterhistorie, som mediet er blevet gjort opmærksom på af det lokale erhvervsråd.
Hertil har Hernings Folkeblad anført, at [Datteren]s beskrivelse af hendes oplevelser i hendes barndomshjem ikke fylder væsentligt i artiklen, men er medtaget, da [Datteren] peger på disse oplevelser som et væsentlig parameter for hendes drivkraft til at få succes med hendes virksomhed og på den måde bevise, at hun dur til noget.
Det er herefter Herning Folkeblads opfattelse, at mediet ikke har overtrådt god presseskik.
Herning Folkeblad har imidlertid anført, at mediet – som følge af, at der sås tvivl om, hvorvidt forelæggelsespligten bør dække [Datteren]s subjektive holdninger om hendes familiemæssige opvækst – valgte at omformulere artiklens indledning, hvilket [Datteren] er blevet meddelt.
Privatlivets fred
Herning Folkeblad har anført, at mediet ikke har omtalt [Klager] med navn, geografisk tilhørsforhold eller andet, som umiddelbart kunne gøre hende identificerbar for en bredere kreds end dem, der allerede kender hende.
Det er således kun [Datteren], der er nævnt med navn.
Hertil har Herning Folkeblad oplyst, at der ifølge Danmarks Statistik er over 600 personer i Danmark med efternavnet [Efternavnet].
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.
Retlig interesse
Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Klagen angår artiklen ” Mor sagde, hun aldrig vil blive til noget: Nu har [aldersbetegnelse] eget firma med fire ansatte ”, hvori [Klager] ikke er omtalt ved navn.
[Klager] er imidlertid mor til [Datteren], der i artiklen udtaler sig kritisk om sin opvækst, herunder særligt forholdet til sin mor.
[Klager] er således indirekte nævnt og kan identificeres via artiklens oplysninger som moren til [Datteren].
[Klager] har derfor retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles for så vidt angår hendes forhold.
God presseskik
Forelæggelse
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder grove og udokumenterede beskyldninger fremsat mod hende, som Herning Folkeblad ikke har forelagt hende.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
1 og A.
3.
Af den oprindelige artikels underrubrik fremgik følgende
”[Datteren] har altid fået at vide af sin mor, at hun aldrig vil få et job.
Efterskolelærerne grinte, da hun sagde, at hun vil være selvstændig.
I dag lever hun af at sælgehåndlavede cookies til heste og har planer om at udvide sin medarbejderstab på fire”
Af den oprindelige artikel fremgik blandt andet følgende
”HESTE En kaotisk barndom med omsorgssvigt, usikkerhed og psykisk vold er ikke nødvendigvis de bedste omstændigheder at drive virksomhed under.
[Datteren] fortæller, at for hende var det et vilkår.
- Jeg løb hjemmefra som 14-årig, efter min mor overfaldt mig.
I hjemmet var mig og mine søskende udsat for fysisk og psykisk vold, siger hun.
Efterfølgende boede hun periodevis hos en veninde, en plejefamilie og sin farmor.
Hos sidstnævnte blev der jævnligt sat gang i ovnen og lagt vægt på de kreative aktiviteter, hvilket senere viste sig at blive startskuddet til iværksætterlivet.
- Hun har altid lagt vægt på, at jeg skal være kreativ, og at jeg skal lave noget.
Vi har altid bagt og dekoreret de kager, som vi har lavet, siger [Datteren].
Blokerede engle
Under coronanedlukningen havde [Datteren] opfanget et interessant koncept fra udlandet på Instagram - små lykkeengle, som er et smykkevedhæng, der kan sættes på hestens trense eller grime.
Hun købte perler og englevinger og begyndte at lave sine egne lykkeengle, som hurtigt blev sat til salg online.
- Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve at sælge det på Instagram, siger [Datteren].
Der kom godt gang i salget, men kort efter begyndte problemerne at melde sig.
- Jeg fik en plejefamilie, mens jeg var ved at starte det her op.
Jeg solgte rigtig godt, men da jeg flyttede ud til plejefamilien, blokerede min mor mit kort, så jeg var nødt til at få pengene ind via Mobilepay på min plejemors kort.
Det var ikke nogen holdbar løsning, da plejemoren ikke helt stolede på, at kunderne fik deres varer.
Derfor blev [Datteren] nødt til at sælge sin virksomhed videre, som den sidste måned havde en omsætning på over 10.000 kroner.
- Dengang syntes jeg, at 100 kroner var meget.
Så det her var jo helt vildt, siger [Datteren], som solgte lykkeenglene for 30-50 kroner stykket.
[…]
Selvtilliden fik vinger
For første gang i livet blev [Datteren] bekræftet i, at hun var god til noget.
- Min mor fortalte mig altid, at jeg ikke var god til noget, og at jeg aldrig ville få et job.
Hun fortalte det så ofte, at jeg begyndte at tro på det.
Da jeg først fandt ud af, at der faktisk er nogen, der synes, jeg er god til noget, og nogen, der godt vil have de her lykkeengle, blev jeg helt besat af det, siger [Datteren].
[…]
»Se min penthouse, mor«
I dag har [Datteren] ikke kontakt til sine forældre.
Morens teori om, at hun aldrig ville blive til noget, har hun brugt som brændstof til at blive succesfuld og dermed modbevise hende, fortæller [Datteren].
- Jeg vil vise hende, at hun på ingen måde har ret.
Mit mål er at blive megasuccesfuld og få en kæmpe penthouse.
Og så bare vise hende det en dag, og være sådan, »haha, du havde ikke ret«, siger hun og fortsætter
- Jeg er ikke der, hvor jeg drømmer om, men jeg er helt klart der, hvor jeg godt vil være.
[Datteren] håber at kunne lave sit eget lingeriemærke, hvis [Virksomhedsnavn] kan blive selvkørende.
”
Pressenævnet finder, at Herning Folkeblad har gjort det klart for læseren, hvem der udtaler sig, og at udtalelserne i artiklen, der vedrører [Klager], fremstår som [Datteren]s subjektive vurdering om blandt andet oplevelser med moren i hendes opvækst.
Nævnet finder imidlertid, at flere af [Datteren]s udsagn kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].
Udsagnene burde derfor være forelagt [Klager] forud for artiklens offentliggørelse den 1. januar 2024.
Pressenævnet udtaler på den baggrund kritik af Herning Folkeblad.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at [Klager]s navn ikke fremgår af artiklen, og at Herning Folkeblad efterfølgende har ændret underrubrikken.
Privatlivets fred
[Klager] har klaget over, at hendes datter, [Datteren], i artiklen fremgår med sit fulde navn, og at dette har gjort det muligt at identificere hende.
I artiklen udtaler [Datteren] sig blandt andet kritisk om sin opvækst, herunder særligt forholdet til hendes mor.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet finder, at skildringer af folks opvækst og brud med nære familiemedlemmer har almen interesse, og at det derfor var berettiget at omtale [Datteren]s historie.
Nævnet bemærker, at [Klager] ikke er nævnt ved fuldt navn og finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Herning Folkeblad for at gengive datterens, [Datteren], fulde navn, der gjorde det muligt at sætte [Klager] i forbindelse med historien.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Herning Folkeblad at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Herning Folkeblad
[underrubrik]
Herning Folkeblad får kritik for manglende forelæggelse
[tekst]
Herning Folkeblad bragte i januar artiklen ” Mor sagde, hun aldrig vil blive til noget: Nu har [aldersbetegnelse] eget firma med fire ansatte ”, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst, herunder særligt forholdet til hendes mor.
Moren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke blev forelagt disse udtalelser.
Pressenævnet fandt, at flere af den unge kvindes udtalelser kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for moren og burde derfor være forelagt hende forud for artiklens offentliggørelse.
Nævnet udtalte herefter kritik.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 20. juni 2024