Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03117

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03117

Jyllands-Posten skal ikke slette artikel fra 2021

En virksomhed klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten ikke ville slette en artikel bragt i 2021 med omtale af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, der advarede mod køb af kosttilskud fra virksomheden.

Nævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for belastende for virksomheden, men at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv kunne tale for at hindre artiklens tilgængelighed.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten har afvist virksomhedens anmodning om at slette artiklen ” Kosttilskud fra [hjemmesiden] kan skade leveren alvorligt ”, bragt den 3. august 2021, idet virksomheden mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Jyllands-Posten bragte den 3. august 2021 artiklen ” Kosttilskud fra [hjemmesiden] kan skade leveren alvorligt ” på jyllands-posten.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Virksomheden [hjemmesiden] sælger sundhedsskadelige kosttilskud, oplyser Fødevarestyrelsen.

”

Der er i artiklen indsat et billede af piller, der ligger frit på et bord.

Af billedteksten fremgår: ”Kosttilskud fra hjemmesiden [hjemmesiden] kan give alvorlige sundhedsmæssige skader.

”

Af artiklen fremgår

”Fødevarestyrelsen advarer danskerne mod at købe kosttilskud fra hjemmesiden [hjemmesiden].

Virksomheden sælger sundhedsskadelige kosttilskud, der kan give alvorlige skader på blandt andet leveren, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Helt præcist er der tale om produkterne [Kosttilskud 1], [Kosttilskud 2] og [Kosttilskud 3], som indeholder ulovlige og sundhedsskadelige planteingredienser.

- Det er nogle planter, vi har fået vurderet hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Forsøg har vist, at de kan give skader på leveren, siger [Person 2], chef i [Assistanceenheden].

Har man købt disse produkter fra [hjemmesiden], opfordres man til at smide dem ud.

Fødevarestyrelsen har dog ikke oplysninger om danskere, der er blevet syge som følge af kosttilskuddene.

- Vi har ikke sygdomstilfælde, som kan føres tilbage til produkterne.

Man bliver ikke syg af at tage en enkelt pille.

Men hvis man tager dem igennem en længere periode, har DTU fundet dokumentation for, at der er risiko for leverskader, siger [Person 2].

I juli sidste år fik virksomheden frataget retten til at sælge fødevarer, herunder kosttilskud.

Virksomheden, som blandt andet også sælger hudplejeprodukter, er ad flere omgange blevet politianmeldt, fortæller [Person 2].

- Vi har i alt politianmeldt virksomheden fem gange.

Vi havde håbet på, at politiet ville beslaglægge hjemmesiden eller gøre noget mere for at stoppe det.

Virksomhedens ejer, [Person 1], afviser, at kosttilskuddene er sundhedsskadelige, og han beskylder Fødevarestyrelsen for at køre en hetz mod ham.

- Fødevarestyrelsen vil ødelægge min forretning, og det har de prøvet på i flere år, siger han.

- Jeg har solgt produkterne i årevis og har aldrig fået en klage fra en eneste kunde.

Jeg ved ikke, hvorfor Fødevarestyrelsen er efter mig.

/ritzau/”

Øvrige oplysninger

Jyllands-Posten har til Pressenævnet indsendt kopi af en pressemeddelelse udsendt af Fødevarestyrelsen den 3. august 2021 med overskriften ” Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskud fra [hjemmesiden] ”.

Af pressemeddelelsen fremgår blandt andet følgende

”Du risikerer alvorlige leverskader, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen advarer nu mod at købe kosttilskud fra hjemmesiden [hjemmesiden], da virksomheden sælger sundhedsskadelige kosttilskud.

Hjemmesiden markedsfører kosttilskuddene [Kosttilskud 1], [Kosttilskud 2] og [Kosttilskud 3], som indeholder ulovlige og sundhedsskadelige planteingredienser.

Det drejer sig om planteingredienserne Polygonum miltiflorum Thunb., Tribulus terrestris og Garcinia Cambogia, som alle kan give alvorlige skader på leveren.

Virksomheden, der er blevet politianmeldt ad flere omgange, fik i juli sidste år frataget retten til at sælge fødevarer, herunder kosttilskud.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt ovennævnte produkter fra [hjemmesiden] at smide dem ud.

Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan man på Fødevarestyrelsens hjemmeside se, om kosttilskuddet er registreret hos Fødevarestyrelsen.

”

Den 28. februar 2024 rettede [Klager] henvendelse til Jyllands-Posten med anmodning om sletning af artiklen.

Jyllands-Posten afviste den 29. februar 2024 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Jyllands-Postens afvisning er modtaget i Pressenævnet den 29. februar 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har anført, at Jyllands-Posten har afvist virksomhedens anmodning om at slette artiklen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at Jyllands-Posten i artiklen har bragt usandheder og ærekrænkende information om virksomheden, som mediet ikke har bevis for, i strid med straffelovens §§ 267-269 om bagvaskelse og ærekrænkelser.

Jyllands-Posten har herved overtrådt reglerne og medvirket til grænseoverskridende adfærd, ligesom mediet med artiklen har udløst en strid begrundet i mediets ytringsfrihed, selv om artiklen er grænseoverskridende, hvilket er uacceptabelt.

[Klager] har afslutningsvist anført, at Jyllands-Posten skal betale en bøde samt erstatning til virksomheden som følge af mediets bevidste hensigt om at plette virksomheden.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Sletning – punkt D.

1

Jyllands-Posten har anført, at det er mediets opfattelse, at klagen bør afvises, da det ikke er muligt at fastslå, hvori mediets overtrædelse af reglerne om god presseskik består.

Jyllands-Posten har endvidere oplyst, at den påklagede artikel er baseret på Fødevarestyrelsens pressemeddelelse af den 3. august 2021, og at mediet har citeret fuldstændigt korrekt fra denne i artiklen.

Herudover har Jyllands-Posten anført, at mediet – uagtet, at artiklen er baseret på oplysninger fra en pålidelig kilde – har forelagt oplysningerne for [Person 1], hvis kommentarer hertil er loyalt citeret i artiklen.

Der er således ikke grundlag for at udtale kritik af mediet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, og hvorvidt klager er berettiget til erstatning hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har afvist virksomhedens anmodning om at slette artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder kritisk omtale af [Klager], herunder omtale af en pressemeddelelse udstedt af Fødevarestyrelsen om, at virksomheden solgte sundhedsskadelige kosttilskud.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen og den kritiske omtale af virksomheden indeholder oplysninger, som kan være belastende for [Klager].

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Nævnet har lagt vægt på, at omtalen angår erhvervsmæssige forhold, hvor oplysningerne stammer fra en offentlig myndighed, samt at omtalen i artiklen fortsat kan anses for at have almen interesse.

Nævnet bemærker, at [Klager] er kommet til orde i artiklen.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklen.

Afgjort den 20. juni 2024