DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10440
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10440
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for omtale af konkurs
Vejle Amts Folkeblad bragte i november 2023 en artikel med blandt andet kritisk omtale af en forretningsmands økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans virksomhed.
Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og udokumenterede oplysninger om hans rolle i virksomhedens konkurs.
Nævnet fandt, at omtalen ikke gav læserne et ukorrekt indtryk af sagen og lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne stammede fra.
Nævnet udtalte herefter ikke kritik.
[Klager] har ved advokat Nicolai Thornemann klaget til Pressenævnet over artiklen ”29 ansatte havde millioner til gode, da [Bynavn 1]-virksomhed gik konkurs: Men ud af det blå tømte rigmand hele firmakontoen”, bragt af Vejle Amts Folkeblad den 15. november 2023 på vafo.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, der ikke er efterprøvet.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager] har til Pressenævnet fremsendt en mailkorrespondance, som hans advokat Nicolai Thornemann havde med Vejle Amts Folkeblad forud for artiklens offentliggørelse.
Den 14. november 2023 skrev Vejle Amts Folkeblad følgende mail til [Klager]
”Hej [Klager] Jeg sidder og skriver på en citathistorie fra Fagbladet 3F om [Virksomhed 1] og konkursen.
Fagbladet ruller torsdag historien op for sine læsere og jeg har modtaget en kopi på forhånd.
I den forbindelse vil jeg gerne høre din side af sagen til min artikel.
Du må meget gerne kontakte mig på mail [mailadresse] eller på telefon [telefonnummer] Min artikel skal ud samme dag som Fagbladet 3F udgiver deres – det vil sige torsdag – så jeg skal høre fra dig inden da, hvis du vil have mulighed for at komme til orde.
Venlig hilsen [Journalist 1] Journalist Vejle Amts Folkeblad”
Samme dag svarede [Klager]s advokat Nicolai Thornemann følgende til Vejle Amts Folkeblad
”Hej [Journalist 1] Jeg har modtaget din mail nedenfor fra [Klager].
Vi har ikke modtaget en kopi af den omtalte artikel, og kan derfor ikke kommentere på denne.
Vi er tidligere blevet anmodet om at bidrage med oplysninger til Fagbladet 3 F, der tillige har sendt en række spørgsmål og uanmodet opsøgt [Klager] privat.
I den forbindelse er det vigtigt, at pointere, at der var en række væsentlige faktuelle fejl, som vi har opfordret Fagbladet 3F til at forholde sig til forinden færdiggørelse af artiklen.
Det er afgørende, at I på Vejle Amts Folkeblad gør det samme – uanset det forhold, at I alene bringer det som en citathistorie.
Se venligst vedhæftede, der tidligere er sendt til Fagbladet 3 F.
Med venlig hilsen Nicolai Thornemann
[…]”
Nicolai Thornemann havde i mailen vedhæftet en korrespondance, han havde med Fagbladet 3F pr. mail i perioden fra den 25. september til den 15. november 2023.
Af mailkorrespondancen fremgår følgende
Nicolai Thornemann skrev den 25. september 2023 følgende mail til Fagbladet 3F
”Jeg skriver på vegne af [Klager], som du gentagne gange har kontaktet på mail, sms og telefon.
Jeg er blevet oplyst, at du har været på adressen [adresse] sammen med en kameramand og har taget billeder af min klients private bolig samt filmet ham køre væk fra ejendommen.
Jeres tilstedeværelsen på byggepladsen [Byområde] er også blevet bemærket.
Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, hvad min klients private bolig har af relevans for dine henvendelser – særligt eftersom de ikke er blevet besvaret.
Jeg vil venligst gøre dig opmærksom på, at både [adresse] og byggepladsen [Byområde] ikke er offentligt tilgængelige, eftersom der er tale om henholdsvis en privat vej og en lukket byggeplads.
Billeder fra disse lokationer kan således ikke benyttes uden min klients samtykke.
Jeg skal på det kraftigste opfordre dig til ikke at besøge min klients private bopæl igen.
Jeg vil anbefale dig, at tage kontakt til den kurator, der varetager konkursbehandlingen af [Virksomhed 1], og vil bede dig respektere, at min klient ikke ønsker at medvirke i et interview.
Jeg kan oplyse, at ovenstående forhold kan dokumenteres med overvågningsbilleder, såfremt det måtte blive nødvendigt på et senere tidspunkt.
Det er ikke min opgave at vurdere grænserne for god presseskik ved indsamling af oplysninger til artikler i Fagbladet 3F, men jeg har vanskeligt ved at se, hvordan dagens episoder kan anses som god journalistik
Med venlig hilsen
Nicolai Thornemann
[…]”
Den 27. oktober 2023 svarede Fagbladet 3F følgende til Nicolai Thornemann
”Kære Nicolai, Jeg skriver, fordi vi på Fagbladet 3F har undersøgt [Virksomhed 1]s konkurssag.
I den forbindelse har vi som bekendt forsøgt at få et interview med [Klager] (cc), men I har begge oplyst, at han ikke ønsker at medvirke.
Vi er dog forpligtet i henhold til god presseskik at forholde [Klager] de kritikpunkter, som bliver bragt, så han har mulighed for at svare.
Derfor vil vi gerne stille nedenstående spørgsmål.
Deadline for svar er tirsdag d. 31/12 kl 12.
1.
I marts og april trækker du over 4,4 mio. kr ud af [Virksomhed 1], som fører til firmaets konkurs iflg.
kurator.
Tilbage står 30 ansatte med lønkrav på over 900.000 samt et [Fagforbundet] forlig på 2 mio. kroner.
Hvordan kan du forsvare det?
2.
Kurator har gjort indsigelse mod et træk på 428.000 kr fra [Virksomhed 1]s firmakonto - hvorfor lavede du den overførsel kort inden konkursen?
3.
Du trækker efterfølgende over 4 mio. ud af firmaet i et garantitræk, som fører til konkursen.
Noget som den anden ejer ikke var enig i ifølge vores oplysninger.
Hvorfor gør du det?
4.
Garantitrækket på over 4 mio. kroner sker efter, at [Virksomhed 1] underskriver et forlig med [Fagforbundet] Byggegruppe på 2 mio. kroner.
Var gælden til [Fagforbundet] og deres to medlemmer medvirkende årsag til, at du valgte at tømme firmakontoen og lod firmaet gå konkurs?
5.
[Person 1] siger til os: ’Udover at tømme firmakontoen holdt han ([Klager] [Klager], red) penge tilbage på en masse projekter, vi lavede’.
Kan du bekræfte det?
Og hvad er din kommentar til det?
6.
Vidste du, at de ansatte i [Virksomhed 1] arbejdede under overenskomst, men ikke fik overenskomsttillæg?
7.
Du er en velhavende mand.
Du bor i en liebhavervilla ved [Fjorden], kører i superbiler og dine firmaer har over 250 millioner kroner i aktiver.
Kunne du ikke have gjort mere for at sikre dine medarbejdere den løn, som de havde ret til, inden [Virksomhed 1] gik konkurs?
8.
Ifølge [Virksomhed 2]s hjemmeside er ”ærlighed og integritet to meget vigtige parametre i, hvordan vi og vores partnere fører forretninger”.
Mener du, at du har ageret med ærlighed og integritet i denne sag?
Venlig hilsen
[Journalist 2]”
Den 30. oktober 2023 svarede Nicolai Thornemann følgende til Fagbladet 3F
”Hej [Journalist 2] Jeg har tidligere bedt dig respektere, at min klient ikke ønsker at medvirke i et interview, men det er fint at du sender hovedpunkterne fra artiklen for at iagttage god presseskik – også selvom det igen er formuleret som spørgsmål.
Indholdet af nedenstående spørgsmål giver dog anledning til en vis bekymring for dit kildegrundlag og omfanget af egne undersøgelser til brug for udarbejdelse af artiklen.
Der er ikke tale om svar på dine spørgsmål, og du kan ikke citere mig for nedenstående.
Jeg sender dette for at give dig mulighed for at korrigere faktuelle mangler.
Det er desuden afgørende, at du forholder dig til grundlaget for din artikel¬samt undersøger validiteten af de kildehenvisninger der er benyttet.
På tidspunktet for konkursen havde [Virksomhed 1] en række byggeprojekter, hvoraf der var udstedt en entreprisegaranti stor kr. 4.800.000.
En entreprisegaranti er bygherrers, finansieringsgiver og endelig købers sikkerhed for, at entreprenøren (i dette tilfælde [Virksomhed 1]) udfører entreprisen i henhold til kontrakten og uden mangler.
Dette var ikke tilfældet, hvorfor garantien blev trukket forud for konkursen.
Det er således faktuelt forkert, at der er trukket penge ud af selskabet eller at dette har været årsagen til konkursen.
Der er tale om væsentlige faktuelle fejl, som det er afgørende at du forholder dig til forinden du færdiggør artiklen.
Med venlig hilsen Nicolai Thornemann”
Den 15. november 2023 rettede Nicolai Thornemann på ny henvendelse til Fagbladet 3F
”Hej [Journalist 2] Jeg har via Vejle Amts Folkeblad erfaret, at I nu har lavet flere artikler i Fagbladet 3F.
Artiklen i Vejle Amts Folkeblad oplyser at Fagbladet 3 F har anmodet om aktindsigt.
Vil du være venlig at oplyse mig, hvor I har søgt aktindsigt til brug for udarbejdelse af artiklerne i Fagbladet 3F.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen Nicolai Thornemann”
Samme dag svarede Fagbladet 3F følgende til Nicolai Thornemann
”Hej Nicolai.
Vi har søgt aktindsigter hos forskellige myndigheder.
Det fremgår tydeligt af vores artikler, hvor vi har de forskellige oplysninger fra.
De kan findes på www.fagbladet3f.dk Bh [Journalist 3]
[…]”
Påklaget artikel
Vejle Amts Folkeblad bragte den 15. november 2023 artiklen ” 29 ansatte havde millioner til gode, da [Bynavn 1]-virksomhed gik konkurs: Men ud af det blå tømte rigmand hele firmakontoen ” på vafo.dk.
Der er øverst i artiklen indsat to billeder af henholdsvis [Person 2] og [Klager] ved siden af hinanden.
Af billedteksten fremgår
”[Person 2] var en af de [nationalitet] ansatte, som var ansat hos [Virksomhed 1].
Da han konfronterede sin chef med, at han var blevet snydt for hundredtusinder af kroner i overenskomsttillæg, blev han fyret på stedet.
Til venstre ses [Person 2], og til højre ses den ene ejer af [Virksomhed 1], [Klager].
”
Af artiklens underrubrik fremgår følgende
”Direktør og medejer flyttede 4,4 millioner kroner til et andet af sine selskaber og efterlod firmakontoen tom.
Det var medvirkende til konkursen i entreprenørfirmaet, der havde 29 ansatte.
”
Af artiklen fremgår
”[Bynavn 1]: Det kom som et lyn fra en ellers klar himmel, da [Bynavn 1]-virksomheden [Virksomhed 1] gik konkurs i april 2023.
Baggrunden for konkursen var tilsyneladende en uoverensstemmelse mellem de to ejere bag selskabet, [Person 3] og [Klager].
Det fortalte kurator i konkursboet, advokat [Person 4], da han udtalte sig til Vejle Amts Folkeblad.
Men nu viser flere aktindsigter, som Fagbladet 3F har fået, at der også var en anden årsag til konkursen.
Den ene ejer, [Bynavn 1]-rigmanden [Klager], flyttede nemlig inden konkursen 4,4 millioner kroner ud af firmaet og tømte dermed firmakontoen, fremgår det af en artikel i Fagbladet 3F.
Ifølge fagbladet blev pengene overført til et andet af [Klager]s selskaber i forbindelse med en entreprisegaranti, som [Virksomhed 1] havde stillet på flere byggeprojekter.
Ved fejl og mangler i byggesager kan bygherren trække på entreprisegarantien, som entreprenøren skal stille med, og ifølge Fagbladet 3F var både bygherre- og entreprenør-selskaberne altså helt eller delvist ejet af [Klager].
Kurator i konkursboet har dog valgt ikke at forsøge at inddrive beløbet til boet, selvom overførslen af de 4,4 millioner kroner var medvirkende årsag til konkursen i [Virksomhed 1].
- Det er en vurdering hver gang af, om det er berettiget at påføre boet yderligere omkostninger til skade for kreditorerne.
I dette tilfælde vurderede jeg, at udbyttet ikke ville stå mål med indsatsen, fortæller kurator [Person 5], [Advokatfirmaet], til Vejle Amts Folkeblad.
Uanset årsagen var konsekvenserne for de ansatte i firmaet til at føle på: 29 medarbejdere stod uden job og blev sendt hjem uden løn.
To bankoverførsler lige efter et forlig
Ifølge Fagbladet 3F blev de mange penge trukket ud af selskabet kort efter, at [Virksomhed 1] havde underskrevet et forlig med [Fagforbundet], der tilkendte en tidligere [nationalitet] ansat ved navn [Person 2] og hans far en efterbetaling på 753.339 kroner for manglende overtids- og søgnehelligdagsbetaling.
[Virksomhed 1] skulle desuden betale en bod til [Fagforbundet], så det samlede beløb løb op i to millioner kroner.
Men da firmakontoen nu var tom, og selskabet gået konkurs, fik [Person 2] og hans far aldrig den efterbetaling på 753.339 kroner, som de ellers ifølge forliget var berettigede til.
I [Virksomhed 1] var der 29 medarbejdere forud for konkursen: 21 [nationalitet] og otte danskere.
Ifølge Fagbladet 3F var [Person 2] og hans far de eneste af de 21 [nationalitet] håndværkere i det danske firma, som var [Fagforbundet]-medlemmer.
”
Der er i artiklen indsat en selfie af [Person 2].
Af billedteksten fremgår: ”Et par måneder efter fyringen blev [Person 2] nødt til at rejse tilbage til [Land] med sin familie.
”
Af artiklen fremgår
”[Person 2] fortæller til [Fagforbundet], at han fik skældud foran sine kollegaer, da han til sin chef, [Person 1], fortalte, at han var blevet medlem af [Fagforbundet].
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” [Fagforbundet]: Det tangerer menneskehandel ”, hvoraf fremgår
”Faglig sekretær i [Fagforbundet], [Person 6], lægger ikke fingrene imellem, når han skal beskrive, hvad der er foregået i [Virksomhed 1] op til konkursen.
- Det er ulækkert.
Det er et skoleeksempel på social dumpning og på hvordan man tørrer en regning af på fællesskabet.
Efterfølgende har Lønmodtagernes Garantifond og DI's Ferie- og Garantifond måtte dække de ansattes krav - fordi ledelsen i [Virksomhed 1] vælger at gå konkurs fremfor at betale sine ansatte, siger [Person 6].
Han har haft kontakt med flere af de [nationalitet] ansatte og fortæller, at de - ifølge deres udsagn - hver betalte 1000 euro for at komme til Danmark og arbejde for [Virksomhed 1].
- Pengene blev betalt til en [nationalitet] formand i firmaet.
Om han har delt med andre i firmaet, ved jeg jo ikke, men jeg synes godt nok, at det tangerer menneskehandel, når man handler mennesker for penge på den måde, siger [Person 6].
Han tilføjer, at [Fagforbundet] havde lange forhandlinger med [Virksomhed 1] og deres arbejdsgiverorganisation [Organisationen], før det lykkedes at få en underskrift på forliget, hvor [Bynavn 1]-virksomheden erkendte at skulle betale to millioner kroner.
