DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04746
Statutory Text (5 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04746
DR får kritik for ukorrekt oplysning og manglende forelæggelse
I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet.
Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen.
Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle.
Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse.
Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
[Klager] ved indledningsvis advokat Heidi Højmark Helveg og efterfølgende [Fuldmagtshaveren] har klaget til Pressenævnet over radioindslagene ”Beslutning møder kritik: Omstridt korleder trækker igen i arbejdstøjet” og ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” samt artiklen ”Sognepræster kritiserer invitation til tidligere korleder: ’Vi skal stille os på ofrenes og de svages side’” , som blev bragt henholdsvis i DR P1 og på dr.dk den 2. marts 2023, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget navnlig over, at omtalen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, og at DR har afvist hans anmodning om genmæle.
1 Sagsfremstilling
De påklagede indslag
DR bragte den 2. marts 2023 indslaget ”Beslutning møder kritik: Omstridt korleder trækker igen i arbejdstøjet” i radioprogrammet ”P1 Morgen”.
Indslaget blev også bragt som podcast på platformen DR LYD, dr.dk/lyd, men er ikke længere tilgængeligt på denne platform.
Af indslaget fremgår følgende
[Tidskode 00:00-07:16]
” Vært 1 : [Navn A] og [Navn B], så skal vi til en kontroversiel beslutning.
Vært 2 : Ja, men øj, ja det ved jeg ikke.
Det er der nogen, der synes.
På mandag, der inviterer [Kulturhuset] i [Bynavn A] på fællessang og fejring af Højskolesangbogen.
Ifølge [Kulturhuset] så kan man forvente at blive ledt af en dansk kendt korleder med en lang række af meritter bag sig.
Den beskrivelse vækker dog ikke begejstring alle steder, skriver Kristeligt Dagblad, for manden, der skal lede koret, er nemlig [Klager].
Vært 1 : Ja, han er igennem de seneste par år blevet beskyldt for seksuelle krænkelser og for at have skabt et miljø præget af vulgært, sjofelt og voldsomt seksualiseret sprogbrug i sin tid som leder af [Kor 1].
Vært 2 : Senere der fortalte ni tidligere korpiger og elever på [Sangskolen], at de følte sig krænket i perioden fra 2081 til 2001 [formentlig perioden fra 1981 til 2001, Pressenævnet ], hvor [Klager] var korleder.
Det medførte efterfølgende en fyring af [Klager] som direktør for både [Kulturinstitutionen] og en kø af undskyldninger til de krænkede, både fra DR og fra [Sangskolen] og [Kulturinstitutionen].
Og nu er der altså flere præster, der kritiserer arrangørerne for at invitere en så omstridt person ind i folkekirken.
Én af dem er dig [Sognepræst A].
Godmorgen.
[Sognepræst A] : Godmorgen.
Vært 2 : Sognepræst i [Sognet] i Nordjylland.
Hvorfor er det problematisk at invitere [Klager] til at lede det her arrangement?
[Sognepræst A] : Jeg synes, man sender et ret underligt signal som folkekirke i det her.
Der er selvfølgelig nogle, der siger, at vi skal tilgive i kirken, men jeg synes jo først og fremmest, at vi skal stille os på ofrenes og de svages side i den her sag.
Og vi sender et underligt signal til både de ofre, der har været for [Klager], men egentlig også ofre til seksuelle krænkelser i det hele taget ved at invitere sådan en person ind til at stå for et sangarrangement.
Der var alle mulige andre, man kunne have inviteret ind i [Kulturhuset].
Vært 2 : Men han er jo ikke dømt ved nogen domstol?
Er der ikke en risiko for, at I straffer ham, eller hvis man ikke inviterede ham, at man straffede ham for noget, som han måske, måske ikke har gjort?
Eller at der er flere nuancer i det, end der har været fremme?
[Sognepræst A] : Man kan jo diskutere, hvor meget straf der er, hvis man ikke bliver inviteret til at holde en sangaften.
Vært 2 : Det jo hans erhverv.
Det er jo det, han lever af.
[Sognepræst A] : Jo jo, men stadigvæk.
Man kan sige, der er noget faktuelt ved, at man kan hæfte sig ved, altså som I selv nævner, han er blevet fyret fra sit arbejde på grund af det her.
Danmarks Radio har udbetalt erstatning til nogen af pigerne fra koret, så altså det jo ikke fordi, det er taget ud af luften.
Det jo ikke løse rygter, der er faktisk nogen, der har handlet på det her.
Så der er en substans i sagen, det synes jeg er vigtigt også at holde fast i.
Vært 1 : Men har han ikke, altså har han ikke som alle mulige andre lov til at få en chance til?
[Sognepræst A] : Jo jo, det har han.
I havde i Deadline på DR to fremragende interviews med ham, hvor det fremgik meget tydeligt, at han ikke mener, at han har gjort noget forkert.
Altså det eneste han er ked af, det er kvindernes oplevelse.
Og det er jo en måde at skyde skylden på dem ikke, at sige de er halv-småskøre.
Så altså et af mine problemer med ham, det er jo også, at han er jo ikke en angrende synder.
Han mener jo i bund og grund ikke, at han har gjort noget forkert.
Vært 1 : Så hvis han angrede, så ville det være en anden sag?
[Sognepræst A]: Det ville være en anden sag, hvis det var, han var gået ud på en anden måde og faktisk havde fortrudt det forløb og selv havde undskyldt over for kvinderne og ikke bare sige, at det er deres oplevelse, der er forkert.
Men faktisk havde taget på sig, at han havde gjort noget forkert, så kunne vi begynde at snakke om, at der er en vej tilbage.
Men, hvis vi som kirke går ind og tilgiver, som et eller andet wildcard, så risikerer vi jo at træde på ofrene.
Vi skal oprejse ofrene, vi kan jo ikke gå ud og tilgive på de kvinders side.
Og så længe der ikke har været…
Vært 2: [Afbryder] [Sognepræst A], det lyder som om, at du er fuldstændig overbevist om, hvem der har gjort hvad i det her, i den her sag.
Er der ikke en, er der ikke et gram af tvivl?
Er der ikke en tvivlens nådegave hos dig?
[Sognepræst A] : Ikke efter at have set det interview i Deadline med ham.
Der er det meget tydeligt, og jeres interviewer slutter jo også interviewet med at spørge, om man kunne overveje, om det er [Klager]s virkelighed, som den er gal med.
Så det er der faktisk ikke.
Og der er jo to advokatundersøgelser plus en fyring bagved.
Vært 2 : Men det er vel ikke det samme som, at det er sådan, det er foregået.
[Sognepræst A] : Man kan i hvert fald sige, at [Kulturinstitutionen], de vil ikke have ham ansat.
Så kan vi spørge, hvorfor i alverden skal vi så lægge hus til ham i [Kulturhuset].
Så kunne de jo have beholdt ham i [Kulturinstitutionen], hvis der slet ikke var noget på sagen.
Vært 2 : Men det kan være, at de ikke tænker på samme måde som dig.
At der er blevet rørt i gryden.
Nogen siger, der er sket noget, der er meget upassende.
Vi må hellere være på den sikre side.
[Sognepræst A] : Ja.
Og der er vel heller ikke noget galt i at være på den sikre side i forhold til som folkekirke at sende et signal til alle dem, der har været udsat for seksuelle krænkelser.
At vi står på ofrenes side.
Vi står ikke på gerningsmandens side.
Vært 2 : Hvad nu, hvis [Klager] er offeret her?
[Sognepræst A] : Ja, det er jo et fuldkomment klassisk forsvar for alle krænkere.
Altså han havde jo selv prøvet at spille offerkortet også.
Jeg giver ikke meget for det, det er fuldkomment klassisk forsvar.
Enten så siger man, de ville selv, eller de må have misforstået noget.
Altså det er det forsvar, alle krænkere, de bruger.
Jeg hørte et interview med en af dem, der havde misbrugt hende fra Tønder-sagen for mange år siden, han mente også, hun selv ville.
Altså det er det fuldkommen klassiske forsvar for enhver krænker.
Vært 2 : Så der er ingen tilgivelse fra dig?
[Sognepræst A]: Jo.
Det er der da absolut.
Vært 2 : Men…
[Sognepræst A] : Men jeg synes bare ikke som kirke, vi skal lægge hus til en, der har den ”track record”, som han har.
Vært 1 : Men betyder det så, at du vil dukke op på mandag og vise din modstand mod, at han står og er korleder?
[Sognepræst A] : Nej, altså jeg har brugt min demokratiske ret til at diskutere.
Altså Hal Koch han sagde, at demokrati det er samtale, og det er den samtale, vi har nu om, hvad for nogen arrangementer vi skal have i kirken.
Jeg kommer ikke til at lænke mig til døren eller et eller andet i den stil for at forhindre, at han kommer ind.
Vært 2 : Tak skal du have [Sognepræst A].
[Sognepræst A] : Selv tak.
Vært 2 : Sognepræst i [Sognet].
Det kunne ellers være stærkt underholdende.
Vært 1 : [Griner]
Vært 2 : Nå, vi ville jo gerne have spurgt både direktøren for [Kulturhuset], [Direktøren], og bestyrelsesformand og biskop i [Stiftet], [Biskoppen], om valget af [Klager].
Begge har dog takket nej til at blive interviewet, netop fordi valget af [Klager] skal diskuteres på et forretningsudvalgsmøde i [Kulturhuset] i dag klokken ni.
Vi har også forsøgt at få fat i sagens hovedperson, nemlig [Klager].
Han har ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
”
DR bragte senere samme dag indslaget ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” i radioprogrammet ”P1 Morgen”.
Indslaget blev også bragt som podcast på platformen DR LYD, dr.dk/lyd, men er ikke længere tilgængeligt på denne platform.
Af indslaget fremgår følgende
[Tidskode 00:00-12:10]
” Vært 2 : På mandag er der et arrangement i [Kulturhuset] i [Bynavn A].
Det hedder ”Så syng da, Nordjylland”.
Det har skabt en del furore og debat.
Ikke så meget, at man skal synge, men fordi den, der står som korleder af arrangementet, det er den tidligere chefdirigent i [Kor 1] [Klager].
Man har valgt ham, og det har skabt en større diskussion om, hvorvidt det var klogt.
[Klager] kom jo under beskyldning for krænkende adfærd for to år siden, da DR fremlagde en advokatundersøgelse om forholdene i [Kor 1] fra 1970 til 2010, hvor [Klager] var chefdirigent fra 2001 til 10.
