Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-09243

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-09243

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtale af nabostrid

Fyens Stiftstidende omtalte i november 2023 en nabostrid om etableringen af en tagterrasse.

Avisen omtalte i den forbindelse, at terrassen var ulovlig, og at naboerne var generede af den aktivitet, der foregik på terrassen.

Ejeren af den omtalte terrasse klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at omtalen krænkede privatlivets fred.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kernen i kritikken, ligesom han også var kommet til orde i omtalen.

[Klager] ved advokat Jesper Anhøj har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Ægtepar fik homoerotisk strandbar i første sals højde som nabo: - Nøgne mænd går rundt på ulovlig terrasse og glor ned i vores gårdhave ” og ” Kommunal kovending i sag om omstridt terrasse ”, bragt henholdsvis den 12. og 15. november 2023, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information, og at de krænker hans privatliv.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

Fyens Stiftstidende bragte den 12. november 2023 artiklen ” Ægtepar fik homoerotisk

strandbar i første sals højde som nabo: - Nøgne mænd går rundt på ulovlig terrasse og

glor ned i vores gårdhave ” på fyens.dk og i den trykte avis på [Kommune X] siderne under overskriften ” Nøgne mænd går rundt på ulovlig terrasse og glor ned i vores gårdhave ”.

Artiklerne er indholdsmæssigt enslydende og den digitale udgave er gengivet nedenfor.

Der er i artiklen indsat et billede af tre personer, som står på en terrasse i 1. sals højde med udsigt over andre terrasser i en gårdhave.

Af billedteksten fremgår: ”Lokalpolitikeren [Person 1], til venstre i billedet går nu ind i sagen om den ulovlige terrasse, som blandt andre generer ægteparret [Person 2] og [Person 3]”.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Allerede for fem år siden konstaterede [Kommune X] Kommune, at en baggårdsterrasse i [Bynavn A] er ulovlig.

På trods af påbud og politianmeldelse generer terrassen fortsat nabolaget.

Ejeren af terrassen føler sig modsat krænket af naboer, der overvåger og filmer ham.

Han beskylder dem for at være homofober.

”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn A]: [Person 2] og [Person 3] har set masser af fest og farver hele livet, men det grænseoverskridende leben, de oplever i det centrale [Bynavn A], hvor de har planlagt deres otium, ser de sig gerne frabedt.

Naboen, [Klager], har lavet en homo-erotisk strandbar i førstesals glo-højde.

Selv om kommunen for flere år siden har kendt terrassekonstruktionen ulovlig, og har sendt sagen videre til politiet, er påbuddet ikke blevet håndhævet.

[Kommune X] Kommune har nemlig kludret i sagen og prøver nu at få den lukket med forslag om at trække en politianmeldelse tilbage.

- Vi burde kunne have vores hyggelige gårdhave i fred, men sommeren igennem går der nøgne mænd rundt og glor ned på os fra naboens ulovlige terrasse.

Det krænker vores blufærdighed og vores privatsfære.

Det betyder, vi ikke kan have besøg af vores børnebørn, siger [Person 2], [Vejnavn 1] 29-31.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en terrasse, hvor der bl.a. ses hegn af pileflet, en flagstang, en nedslået parasol, lidt vasketøj hængt til at tørre samt kulørt lyskæde.

Af billedteksten fremgår: ”Kommunen vurderede for allerede for fem år siden, at konstruktionen udgør brandfare og er til gene for naboerne, men terrassen eksisterer altså stadig.

”

Af artiklen følger

”- Ingen af os er homofober.

Folk må være, som de vil, og være sammen med hvem de vil.

Men vi vil ikke have, at vores børnebørn skal se på eller blive begloet af vores nøgne nabo og hans ligeså nøgne herrebekendtskaber, fastslår den [Aldersangivelse 1] tilflytter.

Føler sig udsat for hatecrime

[stillingsbetegnelse] [Klager], der har ejet naboejendommen [Vejnavn 1] 27 siden 2003, siger, at det er løgn, at han og hans venner går nøgne rundt på terrassen.

- Hverken jeg eller mine gæster optræder uden tøj, og modsat mine naboer, passer vi os selv.

Vi glor ikke på nogen, fastholder han.

Selv om [Klager] altså siger, det er løgn, har [Person 2] overfor avisen fremvist fotodokumentation, der viser splitterravende nøgne mænd på terrassen.

- Den dokumentation vil jeg gerne se.

Det siger mere om hende, end det gør om mig og mine bekendte, at hun står i sine vinduer og udspionerer og filmer os.

Spørgsmålet er, om sådan en overvågning er lovlig.

Det er krænkende, og det er hatecrime rettet mod mig, fordi jeg bor sammen med en mand.

Det er rendyrket homofobi, mener [Klager].