- At man så dagen efter vælger at gå konkurs, er så ulækkert, siger den faglige sekretær.
Han oplyser, at [Fagforbundet] gennem Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsmarkedets Feriefond har skaffet 240.000 kroner til deres medlem [Person 2].
Dermed mangler den [nationalitet] arbejder altså fortsat 513.000 kroner, som han ifølge forliget mellem [Fagforbundet] og [Virksomhed 1] har til gode for sit arbejde.
- De penge må jo stå på [Klager]s konto - sådan ser jeg på det.
Det er [Person 2]s penge, som han har taget, og jeg lærer aldrig at forstå, hvordan man kan behandle andre mennesker på den måde, siger [Person 6].
”
Af artiklen fremgår
”– [Person 1] blev meget vred, da han fandt ud af, at jeg var [Fagforbundet]-medlem.
Han sagde, at jeg skulle blive medlem af en anden fagforening som [Fagforeningen].
Han truede med at fyre mig, så jeg fortalte ham, at jeg ville opsige mit medlemskab, fortæller [Person 2] til Fagbladet 3F.
Men det gjorde han ikke.
I stedet forblev han medlem af [Fagforbundet].
Bare i det skjulte.
Fyret på stedet
Da [Person 2] fandt ud af, at han var blevet snydt for hundredtusinder af kroner i overenskomsttillæg, valgte han i januar 2023 at gå til [Person 1].
Til Fagbladet 3F fortæller han følgende
– Han fyrede mig med det samme, da jeg gjorde krav på min overtids- og søgnehelligdagsbetaling.
Det skete blot to måneder efter, at [Person 2] havde hentet sin kone og datter til Danmark fra [Land].
[Person 1] fortæller til Vejle Amts Folkeblad, at han slet ikke genkender den historie, som [Person 2] er citeret for i Fagbladet 3F.
- Jeg blev ikke rasende, og jeg truede ham ikke med fyring, da han fortalte, at han havde meldt sig ind i [Fagforbundet].
Jeg undrede mig bare, fordi jeg troede ikke, at de havde de samme rettigheder, når de var fra udlandet, så jeg kunne ikke forstå, hvorfor han havde meldt sig ind i [Fagforbundet].
Jeg foreslog ham bare at spare de penge og tage noget, der var lidt billigere.
Det var en rent venskabelig samtale, fortæller [Person 1].
Han afviser klart, at han skulle have truet den [nationalitet] ansatte med fyring.
- Aldrig, aldrig.
Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, siger [Person 1], der betegner sig selv som daglig leder i [Virksomhed 1].
Skulle tage timer uden overarbejdsbetaling
Ifølge [Person 1] var aftalen med de [nationalitet] ansatte i [Virksomhed 1], at de kunne "tage en masse timer" uden at få overarbejdsbetaling.
- Det var ikke noget, vi tvang dem til.
Det var et tilbud, så de ikke skulle sidde og kede sig.
Jeg ved selv, hvordan det er at være på arbejde langt væk hjemmefra og så bare kigge ud i luften efter fyraften.
Til gengæld tog de så hjem på forlænget ferie flere gange om året.
Det blev der lavet en aftale om, og den var de fleste glade for, siger [Person 1].
Han erkender, at sådan en aftale ikke holder vand i forhold til den overenskomst, som [Virksomhed 1] var omfattet af.
- Nej, det gør den så åbenbart ikke.
Det har vi jo så lært nu, siger [Person 1].
- Det vidste I ikke?
- Nej, jeg troede, at når nu vi havde lavet en aftale med de ansatte og i en god mening, så gjaldt den.
Nu ved jeg, at vi bare skulle have ansat 15 mand mere og ladet dem arbejde 37 timer, og så sagt til dem, at når de nåede de 37 timer, så "må I bare sidde og kigge ud i luften", siger [Person 1].
Kom som en overraskelse
Ifølge ham kom det som en overraskelse for ham og firmaets medejer [Person 3], at den anden medejer [Klager] tømte firmakontoen dagen efter, at [Virksomhed 1] indgik forlig med [Fagforbundet] om at betale to millioner kroner som efterbetaling til de [nationalitet] ansatte.
- Vi fandt først ud af det, da kontoen var tømt, fortæller [Person 1].
”
Der er i artiklen indsat et billede af forligsreferatet mellem [Fagforbundet] og [Virksomhed 1].
Af billedteksten fremgår
”Forliget mellem [Fagforbundet] og [Virksomhed 1], der blev skrevet under dagen før, [Virksomhed 1] gik konkurs, fordi firmakontoen var tømt.
Dermed var der ikke penge til at betale de to millioner kroner, som firmaet i forliget havde erkendt at skylde sine [nationalitet] ansatte.
”
Af artiklen fremgår
”Vejle Amts Folkeblad har forsøgt skriftligt og telefonisk at indhente en kommentar fra [Klager] til artiklen.
[Klager] er dog ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.
Hans advokat lader i et skriftligt svar til Vejle Amts Folkeblad dog forstå, at hans klient ikke ønsker at udtale sig.
”
Øvrige informationer
Pressenævnet har fra Vejle Amts Folkeblad modtaget kopi af kurators konkursredegørelse for [Virksomhed 1].
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 1. december 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information
[Klager] har anført, at Vejle Amts Folkeblad bevidst har bragt ukorrekte oplysninger om forløbet forud for [Virksomhed 1]s konkurs, herunder at [Klager] havde foretaget økonomiske dispositioner, der var medvirkende til selskabets konkurs.
I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende afsnit i artiklen
”De 4,4 millioner kroner, der forsvandt fra [Virksomhed 1]s firmakonto kort før konkursen, skyldes to bankoverførsler foretaget af [Klager] til hans andre virksomheder.
”
og
”Kurator i konkursboet har dog valgt ikke at forsøge at inddrive beløbet til boet, selvom overførslen af de 4,4 millioner kroner var medvirkende årsag til konkursen i [Virksomhed 1].
”
[Klager] har hertil anført, at der er tale om en forkert gengivelse af faktum, og at Vejle Amts Folkeblad har undladt at efterprøve deres kildemateriale, selv om mediet er blevet opfordret til at undersøge dette.
I den forbindelse har [Klager] anført, at det var tydeligt på baggrund af Vejle Amts Folkeblads spørgsmål, at mediet havde misforstået, hvad et ”garantitræk” og ”betaling fra en bankkonto” betyder, og Vejle Amts Folkeblad er derfor gjort opmærksom på misforståelsen.
Vejle Amts Folkeblad har imidlertid valgt ikke at rette op på misforståelsen i den påklagede artikel, da den herefter ikke ville have haft samme sensationsjournalistiske nyhedsværdi.
Herudover har [Klager] bemærket, at han er en kendt erhvervsmand med en lang række økonomisk succesfulde selskaber.
2.2 Vejle Amts Folkeblads synspunkter
Korrekt information
Vejle Amts Folkeblad har afvist, at mediet mod bedre vidende har bragt faktuelt forkerte oplysninger i deres omtale af [Virksomhed 1]s konkurs.
Oplysningerne er således ikke faktuelt forkerte og dermed i overensstemmelse med punkt A.
1 i de vejledende regler for god presseskik.
Vejle Amts Folkeblad har hertil anført, at forløbet og tømningen af [Virksomhed 1]s firmakonto er beskrevet i kurators konkursredegørelse, og har i den forbindelse henvist til følgende afsnit i redegørelsen
”Der skete desuden primo april træk på en garanti for mere end 4 millioner kroner, hvilket i realiteten betød, at virksomheden ikke havde flere likvide midler.
”
Herudover har Vejle Amts Folkeblad anført, at både [Klager] og hans advokat har fået mulighed for at kommentere historien inden artiklens offentliggørelse, hvilket de ikke har ønsket, og har i den forbindelse henvist til deres mailkorrespondance af den 14. november 2023, herunder Fagbladet 3Fs spørgsmål, som de er blevet bedt om at kommentere.
Vejle Amts Folkeblad har hertil anført, at mediet med dokumentationen og forelæggelsen af oplysningerne ligeledes har levet op til punkt A.
3 i de vejledende regler for god presseskik.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.
God presseskik
Korrekt information
[Klager] har klaget over, at Vejle Amts Folkeblad bevidst har bragt ukorrekte oplysninger om forløbet forud for [Virksomhed 1]s konkurs, herunder at [Klager] havde foretaget økonomiske dispositioner, der var medvirkende til selskabets konkurs, og at mediet ikke har efterprøvet sit kildemateriale.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe¬korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger,¬der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
1. og A.
3.
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.
Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Fagbladet 3F, ændrer således ikke Vejle Amts Folkeblads ansvar for at overholde god presseskik.
Vejle Amts Folkeblad skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.
Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”[Bynavn 1]: Det kom som et lyn fra en ellers klar himmel, da [Bynavn 1]-virksomheden [Virksomhed 1] gik konkurs i april 2023.
Baggrunden for konkursen var tilsyneladende en uoverensstemmelse mellem de to ejere bag selskabet, [Person 3] og [Klager].
Det fortalte kurator i konkursboet, advokat [Person 4], da han udtalte sig til Vejle Amts Folkeblad.
Men nu viser flere aktindsigter, som Fagbladet 3F har fået, at der også var en anden årsag til konkursen.
Den ene ejer, [Bynavn 1]-rigmanden [Klager], flyttede nemlig inden konkursen 4,4 millioner kroner ud af firmaet og tømte dermed firmakontoen, fremgår det af en artikel i Fagbladet 3F.
Ifølge fagbladet blev pengene overført til et andet af [Klager]s selskaber i forbindelse med en entreprisegaranti, som [Virksomhed 1] havde stillet på flere byggeprojekter.
Ved fejl og mangler i byggesager kan bygherren trække på entreprisegarantien, som entreprenøren skal stille med, og ifølge Fagbladet 3F var både bygherre- og entreprenør-selskaberne altså helt eller delvist ejet af [Klager].
Kurator i konkursboet har dog valgt ikke at forsøge at inddrive beløbet til boet, selvom overførslen af de 4,4 millioner kroner var medvirkende årsag til konkursen i [Virksomhed 1].
- Det er en vurdering hver gang af, om det er berettiget at påføre boet yderligere omkostninger til skade for kreditorerne.
I dette tilfælde vurderede jeg, at udbyttet ikke ville stå mål med indsatsen, fortæller kurator [Person 5], [Advokatfirmaet], til vejle Amts Folkeblad.
Uanset årsagen var konsekvenserne for de ansatte i firmaet til at føle på: 29 medarbejdere stod uden job og blev sendt hjem uden løn.
”
Pressenævnet finder, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet forud for konkursen er i offentlighedens interesse.
Nævnet finder således, at omtale af [Klager]s rolle i forløbet op til konkursen af [Virksomhed 1] er i offentlighedens interesse.
Nævnet finder samtidig, at Vejle Amts Folkeblad på trods af den valgte, kritiske vinkel, havde et ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede i forhold til den i Vejle Amts Folkeblad fremsatte kritik af [Klager].
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Vejle Amts Folkeblads valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.
Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne stammer fra kurators konkursredegørelse, ligesom det i omtalen af [Klager]s økonomiske dispositioner forud for [Virksomhed 1]s konkurs er anført, at oplysningerne stammer fra en aktindsigt i denne redegørelse.
Det er herefter nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af sagen.
Nævnet bemærker, at [Klager] har fået mulighed for at komme til orde, men at han ikke har ønsket at udtale sig til Vejle Amts Folkeblad om sagen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 20. juni 2024