Vært 1 : Ja, der var senere ni tidligere korpiger og elever på [Sangskolen], som fortalte, at de også var blevet krænket i perioden fra 1981 til 2001, hvor [Klager] var korleder fra 1991 til 2001.
Det medførte så, at [Klager] blev fyret fra sit job som direktør for [Kulturinstitutionen].
Og det medførte også en kø af undskyldninger til de krænkede, både fra DR, fra [Sangskolen] og netop også [Kulturinstitutionen].
Vært 2 : Skal vi lige høre et udsnit af, hvordan det lød dengang fra de tidligere arbejdsgivere.
Vært 1 : Ja, lad os det.
[Der afspilles et klip] : Jeg synes, det er sørgeligt, at det kom så vidt.
[Der afspilles et klip] : Undskyld, at DR svigtede jer.
[Der afspilles et klip] : Det er naturligvis slet ikke i orden, og der vil jeg jo bare rigtig gerne sige undskyld til dem på vegne af [Sangskolen].
[Der afspilles et klip] : Det viktigaste är att [Klager] äntligen kan lämna [Kulturinstitutionen] under desse omständigheter.
[Der afspilles et klip] : Det kan virke som om, at det er meget gamle dage, vi taler om.
Så må man jo sige, at for de personer, der har gennemlevet det, er det jo spillevende, og det er også derfor, at man skal tage det dybt alvorligt.
Vært 1 : Ja, der blev sagt undskyld, og der blev lagt afstand til tingene her.
Vært 2 : I DRs undersøgelse, der indgik 129 beretninger, hvor der blev beskrevet nærgående og intense kram, berøringer intime steder og ufrivillige kys og nogle gange også gentagende og langvarige tungekys.
Der var seksuelle krænkelser og et miljø præget af vulgært og sjofelt og voldsomt seksualiseret sprogbrug.
Og perioder med en alkoholiseret kultur og kæresteforhold mellem kormedlemmer og voksne omkring [Kor 1] og tilfælde af grov mobning.
Vi skal lige høre et lille klip fra podcasten Genstart, ”Pigekorets hemmelighed” , fra juni 2021.
[Der klippes til en sekvens fra podcastepisoden ”Pigekorets hemmelighed” bragt i nyhedspodcasten Genstart]
Kvinde 1 : Det var helt normalt, at han omtalte vores udseende.
At han spurgte ind til, om vi havde menstruation.
At han kom hen og roste os for noget sang, mens vi stod i undertøj.
Kvinde 2 : Hun viser mig sin telefon, hvor hun har modtaget de her sms-beskeder fra [Klager].
Og de er så en del af en længere samtale, men hvor der jo indgår seksuelle undertoner i mange af hans beskeder, og billeder, hvor hun bliver seksualiseret i hans tanker, ikke.
[Der klippes tilbage til nyhedsindslaget]
Vært 2 : Men nu skriver vi marts 2023, og nu skal [Klager] altså lede det her arrangement i Nordjylland.
Direktør for [Kulturhuset] i Nordjylland, [Direktøren], siger, i forbindelse med valget af [Klager], at han vil ikke kommentere sagen med [Kor 1].
Han mener ikke, han er i stand til at vurdere, hvad der er op og ned i den.
Men til Kristeligt Dagblad, der siger han: I min verdensforståelse handler kristendommen om barmhjertighed, tilgivelse, kærlighed og nåde.
Så hvis det ikke er i kirken, at vi skal kunne rumme og tilgive dem, som på et tidspunkt har gjort noget, hvor så?
[Direktøren] fortæller i øvrigt også, at han har kendt [Klager] siden sin ungdom, og at han på intet tidspunkt har haft noget som helst problem med at invitere ham.
Vært 1 : Men den kristelige tilgivelse bliver misbrugt og taget som gidsel, når [Kulturhuset] bruger tilgivelse som grund til at vælge [Klager] som korleder.
Sådan lyder det fra [Sygehuspræsten], der er sygehuspræst ved [Hospitalet].
Hun siger det til Kristeligt Dagblad.
Hun er blevet bakket op af [Sognepræst A], som er sognepræst i [Sognet] i Nordjylland.
Ham talte vi med tidligere på morgenen.
[Der klippes til en sekvens af et interview med [Sognepræst A] fra tidligere i programmet]
[Sognepræst A] : Jeg synes, man sender et ret underligt signal som folkekirke i det her.
Der er selvfølgelig nogle, der siger, at vi skal tilgive i kirken, men jeg synes jo først og fremmest, at vi skal stille os på ofrenes og de svages side i den her sag.
Og vi sender et underligt signal til både de ofre, der har været for [Klager], men egentlig også ofre til seksuelle krænkelser i det hele taget ved at invitere sådan en person ind til at stå for et sangarrangement.
Der var alle mulige andre, man kunne have inviteret ind i [Kulturhuset].
Vært 2 : Men han er jo ikke dømt ved nogen domstol?
Er der ikke en risiko for, at I straffer ham, eller hvis man ikke inviterede ham, at man straffede ham for noget, som han måske, måske ikke har gjort?
Eller at der er flere nuancer i det, end der har været fremme?
[Sognepræst A] : Man kan jo diskutere, hvor meget straf, der er, hvis man ikke bliver inviteret til at holde en sangaften.
Vært 2 : Det jo hans erhverv.
Det er jo det, han lever af.
[Sognepræst A] : Jo jo, men stadigvæk.
Man kan sige, der er noget faktuelt ved, at man kan hæfte sig ved, altså som I selv nævner, han er blevet fyret fra sit arbejde på grund af det her.
Danmarks Radio har udbetalt erstatning til nogen af pigerne fra koret, så altså det jo ikke fordi, det er taget ud af luften.
Det jo ikke løse rygter, der er faktisk nogen, der har handlet på det her.
Så der er en substans i sagen, det synes jeg er vigtigt også at holde fast i.
Vært 1 : Men har han ikke, altså har han ikke som alle mulige andre lov til at få en chance til?
[Sognepræst A] : Jo jo, det har han.
I havde i Deadline på DR to fremragende interviews med ham, hvor det fremgik meget tydeligt, at han ikke mener, at han har gjort noget forkert.
Altså det eneste han er ked af, det er kvindernes oplevelse.
Og det er jo en måde at skyde skylden på dem ikke, at sige de er halv-småskøre.
Så altså et af mine problemer med ham, det er jo også, at han er jo ikke en angrende synder.
Han mener jo i bund og grund ikke, at han har gjort noget forkert.
Vært 1 : Så hvis han angrede, så ville det være en anden sag?
[Sognepræst A] : Det ville være en anden sag, hvis det var, han var gået ud på en anden måde og faktisk havde fortrudt det forløb og selv havde undskyldt over for kvinderne og ikke bare sige, at det er deres oplevelse, der er forkert.
Men faktisk havde taget på sig, at han havde gjort noget forkert, så kunne vi begynde at snakke om, at der er en vej tilbage.
Men, hvis vi som kirke går ind og tilgiver, som et eller andet wildcard, så risikerer vi jo at træde på ofrene.
Vi skal oprejse ofrene, vi kan jo ikke gå ud og tilgive på de kvinders side.
Og så længe der ikke har været…
Vært 2 : [Afbryder] [Sognepræst A], det lyder som om, at du er fuldstændig overbevist om, hvem der har gjort hvad i det her, i den her sag.
Er der ikke en, er der ikke et gram af tvivl?
Er der ikke en tvivlens nådegave hos dig?
[Sognepræst A] : Ikke efter at have set det interview i Deadline med ham.
Der er det meget tydeligt, og jeres interviewer slutter jo også interviewet med at spørge, om man kunne overveje, om det er [Klager]s virkelighed, som den er gal med.
Så det er der faktisk ikke.
Og der er jo to advokatundersøgelser plus en fyring bagved.
[Der klippes tilbage til nyhedsindslaget]
Vært 2 : Ja, mandag skal [Klager] altså til Nordjylland, selv om det er omdiskuteret, men allerede søndag er han faktisk på arbejde som organistvikar i [Kirken] i [Bynavn B].
Og det var han i øvrigt også 12. februar.
Godmorgen, [Sognepræst B].
[Sognepræst B] : Godmorgen.
Vært 2 : Sognepræst i [Kirken] i [Bynavn B].
Hvad siger du til den debat, som er opstået i Nordjylland?
[Sognepræst B] : Altså jeg kan ikke rigtig forholde mig til den debat, der er i Nordjylland.
De må selv om, hvem de vil ansætte, og hvem de ikke vil ansætte.
Så det vil jeg gerne blande mig lidt uden om, hvis jeg kan sige det på den måde.
Vært 2 : Ja det kan du da godt.
Du har lige hørt en kollega [Sognepræst A] sige, at han angrer ikke.
Det er de krænkede, dem der siger, de er krænkede, det er deres oplevelser.
Han har virkelig store problemer med, at folkekirken giver [Klager] opgaver.
Hvorfor har du ikke det?
[Sognepræst B] : Altså jeg må sige, når jeg lige har hørt de her pigers fortællinger, jamen så gør det da et stort indtryk på mig.
Men jeg må også sige, at jeg er ikke i stand til at vurdere den her sag.
Altså og som jeg har forstået det, så kan jeg heller ikke vurdere et skyldspørgsmål.
Altså der har ikke været en retssag.
Han er ikke dømt.
Og vi har valgt at bruge ham som tilkaldevikar.
Det vil sige, at han er løst ansat.
Og det foregår sådan, at man på Facebook har en side for organister.
Og så skriver man: Vi mangler en vikar på søndag til vores højmesse, og så melder organisterne ind.
Og så er det så, at man hyrer en tilkaldevikar.
Vært 1 : Men du siger, at han er ikke dømt.
Nu har der jo heller ikke været nogen retssag, men vi er i en situation, hvor det har været nødvendigt for DR, for [Sangskolen], for [Kulturinstitutionen] at gå ud og undskylde de ting, som er foregået, som [Klager] har været en del af.
[Sognepræst B] : Ja.
Vært 1 : Og alligevel har du ikke betænkeligheder ved, at han skal sidde bag orglet.
[Sognepræst B] : Altså vi har jo talt om det på et personalemøde, da han blev tilkaldt som tilkaldevikar.
Og vi var alle sammen enige om, at vi kan jo ikke vurdere et skyldspørgsmål.
Og at han spiller på orglet til en højmesse, det kommer jo menigheden til gavn.