[Person 2] afviser, at naboens seksuelle observans har nogen relevans i sagen.

Hun og hendes mand, [Person 3], [Aldersangivelse 2], flyttede for et halvt år siden til [Bynavn A] fra [Bynavn B].

Tidligere har parret drevet udskænknings- og spisesteder i blandt andet [Bynavn C], [Bynavn D] og [Bynavn E].

Men de savnede [Egn] og faldt for et dobbelthus i gågaden, [Vejnavn 1], i [Bynavn A], hvor de købte nummer 29-31 med udlejede butikslokaler i stueplan og en gårdhave bagtil.

”

Der er i artiklen indsat et billede af et vindue med blyindfattet rude.

Bag ruden er ophængt et håndklæde med nogle tegnede motiver.

Af billedteksten fremgår: ” I vinduet på en kvist, der i øvrigt heller ikke er lovlig, hænger et håndklæde med tegnede motiver af djævle, der kopulerer med englebørn.

”

Af artiklen fremgår videre

”Mens [Person 2] og [Person 3] altså har gårdhave i stueplan, har naboen, [Klager] i [Vejnavn 1] 27, valgt at indrette sit uderum i førstesalshøjde.

Den omfattende terrasse er blandt andet omkranset af pileflet og udsmykket med blomster og kulørte lamper, så det minder om en strandbar.

- På sommeraftener er hele vores gårdhave oplyst af naboens lamper, fortæller [Person 2].

På en væg sidder et skilt med teksten "Nude Beach" (nøgenstrand, red.), og i et vindue, der vender ud mod [Person 2] og [Person 3]s ejendom, hænger et badehåndklæde med tegnede motiver af drengeengle og djævle i forskellige kopulerende positioner.

Lejlighedsvis hænges underbukser og tennissokker i regnbuefarver til tørre på en snor ud mod ægteparrets gårdhave.

Ligner en brandfælde

- Det hele ser så rædsomt ud, ikke bare på grund af den dårlige smag.

Det ligner en

brandfælde, og det forsøgte vi straks at få en dialog med vores nye nabo om, da vi flyttede ind, fortæller [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat et billede af to personer, hvoraf den ene person peger op ad, og den anden ser derop.

Af billedteksten fremgår: ”Kommunalbestyrelsesmedlem for [Parti Y], [Person 1], vises rundt af [Person 2].

”

Af artiklen fremgår

”Ifølge hende var naboen, [Klager], afvisende, men det stod hende hurtigt klart, at andre naboer også følte sig generede af [Klager]s tagterrasse.

Andre naboer har løbende klaget til kommunen.

- Da vi fik aktindsigt i sagen, gik det op for os, at det er seks år siden kommunen konstaterede, at terrassen er ulovlig.

Kommunen gav [Klager] et påbud, og har siden indgivet en politianmeldelse, forklarer [Person 2].

I påbuddet ligger, at konstruktionen skal gøres lovlig.

I praksis vil det betyde, at terrassen skal rives ned, og eventuelt erstattes af en betydeligt mindre og godkendt altan.

Kommunen forkludrede påbud

Avisen har set sagsakterne, og her fremgår ganske rigtigt, at andre frustrerede naboer har sendt adskillige klager og rykkerskrivelser for at slippe af med [Klager]s terrasse.

Kommunen gik ind i sagen og konstaterede allerede i 2018, at tagterrassen har "udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning med grill, parasoller, en flagstang og kulørte lamper til gene for naboer og med øget brandrisiko", altså de samme ting, der stadig generer [Person 3] og [Person 2] mere end fem år senere.

Sagsakterne viser imidlertid også, at det påbud, kommunen gav [Klager] tilbage i august 2018, om at få lovliggjort konstruktionen, blev indklaget til Byggeklageenheden i Nævnenes Hus.

Klageinstansen nåede omsider i januar 2021 frem til, at kommunens sagsarbejde var sjusket og mangelfuldt.

Nævnenes Hus ophævede derfor det påbud, kommunen havde udstedt, og sagen måtte gå om.

”

Der er i artiklen indsat i billede af et skilt ved en dør med teksten ”Nude Beach”.

Af billedteksten fremgår: ”Nude beach bekendtgør et skilt på væggen, og det tager terrassens sommergæster helt bogstaveligt.

”

Af artiklen fremgår

”[Kommune X] Kommune har siden givet et nyt påbud og endda indgivet en politianmeldelse, men tagterrassen består altså, og det bliver den måske ved med.

¬ Vil trække politianmeldelse

I sidste uge holdt byggesagsbehandler ved [Kommune X] Kommune, [Person 4], et møde med [Klager], og byggesagsbehandleren har noteret i et mødereferat, at kommunen er "indstillet på at frafalde politianmeldelsen, hvis når kommunen modtager en ansøgning om lovliggørelse af tagterrassen".

