Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - handicap - kommuner - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - handicap - kommuner - kompetence - afvisning

J.nr. 23-44062

En kvinde (klager), som var tilkendt fleksjob, klagede til Ligebehandlingsnævnet over den kommune (indklagede), hvor hun var ansat i fleksjob.

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af alder og handicap, fordi kommunen havde oplyst, at hun ikke kan fortsætte i fleksjob, når hun når folkepensionsalderen.

Nævnet tog først stilling til, om klagen var omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Forskelsbehandlingsloven implementerer beskæftigelsesdirektivet og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Beskæftigelsesdirektiver omfatter ikke udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at fleksjobordningen har karakter af en offentlig ordning med udbetalinger fra staten, hvor formålet er adgang til eller bibeholdelse af beskæftigelsen, hvorfor klagen faldt uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet afviste herefter at behandle den del af klagen, der vedrørte forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnet behandlede herefter klagen over forskelsbehandling på grund af handicap efter handicapdiskriminationsloven.

Det følger af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Nævnet vurderede, at klagen omhandlede anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Nævnet afviste derfor også at behandle den del af klagen, der vedrørte forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med, at klager ikke kan fortsætte i fleksjob, når hun når folkepensionsalderen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at hun har været ansat hos den indklagede kommune i 27 år.

Den 17. maj 2010 blev klager tilkendt fleksjob.

Den 1. oktober 2010 blev klager ansat i fleksjob hos den indklagede kommune.

Klager har oplyst, at indklagede har oplyst hende om, at hun ikke kan fortsætte i fleksjob, når hun når folkepensionsalderen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. marts 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med, at hun ikke kan fortsætte i fleksjob, når hun når folkepensionsalderen.

Det er diskriminerende, at klager ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet, når hun når folkepensionsalderen, blot fordi hun er ansat i fleksjob.

Klager burde have samme mulighed for at forsætte sit arbejdsliv efter pensionsalderen, som andre arbejdstagere, der ikke er ansat i fleksjob.

Der bør være mulighed for forlængelse af fleksjob ud over folkepensionsalderen.

Personer uden fleksjob har mulighed for at få seniorpension eller gå på nedsat tid.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Om forskelsbehandling på grund af alder

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Forskelsbehandlingsloven gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed med blandt andet erhvervsmæssig videreuddannelse, og enhver, der anviser beskæftigelse.

Endelig gælder forskelsbehandlingsloven for enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Forskelsbehandlingsloven implementerer Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet) og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, at direktivet finder anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår blandt andet a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse.

Direktivet omfatter dog efter artikel 3, stk. 3, ikke udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.

Det følger uddybende af direktivets betragtning 13, at direktivet ikke finder anvendelse på ordninger for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er sidestillet med løn i den betydning, dette udtryk er anvendt i EF-traktatens artikel 141 (nu TEUF artikel 157), eller på udbetalinger af enhver art fra staten, hvor formålet er adgang til eller bibeholdelse af beskæftigelsen.

Det fremgår af TEUF artikel 157, at der ved løn i denne artikel forstås den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.

Fleksjobordningen er en lovbestemt ordning med udbetalinger fra staten, hvor formålet er adgang til eller bibeholdelse af beskæftigelse.

Nævnet vurderer, at fleksjob har karakter af en offentlig ordning med udbetalinger fra staten, hvor formålet er adgang til eller bibeholdelse af beskæftigelsen, som falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet afviser derfor at behandle den del af klagen, der vedrører forskelsbehandling på grund af alder.

Om forskelsbehandling på grund af handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det følger af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Videre følger det af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af regler i anden lovgivning skal afvises af nævnet.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klager har klaget over, at hun ikke kan fortsætte i fleksjob, når hun når pensionsalderen.

Klagen omhandler således anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor også at behandle den del af klagen, der vedrører forskelsbehandling på grund af handicap.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, 3 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 og 3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde