Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10438

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10438

Fagbladet 3F får ikke kritik for omtale af konkurs

Fagbladet 3F bragte i november 2023 to artikler med kritisk omtale af en forretningsmands økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans virksomhed samt omtale af hans private bilsamling.

Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og private oplysninger om hans dispositioner og bilsamling.

Nævnet fandt, at omtalen ikke gav læserne et ukorrekt indtryk af sagen og lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne stammede fra.

Nævnet fandt endvidere, at oplysningen om forretningsmandens bilsamling var offentligt kendt og relevant i sammenhængen.

Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

[Klager] ved advokat Nicolai Thornemann har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Kører Mercedes og McLaren: [betegnelse] rigmand lod firma gå konkurs, da han skulle betale for løndumping ” og ” [betegnelse] makkerpar løb fra forlig: [nationalitet] far og søn snydt for 750.000 kroner ” bragt af Fagbladet 3F henholdsvis den 13. og 15. november 2023, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder private og ukorrekte oplysninger, der ikke er efterprøvet.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

Fagbladet 3F bragte den 13. november 2023 artiklen ” Kører Mercedes og McLaren: [betegnelse] rigmand lod firma gå konkurs, da han skulle betale for løndumping ” på fagbladet3f.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”22 [nationalitet] og otte danskere føler sig røvrendt, efter at [betegnelse] rigmand med luksusbiler i garagen lod firma gå konkurs.

Inden konkursen havde firmaet indgået millionforlig om systematisk underbetaling.

”

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”- Tal med min advokat, lyder det kortfattede svar fra den [betegnelse] rigmand, der bor i første række ud til [Fjorden].

”

Af artiklen fremgår

”Som et lyn fra en klar himmel gik byggefirmaet [Virksomhed 1] fra [Bynavn 1] i [Landsdel] konkurs i april 2023.

Konsekvenserne for de ansatte i firmaet var store: 30 medarbejdere blev sendt hjem uden løn.

Der var heller ikke penge til at betale de over 750.000 kroner, firmaet skyldte to [nationalitet] håndværkere.

Lokalmedier beskrev årsagen til konkursen som en uoverensstemmelse mellem de to ejere.

Men nu kan Fagbladet 3F afsløre, at den ene ejer, [Klager], inden konkursen trak over 4,4 millioner kroner ud af firmaet og dermed tømte firmakontoen.

Det viser en aktindsigt i kuratorredegørelsen samt en aktindsigt i en stævning af et byggefirma ejet af [Klager] ved Retten i [Bynavn 2].

Luksusbiler

[Klager] mangler ellers ikke penge.

Han er en driftig forretningsmand, der bor i en pragtvilla på første række ud til [Fjorden].

Han er blandt andet blevet rig på inkassovirksomhed, udlejning af ejendomme og leasing af eksklusive biler som Rolls Royce, Lamborghini og Ferrari.

Selv kører han blandt andet i superbilen McLaren og en stor Mercedes G-Wagon, der fra ny koster mindst tre millioner kroner.

Samlet har [Klager]s forskellige virksomheder aktiver for over 250 millioner kroner.

[Klager] har nægtet at udtale sig om sagen til Fagbladet 3F.

Kurator vil inddrive nogle af pengene

De 4,4 millioner kroner, der forsvandt fra [Virksomhed 1]s firmakonto kort før konkursen, skyldes to bankoverførsler foretaget af [Klager] til hans andre virksomheder.

Det største træk på kontoen på over fire millioner kroner var et såkaldt garantitræk, som kurator har valgt ikke at gøre indsigelse mod.

Ifølge Fagbladet 3Fs oplysninger havde én af [Klager]s entreprenørvirksomheder hyret [Virksomhed 1], som han ejede 50 procent af, som underentreprenør på et byggeprojekt.

Ved fejl og mangler i byggesager kan en bygherre gøre et træk på en garanti.

Og det har altså både været [Klager]s byggefirma, der har anmodet om garantitrækket, og [Klager] selv, der har udbetalt den i den anden ende – uden den anden ejer [Person 1]s samtykke, oplyser tidligere direktør [Person 2] til Fagbladet 3F.

Og det var netop dette træk, som tømte firmakontoen helt.

“Der skete primo april 2023 træk på en garanti for mere end 4 millioner kroner, hvilket i realiteten betød, at virksomheden ikke havde flere likvide midler”, står der i kuratorredegørelsen.