[Person 4] vil ikke umiddelbart uddybe, hvilke perspektiver kommunen ser for sagen

- Når sager er videregivet til politiet, plejer kommunen som udgangspunkt ikke at udtale sig yderligere, oplyser han i et skriftligt svar til avisen.

Byggesagsbehandleren tilføjer, at han vil vende sagen med sin nærmeste leder og vende tilbage.

Men meldingen i referatet fra mødet mellem kommunen og [Klager] forbløffer [Person 2]

- Det er både rystende og krænkende for os at erfare, at sagsbehandleren pludselig mener, at en lovliggørelse kan komme på tale.

Så har kommunen spillet dobbeltspil overfor os.

Den besked, vi har fået fra [Person 4], er, at kommunen ikke kunne gøre noget ved vores klage over terrassen, fordi sagen ligger hos politiet, siger hun.

”

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af en kvinde.

Af billedteksten fremgår: ”Der ærgrer [Person 2], at [Kommune X] ikke for længst har fået påbuddet håndhævet.

”

Af artiklen fremgår videre

”- Jeg har søgt aktindsigt hos politiet for at få at vide, hvor sagen så står, men er blevet afvist og kan end ikke få bekræftet, at der er indgivet en politianmeldelse i sagen.

Og hvis kommunen trækker anmeldelsen tilbage, kan der i bedste fald gå lang tid med udskydelser og forhalinger - og i værste fald får naboen lov til at fortsætte med at krænke vores privatsfære fra sin ulovlige terrasse, siger hun.

Forpestet naboskab

[Person 2] mener, at kommunens tilsyneladende handlingslammelse er med til at forpeste naboskabet

- Det har jo været klart i hvert fald siden 2017, hvor klagerne begyndte at komme, at den terrasse er ulovlig, hvad kommunen for længst har erkendt.

Sagen havde jo været løst, hvis [Kommune X] Kommune havde sørget for at drage omsorg for, at de påbud, kommunen selv har udstedt, bliver håndhævet, siger hun.

[Klager] ønsker ikke at oplyse, hvordan han stiller sig til kommunens påbud

- Som du ved, fik jeg jo medhold i en klage over kommunens sagsbehandling ved Nævnenes Hus, siger han.

Det var tilbage i 2021.

I mellemtiden har du fået nyt påbud og en politianmeldelse, fordi terrassen er ulovlig.

Hvorfor følger du ikke påbuddet og fjerner terrassen?

- Den sag verserer mellem mig og kommunen, så det vil jeg ikke udtale mig om.

Det afklarer jeg med kommunen, siger [Klager].

Det fremgår af det referat, byggesagsbehandler [Person 4] har lavet efter et møde den 2. november, at [Klager] på mødet gav udtryk for, at han har mulighed for at indsende en ansøgning om lovliggørelse i det nye år.

[Person 1] går ind i sagen

Kommunalbestyrelsesmedlem for [Parti Y], [Person 1], [Bynavn A], har interesseret sig for sagen og besigtiget terrassen i [Vejnavn 1]

- Jeg kan godt forstå både bekymringen og irritationen hos [Person 2] og [Person 3] og de øvrige naboer.

Det er ikke bare grimt, det er tydeligvis også brandfarligt.

”

Der er i artiklen indsat i billede af en mand, det står under den omtalte terrasse.

Af billedteksten fremgår: ”[Person 1] beder nu kommunens direktør for det tekniske område, [Person 5], om et redegørelse i sagen.

”

Af artiklen fremgår

”- Det tilkommer ikke mig at forholde mig til, hvordan folk gebærder sig på den terrasse, men [Kommune X] Kommune har jo allerede konstateret, at terrassen er ulovlig opført, at den er til gene for naboerne, og at den udgør en brandrisiko, så jeg kan ikke se, der er noget at forhandle om.

- Selvfølgelig skal den pilles ned.

Hvis vi ikke som kommune sørger for, det sker, er det jo ikke bare naboernes privatsfærer, der bliver krænket, så er det også deres retssikkerhed.

Jeg vil straks tage kontakt til direktøren for kommunens tekniske område, [Person 5], for at bede om en redegørelse for sagen og den lange sagsbehandlingstid, siger [Person 1].

”

Der er artiklen indsat et billede af en hjørneejendom.

Af billedteksten fremgår: ”Huset med tagterrassen i baggården ligger på hjørnet af [Vejnavn 1] og [Vejnavn 2].

Klagerne, [Person 2] og [Person 3], har købt dobbelthuset, [Vejnavn 1] 29-31 lidt længere ned ad gågaden.

”

Fyens Stiftstidende bragte den 14. november 2023 artiklen ” Kovending i sag om byens mest omtalte terrasse: - Det skriger til himlen ” på fyens.dk.

Artiklen blev den 15. november 2023 bragt i den trykte avis på [Kommune X] siderne under overskriften ” Kommunal kovending i sag om omstridt terrasse ”.

Artiklerne er indholdsmæssigt enslydende.

Der er artiklen indsat et billede af en kvinde, der står i en gårdhave.

På billedes ses endvidere den omtalte terrasse i 1. sals højde.

Af billedteksten fremgår: ”[Person 2] er noget forundret over den drejning, som sagen har taget, og at kommunen pludselig ikke kan give hende og manden medhold.

”

Af artiklens underrubrik fremgår

”Nabogenerende kulørte lamper var medvirkende til, at kommunen krævede terrasse revet ned.

Men da ejeren ikke har rettet sig efter påbud, mener kommunen pludselig, at lyssætningen er i orden.

”

Af artiklen fremgår

[Bynavn A]: [Kommune X] Kommune er højst overraskende vendt rundt på en tallerken i forhold til en omstridt og meget omtalt terrasse i førstesals højde i baggården ved [Vejnavn 1] 27 i det centrale [Bynavn A].

Her har naboer i årevis været generet af den ulovligt opførte terrasse, der, som avisen fortalte søndag, nærmest har fået karakter af en strandbar permanent ophængte badehåndklæder og bling-blinglys.

Kommunen har siden 2018 været efter ejeren, [stillingsbetegnelse] [Klager], for at få ham til at pille den ulovlige terrasse ned, og da det ikke er lykkedes at komme nogen vegne med påbuddet, har kommunen sendt sagen til politiet.

Sideløbende med politisagen siger kommunens afdeling for By, Land og Kultur

pludselig god for den belysning, der sidder på den ulovlige terrasse og generer naboerne så meget, at de har klaget over den.

Det fremgår af en opsigtsvækkende afgørelse på en af de klager, naboerne [Person 3] og [Person 2] har sendt til kommunen.

Det er ellers den samme belysning, der for mere end fem år siden var med til at få

selvsamme afdeling ved [Kommune X] Kommune til at kræve, at terrassen skal rives ned.

Dengang hed det i en afgørelse til [Klager] fra [Kommune X] Kommune, at

tagterrassen har "udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning med grill, parasoller, en flagstang og kulørte lamper til gene for naboer og med øget brandrisiko.

Netop disse forhold er der lagt stor vægt på i vores vurdering af byggeriet."

Kommunen har skiftet mening

Dengang, i august 2018, var den generende lyssætning altså medvirkende til, at [Klager] fik et påbud om at lovliggøre konstruktionen.

Lovliggørelse kan ske ved at

pille tagterrassen ned og eventuelt lade den erstatte af en fransk altan.

Men da [Klager]s nye naboer, [Person 3] og [Person 2], [Vejnavn 1] 29-31, her i efteråret klagede til kommunen over, at de følte sig generet af lyssætningen fra [Klager]s terrasse, som holder deres gårdhave oplyst om aftenen og ud på natten, så kommunen pludselig sagen i et helt nyt lys.

Byggeloven siger ganske vist, at lysinstallationer og lignende ikke må være til ulempe

eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne, men det synes kommunen tilsyneladende ikke længere, at [Klager]s lyssætning er

"Kommunen vurderer på baggrund af medsendte fotos ikke, at der er tale om en belysning, som kan karakteriseres som værende skæmmende for omgivelserne, hedder

det nu i en vurdering af klagesagen, som kommunens byggesagsafdeling

nu har foretaget."

[Person 2], der er den seneste i rækken af naboer, som har klaget over [Klager]s terrasse, er forundret over, at kommunen pludselig ikke kan give hende medhold

- Det er hele vores gårdhave, der bliver lyst op, og jeg får et spotlys lige i hovedet, når jeg går ned ad trappen fra vores førstesal.

Kommunen har henvist mig til at klage til Nævnenes Hus.

Det må jeg så gøre, men det virker altså unødvendigt, at vi skal helt derud, når kommunen jo egentlig bare kan sørge for at håndhæve det påbud, den allerede har givet.

Så havde sagen været løst for længst, siger hun.

Ligner noget der er løgn

Lokalpolitikeren [Person 1], [Parti Y], tager sig til hovedet over kovendingen hos den kommunale forvaltning

- Det skriger til himlen, siger han.

- Hele den terrasse ligner noget, der er løgn, og selvfølgelig er det generende at få sin baggård oplyst aften og nat af naboens lys og lamper.

Det er mig ubegribeligt, at By, Land og Kultur kan nå frem til en anden opfattelse.

Jeg har bedt kommunens direktør for området, [Person 5], om en redegørelse for hele sagen, for der lader til, at der er noget, vi skal have hanket op i, siger [Person 1].

