Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05497

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05497

B.

T.

får kritik for utilstrækkelig omtale af afgørelse

I en artikel bragt i august 2023 omtalte B.

T., at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn havde givet en plastikkirurg medhold i, at hans behandling af en unavngiven patient i forbindelse med en brystoperation var korrekt.

B.

T.

havde forud for denne artikel bragt en omfattende artikelserie om plastikkirurgen.

I artikelserien fortalte patienten, som var navngivet i omtalen, om patientforløbet med plastikkirurgen og komplikationer ved operationen, herunder at hun havde klaget til Styrelsen for Patientklager over den sundhedsfaglige behandling, som hun modtog af plastikkirurgen.

Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.

T.

ikke havde oplyst navnet på den tidligere patient, hvis klage var blevet afgjort til fordel for ham.

Pressenævnet kritiserede B.

T.

for utilstrækkelig omtale af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse, da læserne ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til patientens kritiske oplysninger, herunder om klagesagens forløb, som indgår i B.

T.s omtale.

Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Minister efter B.

T.

-afsløringer: ’Jeg er rystet’” og ”Efter patientklage: Omstridt kirurg slipper for kritik” , som blev bragt af B.

T.

den 21. juni 2023 og den 31. august 2023 på bt.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget navnlig over artiklernes vinkling.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

B.

T.

bragte den 21. juni 2023 artiklen ”Minister efter B.

T.

-afsløringer: ’Jeg er rystet’” på bt.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”»Det skal og må ikke ske.«

Så klar er meldingen fra sundhedsminister [Politiker A] [Parti A] på baggrund af B.

T.s artikelserie om plastikkirurgen [Klager]s arbejde.

Udtalelsen kommer i et svar til sundhedsordfører fra [Parti B] [Politiker B].

Ministeren skriver videre i svaret

»Jeg er rystet over, at den omtalte plastikkirurg kunne fortsætte med at skamfere kvinder i de nordiske lande.«

[Klager] har ikke svaret på B.

T.s henvendelse vedrørende kritikken.

B.

T.

har i podcasten ’Skåret i stykker’ kunnet afsløre, at den danske plastikkirurg [Klager] i årevis har trukket et spor af ulykkelige patienter efter sig.

Han har siden 2018 arbejdet i både Sverige og Danmark, hvor han har fået klager og kritik i begge lande, men først i januar i år satte Danmark en midlertidig stopper for [Klager]s mulighed for at lave kosmetiske behandlinger.

Det skete i forbindelse med, at plastikkirurgen fik et fagligt påbud af styrelsen, der mener, han udgør en fare for sine patienter.

Forinden er mindst ni kvinder på en periode på fire år endt i en hospitalsseng efter at være blevet opereret af ham, og det er ifølge flere eksperter i plastikkirurgi påfaldende mange.

Overlæge i plastikkirurg med 20 års erfaring og klinikejer [Overlægen] mener, at man som plastikkirurg helt bør kunne undgå, at patienter indlægges på offentlige sygehuse efter at være blevet opereret.

»Ni kvinder indlagt, det er faktisk ni kvinder for meget.

Det er forfærdeligt.

Det er alt for mange.

Det er simpelthen ikke godt nok.

Det er det bare ikke.

Det er simpelthen forfærdeligt,« siger hun.

I en række artikler og i podcasten retter en række kvinder hård kritik mod kirurgen, som før B.

T.s afsløringer opererede på [Klinikken], der er en af Nordens største skønhedsklinikker.

[Klager] er efterfølgende blevet sendt hjem, og de svenske sundhedsmyndigheder har indledt en undersøgelse af ham.

Sundhedsordfører [Politiker B] stiller sig dog ikke helt tilfreds med ministerens svar på spørgsmålet.

Hun ville gerne vide, hvad ministeren tænker om, at [Klager] sandsynligvis har kunnet beholde sin ret til at udføre plastikkirurgi i længere tid, fordi Sverige og Danmark ikke har udvekslet tilstrækkeligt med oplysninger.

En problemstilling, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet [Lektoren] også fremhæver, fordi de nordiske lande ikke er forpligtet til at udveksle klagesager, der er afgjort med kritik.

»Det er et problem, fordi landene kun har kendskab til deres egne sager, og de får ikke kendskab til, at det samme gør sig gældende i rigtig mange andre sager,« siger han.

I sit svar skriver sundhedsministeren

»Samtidigt vil jeg gerne slå fast, at Styrelsen for Patientsikkerhed i den omtalte sag fra B.

T.

underrettede den svenske tilsynsmyndighed om, at der verserede en tilsynssag på den pågældende læge i Danmark, og at vedkommende arbejdede både i Sverige og Danmark.«

»Styrelsen sendte relevante afgørelser fra Styrelsen for Patientklager, der konkret kunne have interesse for de svenske myndigheder.

Endvidere blev den svenske tilsynsmyndighed orienteret om afgørelsen i den danske tilsynssag.«

Der er nemlig allerede en aftale på plads, Arjeplog-aftalen, som skal sikre, at forskelliges landes myndigheder taler sammen, når det kommer til læger, der arbejder på tværs af landegrænser.

Men i den her pågældende sag er kommunikationen kun gået en vej.

Selvom man i Sverige gav [Klager] kritik for en fejlslagen fedtsugning, som sendte en kvinde i livsfare, informerede man nemlig aldrig Danmark om det.

»Jeg er da rigtig glad for, at ministeren er lige så chokeret som mig over det her.

Men jeg synes også, at ministeren kommer for let om det.

Hele ideen med Arjeplog-aftalen var, at man på begge sider skulle informere hinanden.

Det her er meget unge kvinder, der blevet skamferet – nogle af dem for livet.«

»Jeg havde håbet, at ministeren havde sagt, at der var nogle steder, hvor man skal kigge på aftalen og måske stramme op,« siger [Politiker B].

B.

T.

har flere gange spurgt [Klager] om, hvorfor han sagde til Styrelsen for Patientsikkerhed, at han ikke havde fået klager i Sverige, når det modsatte var tilfældet.

Han har ikke svaret, hverken på skriftlige henvendelser vedrørende spørgsmålet, eller da B.

T.

konfronterede ham i forbindelse med en retssag anlagt af en af hans tidligere patienter.

En konfrontation, du kan se i videoen i toppen af artiklen.

Du kan lytte til podcasten i ’Skåret i stykker’ der, hvor du normalt henter dine podcast.

Nedenfor kan du også høre første afsnit.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Bag om ’Skåret i stykker’” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”B.

T.

har talt med 21 kvinder, der er blevet opereret af kirurg [Klager] i perioden april 2018 til juni 2022.

I hver enkelt sag har B.

T.

fået dokumentation for kvindernes forløb.

B.

T.

har også indhentet mail, sms-korrespondance og billeder i kvindernes sager.

Derudover har B.

T.

søgt aktindsigt i relevante dokumenter om [Klager] ved Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Patientklager, de svenske sundhedsmyndigheder IVO, HSAN og Socialstyrelsen.

Artiklerne er skrevet på baggrund af relevante journaler, interview med patienter, aktindsigter og interview med eksperter i både plastikkirurgi og sundhedsjura.

B.

T.

har løbende forelagt [Klager] research og kritik og har flere gange tilbudt ham et mundtligt interview.

Det har [Klager] ikke ønsket, men har i stedet sendt B.

T.

en række mailsvar.

B.

T.

har også indhentet en fuldmagt fra de kvinder, der står frem i podcast og artikler, hvor de giver deres samtykke til, at [Klager] må udtale sig om deres sager til B.

T.

Det har [Klager] afslået med henvisning til sin tavshedspligt som læge.

Projektet udkommer også som podcast.

Du kan høre den her [der er indsat link til B.

T.s podcastserie ”Skåret i stykker” ].

”

Til artiklen er endvidere indsat en video af B.

T.s konfrontationsoptagelse med [Klager], hvor journalist [Journalisten] ses følge efter [Klager], efter han forlader Københavns Byret.

Videoen, som varer ca. tre minutter, er ledsaget af følgende tekst

”Se videoen, hvor B.

T.

forsøger at få svar fra plastikkirurg [Klager].

”

Pressenævnet fandt ved kendelse af 20. februar 2024 i sag nr. 2022-04197, [Klager] mod B.

T., grundlag for at udtale kritik af B.

T.

for tilsidesættelse af god presseskik for konfrontationsoptagelsen.

B.

T.

har herefter ved starten af brødteksten indsat et link med teksten ”Videoen i denne artikel har fået kritik fra Pressenævnet.

Du kan læse kendelsen her” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.

B.

T.

bragte den 31. august 2023 artiklen ”Efter patientklage: Omstridt kirurg slipper for kritik” på bt.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”Den omstridte plastikkirurg [Klager] har fået medhold i, at hans behandling af en patient i forbindelse med en brystoperation var korrekt.

Det fremgår af en afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som B.

T.

har fået aktindsigt i.

B.

T.

har i podcasten ’Skåret i stykker’ og i en række artikler beskrevet, hvordan den danske plastikkirurg [Klager] gennem fire år har trukket et spor af ulykkelige patienter, klager og kritik efter sig i både Danmark og Sverige.

I januar satte Styrelsen for Patientsikkerhed en stopper for [Klager], da de udstedte et påbud og afregistrerede ham som kosmetisk behandler, fordi de vurderede, han var til fare for patientsikkerheden.

B.

T.

har tidligere kunne fortælle, at [Klager] de sidste fire år har haft otte klager hos Styrelsen for Patientklager.

Et antal, styrelsen selv betegner som usædvanligt højt.

»Det er meget usædvanligt.

Langt de fleste vil kun have en enkelt klage,« har [Kontorchefen], der er kontorchef og overlæge hos Styrelsen for Patientklager, tidligere udtalt til B.

T.

To af klagerne er blevet afgjort med kritik, to er blevet afgjort uden kritik og to af dem er blevet trukket tilbage, efter patienten var i dialog med [Klager].

I det ene tilfælde, fordi [Klager] kun ville genoptage behandlingen af sin patient, hvis hun opgav sin klage.

Da [Klager] i januar fik sit påbud, var der fortsat to klager til behandling, og i den ene er der nu faldet en afgørelse.

Patienten havde klaget over, at [Klager] ikke foretog en relevant behandling ved en konsultation og en kontrol i forbindelse med en brystoperation.

Hun havde også klaget over, at [Klager] ikke tilså hende, da hun blev indlagt på hospitalet, fordi hun fik komplikationer efter sin operation.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der afgør klagesager over sundhedspersoner, har nu gennemgået sagen, og de vurderer, at [Klager] udførte en relevant og tilstrækkelig behandling af kvinden på baggrund af de oplysninger, der er noteret i journalen.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn giver heller ikke [Klager] kritik for ikke at tilse sin patient, da hun blev indlagt, ’idet det ikke kan forventes, at en svensk kirurg har mulighed for at tilse patienter i et andet land’, fremgår det.

Patienten havde været til forundersøgelse og efterkontrol i Danmark, men var blevet opereret i Sverige.

B.

T.

har tidligere beskrevet, hvordan [Klinikken], hvor [Klager] var ansat som kirurg, rekrutterede danske patienter ved at tilbyde dem en forundersøgelse i Danmark for herefter at foretage selve operationen i [Bynavn A] i Sverige.

Kvinden, der har fået afslag på sin klage, har ikke ønsket af stille op til interview om sagens udfald i B.

T.

B.

T.

har også bedt [Klager] om et interview om sagen, men han er ikke vendt tilbage på B.

T.s henvendelser.

”

Til artiklen er indsat samme video af B.

T.s konfrontationsoptagelse med [Klager], som er indsat i artiklen ”Minister efter B.

T.

-afsløringer: ’Jeg er rystet’” .

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget følgende mails med udvidelse af klagepunkter samt supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet domme afsagt af Københavns Byret, myndighedsafgørelser fra Danmark og Sverige, uddrag af journalnotater og korrespondance med patienter

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. september 2023.

[Klager] har den 24. januar 2024 udvidet klagen til også at omfatte B.

T.s afvisning af hans anmodning om sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Vinkling

- ”Jeg er rystet” og ”skamferet”

[Klager] har anført, at det fremstår som om, at sundhedsminister [Politiker A] skulle have udtalt sig til B.

T.

om [Klager], herunder at hun er ”rystet” over, at han skulle have ”skamferet” patienter i Danmark.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at Sundhedsministeriet i januar og april 2023 afviste at stille op til interview med B.

T., men svarede B.

T.

i generelle vendinger, og uden at [Klager]s navn blev nævnt.

Ordet ”skamferet” blev ikke sendt til B.

T.

fra Sundhedsministeriet.

[Klager] har henvist til mails af 27. januar og 14. april 2023 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Presse og Kommunikation til B.

T.

Det er således tydeligt, hvor manipulerende B.

T.

er, og hvordan alt bliver vendt, så det passer ind i B.

T.s historie og mediets egen sandhed.

[Klager] har oplyst, at hans repræsentant [Repræsentanten] den 2. september 2023 skrev til [Politiker B] og spurgte til hendes sprogbrug i en række spørgsmål til sundhedsministeren, herunder om [Politiker B]s sundhedsmæssige baggrund, siden hun er i stand til at vurdere disse sager.

[Klager] modtog ikke svar på, om [Politiker B]s spørgsmål blev fremsat på opfordring af B.

T.

eller af egeninteresse.

[Politiker B] afviste den 2. september 2023 kontakt med B.

T., og spørgsmålet er, hvordan B.

T.

har fået fat i svarene fra sundhedsministeren, når [Politiker B] har afvist kontakt til B.

T.

Det er også interessant, at det tilfældigvis er en politiker fra et højreorienteret parti, som har vist interesse i denne sag, og hvis spørgsmål pludselig er endt hos B.

T.

[Klager]s repræsentant sendte myndighedsafgørelser til [Politiker B], og pludselig blev hun helt tavs og ville ikke svare på, hvilket materiale hun havde set, siden hun kunne kalde [Klager]s arbejde for ”skamfering”.

[Politiker C] havde ligeledes ingen kommentarer om sin sundhedsordfører.

Faktum er, at der stadig ikke er fremlagt dokumentation fra hverken B.

T.

eller [Politiker B] om, at kvinder i Danmark skulle være blevet skamferet af [Klager].

[Klager] har igen henvist til tilsynsmyndighedernes afgørelser og vurderinger.

[Klager] har opfordret B.

T.

til at fremlægge dokumentation fra Styrelsen for Patientklager eller Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor det er konkluderet, at [Klager] har ”skamferet kvinder” og ”skåret dem i stykker”.

Det er der ingen dansk myndighed, der har konstateret.

Det er ord, som er opstået i B.

T.s fantasiverden, og som intet sandt har på sig.

- Omtale af afgørelse

[Klager] har anført, at B.

T.

ikke har oplyst, at det er [Patient A]s klage, der er blevet afgjort til fordel for ham.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn den 20. juni 2023 afgjorde [Patient A]s klagesag.

Afgørelsen viser, at [Patient A] blev korrekt behandlet med hensyn til journalføring, behandling og indhentning af informeret samtykke.

B.

T.

oplyste i artiklen ”Efter patientklage: Omstridt kirurg slipper for kritik” ca. 10 uger efter Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse, at [Klager] havde fået medhold i ”en klage”.

B.

T.

har dog ikke nævnt navnet på klageren, [Patient A], som er blevet brugt som frontfigur sammen med hans tidligere patient [Patient B] i B.

T.s artikelserie og også medvirker i B.

T.s podcastserie ”Skåret i stykker” , hvor hun er stået frem med både navn og billede.

Læserne bliver derfor efterladt med indtrykket af, at der er tale om en ny patient, som er stået frem, og som har klaget over [Klager].

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at fremlæggelse af et navn ikke er at udlevere personfølsomme oplysninger som anført af B.

T.

[Klager] har henvist til Datatilsynets hjemmeside.

Der har således været adskillige artikler med [Patient A], hvor hun har påstået, at hun er blevet fejlbehandlet, og at der ikke blev taget hånd om hende efter hendes operation.

[Patient A] og B.

T.

har i flere artikler ikke holdt sig tilbage med at sværte [Klager]s navn til.

[Klager] har fra begyndelsen informeret B.

T.

om, at han gerne ville kommentere [Patient A]s sag, men han ville have tilladelse til at fremlægge journaler, mails og billeder, som B.

T.

og [Patient A] afviste og fastholdt deres påstande.

Det ville have været udtryk for god presseetik, hvis B.

T.

havde skrevet, at B.

T.s frontfigur [Patient A]s påstande var blevet pure afvist af relevante tilsynsmyndigheder, og at hun var blevet korrekt behandlet.

B.

T.

burde indse, at det faktisk handler om at skade [Klager], og B.

T.

burde fremlægge [Patient A]s før- og efterbilleder inklusive detaljer fra journalen, hvis altså B.

T.

var i besiddelse af disse.

B.

T.

har dog valgt at fortsætte med at manipulere læserne for at skade [Klager], og det er endnu et bevis på, at B.

T.

er en del af denne chikane og hetz mod ham.

[Klager] har oplyst, at han på grund af sin tavshedspligt ikke kunne fremlægge journaler, billeder og mails i deres helhed for B.

T.

og Pressenævnet.

I henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2 og 3, kan en læge bryde sin tavshedspligt og forsvare sig, hvis lægen uberettiget er blevet kritiseret i offentligheden.

[Klager] har med udgangspunkt i denne bestemmelse fremlagt journaler, billeder samt relevante mails for Pressenævnet.

I den forbindelse har [Klager] oplyst, at [Patient A] blev opereret den 10. december 2020.

[Patient A] havde fået opereret brysterne to gange før, både i 2008 og 2012, på andre klinikker i Danmark.

[Patient A] havde brystimplantater, som var placeret oven på brystmusklen.

Planen var at implantaterne skulle skiftes, placeres under musklen, og der skulle laves et brystløft.

En kompliceret operation med et svært udgangspunkt, og [Patient A] blev da også informeret om, at 100 procent symmetri ikke kunne loves på grund af det svære udgangspunkt, hvilket hun accepterede.

I journalen er det noteret, hvad [Patient A] blev informeret om inden sin operation, og hvad hun kunne forvente, og at hun accepterede dette.

Dette blev ligeledes gentaget umiddelbart inden operationen den 10. december 2020 og noteret i journalen.

Det kosmetiske resultat af [Patient A]s operation er nydeligt og vil fremgå af før- og efterbilleder, som B.

T.

bør fremlægge for Pressenævnet.

I forhold til det udgangspunkt som [Patient A] kom med inden sin operation, er [Klager] meget tilfreds med det kosmetiske resultat og kan stå 100 procent inde for det.

Læserne bør også have mulighed for at vurdere dette.

[Patient A]s operation foregik ukompliceret.

Da [Patient A] boede i [Bynavn B], og kontrollen lå i [Bynavn C] mellem jul og nytår, valgte hun efter eget ønske at gå til egen læge med henblik på trådfjernelse.

Den 21. december 2020 fik [Patient A] almen utilpashed og fik målt et forhøjet infektionstal hos egen læge.

[Patient A] blev sat i relevant behandling af [Klager] med antibiotika efter gældende retningslinjer.

Brysterne så fine ud og uden tegn på infektion.

Da operationen var foregået i Sverige, og corona stadig var aktuel, blev [Patient A] indlagt på Aalborg Sygehus, og hun blev isoleret.

Her tog det noget tid for lægerne at komme frem til årsagen til, at [Patient A] var almen utilpas, fik udslæt og påvirkede levertal.

Det havde intet med [Patient A]s operation at gøre, men at hun åbenbart var allergisk over for antibiotika.

En allergi hverken [Patient A] eller [Klager] kendte noget til, inden hun startede med den pågældende behandling.

I flere mails skrev [Patient A] til [Klager], at hendes bryster så fine ud, og at hele Aalborg Sygehus havde set dem.

[Patient A] blev som nævnt ovenfor i flere artikler brugt som frontfigur af B.

T.

I flere artikler og podcasts udtalte [Patient A], at hun ikke kunne forstå, at [Klager] ikke blev stoppet af de danske myndigheder, og at hun på ingen måder kunne leve med hendes brysters udseende.

[Klager] har i den forbindelse henvist til billeder af [Patient A] inden og efter hendes operation.

[Patient A] klagede også over [Klager] til Styrelsen for Patientsikkerhed, som konkluderede, at han havde behandlet [Patient A] korrekt og samvittighedsfuldt.

[Patient A] blev herefter tavs.

[Patient A] informerede ikke B.

T.

om denne afgørelse, som opdagede det udelukkende på grund af [Klager]s klage til Pressenævnet, hvor han indsendte denne afgørelse.

B.

T.s reaktion var at bringe en artikel om, at [Klager] ikke havde fået kritik i en klage, at ”han slap”, og at den pågældende kvinde ønskede at være anonym og ikke ville have sit navn frem.

B.

T.

skrev ikke sandheden, og det kom aldrig frem, at B.

T.s frontfigur [Patient A]s anklager mod [Klager] var blevet afvist af myndighederne.

[Patient A] opfordrede andre i en lukket Facebook-gruppe til at klage over [Klager] til Styrelsen for Patientklager.

Blandt andet skrev [Patient A], at [Klager] havde været til flere møder hos Styrelsen for Patientklager, hvilket er usandt.

Det er blevet bekræftet af Styrelsen for Patientklager, at styrelsen ikke har haft indkaldt [Klager] til nogle møder.

[Klager] skrev til [Patient A] kort inden B.

T.s første artikel, om han måtte sende hendes journaler, mails og billeder til B.

T., men fik ikke tilladelse til dette.

[Klager] har bemærket, at det er ikke er korrekt som anført af B.

T., at han har fået kritik for behandling af en patient.

[Klager] har fået kritik for, at han ikke tilså patienten [Patient B] en fredag aften i Danmark, mens de svenske klinikker var lukket.

En fysisk konsultation/vurdering var ikke mulig, og [Klager] havde kontakt med [Patient B] over telefon og mail.