Alligevel har kurator valgt kun at forsøge at inddrive en anden bankoverførsel på 428.000 kroner til [Klager]s byggefirma [Virksomhed 2], som skete omtrent en måned før konkursen i april 2023.

Det viser en aktindsigt i en stævning af [Virksomhed 2] ved Retten i [Bynavn 2].

- Det er hvert fald et træk på kontoen, som vi mener, vi bør kigge nærmere på.

Vores opfattelse er, at der er en af kreditorerne i selskabet, der er blevet lidt mere tilgodeset end de andre ved at lave det træk, siger kurator [Person 3] til Fagbladet 3F.

- Vi blev røvrendt

Tilbage står 22 [nationalitet] og otte danske medarbejdere, der ikke fik deres løn.

- Det var utrolig grænseoverskridende at blive røvrendt på den måde.

At få at vide fra den ene dag til den anden, at man ikke kan få sin løn, siger [aldersbetegnelse 1] [Person 4], der var betonformand i [Virksomhed 1].

Ifølge [Person 4] har han anmeldt et lønkrav hos Lønmodtagernes Garantifond på næsten 160.000 kroner.

En aktindsigt hos Lønmodtagernes Garantifond viser, at det samlede lønkrav for [Virksomhed 1]s medarbejdere løb op i 907.603 kroner.

- Vi medarbejdere fik bare at vide, at de to ejere var blevet uvenner, og [Klager] var stoppet med at betale regninger, fortæller [Person 5], en [aldersbetegnelse 2] tømrer, der også arbejdede for [Virksomhed 1].

- Man følte sig selvfølgelig lidt røvrendt, da de pludselig gik konkurs og vi fik ikke vores løn, siger [Person 5], som understreger, at han ellers var glad for at arbejde i firmaet.

- Tal med min advokat

Fagbladet 3F har skrevet flere mails, sms’er og ringet til [Klager] for at spørge, om han vil deltage i et interview.

Vi har ikke fået svar på vores henvendelser.

Derfor opsøgte vi ham på privatadressen.

I hans carport ved [Fjorden] holder to superbiler af mærket McLaren.

De billigste McLaren-udgaver i Danmark sælges fra nye for over fire millioner kroner stykket.

Da vi banker på, kommer [Klager] ud, giver et fast håndtryk og afviser at stille op til interview.

“Den sag har allerede givet mig nok hovedpine.

I må tale med min advokat,” siger han og går indenfor igen.

Kort efter kører [Klager] fra grunden, mens han filmer Fagbladet 3F’s fotograf og journalist fra forsædet i sin sorte Mercedes G-Wagon.

”

Fagbladet 3F bragte den 15. november 2023 artiklen ” [betegnelse] makkerpar løb fra forlig: [nationalitet] far og søn snydt for 750.000 kroner ” på fagbladet3f.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”En byggeboss og en [betegnelse] rigmand lod firma gå konkurs, efter de havde indgået millionforlig med [Fagforbundet].

[Person 6] måtte tage sin datter ud af børnehaven og rejse tilbage til [Land].

”

Der er i artiklen indsat en selfie af [Person 6].

Af billedteksten fremgår: ”Sagen blev afsluttet i oktober i år, og [Person 6] kan glæde sig over at få 240.600 kroner i godtgørelse, selvom det ikke er hele beløbet, hans tidligere arbejdsgiver skyldte ham.

”

Af artiklen fremgår

”- Det var en drøm at komme til at arbejde i Danmark.

Jeg havde altid hørt godt om de nordiske lande, fortæller håndværkeren [Person 6] til Fagbladet 3F på en mobilforbindelse fra [Land].

Men drømmen om Danmark skulle ende som et mareridt.

Efter knap to år som håndværker i det [betegnelse] byggefirma [Virksomhed 1] gjorde [aldersbetegnelse 3] [Person 6] krav på at få udbetalt de penge, han var blevet snydt for af sin arbejdsgiver i overtids- og søgnehelligdagsbetaling.

[Virksomhed 1] kvitterede med en fyreseddel.

Da han gik til [Fagforbundet] med sagen, underskrev arbejdsgiveren et forlig, hvor [Person 6] og hans far, som også arbejdede for [Virksomhed 1], blev tilkendt over 750.000 kroner i marts 2023.

Men måneden efter gik firmaet konkurs.

Den ene ejer, den [betegnelse] [Klager], der er blevet mangemillionær på at drive inkassoforretning, vil ikke udtale sig om sagen til Fagbladet 3F.

”

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af [Klager].

Af artiklen fremgår

” “De vil have ekstra penge”

Det vil direktøren i firmaet, [Person 2], til gengæld gerne.

- De har fået deres løn, som det var aftalen hele tiden.

At de så ikke kan huske aftalen, fordi de gerne ville have ekstra penge, det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger den tidligere direktør i [Virksomhed 1].

[Person 2] har efterfølgende fortrudt, at han lod sig interviewe om sagen, men Fagbladet 3F har alligevel valgt at bringe hans udtalelser.

[Person 2]s kone stod også angivet som ejer af firmaet.

Millionforlig

[Person 6] og hans far, som deler samme navn, var de eneste af de 22 [nationalitet] håndværkere i det danske firma, som var [Fagforbundet]-medlemmer.

På vegne af de to medlemmer tog [Fagforbundet] sagen op, og det lykkedes at få lavet et forlig med [Virksomhed 1].

Forliget tilkendte de to [nationalitet] håndværkere 753.339 kroner i efterbetaling, og [Virksomhed 1] skulle betale en stor bod til [Fagforbundet], så det samlede beløb løb op i to millioner kroner.

- Jeg blev glad, da jeg hørte, at min gamle arbejdsplads havde underskrevet forliget, fordi de endelig anerkendte at have snydt mig, siger [Person 6].

Ifølge [Person 7], som er faglig sekretær hos [Fagforbundet] , er det reelle beløb, som [Virksomhed 1] har snydt for, dog langt større.

Problemet er bare, at de andre [nationalitet] medarbejdere ikke var meldt ind i et fagforbund og heller ikke havde klaget over at få en løn, som ikke levede op til overenskomsten.

Måtte rejse hjem

Men i stedet for de over 750.000 kroner så fik [Person 6] og hans far en lang næse.

For måneden efter forliget gik firmaet konkurs, efter rigmanden [Klager] havde tømt firmakontoen.

Ifølge en kurator skyldtes manøvren en uenighed i ejerkredsen bag byggefirmaet.

Der var hverken penge til efterbetalingen til [Person 6] og hans far, boden til [Fagforbundet] eller lønningerne til en lang række andre medarbejdere.

[Person 6] måtte pakke tasken og rejse hjem til [Land] med sin kone og datter, som ellers lige var startet i dansk børnehave i [Bynavn 3].

”

Der er i artiklen indsat en selfie af [Person 6].

Af artiklen fremgår

”[Person 7] fra [Fagforbundet] er rystet, men ikke overrasket.

- Jeg er rystet.

Men det er desværre normen, når det kommer til social dumping og udenlandske arbejdere.

Det er nogle hårde omkostninger at skulle rykke hele sin familie hjem igen og hive sin datter ud af børnehaven, siger han.

Får nogle af pengene

Efter konkurssagen har [Fagforbundet] forsøgt at inddrive nogle af pengene på vegne af [Person 6].

Lønmodtagernes Garantifond er gået med til at betale [Person 6] overtidsbetaling for det sidste halve år af hans ansættelse, og Dansk Arbejdsgiverforening er gået med til at betale feriepenge og søgnehelligdagsbetaling for hele ansættelsesperioden.

Sagen blev afsluttet i oktober i år, og [Person 6] kan glæde sig over at få 240.600 kroner i godtgørelse, selvom det ikke er hele beløbet, som hans tidligere arbejdsgiver skyldte ham.

- Det er jeg selvfølgelig meget glad for.

Hvis jeg ikke havde været medlem af [Fagforbundet], havde jeg aldrig set skyggen af de penge, siger [Person 6].

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 1. december 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at Fagbladet 3F mod bedre vidende har bragt ukorrekte oplysninger om forløbet forud for [Virksomhed 1]s konkurs, herunder at [Klager] havde foretaget økonomiske dispositioner, der var medvirkende til selskabets konkurs.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende afsnit i artiklen ” Kører Mercedes og McLaren: [betegnelse] rigmand lod firma gå konkurs, da han skulle betale for løndumping ”

”De 4,4 millioner kroner, der forsvandt fra [Virksomhed 1]s firmakonto kort før konkursen, skyldes to bankoverførsler foretaget af [Klager] til hans andre virksomheder.

”

og

”Kurator i konkursboet har dog valgt ikke at forsøge at inddrive beløbet til boet, selvom overførslen af de 4,4 millioner kroner var medvirkende årsag til konkursen i [Virksomhed 1].

”

[Klager] har endvidere henvist til følgende afsnit i artiklen ” [betegnelse] makkerpar løb fra forlig: [nationalitet] far og søn snydt for 750.000 kroner ”

”For måneden efter forliget gik firmaet konkurs, efter rigmanden [Klager] havde tømt firmakontoen.

Ifølge kurator skyldtes manøvren en uenighed i ejerkredsen bag byggefirmaet.

”

[Klager] har hertil anført, at der er tale om en forkert gengivelse af faktum, og at Fagbladet 3F har undladt at efterprøve deres kildemateriale, selv om mediet er blevet opfordret til at undersøge dette.

Det er tydeligt på baggrund af Fagbladet 3Fs spørgsmål, at mediet har misforstået, hvad et ”garantitræk” og ”betaling fra en bankkonto” betyder.

Fagbladet 3F er derfor blevet gjort opmærksom på misforståelsen, men mediet har dog valgt ikke at rette op på denne i de påklagede artikler, da de herefter ikke ville have haft samme sensationsjournalistiske nyhedsværdi.

Herudover har [Klager] bemærket, at han er en kendt erhvervsmand med en lang række økonomisk succesfulde selskaber.

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at Fagbladet 3F bevidst har bragt private oplysninger om, at hans bilsamling var placeret på hans privatadresse, i artiklen ” Kører Mercedes og McLaren: [betegnelse] rigmand lod firma gå konkurs, da han skulle betale for løndumping ”, hvilket har haft store personlige konsekvenser for ham og hans familie.

[Klager] har hertil anført, at hans bilsamling er offentlig kendt, men at det ikke er offentlig kendt, at nogle af de mest værdifulde biler i samlingen var placeret på hans privatadresse.

Oplysningerne er særligt følsomme og tjener absolut ikke et journalistisk formål i artiklen, idet de alene er medtaget for at understrege den fejlagtige vinkel om, at [Klager] har taget penge fra [Virksomhed 1] og efterfølgende ladet selskabet gå konkurs.

Herudover har [Klager] anført, at oplysningerne har givet et unødvendigt fokus på værdierne på hans privatadresse, og at det som følge heraf har været nødvendigt at fjerne bilerne fra adressen, da de blev et oplagt mål for røveri.

Afslutningsvist har [Klager] anført, at klagen desuden omfatter Fagbladet 3Fs besøg og uanmodede henvendelser på hans privatadresse samt mediets optagelser og fotografering af indboet og værdierne på hans privatadresse.

2.2 Fagbladet 3Fs synspunkter

Korrekt information

Fagbladet 3F har afvist, at mediet har bragt fejlagtige oplysninger og undladt at efterprøve deres kildemateriale, og har i den forbindelse understreget, at mediet har gjort alt for at få [Klager]s udlægning af sagen, da anklagen rettet mod ham i de påklagede artikler er ganske alvorlig.

For så vidt angår oplysningen om, at [Virksomhed 1] gik konkurs, efter [Klager] havde tømt selskabets konto, og at dette ifølge kurator skyldtes en uenighed i selskabets ejerkreds, har Fagbladet 3F anført, at årsagen til konkursen fremgår af kuratorredegørelsen, herunder at et træk på selskabets firmakonto tømte selskabet for likvider, og at der var uenighed i ejerkredsen.

Fagbladet 3F har i den forbindelse henvist til følgende afsnit i kuratorredegørelsen

”Konkursens indtræden kan efter kurators opfattelse primært tilskrives uoverensstemmelser mellem virksomhedens reelle daglige leder, [Person 2], og en af selskabet største kunder, hvis ejer tillige ejede en del af den konkursramte virksomhed.

[…]

Der skete desuden primo april træk på en garanti for mere end 4 millioner kroner, hvilket i realiteten betød, at virksomheden ikke havde flere likvide midler.

”

Hertil har Fagbladet 3F anført, at det således klart fremgår af kuratorredegørelsen, at der er en direkte sammenhæng mellem trækket på de fire millioner kroner, og det faktum, at selskabet ikke har nogen likvide midler.

Fagbladet 3F har endvidere anført, at [Klager] er blevet forelagt det ovenstående, men at han desværre ikke har ønsket at kommentere eller bestride det over for mediet.

For så vidt angår oplysningen om, at de 4,4 millioner kroner, der kort før konkursen forsvandt fra [Virksomhed 1]s firmakonto, skyldtes to bankoverførsler foretaget af [Klager] til hans øvrige virksomheder, har Fagbladet 3F anført, at oplysningerne stammer fra kuratorredegørelsen, hvoraf følgende blandt andet fremgår

”Der skete desuden primo april træk på en garanti for mere end 4 millioner kroner, hvilket i realiteten betød, at virksomheden ikke havde flere likvide midler.

”

Fagbladet 3F har endvidere henvist til, at det fremgår af en stævning indgivet af kurator til [Virksomhed 2], som er [Klager]s firma, at [Klager] havde foretaget en overførsel fra [Virksomhed 1]s firmakonto til en virksomhed, som han var ejer af, og at denne overførsel medførte, at [Virksomhed 1]s firmakonto herefter blev ”så godt som tømt”.

Herudover har Fagbladet 3F anført, at det er udførligt forklaret i artiklen ” [betegnelse] makkerpar løb fra forlig: [nationalitet] far og søn snydt for 750.000 kroner ”, hvor oplysningen blev bragt, hvad overførslen på selskabets konto bestod af.

Afslutningsvist har Fagbladet 3F i forhold til oplysningen om, at kurator har valgt ikke at forsøge at inddrive de 4,4 millioner kroner til boet, selv om beløbet var medvirkende til konkursen, anført, at oplysningen ikke fremgår af de påklagede artikler.

Privatlivets fred

Fagbladet 3F har afvist, at mediet bevidst har bragt private oplysninger i artiklen ” Kører Mercedes og McLaren: [betegnelse] rigmand lod firma gå konkurs, da han skulle betale for løndumping ”, der ikke var relevant for denne.

I den forbindelse har Fagbladet 3F anført, at mediet ikke har bragt [Klager]s privatadresse i artiklen, og at det er almindeligt kendt, at han har en kostbar bilsamling.

Fagbladet 3F har i den forbindelse bemærket, at der på forsiden af et offentligt tilgængeligt magasin har været bragt et studiebillede af [Klager], der læner sig op ad kølerhjelmen på en af hans sportsvogne, ligesom de dyre biler til daglig er ”gemt” for offentligheden bag gennemsigtigt glas i hans garage, som er synlig fra vejen.

Bekymringen om, at det ikke længere er en hemmelighed, at [Klager] ejer dyre sportsvogne, fremstår herefter som opfundet til lejligheden.

Fagbladet 3F har endvidere anført, at oplysningerne er journalistisk relevante for at vise kontrasten mellem medarbejderne i [Virksomhed 1], der ikke har fået løn som følge af selskabets konkurs, og en af ejerne af selskabet, der lever i rigdom efter konkursen.

Kontrasten viser således, hvordan henholdsvis medarbejderne og en af ejerne er blevet berørt af konkursen, og bil og luksus er i denne sammenhæng med til at visualisere for læserne, hvordan selskabets konkurs har ramt [Klager].

Hertil har Fagbladet 3F anført, at sammenligningen mellem medarbejderne og [Klager] er relevant og illustrativ, ligesom den lever op til det journalistiske mantra ”show it, don’t tell it”.

Efter Fagbladet 3Fs opfattelse er det principielt centralt for pressefriheden, at oplysninger om åbenlyst ejerskab af for eksempel en bil eller bolig naturligvis kan beskrives i naturlige sammenhænge, hvilket der også er en lang tradition for i dansk presse.

Fagbladet 3F har desuden anført, at mediet har stillet [Klager] følgende spørgsmål inden artiklens offentliggørelse og efter et omfattende forsøg på at få et mundtligt interview med [Klager], hvor der var mulighed for at spørge yderligere og høre hans svar.

[Klager] har imidlertid valgt ikke at svare på spørgsmålene

Afslutningsvist har Fagbladet 3F anført, at det er korrekt, at mediet i sine bestræbelser på at få en kommentar har banket på [Klager]s hoveddør for at sikre, at mediet havde gjort alt for at få en kommentar inden deadline, og har hertil bemærket, at [Klager] hilste venligt, men understregede, at han ikke ønskede at svare på mediets spørgsmål eller de i artiklen fremsatte anklager.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at Fagbladet 3F mod bedre vidende har bragt ukorrekte oplysninger om forløbet forud for [Virksomhed 1]s konkurs, herunder at [Klager] havde foretaget økonomiske dispositioner, der var medvirkende til selskabets konkurs, og at Fagbladet 3F ikke har efterprøvet deres kildemateriale.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen ” Kører Mercedes og McLaren: [betegnelse] rigmand lod firma gå konkurs, da han skulle betale for løndumping ” fremgår blandt andet følgende

”Som et lyn fra en klar himmel gik byggefirmaet [Virksomhed 1] fra [Bynavn 1] i [Landsdel] konkurs i april 2023.

Konsekvenserne for de ansatte i firmaet var store: 30 medarbejdere blev sendt hjem uden løn.

Der var heller ikke penge til at betale de over 750.000 kroner, firmaet skyldte to [nationalitet] håndværkere.

Lokalmedier beskrev årsagen til konkursen som en uoverensstemmelse mellem de to ejere.

Men nu kan Fagbladet 3F afsløre, at den ene ejer, [Klager], inden konkursen trak over 4,4 millioner kroner ud af firmaet og dermed tømte firmakontoen.

Det viser en aktindsigt i kuratorredegørelsen samt en aktindsigt i en stævning af et byggefirma ejet af [Klager] ved Retten i [Bynavn 2].

[…]

Kurator vil inddrive nogle af pengene

De 4,4 millioner kroner, der forsvandt fra [Virksomhed 1]s firmakonto kort før konkursen, skyldes to bankoverførsler foretaget af [Klager] til hans andre virksomheder.

Det største træk på kontoen på over fire millioner kroner var et såkaldt garantitræk, som kurator har valgt ikke at gøre indsigelse mod.

Ifølge Fagbladet 3Fs oplysninger havde én af [Klager]s entreprenørvirksomheder hyret [Virksomhed 1], som han ejede 50 procent af, som underentreprenør på et byggeprojekt.

Ved fejl og mangler i byggesager kan en bygherre gøre et træk på en garanti.

Og det har altså både været [Klager]s byggefirma, der har anmodet om garantitrækket, og [Klager] selv, der har udbetalt den i den anden ende – uden den anden ejer [Person 1]s samtykke, oplyser tidligere direktør [Person 2] til Fagbladet 3F.

Og det var netop dette træk, som tømte firmakontoen helt.

“Der skete primo april 2023 træk på en garanti for mere end 4 millioner kroner, hvilket i realiteten betød, at virksomheden ikke havde flere likvide midler”, står der i kuratorredegørelsen.

Alligevel har kurator valgt kun at forsøge at inddrive en anden bankoverførsel på 428.000 kroner til [Klager]s byggefirma [Virksomhed 2], som skete omtrent en måned før konkursen i april 2023.

Det viser en aktindsigt i en stævning af [Virksomhed 2] ved Retten i [Bynavn 2].

- Det er hvert fald et træk på kontoen, som vi mener, vi bør kigge nærmere på.

Vores opfattelse er, at der er en af kreditorerne i selskabet, der er blevet lidt mere tilgodeset end de andre ved at lave det træk, siger kurator [Person 3] til Fagbladet 3F.

- Tal med min advokat

Fagbladet 3F har skrevet flere mails, sms’er og ringet til [Klager] for at spørge, om han vil deltage i et interview.

Vi har ikke fået svar på vores henvendelser.

Derfor opsøgte vi ham på privatadressen.

I hans carport ved [Fjorden] holder to superbiler af mærket McLaren.

De billigste McLaren-udgaver i Danmark sælges fra nye for over fire millioner kroner stykket.

Da vi banker på, kommer [Klager] ud, giver et fast håndtryk og afviser at stille op til interview.

“Den sag har allerede givet mig nok hovedpine.

I må tale med min advokat,” siger han og går indenfor igen.

Kort efter kører [Klager] fra grunden, mens han filmer Fagbladet 3F’s fotograf og journalist fra forsædet i sin sorte Mercedes G-Wagon.

”

Af artiklen ” [betegnelse] makkerpar løb fra forlig: [nationalitet] far og søn snydt for 750.000 kroner ” fremgår blandt andet følgende

”- Det var en drøm at komme til at arbejde i Danmark.

Jeg havde altid hørt godt om de nordiske lande, fortæller håndværkeren [Person 6] til Fagbladet 3F på en mobilforbindelse fra [Land].

Men drømmen om Danmark skulle ende som et mareridt.

Efter knap to år som håndværker i det [betegnelse] byggefirma [Virksomhed 1] gjorde [aldersbetegnelse 3] [Person 6] krav på at få udbetalt de penge, han var blevet snydt for af sin arbejdsgiver i overtids- og søgnehelligdagsbetaling.

[Virksomhed 1] kvitterede med en fyreseddel.

Da han gik til [Fagforbundet] med sagen, underskrev arbejdsgiveren et forlig, hvor [Person 6] og hans far, som også arbejdede for [Virksomhed 1], blev tilkendt over 750.000 kroner i marts 2023.