Byggesagsbehandler [Person 4] har i en mail meddelt avisen, at kommunen ikke udtaler sig i sagen, da den er overgivet til politiet.

Heller ikke ejeren af terrassen, [Klager], ønsker at udtale sig, idet han mener, avisens oplysninger er "i strid med sandheden og udokumenterede", som han i en kortfattet mail har meddelt avisen.

Der er i artiklen indsat et billede af en tagterrasse med kulørte lamper.

Af billedteksten fremgår: ”Om aftenen får [Person 3] og [Person 2] deres gårdhave oplyst fra naboens ulovlige terrasse.

”

Øvrige oplysninger

Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt kopi af aktindsigt i sagen fra [Kommune X] Kommune fra om den omtalte tagterrasse, som avisen har modtaget fra kommunen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. november 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og privatlivets fred

- ulovlig terrasse

[Klager] har anført, at artiklerne indeholder ukorrekt information, idet der ikke foreligger en endelig afgørelse om, at den omtalte terrasse er ulovlig.

Der er derimod tale om oplysninger, der kommer fra den person, der er nabo, og som har kontaktet avisen.

Oplysningerne er derfor også farvede af denne persons interesser.

- omtale af nøgne personer på terrassen

[Klager] har videre anført, at det ikke er korrekt, at han optræder nøgen på terrassen, som naboen er citeret for at udtale i artiklen.

Avisen beskriver endvidere ulovligt optagede billeder af dette, uden at han er blevet forelagt beskyldningerne.

- omtale af seksualitet

[Klager] har videre anført, at oplysningerne i artiklen om hans seksualitet er skadelige, krænkende og agtelsesforringende for ham og stærkt diskriminerende, idet det ikke har noget med en terrasses eventuelle ulovlighed at gøre, hvilken seksuel orientering, ejeren måtte have.

Dette er en stærk sammenblanding af faktiske oplysninger og kommentarer og en krænkelse af [Klager]s privatliv.

Herudover har en ulovlig terrasse ikke nogen almen interesse for offentligheden, når sigtet er at udstille [Klager] som seksuelt afvigende.

Avisen burde derfor kunne skelne mellem, hvad der er almen interesse, samt gennemskue, hvad naboens interesse udspringer af, nemlig at kommunen ikke umiddelbart vil give hende ret, og at hun derfor angriber sagen fra en diskriminerende vinkel.

- billeder af terrassen

I forhold til de billeder, der er bragt i artiklerne af den omtalte terrasse, har [Klager] anført, at disse krænker privatlivets fred, idet avisen har bragt billeder, som viser private ejendele på hans terrasse, og som er taget ulovligt.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og privatlivets fred

- ulovlig terrasse

Fyens Stiftstidende har indledningsvist henvist til den aktindsigt fra [Kommune X] Kommune vedrørende byggesagen, som avisen har fået og oplyst, at avisen i sine synspunkter har refereret til dette materiale.

I forhold til klagepunktet over, at den omtalte terrasse ikke er endeligt afgjort som ulovlig, har Fyens Stiftstidende anført, at der aldrig er søgt tilladelse til etableringen af terrassen, og at kommunen af flere omgange har udstedt påbud om, at den skal lovliggøres.

Dette påbud er ikke blevet mødt, hvorfor kommunen har overdraget sagen til politiet.

Fyens Stiftstidende har i den forbindelse henvist til et uddrag af et mødereferat af 3. november 2023, hvor følgende fremgår

”Tagterrasse

[Kommune X] Kommune har tidligere overdraget sagen vedrørende ulovlig tagterrasse til politiet.

På mødet blev det drøftet, hvilke muligheder der er ift.

en eventuel godkendelse af tagterrassen.

Der blev henvist til tidligere tilladelse, hvor der er godkendt et udendørs opholdsareal, som svarer til en altan.

Hvis der indsendes en ansøgning om lovliggørelse af tagterrassen med tegninger og beskrivelser, kan kommunen tage stilling til sagen.

Sagen vil skulle sendes

i høring hos relevante naboer inden der kan gives byggetilladelse.

Når der er truffet afgørelse i sagen, vil ansøger og naboer have mulighed for at påklage

en eventuel afgørelse.

Kommunen er indstillet på at frafalde politianmeldelsen, hvis/når kommunen modtager en ansøgning om lovliggørelse af tagterrassen.

[Klager] fortæller, at han først har mulighed for at indsende en ansøgning i starten af det nye år."

- omtale af nøgne personer på terrassen

I forhold til [Klager]s bemærkninger om, at det ikke er korrekt, at han går nøgen rundt på terrassen, og at naboernes omtalte fotodokumentation er ulovlig, har Fyens Stiftstidende anført, at avisen har set fotodokumentation for, at der går nøgne mænd på terrassen, og at avisen af kildebeskyttelseshensyn ikke vil komme nærmere ind på, hvordan disse fotos er optaget.

Det er korrekt, at [Klager] over for avisen har bestridt dette, men avisen har set dokumentationen for det.

- omtale af seksualitet

Fyens Stiftstidende har anført, at avisen er uenig i [Klager]s synspunkt om, at omtalen fremstiller ham som ”seksuelt afvigende” og har i den forbindelse anført, at homoseksualitet er ganske almindeligt, og at omtalen derfor heller ikke er skadelig, krænkende, agtelsesforringende eller diskriminerende.

Avisen har hertil bemærket, at [Klager] er meget eksplicit omkring sin seksualitet, og at den ulovlige terrasse er udsmykket med homoerotiske motiver.

Pointen er, at naboerne føler sig krænkede af, at [Klager] og hans gæster går rundt i deres synsfelt på terrassen, som ikke er lovlig etableret.

Fyens Stiftstidende har anført, at sagen har væsentlig almen interesse, da naboer i årevis har klaget over terrassen og andre forhold hos [Klager] og fået medhold i dette hos kommunen, men at dette ikke har ført til en ændring af forholdene.

Det er således ikke korrekt, som anført af [Klager], at naboens interesse udspringer af, at kommunen ikke vil give hende ret, og at naboen derfor angriber sagen fra en diskriminerende vinkel.

Fyens Stiftstidende har henvist til den aktindsigt i byggesagen, som avisen har fået fra kommunen, hvoraf det fremgår, at flere naboer har klaget og rykket.

Artiklen har herudover også offentlig interesse, da omtalen vedrører et lokalsamfund, og hvordan demokratisk valgte medlemmer af kommunalbestyrelsen forvalter de opgaver, vælgerne har valgt til dem, herunder at sikre, at bygningsreglementer bliver fulgt.

- billeder af terrassen

Fyens Stiftstidende har anført, at fotografen udelukkende har opholdt sig på naboerne, [Person 3] og [Person 2]s ejendom for at optage fotos af den ulovlige terrasse, der er sagens hovedhistorie.

Dette er sket med [Person 3] og [Person 2]s tilladelse for at dokumentere de ulovlige og krænkende forhold.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af straffeloven, hører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse og privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information og omtale, der krænker privatlivets fred.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

- ulovlig terrasse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information om, at hans terrasse er ulovlig.

Af artiklen ” Ægtepar fik homoerotisk strandbar i første sals højde som nabo: - Nøgne mænd går rundt på ulovlig terrasse og glor ned i vores gårdhave ” fremgår følgende af underrubrikken

”Allerede for fem år siden konstaterede [Kommune X] Kommune, at en baggårdsterrasse i [Bynavn A] er ulovlig.

På trods af påbud og politianmeldelse generer terrassen fortsat nabolaget.

Ejeren af terrassen føler sig modsat krænket af naboer, der overvåget og filmer ham.

Han beskylder dem for at være homofober.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

[…] Selv om kommunen for flere år siden har kendt terrassekonstruktionen ulovlig, og har sendt sagen videre til politiet, er påbuddet ikke blevet håndhævet.

[Kommune X] Kommune har nemlig kludret i sagen og prøver nu at få den lukket med forslag om at trække en politianmeldelse tilbage.

[…]

Kommunen forkludrede påbud

Avisen har set sagsakterne, og her fremgår ganske rigtigt, at andre frustrerede naboer har sendt adskillige klager og rykkerskrivelser for at slippe af med [Klager]s terrasse.

Kommunen gik ind i sagen og konstaterede allerede i 2018, at tagterrassen har "udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning med grill, parasoller, en flagstang og kulørte lamper til gene for naboer og med øget brandrisiko", altså de samme ting, der stadig generer [Person 3] og [Person 2] mere end fem år senere.

Sagsakterne viser imidlertid også, at det påbud, kommunen gav [Klager] tilbage i august 2018, om at få lovliggjort konstruktionen, blev indklaget til Byggeklageenheden i Nævnenes Hus.

Klageinstansen nåede omsider i januar 2021 frem til, at kommunens sagsarbejde var sjusket og mangelfuldt.

Nævnenes Hus ophævede derfor det påbud, kommunen havde udstedt, og sagen måtte gå om.

”

[…]

”[Kommune X] Kommune har siden givet et nyt påbud og endda indgivet en politianmeldelse, men tagterrassen består altså, og det bliver den måske ved med.

¬ Vil trække politianmeldelse

I sidste uge holdt byggesagsbehandler ved [Kommune X] Kommune, [Person 4], et møde med [Klager], og byggesagsbehandleren har noteret i et mødereferat, at kommunen er "indstillet på at frafalde politianmeldelsen, hvis når kommunen modtager en ansøgning om lovliggørelse af tagterrassen".

[…]

[Klager] ønsker ikke at oplyse, hvordan han stiller sig til kommunens påbud

- Som du ved, fik jeg jo medhold i en klage over kommunens sagsbehandling ved Nævnenes Hus, siger han.

Det var tilbage i 2021.

I mellemtiden har du fået nyt påbud og en politianmeldelse, fordi terrassen er ulovlig.

Hvorfor følger du ikke påbuddet og fjerner terrassen?

- Den sag verserer mellem mig og kommunen, så det vil jeg ikke udtale mig om.

Det afklarer jeg med kommunen, siger [Klager].

Det fremgår af det referat, byggesagsbehandler [Person 4] har lavet efter et møde den 2. november, at [Klager] på mødet gav udtryk for, at han har mulighed for at indsende en ansøgning om lovliggørelse i det nye år.

[Person 1] går ind i sagen

Kommunalbestyrelsesmedlem for [Parti Y], [Person 1], [Bynavn A], har interesseret sig for sagen og besigtiget terrassen i [Vejnavn 1]

[…]

”- Det tilkommer ikke mig at forholde mig til, hvordan folk gebærder sig på den terrasse, men [Kommune X] Kommune har jo allerede konstateret, at terrassen er ulovlig opført, at den er til gene for naboerne, og at den udgør en brandrisiko, så jeg kan ikke se, der er noget at forhandle om.

Af artiklen ” Kovending i sag om byens mest omtalte terrasse: - Det skriger til himlen ” fremgår blandt andet

”Her har naboer i årevis været generet af den ulovligt opførte terrasse, der, som avisen fortalte søndag, nærmest har fået karakter af en strandbar permanent ophængte badehåndklæder og bling-blinglys.

Kommunen har siden 2018 været efter ejeren, [stillingsbetegnelse] [Klager], for at få ham til at pille den ulovlige terrasse ned, og da det ikke er lykkedes at komme nogen vegne med påbuddet, har kommunen sendt sagen til politiet.

[…]

Kommunen har skiftet mening

Dengang, i august 2018, var den generende lyssætning altså medvirkende til, at [Klager] fik et påbud om at lovliggøre konstruktionen.

Lovliggørelse kan ske ved at

pille tagterrassen ned og eventuelt lade den erstatte af en fransk altan.

Men da [Klager]s nye naboer, [Person 3] og [Person 2], [Vejnavn 1] 29-31, her i efteråret klagede til kommunen over, at de følte sig generet af lyssætningen fra [Klager]s terrasse, som holder deres gårdhave oplyst om aftenen og ud på natten, så kommunen pludselig sagen i et helt nyt lys.

Byggeloven siger ganske vist, at lysinstallationer og lignende ikke må være til ulempe

eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne, men det synes kommunen tilsyneladende ikke længere, at [Klager]s lyssætning er

"Kommunen vurderer på baggrund af medsendte fotos ikke, at der er tale om en belysning, som kan karakteriseres som værende skæmmende for omgivelserne, hedder

det nu i en vurdering af klagesagen, som kommunens byggesagsafdeling

nu har foretaget."

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at der siden 2018 har verseret en byggesag i kommunen omkring den omtalte terrasse, og at der undervejs i forløbet fra kommunens side har været indgivet en politianmeldelse.

Selv om sagen ikke måtte være endelig afgjort endnu, finder Pressenævnet, at der i den konkrete situation, hvor omtalen beror på oplysninger fra en aktindsigt fra den kommunale bygningsmyndighed, ses der at være tilstrækkelig dækning for omtalen af terrassen som ”ulovlig”.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag til at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af artiklen, at kommunen er ”indstillet på at frafalde politianmeldelsen, hvis kommunen modtager en ansøgning om lovliggørelse af tagterrassen”, og at den aktuelle status på sagen således er omtalt.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- omtale af nøgne personer på terrassen

[Klager] har klaget over, at det ikke er korrekt, at der optræder nøgne personer på terrassen, og at han ikke har fået forelagt den billeddokumentation, som artiklen henviser til.

Af artiklen ” Ægtepar fik homoerotisk strandbar i første sals højde som nabo: - Nøgne mænd går rundt på ulovlig terrasse og glor ned i vores gårdhave ” fremgår blandt andet

[…] Naboen, [Klager], har lavet en homo-erotisk strandbar i førstesals glo-højde.

[…]

- Vi burde kunne have vores hyggelige gårdhave i fred, men sommeren igennem går der nøgne mænd rundt og glor ned på os fra naboens ulovlige terrasse.

Det krænker vores blufærdighed og vores privatsfære.

Det betyder, vi ikke kan have besøg af vores børnebørn, siger [Person 2], [Vejnavn 1] 29-31.