Jeg kan jo ikke vurdere, om han angrer eller ikke angrer.
Der er jo ikke nogen, der er inde i hovedet på [Klager] andre end ham selv.
Vært 1 : Nej, men tror du nogen af de tidligere krænkede korpiger vil dukke op i kirken, når han spiller der?
[Sognepræst B] : Det kan jeg jo ikke svare på.
Det ved jeg jo ikke, om de vil.
Altså når man følger med i de her artikler, så er der nogle, der anklager ham, og nogle, der siger, at de ikke har en ting at sætte på ham.
Så det ved jeg jo ikke, om dem som mener, at de har nogen gode oplevelser med [Klager], vil dukke op i kirken.
Det kan jeg jo ikke svare på.
Vært 1 : Men jeg tænker også, at der er vel også et hensyn til dem, der er blevet krænket?
[Sognepræst B] : Hvordan mener du et hensyn til dem, der er blevet krænket?
Vært 1 : Altså, der er jo nogen, der kan finde det meget stødende, at han får arbejde i folkekirken.
[Sognepræst B] : Ja.
Men altså igen, han er ikke dømt.
Vært 2: Så når I alligevel holder personalemøde for at diskutere det, hvad var det så, der var årsagen til det?
[Sognepræst B] : Altså der var nogen, der ikke havde hørt om [Klager], så vi blev nødt til lige at nævne, at der havde været nogen sager, hvor der havde været en advokatundersøgelse, og han var blevet fyret, og han også havde valgt at trække sig, og der var vi så enige om, at i og med, at han ikke var blevet dømt, så kunne vi heller ikke vurdere skyldsspørgsmålet, og det bliver også utroligt mudret, for der er jo ingen af os, der reelt ved, hvad der er op og ned.
Han siger én ting, og pigerne siger en anden ting, og det, pigerne siger, gør indtryk.
Men han er kun løst tilknyttet vores kirke som tilkaldevikar.
Vært 2 : Så det er det, der gør forskellen for dig?
Du vil have problemer med at fastansætte ham?
Eller hvad?
[Sognepræst B] : Altså jeg som præst ansætter jo ikke en organist.
Det er jo menighedsrådet, der ansætter en organist.
Vært 2 : Vil du have problemer med, at han blev fastansat?
[Sognepræst B] : Det er jo igen menighedsrådet, der skal ansætte, men han skal jo også vurderes på sine musiske evner, og der er han jo klart overkvalificeret som organist.
Altså han er jo, altså man kan sige at spille i [Kirken], som er en lille kirke på [Bydelen], det er jo en nedgradering af det arbejde, han tidligere har haft.
Og han er overkvalificeret.
Vært 2 : [Sognepræst B], tak fordi du var med her.
[Sognepræst B] : Selv tak.
Vært 2 : Sognepræst i [Kirken] på [Bydelen] i [Bynavn B].
”
Den påklagede artikel
DR bragte den 2. marts 2023 artiklen ”Sognepræster kritiserer invitation til tidligere korleder: ’Vi skal stille os på ofrenes og de svages side’” på dr.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Kulturhuset] i [Bynavn A] har inviteret [Klager] indenfor.
”
Af artiklen fremgår følgende
”På mandag inviterer [Kulturhuset] i [Bynavn A] på fællessang og fejring af Højskolesangbogen.
Arrangementet skal ledes af den kendte dirigent og komponist [Klager].
Han er indenfor de seneste par år blevet beskyldt for seksuelle krænkelser fra tidligere korpiger.
Derudover har en advokatundersøgelse konkluderet [der linkes til artiklen ”DR fremlægger stor undersøgelse om [Kor 1]: Årtier med seksuelle krænkelser og ledelsessvigt” bragt den 10. november 2021 på dr.dk, Pressenævnet ], at [Klager] stod i spidsen for et seksualiseret miljø i forbindelse med hans rolle som korleder hos [Kor 1].
Flere sognepræster står nu frem i Kristeligt Dagblad og kritiserer, at [Kulturhuset] inviterer [Klager] indenfor.
Opråbet kommer i kølvandet på, at sognepræst i [Sognet] og medlem af stiftsrådet i [Stiftet] [Sognepræst A] i sidste uge kickstartede kritikken i et debatindlæg i Nordjyske.
- Jeg synes, at man sender et ret underligt signal som folkekirke i det her.
Der er selvfølgelig nogen, der siger, at vi skal tilgive i kirken, men jeg synes først og fremmest, at vi skal stille os på ofrenes og de svages side i denne her sag, fortæller [Sognepræst A] til P1 Morgen.
Direktøren vil ikke aflyse
På trods af kritikken bliver arrangementet ikke aflyst.
Bestyrelsesformanden i [Kulturhuset], [Biskoppen], oplyser, at denne beslutning træffes af direktør [Direktøren], som står for at aflyse og godkende arrangementer.
- Den beslutning ligger alene hos direktøren, og han gennemfører arrangementet som planlagt.
- Med det sagt, så tager vi selvfølgelig kritikken af arrangementet alvorligt, hvilket også viser sig ved, at forretningsudvalget har drøftet det.
Der må aldrig herske tvivl om, at vi tager stærkt afstand fra enhver form for krænkelser, skriver [Biskoppen], der også er biskop i [Stiftet].
Direktøren i [Kulturhuset] har ikke ønsket at udtale sig yderligere i sagen.
[Direktøren] henviser derfor til sine tidligere udtalelser til Kristeligt Dagblad [der linkes til artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” bragt den 28. februar 2023 på kristeligt-dagblad.dk, Pressenævnet ].
Her beskriver han, at valget faldt på [Klager], da han har kapaciteten til at afvikle et sangarrangement og besidder stor viden om den danske sangskat.
Derudover kender han [Klager] personligt.
- Jeg har ikke tænkt mig at gå ind i de store refleksioner over det her.
[Klager] har været her mange gange, og jeg har kendt ham siden min ungdom.
’Han angrer ikke’
[Direktøren] pointerer i Kristeligt Dagblad, at kristendommen i hans verdensforståelse handler om barmhjertighed, tilgivelse og nåde.
- Det rejser også diskussionen om, hvor længe man skal være udskammet, fordi man på et tidspunkt måske - måske ikke - har gjort noget galt.
Hvor lang skal sådan en karantæne vare - hele livet?
siger [Direktøren] til Kristeligt Dagblad.
Argumentet om tilgivelse går ikke rent ind hos de kritiske sognepræster.
Ifølge [Sognepræst A] har [Klager] ikke udvist anger for hans synder.
- Et af mine problemer med ham, det er også, at han er ikke en angrende synder.
Han mener i bund og grund ikke, at han har gjort noget forkert, siger [Sognepræst A] til P1 Morgen.
Her henviser han til, at [Klager] i et interview med Deadline på DR2 ikke kan genkende oplevelserne, som korpigerne beskriver.
I Deadline interviewet fra september sidste år afviser [Klager] samtlige kritikpunkter.
Han bliver blandt andet konfronteret med, at han skulle have haft et forhold til en korpige under 18 år, hvilket en bisidder til pigen bekræfter.
[Klager] bliver også konfronteret med, at han skulle have kontaktet magasinet M for at få [Kor 1] på forsiden af mandebladet.
Dette afviser [Klager] under interviewet, selvom den daværende chefredaktør bekræfter påstanden overfor Deadline.
Overfor Kristeligt Dagblad afviser [Klager] at kommentere konkrete udsagn.
Han henviser i stedet til en pressemeddelelse, som han udsendte den 6. juni 2021.
- Det gør mig utrolig ondt, og jeg vil gerne sige oprigtigt undskyld til de sangere, der har haft dårlige oplevelser eller følt sig utrygge i deres tid i koret.
Jeg havde det fulde ledelsesansvar for koret, og det ansvar svigtede jeg, skriver [Klager] blandt andet.
”
Efter offentliggørelsen
DR bragte den 25. april 2023 følgende rettelse til artiklen ”Sognepræster kritiserer invitation til tidligere korleder: ’Vi skal stille os på ofrenes og de svages side’” øverst fremhævet med kursiv
”Rettelse: Vi skrev i en tidligere version af artiklen, at vi uden held havde forsøgt at indhente en kommentar fra [Klager].
Det er ikke korrekt.
Ved en fejl har vi desværre ikke kontaktet [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen.
DR Nyheder beklager fejlen.
”
DR bragte den 11. maj 2023 en berigtigelse i radioprogrammet ”P1 Morgen”.
Af berigtigelsen fremgår følgende
[Tidskode 00:00-01:17]
” Vært 1: I P1 Morgen den 2. marts 2023 bragte vi en debathistorie om grænserne for, hvornår man i metoo-sager har udstået sin straf.
Debatten gik på, hvorvidt den tidligere chefdirigent i [Kor 1], [Klager], kunne være vært for et sangarrangement arrangeret af [Kulturhuset] i [Bynavn A].
[Klager] var i 2021 og 2022 genstand for kritik i to advokatundersøgelser og fra en række tidligere korpiger i [Kor 1] og fra [Sangskolen].
Vært 2 : I forbindelse med indslagene burde vi have forelagt kritikken for [Klager].
Det skete desværre ikke.
Vi fik i udsendelsen sagt, at [Klager]s tidligere arbejdsgiver, [Kulturinstitutionen], havde givet en undskyldning i sagen, og det er ikke korrekt.
Vært 1 : [Kulturinstitutionen] fritstillede ham med begrundelsen, at citat: ”Tilliden til [Klager] er opbrugt”.
P1 Morgen beklager fejlene.
Vært 2 : Vi har efterfølgende været i dialog med [Klager]s advokat, som på vegne af sin klient afviser store dele af historien bragt i P1 Morgen.
For det første mener [Klager], at de krænkelsessager, der bliver omtalt i de to advokatundersøgelser, hovedsageligt vedrører andre end ham.
For det andet afviser [Klager], at de eksempler på krænkende episoder, som bliver omtalt af værterne i indslaget den 2. marts, vedrører ham.
Vært 1 : P1 Morgen beklager, at vi ikke fik bragt [Klager]s svar på anklagerne i de oprindelige indslag.
”
DR lagde herefter en boks øverst i episodebeskrivelsen til P1 Morgen på platformen DR LYD, dr.dk/lyd med følgende tekst
”Bemærk
P1 Morgen har begået fejl i forbindelse med dagens indslag om grænserne for, hvornår man i MeToo-sager har udstået sin straf.
Vi har desværre ikke forelagt kritikken i indslagene for [Klager], og det beklager vi.