Den svenske tilsynsmyndighed Inspektionen för vård och omsorg (IVO) og den svenske patientforsikring Folksam har givet [Klager] medhold i, at [Patient B] blev korrekt behandlet, og at hendes blå mærker var selvforskyldt, idet hun ikke fulgte [Klager]s/klinikkens vejledning.

Påbuddet blev således givet på grund af journalføring (journalføring, opbevaring, udlevering) og ikke på grund af behandling af patienter, som der tidligere er sendt dokumentation for.

Påbuddet er midlertidigt, og der er en dialog i gang med Styrelsen for Patientsikkerhed vedrørende ophævelse af dette.

Styrelsen for Patientsikkerhed nævner intet sted, at [Klager] ”skærer folk i stykker”, eller at der er sanktioner på vej.

[Klager] har således fortsat ikke fået kritik for sin behandling af patienter i Danmark, som det også fremgår af Styrelsen for Patientklagers hjemmeside.

Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at give B.

T.

et påbud om at slette artiklerne på samtlige af B.

T.s platforme i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser.

2.2 B.

T.s synspunkter

Vinkling

- ”Jeg er rystet” og ”skamferet”

B.

T.

har afvist klagepunktet, idet B.

T.

ikke har skrevet, at sundhedsminister [Politiker A] udtaler sig til B.

T., som [Klager] har hævdet.

Tværtimod fremgår det tydeligt af artiklen, at sundhedsministeren udtaler sig i et ministersvar til sundhedsordfører for [Parti B], [Politiker B].

B.

T.

har i tidligere artikler samt i podcastserien ”Skåret i stykker” gjort det klart, at ministeren ikke har ønsket at stille op til mundtligt interview med B.

T.

i overensstemmelse med de svar fra Sundhedsministeriet, som [Klager] har fremlagt for Pressenævnet.

Som eksempel har B.

T.

henvist til artiklen ”Politikere efter B.

T.

-afsløringer: ’Fuldstændig vanvittigt’” bragt den 30. april 2023 på bt.dk.

Af besvarelse af spørgsmål nr. 344 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til sundhedsministeren den 24. april 2023, fremgår det, at sundhedsordfører [Politiker B] i sit spørgsmål henviser til B.

T.s artikelserie ”Skåret i stykker” , og at sundhedsminister [Politiker A] dermed udtaler sig om [Klager] og hans sag.

B.

T.

har i lighed med al anden kritik forelagt sundhedsministerens svar til [Politiker B] for [Klager] den 19. juni 2023.

[Klager] reagerede ikke på forelæggelsen.

- Omtale af afgørelse

B.

T.

har bemærket, at når et medie får aktindsigt i en afgørelse fra Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, må mediet ikke offentliggøre identiteten på patienten, der har klaget, uden patientens samtykke.

Da [Klager] gennem sine henvendelser til Pressenævnet gjorde B.

T.

opmærksom på, at der var afgjort en klagesag, søgte B.

T.

straks aktindsigt i alle nye afgørelser.

B.

T.

fik en afgørelse retur den 6. juli 2023, men fik at vide, at B.

T.

var afskåret fra at navngive klageren [Patient A], fordi der er tale om personfølsomme oplysninger.

Da B.

T.

kendte [Patient A]s identitet, kontaktede B.

T.

hende med henblik på at få hendes samtykke til at omtale hendes identitet i forbindelse med afgørelsen.

Det ønskede hun ikke, som det fremgår af artiklen.

B.

T.

forelagde i øvrigt oplysningerne for [Klager] med henblik på at få en kommentar til afgørelsen, men [Klager] vendte ikke tilbage på henvendelsen.

B.

T.

har anvendt [Patient A]s udtalelser som en del af en større interviewportefølje af berørte kvinder.

B.

T.s artikel er derfor ikke, som [Klager] har påstået, alene bygget op om én kvindes udtalelser.

Dette er ligeledes i led af B.

T.s tidligere svar til Pressenævnet, hvor B.

T.

har fremlagt sin metode og baggrund, som Pressenævnet ikke udtalte kritik af.

Det har været vigtigt for B.

T.

at omtale alle afgørelser, domme mv., der kan bidrage til at tegne et nuanceret billede af sagen, og derfor omtalte B.

T.

afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn inden for de rammer, som det kunne lade sig gøre i dette tilfælde.

B.

T.

har afvist, at der er fremkommet dokumentation for, at de medvirkende kilder i B.

T.s podcast- eller artikelserie er svindlere.

B.

T.

vil i øvrigt gentage, at [Klager] har fået kritik for sin behandling af en patient i Danmark.

En kritik, der indgår i det påbud, som [Klager] fik af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Påbuddet, som blev givet den 11. januar 2023, er ikke ophævet, og B.

T.

kan konstatere, at den nye afgørelse i [Klager]s sag ikke har ændret ved Styrelsens for Patientsikkerheds opfattelse af, at [Klager] udgør en fare for patientsikkerheden.

B.

T.

har ingen anden interesse i denne sag end at afdække den i overensstemmelse med fakta og virkeligheden.

Således har B.

T.

endnu engang henvist til B.

T.s tidligere svar i Pressenævnets sag nr. 2023-04197 samt til følgende formulering i afgørelsen af 11. januar 2023 fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

”Der gives kritik til: Speciallæge i plastikkirurgi [Klager] ([Autorisations-id]), <****>, for behandlingen i perioden fra den 23. til den 25. april 2021.

”

Den del af [Klager]s bemærkninger, der vedrører navngivne politikere, har B.

T.

afstået fra at svare på, da dette ikke er en del af B.

T.s dækning.

Som tidligere nævnt i en række besvarelser fra B.

T.

til Pressenævnets sag nr. 2023-04197 har B.

T.

et stort ønske om at høre [Klager]s udlægning af sagen, og han er til enhver tid velkommen til at rette henvendelse til B.

T., hvis han har oplysninger eller udtalelser, som han mener er relevante for lytterne og læserne.

For så vidt angår [Klager]s bemærkning om fuldmagter har B.

T.

henvist til, at B.

T.

har redegjort for dette kritikpunkt i svaret på [Klager]s tidligere klage i Pressenævnets sag nr. 2023-04197.

Som det fremgår af punktet, skrev [Patient A] direkte til [Klager], at han måtte udtale sig om hendes sag til B.

T.

Som B.

T.

har redegjort for i tidligere besvarelser til Pressenævnets sag nr. 2023-04197, har B.

T.

indhentet alt det materiale, som B.

T.

har fundet relevant for at kunne beskrive sagen på et oplyst grundlag.

B.

T.

har under researchen modtaget forskellige typer materiale fra [Klager], som B.

T.

har anvendt, når det var relevant for sagen.

[Klager] har gennem hele forløbet ønsket at sende B.

T.

materiale, som B.

T.

allerede var i besiddelse af.

B.

T.

har gjort [Klager] opmærksom på, at B.

T.

allerede havde materialet, og B.

T.

har tilbudt ham at gennemgå det sammen med B.

T.

Alle publicerede oplysninger i såvel artikel- som podcastserien er således blevet forelagt [Klager] inden for rimelig tid.

B.

T.

har endda, på grund af sagens personfølsomme karakter, givet [Klager] mere tid, end normal praksis foreskriver, til at svare på spørgsmål fra B.

T.

Dog vil B.

T.

ikke undlade at publicere på baggrund af tøven eller modstand fra [Klager].

Derudover er det B.

T.s opfattelse, at [Klager] trods talrige beskyldninger ikke har fremlagt nye oplysninger, der giver B.

T.

grund til at konkludere, at dækningen eller dele af dækningen skulle være ukorrekt.

B.

T.

har også bestræbt sig på at skrive præcist, hvilket materiale samt ordlyden, når skriftligt materiale har givet anledning til kritik, som det fremgår af forelæggelser til [Klager].

Sammenfattende er det B.

T.s opfattelse, at B.

T.

har efterlevet reglerne for god presseskik.

Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser

B.

T.

har afvist at efterkomme [Klager]s krav om sletning.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Vinkling

- ”Jeg er rystet” og ”skamferet”

[Klager] har klaget over, at det fremstår som om, at sundhedsminister [Politiker A] skulle have udtalt sig til B.

T.

om [Klager], herunder at hun er ”rystet” over, at han skulle have ”skamferet” patienter i Danmark.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.

Af artiklen ”Minister efter B.

T.

-afsløringer: ’Jeg er rystet’” fremgår blandt andet følgende

”»Det skal og må ikke ske.«

Så klar er meldingen fra sundhedsminister [Politiker A] [Parti A] på baggrund af B.

T.s artikelserie om plastikkirurgen [Klager]s arbejde.

Udtalelsen kommer i et svar til sundhedsordfører fra [Parti B] [Politiker B].

Ministeren skriver videre i svaret

»Jeg er rystet over, at den omtalte plastikkirurg kunne fortsætte med at skamfere kvinder i de nordiske lande.«

[Klager] har ikke svaret på B.

T.s henvendelse vedrørende kritikken.

B.

T.

har i podcasten ’Skåret i stykker’ kunnet afsløre, at den danske plastikkirurg [Klager] i årevis har trukket et spor af ulykkelige patienter efter sig.

Han har siden 2018 arbejdet i både Sverige og Danmark, hvor han har fået klager og kritik i begge lande, men først i januar i år satte Danmark en midlertidig stopper for [Klager]s mulighed for at lave kosmetiske behandlinger.

Det skete i forbindelse med, at plastikkirurgen fik et fagligt påbud af styrelsen, der mener, han udgør en fare for sine patienter.

[…]

Sundhedsordfører [Politiker B] stiller sig dog ikke helt tilfreds med ministerens svar på spørgsmålet.

Hun ville gerne vide, hvad ministeren tænker om, at [Klager] sandsynligvis har kunnet beholde sin ret til at udføre plastikkirurgi i længere tid, fordi Sverige og Danmark ikke har udvekslet tilstrækkeligt med oplysninger.

[…]

I sit svar skriver sundhedsministeren

»Samtidigt vil jeg gerne slå fast, at Styrelsen for Patientsikkerhed i den omtalte sag fra B.

T.

underrettede den svenske tilsynsmyndighed om, at der verserede en tilsynssag på den pågældende læge i Danmark, og at vedkommende arbejdede både i Sverige og Danmark.«

»Styrelsen sendte relevante afgørelser fra Styrelsen for Patientklager, der konkret kunne have interesse for de svenske myndigheder.

Endvidere blev den svenske tilsynsmyndighed orienteret om afgørelsen i den danske tilsynssag.«

[…]”

Pressenævnet finder, at B.

T.

på trods af den valgte, kritiske vinkel, havde et ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede i forhold til den fremsatte kritik af [Klager].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Styrelsen for Patientsikkerhed den 11. januar 2023 gav [Klager] et fagligt påbud om at følge journalføringsbekendtgørelsen, idet der var begrundet mistanke om, at han på grund af alvorlig og gentagen kritisabel faglig virksomhed kunne antages at være til fare for patientsikkerheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed afregistrerede samtidig [Klager] fra registeret for kosmetisk behandling, idet det grundlag, han blev registreret som kosmetisk behandler på, ikke længere var til stede.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Folketingets Sundhedsudvalg den 24. april 2023 efter ønske fra [Politiker B] stillede følgende spørgsmål nr. 344 (Alm. del) til sundhedsminister [Politiker A]

”Hvad mener ministeren om, at en plastikkirurg har kunnet fortsætte med at skamfere kvinder, fordi Sverige og Danmark ikke er forpligtet til udveksle kritik af sundhedspersoner med hinanden?

Der henvises til BT’s artikelserie ”Skåret i Stykker” (bt.dk).

”

Nævnet lægger videre til grund, at sundhedsministeren den 22. maj 2023 besvarede spørgsmålet

”Jeg er rystet over, at den omtalte plastikkirurg kunne fortsætte med at skamfere kvinder i de nordiske lande.

Det skal og må ikke ske.

Samtidigt vil jeg gerne slå fast, at Styrelsen for Patientsikkerhed i den omtalte sag fra

BT underrettede den svenske tilsynsmyndighed om, at der verserede en tilsynssag på den pågældende læge i Danmark, og at vedkommende arbejdede både i Sverige og Danmark.

Styrelsen sendte relevante afgørelser fra Styrelsen for Patientklager, der konkret kunne have interesse for de svenske myndigheder.

Endvidere blev den svenske tilsynsmyndighed orienteret om afgørelsen i den danske tilsynssag.

”

Nævnet lægger herudover til grund, at B.

T.

den 19. juni 2023 via mail kontaktede [Klager] og hans advokat [Advokaten] med anmodning om en kommentar til sundhedsministerens besvarelse.

B.

T.

modtog ikke svar på denne henvendelse.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at udsagnene ”jeg er rystet” og ”skamfere”, som henviser til konsekvenserne af [Klager]s plastikkirurgiske indgreb, har dækning i sundhedsminister [Politiker A]s besvarelse af spørgsmålet stillet af Folketingets Sundhedsudvalg.

Nævnet finder samtidig, at det fremgår klart af artiklen, at udsagnene stammer fra sundhedsministerens besvarelse af udvalgsspørgsmålet, og at gengivelsen heraf ikke kan anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af grundlaget for udtalelserne.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Omtale af afgørelse

[Klager] har klaget over, at B.

T.

ikke har oplyst, at det er [Patient A]s klage, der er blevet afgjort til fordel for ham.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1. og A.

2.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om¬redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen ”Efter patientklage: Omstridt kirurg slipper for kritik” fremgår blandt andet følgende

”Den omstridte plastikkirurg [Klager] har fået medhold i, at hans behandling af en patient i forbindelse med en brystoperation var korrekt.

Det fremgår af en afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som B.

T.

har fået aktindsigt i.

[…]

Patienten havde klaget over, at [Klager] ikke foretog en relevant behandling ved en konsultation og en kontrol i forbindelse med en brystoperation.

Hun havde også klaget over, at [Klager] ikke tilså hende, da hun blev indlagt på hospitalet, fordi hun fik komplikationer efter sin operation.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der afgør klagesager over sundhedspersoner, har nu gennemgået sagen, og de vurderer, at [Klager] udførte en relevant og tilstrækkelig behandling af kvinden på baggrund af de oplysninger, der er noteret i journalen.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn giver heller ikke [Klager] kritik for ikke at tilse sin patient, da hun blev indlagt, ’idet det ikke kan forventes, at en svensk kirurg har mulighed for at tilse patienter i et andet land’, fremgår det.

Patienten havde været til forundersøgelse og efterkontrol i Danmark, men var blevet opereret i Sverige.

[…]

B.

T.

har også bedt [Klager] om et interview om sagen, men han er ikke vendt tilbage på B.

T.s henvendelser.

”

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt de omtalte kosmetiske operationer er udført korrekt, ligesom nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til sundhedsfaglige spørgsmål.

B.

T.s omtale er baseret på samtaler med 21 tidligere patienter, der er blevet opereret af [Klager] i perioden fra april 2018 til juni 2022, samt aktindsigt hos blandt andet danske sundhedsmyndigheder.

I artikelserien medvirker syv navngivne tidligere patienter, heriblandt [Patient A], som udtaler sig om deres individuelle oplevelser med [Klager] efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham.

Det fremgår af B.

T.s omtale, at [Patient A] den 5. oktober 2021 klagede til Styrelsen for Patientklager over den sundhedsfaglige behandling, som hun modtog af [Klager].

I forhold til B.

T.s kildevalg har kilden [Patient A] udtalt sig kritisk om [Klager], herunder hans håndtering under hendes patientforløb og de efterfølgende komplikationer ved hendes operation.

Nævnet finder, at det tidligere patientforhold og kilden [Patient A]s kritiske udtalelser gav B.

T.

anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysninger, da kilden kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det samme gælder, når [Klager] som følge af reglerne om tavshedspligt må anses for som udgangspunkt at have været afskåret fra at kunne udtale sig om konkrete forhold i forbindelse med patientens behandlingsforløb, hvilket B.

T.

var bekendt med.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn den 20. juni 2023 traf afgørelse i [Patient A]s klagesag over [Klager].

Ved afgørelsen, som B.

T.

i hvert fald den 22. juni 2023 blev bekendt med som led i behandlingen af [Klager]s tidligere klagesag mod B.

T.

og herefter søgte om aktindsigt i, fandt Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke grundlag for at kritisere [Klager], idet disciplinærnævnet fandt, at [Klager] udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af [Patient A] og journalføringen, samt at han indhentede samtykke på grundlag af fyldestgørende information.

B.

T.

bragte herefter den 31. august 2023 artiklen ”Efter patientklage: Omstridt kirurg slipper for kritik” på bt.dk, hvor afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn omtales, uden at klageren [Patient A]s navn nævnes.

B.

T.

har over for Pressenævnet oplyst, at B.

T.

var afskåret fra at navngive [Patient A] i forbindelse med omtalen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse, fordi der var tale om personfølsomme oplysninger, og at hun ikke ønskede at give B.

T.

samtykke til omtale af hendes identitet i forbindelse med afgørelsen.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering grundlag for at udtale kritik af B.

T.

for utilstrækkelig omtale af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse.

Nævnet har lagt vægt på, at B.

T.

har bragt en omfattende omtale af [Patient A]s kritik af [Klager]s sundhedsfaglige behandling af hende, herunder at hun havde indgivet en klage mod [Klager], som hun således har udtalt sig offentligt om.

Nævnet har også lagt vægt på, at [Patient A] medvirker i B.

T.s omtale med sit fulde navn og billeder af blandt andet de komplikationer, som hun oplevede, og som klagesagen vedrører, og at disse oplysninger fortsat fremgår af B.

T.s omtale uden en opfølgning.

Nævnet finder i lyset af de anførte samlede omstændigheder, at omtalen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse kunne ske på en sådan måde med angivelse af [Patient A]s navn, der ikke indebærer en krænkelse af hendes private forhold.

Det forhold, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i en efterfølgende aktindsigt til B.

T.

har bemærket, at klagere ikke kan navngives i forbindelse med omtale af afgørelser, kan ikke føre til en anden vurdering.

Det er herefter nævnets opfattelse, at læserne ikke har fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til [Patient A]s kritiske oplysninger, herunder om hendes klagesags forløb, som indgår i B.

T.s omtale.

På denne baggrund udtaler Pressenævnet kritik af B.

T.

Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at give B.

T.

påbud om at slette artiklerne på samtlige af B.

T.s platforme i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at B.

T.

den 26. februar 2015 anmeldte siden bt.dk til Pressenævnet, og at bt.dk ligeledes er anmeldt til Datatilsynet i medfør af § 6, stk. 1, i lov om massemediers informationsdatabaser som en offentligt tilgængelig informationsdatabase.

Bestemmelsen i § 8 i lov om massemediers informationsdatabaser har følgende ordlyd

Ӥ 8.

En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde informationer, der ikke lovligt kan offentliggøres i et massemedie.

Stk. 2.

Informationsdatabasen må ikke indeholde informationer, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik.

Stk. 3.

Informationer om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke opbevares i informationsdatabasen, når der er forløbet 3 år efter, at den begivenhed, der har givet anledning til optagelsen i databasen, fandt sted, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke kan fastsættes, 3 år efter, at informationerne er optaget i databasen.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis der består en sådan interesse i, at de pågældende informationer er offentligt tilgængelige, at hensynet til den enkeltes interesse i, at informationerne slettes, findes at burde vige for hensynet til informationsfriheden.

”

Af lovens § 13 fremgår

Ӥ 13.

Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der foretages sletning af informationer, der strider mod bestemmelserne i § 8, stk. 2-4.

Stk. 2.

Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der optages et genmæle i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, herunder fastsætte genmælets indhold, form og placering.

Stk. 3.

Bestemmelserne i medieansvarslovens § 42, § 43, stk. 2 og 3, § 44, stk. 1, §§ 45-48 og § 52, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

”

En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde information, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik, jf. lov om massemediers informationsdatabasers § 8, stk. 2.

Som anført ovenfor finder Pressenævnet grundlag for at udtale kritik af B.

T.

for utilstrækkelig omtale af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse mod [Klager].

Pressenævnet kan i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser § 13, stk. 1, give påbud om, at oplysninger i strid med god presseskik skal slettes.

Under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed finder nævnet efter en samlet vurdering imidlertid, at det vil være uproportionalt at give påbud om at slette de oplysninger, som nævnet har fundet grundlag for at udtale kritik af.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer B.

T.

[underrubrik]

B.

T.

får kritik for utilstrækkelig omtale af afgørelse

[tekst]

I en artikel bragt i august 2023 omtalte B.

T., at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn havde givet plastikkirurgen [Klager] medhold i, at hans behandling af en unavngiven patient i forbindelse med en brystoperation var korrekt.

B.

T.

havde forud for denne artikel bragt en omfattende artikelserie om [Klager], hvor blandt andet denne tidligere patient, som var navngivet i omtalen, fortalte om hendes patientforløb og komplikationer ved hendes operation, herunder at hun havde klaget til Styrelsen for Patientklager over den sundhedsfaglige behandling, som hun modtog af [Klager].

[Klager] klagede til Pressenævnet over, at B.

T.

ikke havde oplyst navnet på den tidligere patient, hvis klage var blevet afgjort til fordel for ham.

Pressenævnet kritiserer B.

T.

for utilstrækkelig omtale af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse, da læserne ikke har fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til den tidligere patients kritiske oplysninger, herunder om hendes klagesags forløb, som indgår i B.

T.s omtale.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 20. juni 2024

-

Mail af 3. september 2023 med fire bilag

-

Mail af 27. september 2023 med otte bilag

-

Mail af 11. oktober 2023 med et bilag

-

Mail af 15. oktober 2023 med 50 bilag

-

Mail af 21. november 2023 med syv bilag

-

Mail af 11. januar 2024 uden bilag

-

Mail af 21. januar 2024 med et bilag

-

Mail af 24. januar 2024 med to bilag

-

Mail af 31. januar 2024 med et bilag

-

Mail af 5. marts 2024 med to bilag

-

Mail af 21. marts 2024 uden bilag