[.

.

.

]

Men vi vil ikke have, at vores børnebørn skal se på eller blive begloet af vores nøgne nabo og hans ligeså nøgne herrebekendtskaber, fastslår den [Aldersangivelse 1] tilflytter.

Føler sig udsat for hatecrime

[stillingsbetegnelse] [Klager], der har ejet naboejendommen [Vejnavn 1] 27 siden 2003, siger, at det er løgn, at han og hans venner går nøgne rundt på terrassen.

- Hverken jeg eller mine gæster optræder uden tøj, og modsat mine naboer, passer vi os selv.

Vi glor ikke på nogen, fastholder han.

Selv om [Klager] altså siger, det er løgn, har [Person 2] overfor avisen fremvist fotodokumentation, der viser splitterravende nøgne mænd på terrassen.

- Den dokumentation vil jeg gerne se.

Det siger mere om hende, end det gør om mig og mine bekendte, at hun står i sine vinduer og udspionerer og filmer os.

Spørgsmålet er, om sådan en overvågning er lovlig.

Det er krænkende, og det er hatecrime rettet mod mig, fordi jeg bor sammen med en mand.

Det er rendyrket homofobi, mener [Klager].

[…]

På en væg sidder et skilt med teksten "Nude Beach" (nøgenstrand, red.) […]”

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt oplysningerne om, at der opholder sig nøgne personer på terrassen, er korrekte eller ej.

Det er imidlertid Pressenævnets opfattelse, at udtalelsen i artiklen om, at der går nøgne mænd rundt på den omtalte terrasse, fremstår som et udsagn, der kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at der derfor er tale om en oplysning, der skal forelægges.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.

Uanset, at avisen ikke har forelagt den omtalte foto-dokumentation for [Klager], finder Pressenævnet, at udsagnet ses at være forelagt for ham, ligesom han også er kommet til orde i artiklen, hvor det er gengivet, at han har afvist beskyldningerne.

Nævnet kritiserer derfor ikke Fyens Stiftstidende for manglende forelæggelse af de i artiklen omtalte billeder.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- omtale af seksualitet

[Klager] har klaget over, at omtalen af hans seksualitet krænker hans privatliv.

Af artiklen fremgår ” Ægtepar fik homoerotisk strandbar i første sals højde som nabo: - Nøgne mænd går rundt på ulovlig terrasse og glor ned i vores gårdhave ” fremgår blandt andet

”[…] Naboen, [Klager], har lavet en homo-erotisk strandbar i førstesals glo-højde.

[…]

- Ingen af os er homofober.

Folk må være, som de vil, og være sammen med hvem de vil.

Men vi vil ikke have, at vores børnebørn skal se på eller blive begloet af vores nøgne nabo og hans ligeså nøgne herrebekendtskaber, fastslår den [Aldersangivelse 1] tilflytter.

[…]

[Person 2] afviser, at naboens seksuelle observans har nogen relevans i sagen.

[…]

På en væg sidder et skilt med teksten "Nude Beach" (nøgenstrand, red.), og i et vindue, der vender ud mod [Person 2] og [Person 3]s ejendom, hænger et badehåndklæde med tegnede motiver af drengeengle og djævle i forskellige kopulerende positioner.

Lejlighedsvis hænges underbukser og tennissokker i regnbuefarver til tørre på en snor ud mod ægteparrets gårdhave.

[…]

Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen ” Ægtepar fik homoerotisk strandbar i første sals højde som nabo: - Nøgne mænd går rundt på ulovlig terrasse og glor ned i vores gårdhave ” med angivelse af [Klager]s seksuelle orientering i forbindelse med omtale af hans aktiviteter på terrassen som udgangspunkt er en oplysning af privat karakter.

Nævnet finder imidlertid, at [Klager] ved sine udtalelser i artiklen, herunder udtalelsen: ”Det er krænkende, og det er hatecrime rettet mod mig, fordi jeg bor sammen med en mand.

Det er rendyrket homofobi, mener [Klager]”, at han i artiklen selv har udtalt sig på en sådan måde, at omtalen i den konkrete situation ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- billeder af terrassen

[Klager] har klaget over, at der i artiklerne er bragt billeder af hans terrasse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager]s terrasse er beliggende i en baggård, og at billederne er taget fra naboernes private ejendom.

Pressenævnet finder efter en konkret vurdering, at anvendelsen af billederne af [Klager]s terrasse i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke optræder personer på billederne, at der er tale om billeder af ejendommen, som den ser ud fra naboens terrasse, og at billederne er bragt i forbindelse med omtalen af konflikten om den omtalte terrasse, hvor der verserer en sag ved kommunen, der har indgivet politianmeldelse.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere brugen af billederne af klagers ejendom.

Afgjort den 20. juni 2024