Hele berigtigelsen og [Klager]s afvisning af kritikken kan læses via linket.
Læs mere på Fejl og Fakta (link)”
DR bragte endvidere den 11. maj 2023 berigtigelsen ”Manglende forelæggelse af kritik i P1 Morgen” på DRs Fejl og Fakta-side, dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta.
Af berigtigelsen fremgår følgende
”I P1 Morgen den 2. marts 2023 bragte vi en debathistorie om grænserne for, hvornår man i MeToo-sager har udstået sin straf.
Debatten gik på, hvorvidt den tidligere chefdirigent i [Kor 1], [Klager], kunne være vært for et sangarrangement arrangeret af [Kulturhuset] i [Bynavn A].
[Klager] var i 2021 og 2022 genstand for kritik i to advokatundersøgelser og fra en række tidligere korpiger i [Kor 1] og fra [Sangskolen].
I forbindelse med indslagene burde vi have forelagt kritikken for [Klager].
Dette skete desværre ikke.
Vi fik i udsendelsen sagt, at [Klager]s tidligere arbejdsgiver [Kulturinstitutionen] havde givet en undskyldning i sagen.
Det er ikke korrekt.
[Kulturinstitutionen] fritstillede ham med begrundelsen, at ”tilliden til [Klager] er opbrugt”.
P1 Morgen beklager fejlene.
Vi har efterfølgende været i dialog med [Klager]s advokat, som på vegne af sin klient afviser store dele af historien bragt i P1 morgen.
For det første mener [Klager], at de krænkelsessager der bliver omtalt i de to advokatundersøgelser hovedsageligt vedrører andre end ham.
For det andet afviser [Klager], at de eksempler på krænkende episoder som bliver omtalt af værterne i indslaget den 2. marts, vedrører ham.
P1 Morgen beklager, at vi ikke fik bragt [Klager]s svar på anklagerne i de oprindelige indslag.
”
[Klager] ved advokat Heidi Højmark Helveg klagede den 3. marts 2023 til DR, som den 26. april 2023 afviste klagen.
[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 17. april 2023 og 16. juni 2023.
[Fuldmagtshaveren], som er ægtefælle til [Klager], har ved mail af 14. januar 2024 og 19. februar 2024 indsendt supplerende oplysninger til Pressenævnet.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Indledende bemærkninger
[Klager] har indledningsvis oplyst, at han er en dansk korleder, dirigent og komponist.
Han har været adjunkt/lektor på [Sangskolen], chefdirigent for [Kor 1], direktør for [Kulturarrangementet], bestyrelsesleder for [Kunstfonden] og indtil den 19. april 2022 direktør for [Kulturinstitutionen].
[Klager] har siden 2021 været genstand for dækning i danske medier, siden DR i foråret 2021 igangsatte en advokatundersøgelse af forhold i [Kor 1].
Blandt andet bragte Politiken i juni 2021 en historie om, at medlemmer af [Kor 1] mente at have været udsat for en seksualiseret kultur, da koret var under hans ledelse.
I en ikke-uvildig advokatundersøgelse af [Kor 1] blev det af DRs egne advokater vurderet, at 64 episoder beskrevet i de foretagne indberetninger var udtryk for krænkelser.
Ud af disse 64 episoder omhandlede tre [Klager].
De tre episoder var indberettet af to forskellige kvinder, én anonym henvendelse og en navngiven henvendelse.
Heraf angav kun den anonyme indberetter at være blevet krænket.
[Klager] har fremdeles bestridt at have begået de pågældende krænkelser.
DR udbetalte tortgodtgørelser til 28 kvinder efter advokatundersøgelsens afslutning, og ingen af disse tortgodtgørelser vedrørte [Klager].
På trods heraf blev [Klager] i medierne billedet på DR Pigekorsundersøgelsen.
Som konsekvens heraf opstod der et mediepres på [Kommunen] og [Sangskolen], hvor [Klager] var ansat, før han blev chefdirigent for [Kor 1].
[Klager] har oplyst, at han har indgivet en klage til Datatilsynet over advokatundersøgelsen af [Kor 1], og at advokatfirmaet [Advokatfirma A], som repræsenterer [Klager] i denne sag, har bedt Datatilsynet politianmelde DR samt DRs advokater [Advokatfirma B] som følge af sagens forløb og DRs ulovlige ageren i sagen.
Tillige er der sendt en klage til Folketingets Ombudsmand i selvsamme sag, og Folketingets Ombudsmand vil behandle klagen, når den er færdigbehandlet i Datatilsynet.
[Kommunen] iværksatte en ikke-uvildig advokatundersøgelse, som ved sin offentliggørelse medførte stort mediefokus på [Klager].
Indberetningerne til advokatundersøgelsen omhandlede perioden 1981-2001.
Der var 39 indberetninger, hvoraf hovedparten var såkaldte andenhåndsindberetninger, mens ni indberetninger var fra personer, der selv mente at være blevet krænket.
Én af de førstehåndsindberetninger, der af advokaterne blev anset som krænkelser, vedrørte [Klager].
Ifølge det indberettede havde [Klager] lagt en hånd på en gymnasieelev for 27 år siden, hvilket han bestred at have gjort.
Advokatundersøgelsens konklusioner blev offentliggjort den 4. april 2022 kl.
10.00.
Disse kan læses på [Kommunen]s hjemmeside.
[Klager] har oplyst, at der er indgivet en klage til Advokatnævnet over advokaternes håndtering af advokatundersøgelsen.
Der er tillige indgivet en klage til Folketingets Ombudsmand og Ankestyrelsen over [Kommunen]s ulovlige ageren i sagen.
Herudover har Datatilsynet udtalt henholdsvis kritik og alvorlig kritik af [Kommunen] og advokaterne, der udarbejdede den ikke-uvildige advokatundersøgelse.
[Klager] har henvist til Berlingskes artikel ”[Professoren] i forsvar for [Personen]s #Metoo-retssag: Advokater skaber »falskt billede«” bragt den 3. juni 2023 på berlingske.dk samt en podcastepisode i Østergaards salon af samme dato, hvor dr.jur., professor emeritus [Professoren] uddyber det i artiklen udtrykte om advokatundersøgelser, hvorefter advokatundersøgelser blot er partsindlæg og ikke kan danne grundlag for en objektiv vurdering af, hvad der er foregået i konkrete situationer.
Efter offentliggørelsen af de ikke-uvildige advokatundersøgelser udtrykte bestyrelsesformanden for [Kulturinstitutionen] fremdeles opbakning til [Klager] uanset den negative dækning i medierne.
[Klager] har som eksempel henvist til Ekstra Bladets artikel ”Nægter: Vil ikke fyre [Klager]” bragt den 13. april 2022 på ekstrabladet.dk.
Denne artikel blev publiceret 311 dage efter publiceringen af artiklerne i Politiken, 154 dage efter publiceringen af rapporten om [Kor 1] og ni dage efter publicering af rapporten om [Sangskolen], hvor formanden for [Kulturinstitutionen] citeres for at udtale
”’[Kulturinstitutionen] har fortsat tillid til [Klager],’ lyder det i mailen, der fortsætter
’Han udfører sine opgaver uden anmærkninger.
Han har under hele sin tid i [Kulturinstitutionen] arbejdet for at skabe en tryg arbejdsplads for alle, og det mener styrelsen, at han er lykkedes med.
Han har været helt transparent, og han har løbende informeret os om de to advokatundersøgelser, som gennemføres i Danmark, og om de publiceringer, som følger med disse,’ lyder det videre.
”
Lignende udtalelse fra bestyrelsesformanden kan læses i Berlingskes artikel ”[Klager] forlader bestyrelse: »Det er nok meget godt, vores veje skilles«” bragt den 13. april 2022 på berlingske.dk
”»[Kulturinstitutionen]s bestyrelse har fortsat tillid til [Klager].
Han udfører sin opgave uden anmærkninger.
Igennem sin tid på [Kulturinstitutionen] har han arbejdet for at skabe en tryg arbejdsplads for alle, og det mener bestyrelsen, at han er lykkes med.
Han har været fuldstændig transparent, og han har løbende informeret os om de to advokatundersøgelser, der er foretaget i Danmark, og om de efterfølgende publikationer, der er fulgt efter,« skriver bestyrelsesformanden i [Kulturinstitutionen] til Berlingske.
”
Det var således tydeligt, at [Kulturinstitutionen]s bestyrelsesformand ikke mente, at ovenstående skulle have ansættelsesretlige konsekvenser for [Klager].
Derimod var baggrunden for afskedigelsen Ekstra Bladets uberettigede publicering af [Klager]s private korrespondance og forkerte oplysninger herom.
Udover betydningen for [Klager] personligt modtog han som direkte konsekvens af indslagene to henvendelser, som var både ærekrænkende og groft injurierende.
Den 2. marts 2023 kl.
10.39 modtog [Klager] en sms på sin private telefon med ordlyden: ”Usle pædofil”.
Samme dag modtog [Klager] en mail på sin private mailadresse med ordlyden: ”Du er da et svin.
Føj!
Jeg ønsker dig alt det værste”.
Begge forhold er politianmeldt den 3. marts 2023.
[Klager] har bemærket, at DR ikke har behandlet klagen med den fornødne hurtighed.
DR besvarede først den 25. april 2023 klagen, der blev indgivet 3. marts 2023.
DR har beklaget dette og forklaret, at klagen måtte være havnet i et spamfilter.
Det forekommer uforståeligt, at alle tre nedenfor nævnte henvendelser forud for den 30. marts 2023 skulle være havnet i spamfilter
1.
[Klager]s advokats mail af 3. marts 2023, som blev sendt til redaktøren på den pågældende udsendelse, [Redaktøren].
2.
[Klager]s advokats mail af 6. marts 2023 til såvel redaktøren som Lytternes og seernes redaktør.
3.
[Klager]s advokats indsendelse af klagen via DRs egen online klageportal den 14. marts 2023, hvor hans advokat samme dato modtog bekræftelse på modtagelse, og hvor henvendelsen blev tildelt sag nr. [Sagsnummer].
Efter [Klager]s advokat den 30. marts 2023 gensendte klagen og stilede den til redaktionschef [Redaktionschefen] og med kopi til generaldirektør [Generaldirektøren], Lytternes og seernes redaktør samt redaktør på udsendelsen [Redaktøren], modtog hun igen bekræftelse på modtagelse.
Det beroede alene på DRs egne forhold, at DR ikke på et tidligere tidspunkt besvarede klagen.
Alligevel valgte DR at bruge næsten fire uger fra den 30. marts 2023 på at besvare klagen, og dermed i alt næsten to måneder.
[Klager] har i øvrigt bemærket, at hans advokat telefonisk af Lytternes og seernes redaktør, der var venlig at ringe hende op samme dag, som han var i kopi på gentagelsen af klagen den 30. marts 2023, fik oplyst, at han ville undersøge, om klagen kunne være røget i spamfilteret, da de havde oplevet dette før.
Det giver anledning til undren over, at dette spamfilter ikke bliver manuelt tjekket dagligt eller i hvert fald ugentligt.
Herudover har DR først efter at have bedt om flere udsættelser besvaret indlæg til Pressenævnet af 16. juni 2023, den 31. august 2023, det vil sige 2½ måned senere.
Som klager bliver man ikke betrygget i, at DR prioriterer håndteringen af nærværende sag, når den håndteres med den beskrevne langsommelighed.
Det er derfor [Klager]s opfattelse, at DRs sagsbehandlingstid skal være genstand for selvstændig kritik.
Dette gælder særligt, når det som her har medført, at den berigtigelse, som DR anfører at have foretaget af indslagene, efter at [Klager] i seneste indlæg af 16. juni 2023 har påtalt den manglende berigtigelse på episodebeskrivelsen af P1 Morgen, kun har været synlig i få dage, og forudsætningsvist kun er set af ganske få lyttere, hvis overhovedet nogen.
[Klager] har overordnet anført, at DR er direkte part i sagen vedrørende beskyldninger om krænkelser i [Kor 1] og har i hele forløbet haft en meget klar interesse i at undgå mere kritisk omtale.
Dækningen har svinget mellem kritik af DR og kritik af [Klager].
Det har givetvis spillet en rolle, at den tidligere dirigent Tage Mortensen er død, og derfor er kritikken, der dækker de 35 år, hvor han var chefdirigent for [Kor 1], blevet rettet mod DR.
Derfor har DR som part en klar og tydelig interesse i, at al omtale vedrørende [Kor 1] – og dermed kritikken – blev rettet mod [Klager].
DRs rolle som part i sagen medfører, at DR har et særligt ansvar for at sikre sig, at kritik ikke på urigtigt grundlag bliver rettet mod [Klager] på grund af oplysninger eller handlinger fra DR, uanset om det er oplysninger, som DR fremkommer med som part i sagen, eller som medie.
Der vil i sagens natur blive lagt særlig vægt på det, som DR udtaler i sagen.
Dette gælder også i lyset af, at DR er en offentlig myndighed, hvilket medfører særlige forpligtelser.
Korrekt information
- Rolle ved fællessangarrangement
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han skulle være korleder i [Kulturhuset] i [Bynavn A], idet han skulle være vært.
[Klager] har henvist til følgende
”Og vi har også denne her morgen fokus på den omstridte korleder og tidligere chefdirigent for [Kor 1] [Klager].
Han skal være korleder, når [Kulturhuset] i [Bynavn A] på mandag holder et (måned langt?
) fællessangsarrangement.
Vi spørger en af kritikerne til arrangementet om, hvorfor [Klager] ifølge ham i hvert fald ikke bør bestyre den tjans.
”
Dette har betydning, fordi en del af præmissen for indslaget er, at [Klager] skal udfylde den samme rolle, som han havde i [Kor 1] og på [Sangskolen].
Det skal han ikke.
Det ændrer ikke herpå, at det måtte fremgå af [Klager]s cv, at han er korleder.
Det fremgår sammesteds, at han er komponist, hvilket ikke medfører, at han skulle være komponist ved arrangementet.
Arrangementet ”Så syng da, Nordjylland”” er ikke et kor, og det savner mening at anføre, at [Klager] skulle være korleder ved arrangementet.
Det ændrer heller ikke herpå, at Kristeligt Dagblad måtte have skrevet det samme, herunder at [Klager] skulle ”lede” et arrangement.
[Klager] har også henvist til en side i sæsonprogrammet for [Kulturhuset], hvor arrangementet er promoveret.
Ordlyden er enslydende med teksten på hjemmesiden om arrangementet.
Det er således udtryk for en fordrejning af de faktuelle omstændigheder, når DR har anført, at man har omtalt [Klager] som korleder, fordi [Klager]s cv som korleder var fremhævet på arrangementets hjemmeside.
[Klager]s cv optrådte ikke på arrangementets hjemmeside.
Det gjorde derimod [Kulturhuset]s beskrivelse af [Klager].
Og der er ikke nogen tekst på siden, hvor en rolle som korleder er fremhævet på nogen måde.
Tværtimod fremgår ordet kun af billedteksten.
Herudover dækker beskrivelsen [Klager]s roller som leder af [Kulturinstitutionen], bestyrelsesformand for [Kunstfonden], komponist, priser, han har modtaget, samt hans indgangsvinkel i forhold til Højskolesangbogen, som er arrangementets omdrejningspunkt.
- Advokatundersøgelsernes omfang
[Klager] har anført, at det ukorrekt fremstår som om, at de to omtalte advokatundersøgelser kun omhandler ham og beskyldninger om krænkelser begået af ham.
Begge undersøgelser involverede en række voksne personer, heriblandt [Klager].
[Klager] har endvidere anført, at det fremstår som om, at de omtalte indberetninger relaterer sig til den periode, hvor han var dirigent.
Det giver i øvrigt indtryk af, at de ni førstehåndsindberetninger vedrører [Klager], hvilket ikke er korrekt.
Én af de af indberetningerne fra [Sangskolen], der blev anset som en krænkelse, vedrører [Klager], der blev beskyldt for at lægge en hånd på låret af en elev i midten af 1990’erne.
Dette har [Klager] bestridt.
[Klager] har henvist til følgende
”På mandag er der et arrangement i [Kulturhuset] i [Bynavn A].
Det hedder ”Så syng da, Nordjylland”.
Det har skabt en del furore og debat, ikke så meget at man skal synge, men fordi den der står som korleder af arrangementet, det er den tidligere chefdirigent i [Kor 1], [Klager].
Man har valgt ham, og det har skabt en større diskussion, om hvorvidt det var klogt.
[Klager] kom jo under beskyldning for krænkende adfærd for to år siden, da DR fremlagde en advokatundersøgelse om forholdene i [Kor 1] fra 1970 til 2010 hvor [Klager] var chefdirigent fra 2001 til 10.
Der var senere 9 tidligere korpiger og elever på [Sangskolen] som fortalte, at de også var blevet krænket i perioden 1981 til 2001 hvor [Klager] var korleder fra 1991 til 2001.
”
[Klager] var dirigent for [Kor 2] i perioden 1991-2001, og ikke fra 1981 (som det må have været hensigten at sige), og dette forkerte udsagn bidrager til at lytterne må få den opfattelse, at beskyldningerne om krænkelser på [Sangskolen] vedrører [Klager], idet de angivelige krænkelser skulle være blevet begået i præcis den periode, hvor man fejlagtigt anfører, at [Klager] var korleder.
Hovedparten af de påståede krænkelser har således – angiveligt – fundet sted forud for det tidspunkt, hvor [Klager] blev dirigent for [Kor 2], hvorfor der ikke er grundlag for at lægge vægt herpå.
Det fremgår i øvrigt af rapporten om advokatundersøgelsen
”I flere indberetninger beskrives imidlertid også en anden side af miljøet på skolen.
Der er flere tidligere elever, der fortæller, at de oplevede studiemiljøet på [Sangskolen] som ”seksualiseret”.
De pågældende beskriver dette på forskellige måder.
De fleste af disse indberetninger vedrører perioden 1981-1992, og i flere tilfælde tager indberetningen udgangspunkt i, at normerne for samværet på skolen var anderledes dengang, end de er i dag.
Der er enkelte elever fra årene efter 1992, der har henvendt sig, men ingen efter 2001.
”
Det udtrykkes af DR i indlægget til Pressenævnet, at der er tale om en tydelig fortalelse, når der siges 2081, og det uddybes, at fortalelser kan optræde i live-programmer, hvilket er åbenbart korrekt.
DR har på trods af denne ”fortalelse” ikke ønsket at berigtige dette, idet DR mener, at fortalelsen er uden betydning for forståelsen.
Det er skadeligt for [Klager], når DR har anført, at de påståede krænkelser alene relaterer sig til den periode, hvor [Klager] har været ”korleder” (rettelig dirigent) for [Kor 2].
Herved fastholdes det indtryk, som de to indslag giver, at de påståede krænkelser på såvel [Sangskolen] som i [Kor 1] alene eller hovedsageligt vedrører [Klager].
- [Kulturinstitutionen]
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han blev fyret fra [Kulturinstitutionen] på grund af beskyldninger om krænkelser på [Sangskolen], og at [Kulturinstitutionen] fremsatte en undskyldning.
[Klager] har henvist til følgende
”Det medførte så, at [Klager] blev fyret fra sit job som direktør for [Kulturinstitutionen], og det medførte også en kø af undskyldninger både til de krænkede, både fra DR og [Sangskolen] og netop også [Kulturinstitutionen].
”
Bestyrelsesformanden for [Kulturinstitutionen] udtrykte fremdeles opbakning til [Klager], uanset den negative dækning i medierne, helt op til dagen før Ekstra Bladets uberettigede publicering af [Klager]s private mails og forkerte oplysninger herom.
[Kulturinstitutionen] valgte således at afskedige [Klager], fordi hans private korrespondance blev fremstillet som værende sket i en professionel sammenhæng og publiceret i Ekstra Bladet.
Der blev ikke fremsat en undskyldning fra [Kulturinstitutionen], og det er ej heller det, der udtrykkes i det citat, der afspilles på svensk fra [Kulturinstitutionen]s bestyrelsesformand.
Citatet er end ikke relateret til [Sangskolen]-advokatundersøgelsen.
Citatet er fra efter afskedigelsen af [Klager], der som nævnt var forårsaget af, at der i Ekstra Bladet blev publiceret en privat mailkorrespondance, som af Ekstra Bladet blev fremstillet som om, at det var en professionel korrespondance, der omhandlede en casting-situation.
Pressenævnet har som bekendt kritiseret Ekstra Bladet for publicering af den private korrespondance og for at bringe en række forkerte oplysninger i samme artikel.
[Klager] har bemærket, at det ikke fremgår af [Kulturinstitutionen]s pressemeddelelse, at bestyrelsen ikke længere havde tillid til ham.
Det fremgår, at tilliden til [Klager] var opbrugt, men ikke hvis tillid, der var opbrugt, idet der lige så vel kan have været tale om en henvisning til den offentlige tillid, som var præget af mediedækningen, tillid fra medarbejderes side eller lignende.
Dette vidner den næste sætning i pressemeddelelsen da også om, idet afsnittet samlet lyder som følger
”Bestyrelsen konstaterer, at tilliden til [Klager] er opbrugt og mener, at der er behov for en ny leder til [Kulturinstitutionen].
Bestyrelsen er enig i dens beslutning, men beklager samtidig dybt, at denne beslutning var nødvendig.
”
Samtidig omtales [Klager] som en ”stærk, positiv kraft i huset”.
[Klager] har i den forbindelse henvist til Ekstra Bladets egen dækning herom og Sydsvenskans artikel ”[Klager] avskedas från [Kulturinstitutionen]” bragt den 19. april 2022 på sydsvenskan.se.
Der er dermed ikke dækning for det af DR udtrykte, og det er skadeligt for [Klager], at der gives en forkert begrundelse for afskedigelsen af ham.
[Klager] blev netop ikke afskediget på grund af advokatundersøgelser, idet bestyrelsesformanden fastholdt – også efter afskedigelsen – at disse ikke kunne tolkes som en dom eller en anklage om konkrete handlinger.
Der gives således ikke nogen eksplicit begrundelse, udover at tilliden er opbrugt.
Det af bestyrelsesformanden udtalte lige før publiceringen af [Klager]s private mails den 14. april 2022, sammenholdt med det, som bestyrelsesformanden den 14. april 2022 og derefter udtalte, viser tydeligt, at det er publiceringen af disse mails, der er baggrunden for den mistede tillid.
Forud for afskedigelsen af [Klager] var der i medierne en omfattende dækning, hvor [Kulturinstitutionen]s bestyrelse blev kritiseret for ikke at afskedige [Klager] efter anklager om krænkelser, idet [Klager] i stedet blev afskediget efter publicering af privatlivskrænkende korrespondance.
Den alvorlige vildledning af Pressenævnet samt de ukorrekte og uærlige svar givet til Pressenævnet mod bedre vidende bør efter [Klager]s opfattelse tillægges stor betydning.
Samtlige af DRs svar og argumenter i denne sag bør således anskues med stor skepsis og tillægges en ringere grad af troværdighed grundet de ukorrekte og uærlige svar afgivet mod bedre vidende.
- Undskyldning fra DR
[Klager] har anført, at undskyldningen til medlemmer af [Kor 1] fra DRs generaldirektør, som afspilles, vedrører en tidsperiode, hvor [Klager] ikke var chefdirigent for [Kor 1] og ikke havde noget med [Kor 1] at gøre.
[Klager] har endvidere anført, at afspilningen af undskyldningen fra DR og sammenkædningen af beskyldninger mod ham medfører, at lytteren får den opfattelse, at de 129 beretninger og de beskrevne krænkelser vedrører ham.
[Klager] har henvist til følgende
”Ja, der blev sagt undskyld, og der blev lagt afstand til tingene her.
I DRs undersøgelse indgik der 129 beretninger, hvor der blev beskrevet nærgående og intense kram, berøringer intime steder og ufrivillige kys.
Og altså gange altså også gentagne og langvarige tungekys.
Der var seksuelle krænkelser og et miljø præget af vulgært og sjofelt og voldsomt seksualiseret sprogbrug.
Og perioder med en alkoholiseret kultur og kæresteforhold mellem kormedlemmer og voksne omkring [Kor 1].
Og tilfælde af grov mobning.
Vi skal lige høre et lille klip fra podcasten Genstart, ”Pigekorets hemmelighed” fra juni 2021.
”
De nævnte forhold relaterer sig ikke til [Klager], men i hovedsagen til den tidligere chefdirigent og forhold under hans ledelse, før [Klager] blev ansat i [Kor 1].
[Klager] gjorde op med den alkoholkultur, der tidligere var i koret, ansatte kvinder i den mandeprægede kultur, der var, da han kom til koret mv. Det er en fejlagtig præmis, at de beskrevne krænkelser er foregået under [Klager]s ledelse.
Den afspillede undskyldning fra DRs generaldirektør omhandler perioden fra 1970 til 2010, og [Klager] dirigerede koret i perioden 2001-2010, det vil sige under en fjerdedel af den anførte periode.
Herudover undskyldes der for DRs egen håndtering i perioden.
[Klager] har henvist til DRs pressemeddelelse ”DR undskylder over for tidligere medlemmer af [Kor 1]” udsendt den 10. november 2021 på dr.dk.
DR har selv beskrevet beskyldninger om krænkelser begået af den dirigent, der var ansat som dirigent for koret i 1970 til 2000, for eksempel i DRs artikel ”Seksuelle krænkelser i [Kor 1] går langt tilbage: ’Der blev kysset på børn og rørt ved bryster’” bragt den 17. juni 2021 på dr.dk, hvor der er beskrivelser af ydmygelser og psykisk terror, et ”meget, meget stort ledelses- og omsorgssvigt af børn”, ”et frygteligt psykisk pres”, befamling af pigerne, at ”der blev kysset på børn, rørt ved bryster”, og at ”det var der voksne omkring koret, der så”.
Beskrivelserne uddybes nærmere i Ekstra Bladets artikel ”Kvinder står frem: Årtier med krænkelser i DR” bragt den 16. juni 2021 på ekstrabladet.dk.
Afspilningen af undskyldningen fra DR og sammenkædningen af beskyldninger mod [Klager] medfører, at lytteren får den opfattelse, at de 129 beretninger samt de beskrevne krænkelser vedrører ham.
Som tidligere oplyst er dette ikke korrekt.
Det fremgår således af advokatundersøgelsen fra 2021 om [Kor 1]
”Hovedparten af den udviste krænkende adfærd i form af seksuel chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed, er foregået for mere end 20 år siden, og der er ikke afdækket nogen tilfælde efter 2010.
”
I den ikke-uvildige advokatundersøgelse vedrørende [Kor 1] blev det af DRs egne advokater vurderet, at 64 episoder beskrevet i de foretagne indberetninger var udtryk for krænkelser.
Ud af disse 64 episoder omhandlede tre [Klager].
De tre episoder var indberettet af to forskellige kvinder, én anonym henvendelse og en navngiven henvendelse.
Heraf angav kun den anonyme indberetter at være blevet krænket.
[Klager] har fremdeles bestridt at have begået de pågældende krænkelser.
DR udbetalte tortgodtgørelser til 28 kvinder efter advokatundersøgelsens afslutning, og ingen af disse tortgodtgørelser vedrørte [Klager].
[Klager] har oplyst, at den skriftlige høring, som han modtog forud for offentliggørelsen af advokatundersøgelsens konklusioner, ikke indeholder omtale af tungekys, vulgært og sjofelt og voldsomt seksualiseret sprogbrug, mobning, intense kram mv. Der er heller ikke omtale af en alkoholiseret kultur omkring koret, idet [Klager] tværtimod indførte et totalt alkoholforbud i [Kor 1].
Det er korrekt, at der i indberetningerne har været personer, som har anført, at [Klager] dannede par med sin nuværende hustru [Fuldmagtshaveren], allerede mens hun stadig sang i [Kor 1], men dette har begge parter bestridt, og det er næppe dette, der henvises til, når der i citatet omtales kæresteforhold mellem medlemmer af [Kor 1] og de voksne omkring koret.
[Klager] har yderligere henvist til det indledende afsnit i DRs advokatundersøgelse, som blev afsluttet i oktober 2021
”Hovedparten af den udviste krænkende adfærd i form af seksuel chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed, er foregået for mere end 20 år siden, og der er ikke afdækket nogen tilfælde efter 2010.
”
[Klager] var dirigent i [Kor 1] i perioden 2001-2010.
Det kan dermed lægges til grund, at hovedparten af ”den udviste krænkende adfærd i form af seksuel chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed” er foregået, før [Klager] blev dirigent for koret.
Ovenstående afsnit fra advokatundersøgelsen af [Kor 1] blev citeret allerede i første henvendelse til DR den 3. marts 2023.
Det citerede fra advokatundersøgelserne er offentligt tilgængelige oplysninger, offentliggjort af henholdsvis [Kommunen] og DR selv.
[Klager] har i øvrigt henvist til en række artikler, der beskriver tiden forud for hans ansættelse i DR.
- Påståede handlinger
[Klager] har anført, at de påståede handlinger fra hans side, som omtales i de afspillede lydklip, er udokumenterede og uimodsagte og stemmer ikke med, hvad der er indberettet i hverken DRs eller [Sangskolen]s advokatundersøgelse.
[Klager] har henvist til følgende
”Det var helt normalt, at han omtalte vores udseende, han spurgte ind til, om vi havde menstruation, at han kom hen og roste os for noget sang, mens vi stod i undertøj.
Hun viser mig sin telefon, hvor hun har modtaget de her sms-beskeder fra [Klager], og det var sådan del af en længere samtale, men hvor der jo indgår seksuelle undertoner i mange af hans beskeder, og billeder hvor at hun bliver seksualiseret.
I hans tanker, ik’?
”
De beskrevne konkrete beskyldninger vedrører således ikke [Klager].
[Klager] har i den forbindelse henvist til Ekstra Bladets artikel ”Offer for skrækdirigenten: Tungekysset som 13-årig” bragt den 25. juni 2021 på ekstrabladet.dk, hvor en kvinde beskriver, at hun blev tungekysset af den tidligere dirigent Tage Mortensen.
Såfremt Pressenævnet ønsker nærmere oplysninger herom, har [Klager] opfordret til, at DR fremlægger disse oplysninger, herunder dokumentation for, at DR afskedigede den tidligere dirigent efter klager fra forældre over krænkelser mod deres piger, men alligevel udnævnte ham til æresdirigent og afholdt en afskedskoncert for ham og først i 2021 oplyste dette med en forklaring om, at det var en anden tid.
De citerede lydklip afspilles lige efter beskrivelsen af DRs advokatundersøgelse og de beskrevne krænkelser, der som omtalt ikke vedrører [Klager].
Det bemærkes dog, at [Klager] er beskyldt for at have indledt et forhold til sin hustru, som han nu har været gift med i 19 år, mens hun stadig sang i [Kor 1].