Men måneden efter gik firmaet konkurs.

Den ene ejer, den [betegnelse] [Klager], der er blevet mangemillionær på at drive inkassoforretning, vil ikke udtale sig om sagen til Fagbladet 3F.

“De vil have ekstra penge”

Det vil direktøren i firmaet, [Person 2], til gengæld gerne.

- De har fået deres løn, som det var aftalen hele tiden.

At de så ikke kan huske aftalen, fordi de gerne ville have ekstra penge, det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger den tidligere direktør i [Virksomhed 1].

[Person 2] har efterfølgende fortrudt, at han lod sig interviewe om sagen, men Fagbladet 3F har alligevel valgt at bringe hans udtalelser.

[Person 2]s kone stod også angivet som ejer af firmaet.

Millionforlig

[Person 6] og hans far, som deler samme navn, var de eneste af de 22 [nationalitet] håndværkere i det danske firma, som var [Fagforbundet]-medlemmer.

På vegne af de to medlemmer tog [Fagforbundet] sagen op, og det lykkedes at få lavet et forlig med [Virksomhed 1].

Forliget tilkendte de to [nationalitet] håndværkere 753.339 kroner i efterbetaling, og [Virksomhed 1] skulle betale en stor bod til [Fagforbundet], så det samlede beløb løb op i to millioner kroner.

- Jeg blev glad, da jeg hørte, at min gamle arbejdsplads havde underskrevet forliget, fordi de endelig anerkendte at have snydt mig, siger [Person 6].

Ifølge [Person 7], som er faglig sekretær hos [Fagforbundet], er det reelle beløb, som [Virksomhed 1] har snydt for, dog langt større.

Problemet er bare, at de andre [nationalitet] medarbejdere ikke var meldt ind i et fagforbund og heller ikke havde klaget over at få en løn, som ikke levede op til overenskomsten.

Måtte rejse hjem

Men i stedet for de over 750.000 kroner så fik [Person 6] og hans far en lang næse.

For måneden efter forliget gik firmaet konkurs, efter rigmanden [Klager] havde tømt firmakontoen.

Ifølge en kurator skyldtes manøvren en uenighed i ejerkredsen bag byggefirmaet.

Der var hverken penge til efterbetalingen til [Person 6] og hans far, boden til [Fagforbundet] eller lønningerne til en lang række andre medarbejdere.

[Person 6] måtte pakke tasken og rejse hjem til [Land] med sin kone og datter, som ellers lige var startet i dansk børnehave i [Bynavn 3].

”

Pressenævnet finder, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet forud for konkursen, herunder omtalen af [Klager]s rolle i forløbet op til konkursen af [Virksomhed 1], er i offentlighedens interesse.

Nævnet finder samtidig, at Fagbladet 3F på trods af den valgte, kritiske vinkel, havde et ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede i forhold til den i Fagbladet 3F fremsatte kritik af [Klager].

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Fagbladet 3Fs valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at det i omtalen af [Klager]s økonomiske dispositioner forud for [Virksomhed 1]s konkurs er anført, at oplysningerne stammer fra en kuratorredegørelse og en stævning indgivet af kurator mod [Klager]s firma [Virksomhed 2] samt udtalelser fra kurator [Person 3].

Det er herefter nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at have givet læseren et ukorrekt indtryk af sagen.

Nævnet bemærker, at [Klager] har fået mulighed for at komme til orde, men at han ikke har ønsket at udtale sig til Fagbladet 3F om sagen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Fagbladet 3F i artiklen ” Kører Mercedes og McLaren: [betegnelse] rigmand lod firma gå konkurs, da han skulle betale for løndumping ” bevidst har bragt private oplysninger om hans bilsamling og dennes placering, som ikke var relevante for artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte

menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklens underrubrik fremgår følgende

”22 [nationalitet] og otte danskere føler sig røvrendt, efter at [betegnelse] rigmand med luksusbiler i garagen lod firma gå konkurs.

Inden konkursen havde firmaet indgået millionforlig om systematisk underbetaling.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Som et lyn fra en klar himmel gik byggefirmaet [Virksomhed 1] fra [Bynavn 1] i [Landsdel] konkurs i april 2023.

Konsekvenserne for de ansatte i firmaet var store: 30 medarbejdere blev sendt hjem uden løn.

Der var heller ikke penge til at betale de over 750.000 kroner, firmaet skyldte to [nationalitet] håndværkere.

Lokalmedier beskrev årsagen til konkursen som en uoverensstemmelse mellem de to ejere.

Men nu kan Fagbladet 3F afsløre, at den ene ejer, [Klager], inden konkursen trak over 4,4 millioner kroner ud af firmaet og dermed tømte firmakontoen.

Det viser en aktindsigt i kuratorredegørelsen samt en aktindsigt i en stævning af et byggefirma ejet af [Klager] ved Retten i [Bynavn 2].

Luksusbiler

[Klager] mangler ellers ikke penge.

Han er en driftig forretningsmand, der bor i en pragtvilla på første række ud til [Fjorden].

Han er blandt andet blevet rig på inkassovirksomhed, udlejning af ejendomme og leasing af eksklusive biler som Rolls Royce, Lamborghini og Ferrari.

Selv kører han blandt andet i superbilen McLaren og en stor Mercedes G-Wagon, der fra ny koster mindst tre millioner kroner.

Samlet har [Klager]s forskellige virksomheder aktiver for over 250 millioner kroner.

[…]

- Tal med min advokat

Fagbladet 3F har skrevet flere mails, sms’er og ringet til [Klager] for at spørge, om han vil deltage i et interview.

Vi har ikke fået svar på vores henvendelser.

Derfor opsøgte vi ham på privatadressen.

I hans carport ved [Fjorden] holder to superbiler af mærket McLaren.

De billigste McLaren-udgaver i Danmark sælges fra nye for over fire millioner kroner stykket.

Da vi banker på, kommer [Klager] ud, giver et fast håndtryk og afviser at stille op til interview.

“Den sag har allerede givet mig nok hovedpine.

I må tale med min advokat,” siger han og går indenfor igen.

Kort efter kører [Klager] fra grunden, mens han filmer Fagbladet 3F’s fotograf og journalist fra forsædet i sin sorte Mercedes G-Wagon.

”

Pressenævnet finder, at omtalen af [Klager]s bilsamling og dennes placering ikke kan anses for en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at det er offentligt kendt, at [Klager] har en bilsamling, og at Fagbladet 3F i forbindelse med omtalen af hans bilsamling ikke har bragt samlingens præcise placering.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne om [Klager]s bilsamling har en relevant sammenhæng med omtalen af [Virksomhed 1]s konkurs og de økonomiske dispositioner forud for konkursen, herunder de høje overførsler til nogen af [Klager]s andre virksomheder.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 20. juni 2024

1.

I marts og april trækker du over 4,4 mio. kr ud af [Virksomhed 1], som fører til firmaets konkurs iflg.

kurator.

Tilbage står 30 ansatte med lønkrav på over 900.000 samt et [Fagforbundet] forlig på 2 mio. kroner.

Hvordan kan du forsvare det?

2.

Kurator har gjort indsigelse mod et træk på 428.000 kr fra [Virksomhed 1]s firmakonto - hvorfor lavede du den overførsel kort inden konkursen?

3.

Du trækker efterfølgende over 4 mio. ud af firmaet i et garantitræk, som fører til konkursen.

Noget som den anden ejer ikke var enig i ifølge vores oplysninger.

Hvorfor gør du det?

4.

Garantitrækket på over 4 mio. kroner sker efter, at [Virksomhed 1] underskriver et forlig med [Fagforbundet] på 2 mio. kroner.

Var gælden til [Fagforbundet] og deres to medlemmer medvirkende årsag til, at du valgte at tømme firmakontoen og lod firmaet gå konkurs?

5.

[Person 2] siger til os: ’Udover at tømme firmakontoen holdt han ([Klager], red) penge tilbage på en masse projekter, vi lavede’.

Kan du bekræfte det?

Og hvad er din kommentar til det?

6.

Vidste du, at de ansatte i [Virksomhed 1] arbejdede under overenskomst, men ikke fik overenskomsttillæg?

7.

Du er en velhavende mand.

Du bor i en liebhavervilla ved [Fjorden], kører i superbiler og dine firmaer har over 250 millioner kroner i aktiver.

Kunne du ikke have gjort mere for at sikre dine medarbejdere den løn, som de havde ret til, inden [Virksomhed 1] gik konkurs?

8.

Ifølge [Virksomhed 3]s hjemmeside er ”ærlighed og integritet to meget vigtige parametre i, hvordan vi og vores partnere fører forretninger”.

Mener du, at du har ageret med ærlighed og integritet i denne sag?