Klippet afspilles efter citatet med beskrivelsen af krænkelser fra advokatundersøgelsen, som en uddybning og beskrivelse af det netop udtalte.
[Klager] har bemærket, at en podcast produceret af DR ikke kan anses som dokumentation.
[Klager] har også afvist, at han blev kontaktet af DR i forbindelse med publiceringen af podcasten ”Genstart”, og han havde dermed ikke haft mulighed for at kommentere på udsendelsen.
- Udtalelser fra sognepræst [Sognepræst A]
[Klager] har anført, at sognepræst [Sognepræst A] i interviewet henviser til en forkert oplysning om, at [Klager] blev fyret på grund af krænkelser, og at der henvises til erstatninger, som intet har med [Klager] at gøre.
[Klager] har henvist til følgende
”Jo jo, men stadigvæk.
Man kan sige, der er noget faktuelt ved, at man kan hæfte sig ved, altså som I selv nævner, han er blevet fyret fra sit arbejde på grund af det her.
Danmarks Radio har udbetalt erstatning til nogen af pigerne fra koret, så altså det jo ikke fordi, det er taget ud af luften.
Det jo ikke løse rygter, der er faktisk nogen, der har handlet på det her.
Så der er en substans i sagen, det synes jeg er vigtigt også at holde fast i.
”
[Klager] har endvidere henvist til følgende
” Vært 1 : Men har han ikke, altså har han ikke som alle mulige andre lov til at få en chance til?
[Sognepræst A] : Jo jo, det har han.
I havde i Deadline på DR to fremragende interviews med ham, hvor det fremgik meget tydeligt, at han ikke mener, at han har gjort noget forkert.
Altså det eneste han er ked af, det er kvindernes oplevelse.
Og det er jo en måde at skyde skylden på dem ikke, at sige de er halv-småskøre.
Så altså et af mine problemer med ham, det er jo også, at han er jo ikke en angrende synder.
Han mener jo i bund og grund ikke, at han har gjort noget forkert.
Vært 1 : Så hvis han angrede, så ville det være en anden sag?
[Sognepræst A] : Det ville være en anden sag, hvis det var, han var gået ud på en anden måde og faktisk havde fortrudt det forløb og selv havde undskyldt over for kvinderne og ikke bare sige, at det er deres oplevelse, der er forkert.
Men faktisk havde taget på sig, at han havde gjort noget forkert, så kunne vi begynde at snakke om, at der er en vej tilbage.
Men, hvis vi som kirke går ind og tilgiver, som et eller andet wildcard, så risikerer vi jo at træde på ofrene.
Vi skal oprejse ofrene, vi kan jo ikke gå ud og tilgive på de kvinders side.
Og så længe der ikke har været…
Vært 2 : [Afbryder] [Sognepræst A], det lyder som om, at du er fuldstændig overbevist om, hvem der har gjort hvad i det her, i den her sag.
Er der ikke en, er der ikke et gram af tvivl?
Er der ikke en tvivlens nådegave hos dig?
[Sognepræst A] : Ikke efter at have set det interview i Deadline med ham.
Der er det meget tydeligt, og jeres interviewer slutter jo også interviewet med at spørge, om man kunne overveje, om det er [Klager]s virkelighed, som den er galt med.
Så det er der faktisk ikke.
Og der er jo to advokatundersøgelser plus en fyring bagved.
”
[Sognepræst A] har udtalt, at der ikke er nogen tvivl om, at beskyldningerne mod [Klager] er udtryk for den rigtige virkelighedsopfattelse, og at [Klager]s virkelighedsopfattelse er forkert.
Dette begrunder han – uimodsagt – med de to advokatundersøgelser, der ikke kun omhandler [Klager].
[Sognepræst A]s vurdering af, hvad [Klager] har udtalt i et tv-interview på DR, og fyringen af [Klager] har [Sognepræst A] fejlagtigt tilskrevet advokatundersøgelserne og de udbetalte erstatninger, som ikke vedrører [Klager].
De udbetalte erstatninger relaterer sig ikke til [Klager].
Uagtet dette har DR bragt [Sognepræst A]s citater ukritisk, og uden at kilden foreholdes dette, og den ene af de
ukorrekte oplysninger er DR selv kilde til.
[Klager] har bemærket, at DR bragte to indslag om [Klager] den 2. marts 2023.
I det første indslag udtales det af [Sognepræst A] anførte direkte, men klippet gentages senere på morgenen i et nyt indslag, hvorfor DR således selv har klippet udsagnet ud og valgt at gentage det i indslaget, der bringes inde i udsendelsen, uden at finde anledning til at efterprøve udtalelsen.
DR har således selv valgt, at disse udtalelser skulle gentages i det andet indslag, og det forklares ikke, at det af [Sognepræst A] udtrykte ikke har et faktuelt grundlag, men tværtimod er direkte forkert.
Derimod går værten direkte videre efter udtalelsen til at beskrive, at [Klager] også skulle være organist i [Kirken] den førstkommende søndag.
[Klager] har fundet det selvstændigt kritisabelt, at DR over for Pressenævnet blot har oplyst, hvad der fremgår af offentligt tilgængelige oplysninger om erstatningssagerne, og ikke bekræfter, at der ikke er betalt tortgodtgørelse/erstatning vedrørende de tre oplevelser vedrørende [Klager] fra to forskellige kvinder, hvor DRs advokater finder det mest sandsynligt, at det forholder sig som beskrevet af de to kvinder.
I den forbindelse har [Klager] oplyst, at han tidligere har fået bekræftet, at ingen erstatningssager vedrører hans person, dog har det været i skrivelser fra advokatfirmaet [Advokatfirma B], hvor mange andre oplysninger, som ikke er relevante for denne sag, er indgået i materialet.
Derfor henvendte [Klager] sig den 26. november 2023 til DR, for alene at få bekræftet det faktum, at ingen erstatningssager vedrører hans person.
Som det tidligere i klagen over DR har været anført, har DR en klar interesse i at beskytte sig selv som institution, og dette underbygges af DRs svar af 1. december 2023 på [Klager]s forespørgsel.
[Klager] har henvist til en mailkorrespondance i perioden fra den 26. november 2023 til 1. december 2023 mellem HR-chef i DR [HR-chefen] og [Klager].
HR-chef i DR [HR-chefen] skrev følgende
”Vi har i den forbindelse oplyst, at der i perioden 1966-2001 var konstateret 61 tilfælde, hvor der var udvist krænkende adfærd i form af seksuel chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed.
Efter undersøgelsens afslutning blev der konstateret yderligere et antal konkrete krænkelser og som følge heraf har DR i i alt 29 tilfælde udbetalt erstatning.
I perioden 2001-2010 blev der konstateret 3 tilfælde , hvor der var udvist krænkende adfærd i form af seksuel chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed, men alle tilfælde er vurderet som forældede, hvorfor der ikke er udbetalt erstatninger, der hidrører fra sager i den pågældende periode .
” [[Klager]s understregninger, Pressenævnet ]
DRs HR-chef har hermed dokumenteret, at der ikke er udbetalt erstatninger i perioden 2001-2010, hvor [Klager] var chefdirigent for [Kor 1].
Dette stemmer overens med det, som DR tidligere har oplyst til [Klager], og står i skærende kontrast til de urigtige oplysninger, som DR har oplyst over for Pressenævnet.
Det er således ikke korrekt, at erstatningerne vedrører hele perioden for den ikke-uvildige advokatundersøgelse, og det har i øvrigt været bragt i flere medier, at [Klager] har oplyst, at ingen af erstatningssagerne vedrører hans person.
Mailkorrespondancen har til formål at underbygge [Klager]s udsagn om, at der ikke er udbetalt erstatninger, der vedrører hans person.
Et udsagn, som DR har undsagt i indlægget til Pressenævnet, og dermed har DR vildledt Pressenævnet.
DRs HR-chef har med mailen bekræftet, at der ikke er udbetalt erstatninger relateret til [Klager] og tillige bekræftet, at der ikke er udbetalt erstatninger i den periode, hvor han var dirigent for [Kor 1].
De oplysninger, der har været tilgængelige for DRs journalister forud for indslagene og artiklen den 2. marts 2023, er blandt andet [Klager]s udtalelse til Politiken i artiklen ”DR-chef: »Nogle kvinder vil blive ved med at være kede af det«” bragt den 26. september 2022 på politiken.dk.
I artiklen udtaler DRs egen kulturchef [Kulturchefen] sig, og [Klager] udtaler sig også og præciserer, at der ikke har været udbetalt erstatninger, der vedrører hans person.
Den senere korrespondance mellem DR og [Klager] validerer denne udtalelse.
Af DRs pressemeddelelse ”DR udbetaler erstatning til 22 tidligere medlemmer af [Kor 1]” udsendt den 8. marts 2022 vedrørende udbetaling af erstatninger til tidligere medlemmer af [Kor 1] formidles ingen tidsangivelse, og DRs formidling af en tidsangivelse for at erstatningsudbetalingerne ”vedrører den periode fra ca. 1970 til 2010”, kan ikke genfindes i det hele taget.
DRs oplysning til Pressenævnet om, at ”af offentlige tilgængelige oplysninger om sagen fremgår det, at erstatningssagerne vedrører den periode fra ca. 1970 til 2010, som advokatundersøgelsen omhandler”, er derfor endnu et forsøg på at vildlede Pressenævnet.
DR har selv et redaktionelt ansvar for at efterprøve oplysningerne, uanset at det er mediehuset selv, der er ophavsgiver til de ukorrekte oplysninger.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at DR har påstået, at der ikke er udbetalt erstatning i tre tilfælde fra perioden 2001-2010 grundet forældelse, hvorimod forældelse ikke har været en hindring i de 29 erstatningsudbetalinger fra perioden 1966-2001.
- Udtalelse fra værten
[Klager] har anført, at værtens udtalelse om, at [Kulturinstitutionen] har undskyldt, er ukorrekt, og at der ikke er grundlag for en antagelse om, at de undskyldninger, som DR og [Sangskolen] har givet, handler om [Klager].
[Klager] har henvist til følgende
” Vært 1 : Men du siger, at han er ikke dømt.
Nu har der jo heller ikke været nogen retssag, men vi er i en situation, hvor det har været nødvendigt for DR, for [Sangskolen], for [Kulturinstitutionen] at gå ud og undskylde de ting, som er foregået, som [Klager] har været en del af.
”
Men det citerede svarede værten på en anden kildes udtalelse om, at hun ikke kan vurdere et skyldsspørgsmål, at der ikke har været en retssag, og at [Klager] ikke er dømt.
Værten spørger altså en sognepræst, hvordan hun kan forsvare, at [Klager] kan være organistvikar i en kirke og foreholder præsten, at det har været nødvendigt for DR, [Sangskolen] og [Kulturinstitutionen] at gå ud og undskylde de ting, som er foregået, som [Klager] skulle have været en del af.
Sætningen afsluttes med spørgsmålet: ”Og alligevel har du ikke betænkeligheder, fordi han skal sidde bag orglet?
” Her udtrykkes det således både over for kilden og over for lytterne, at [Klager] har været en del af det, der ”er foregået”, hvilket kun kan forstås som det, der er beskrevet i indslaget, uden at der er dækning for, at [Klager] har været en del af det beskrevne.
Som tidligere anført og erkendt af DR har [Kulturinstitutionen] ikke undskyldt over [Klager], som ikke blev afskediget på grund af advokatundersøgelser.
Det udtrykkes med spørgsmålet, at præsten, der bliver stillet det, bør have betænkeligheder ved at ansætte [Klager].
Det tidligere svar givet af præsten om, at ”han jo ikke er dømt for noget”, accepteres ikke som svar, hvilket – i et retssamfund – ellers er et nærliggende svar.
Præmissen for spørgsmålet er, at når en mediedækning har besluttet, at nogen er en såkaldt ”krænker”, bør vedkommende ikke få mulighed for at få ansættelse noget sted.
Det er i dette udsagn ikke klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, og der er tale om oplysninger, som er skadelige, krænkende og agtelsesforringende for [Klager], hvorfor de skulle have været efterprøvet i særlig grad, inden de blev bragt.
Udsagnet er herudover privatlivskrænkende, og det bør tillige kritiseres, at DR ikke har villet ændre eller slette udsagnet efter at være blevet anmodet herom.
- Programmets præmis
[Klager] har anført, at der flere steder i indslagene opstilles en præmis om, at indholdet af beskyldningerne mod [Klager] er korrekte, og at han er fundet skyldig i seksuelle krænkelser og handlinger, eller at de objektivt set har fundet sted, for eksempel ved ordene ”krænkede korpiger”.
Det er der ikke grundlag for.
De i alt to personer, som har indberettet til de to advokatundersøgelser, at de følte sig krænkede over [Klager]s adfærd, hvor advokaterne har vurderet, at der forelå en krænkelse, har omtalt handlinger, som [Klager] bestrider har fundet sted.
At en advokat i en ikke-uvildig advokatundersøgelse, iværksat af institutioner, der er under et mediepres, som har brug for at placere et ansvar andre steder end hos dem selv, kan ikke – i hvert fald ikke i et retssamfund – anses som tilstrækkeligt til at anse noget som en krænkelse.
Indslagene bygger på en præmis om, at [Klager] har udvist en adfærd, som medfører, at han ikke kan have nogen ansættelse eller udføre nogen opgave uanset karakteren heraf, end ikke at sidde bag et orgel i en kirke eller være vært ved et sangarrangement på grund af beskyldninger imod ham om forhold, som angiveligt skulle være begået for mellem 17 og 27 år siden.
Programbeskrivelsen underbygger også den falske præmis om, at [Klager] er en person, hvis adfærd betinger, at man ikke med rimelighed kan have ham ansat som organist, idet der står: ”Blåstempler kirken [Klager], når de bruger ham som organist?
”.
Værterne udtaler sig både om ”de tidligere krænkede korpiger” og konstaterer, at ”der er vel et hensyn til dem, der er blevet krænket”.
Samtidig tilføjer værten, da kilden forklarer, at kilden ikke kan foretage en bevisvurdering, at ”vi” er i en situation, hvor det har været nødvendigt for DR og [Sangskolen] at ”undskylde de ting, der er foregået, som [Klager] har været en del af”.
En af værterne udtaler også, at der vel er nogen, der kan finde det meget stødende, at han får
arbejde i folkekirken.
Værterne accepterer ikke kildens udtalelse om, at [Klager] ikke er dømt, at hun ikke kan foretage en bevisvurdering, og hele præmissen for interviewet er en kritisk tilgang til, at folkekirken lader [Klager] være organistvikar.
Samtidig udtrykkes det af værten, at ”jeg tænker også, at der er vel et hensyn at tage også til dem, der er blevet krænket” og følger op med ”der er jo nogen der kan finde det meget stødende, at han får arbejde i folkekirken”.
Her udtrykkes det direkte af værten, at der er personer, der er blevet krænket af [Klager], og der derfor er nogen, der kan finde det meget stødende, at [Klager] får arbejde i folkekirken.
Herved stiller DR sig som dommer over [Klager], i øvrigt over for en kilde, der forsøger at forklare værten, at han ikke er dømt, hvilket affejes af værten.
[Klager] har i øvrigt henvist til klummen ”DR bør ikke omtale folk som ’spion’ uden de er dømt.
Det er domstolene der dømmer – ikke medierne” fra DRs Lytternes og seernes redaktør [Lytternes redaktør].
Det anføres blandt andet i klummen, at ”det er en grundlæggende regel i DRs etik, at DR ikke dømmer – det gør domstolene”.
Berigtigelse
[Klager] har anført, at DR ikke har foretaget den fornødne berigtigelse.
DR har bragt en berigtigelse på dr.dk, og samme tekst blev læst op i P1 Morgen den 11. maj 2023.
Det fremgår ikke af de to overskrifter i indholdsfortegnelsen for P1 Morgen den 2. marts 2023, at der er sket berigtigelse.
Det fremgår ej heller af omtalen af hele udsendelsen, hvor indslaget om [Klager] omtales med ordene: ”Blåstempler kirken [Klager], når de bruger ham som organist?
”.
Det fremgår ej heller af lydsporet i indslagene, der i deres helhed foreligger, som da de blev udsendt.
Det betyder, at enhver der lytter til udsendelsen, fortsat vil høre den i den version, som blev publiceret den 2. marts 2023.
Hvis man på dr.dk søger på [Klager]s navn, kommer udsendelsen fortsat op som andet resultat.
[Klager] har henvist til skærmbilleder fra en søgning på hans navn uden øvrige filtre.
[Klager] har bemærket, at den foretagne berigtigelse ikke er tilstrækkelig, allerede fordi den ikke fremgår i udsendelsen, og idet den kun omhandler undskyldningen fra [Kulturinstitutionen] samt den manglende forelæggelse for [Klager].
Berigtigelsen skal også fremgå ved menupunktet.
[Klager] har henvist til Pressenævnets kendelse i sag 16-70-00983, hvor Pressenævnet pålagde et medie at indsætte et genmæle i starten af en radioudsendelse de steder på mediets platforme, hvor radioudsendelsen fortsat kunne afspilles fra.
Samme krav må stilles til en berigtigelse, hvis en sådan skal kunne medføre, at man ikke skal bringe et genmæle.
Når DR har henvist til, at DR har lagt en boks øverst ind i episodebeskrivelsen som berigtigelse, er dette grænsende til vildledende.
[Klager] har konstateret, at der i hvert fald den 4. august 2023 ikke var nogen boks i episodebeskrivelsen, og eftersom DR først den 31. august 2023 besvarede [Klager]s indlæg af 16. juni 2023, var episoden taget ned, da svaret fra DR blev indgivet.
Det må lægges til grund, at antallet af lyttere til DR P1 Morgen af 2. marts 2023 har været minimal fra det tidspunkt efter den 4. august 2023, hvor episodebeskrivelsen blev ændret, og til episoden blev taget ned, hvorfor berigtigelsen kun har været set af ganske få, om af nogen.
DR bør oplyse, hvornår berigtigelsen er foretaget på episodebeskrivelsen, og Pressenævnet bør ikke tillægge berigtigelsen nogen vægt, idet det må antages, at den er set af ganske få personer, om af nogen.
[Klager] har bemærket, at DR på trods af gentagne skriftlige henvendelser ikke har besvaret den indsendte klage og dermed ikke foretaget den fornødne berigtigelse.
Lytternes og seernes redaktør, [Lytternes redaktør], har den 30. marts 2023 bekræftet at have modtaget den tredje og fjerde henvendelse vedrørende selvsamme klage afsendt henholdsvis den 14. og 30. marts 2023.
Kildekritik
[Klager] har anført, at DR ikke har udvist fornøden kildekritik over for de kilder, der anvendes i omtalen, og at disse kilders udsagn er bragt i en forkert sammenhæng, som skaber en helt forkert præmis for programmet.
I den forbindelse har [Klager] bemærket, at sognepræst [Sognepræst A] fremkommer med adskillige forkerte og ærekrænkende udsagn, uden at værten kommer med korrigerende kommentarer, idet værten i stedet underbygger og accepterer de forkerte oplysninger.
Forelæggelse
[Klager] har anført, at han ikke er blevet forelagt de udsagn og påstande, der frembringes i indslagene.
Der er tale om oplysninger, der i den sammenhæng, som de fejlagtigt blev beskrevet til, var særdeles skadelige, krænkende og agtelsesforringende for [Klager].
Sletning
- Punkt B.
8
[Klager] har anført, at DR har afvist at fjerne indslagene og artiklen.
Det er [Klager]s vurdering, at indslagene og artiklen indeholder så mange forkerte oplysninger og i sin helhed er bygget på den falske præmis, at han har begået krænkelser, at begge bør fjernes fra DRs kanaler og sider.
En rettelse af de forkerte oplysninger vil således blive så omfattende, at både indhold og præmis for udsendelse og artikel ikke er til stede.
- Lov om massemediers informationsdatabaser
[Klager] har anmodet Pressenævnet om at meddele DR et påbud om at slette indslagene, subsidiært de deri indeholdte urigtige oplysninger, jf. informationsdatabaselovens § 13, stk. 1, jf. § 8, stk. 2-4.
I den forbindelse har [Klager] anmodet Pressenævnet om også at udtrykke kritik af den manglende sletning, idet det tillige bør tillægges vægt, at DR ikke har ønsket at bringe det genmæle, som han har anmodet om.
Genmæle
[Klager] har anført, at DR har afvist at bringe et genmæle over for faktuelt forkerte oplysninger om ham, som er egnede til at påføre ham skade.
[Klager] har henvist til følgende oplysninger
[Klager] har endvidere henvist til følgende genmæletekst
”DR bragte den 2. marts 2023 et indslag i P1 Morgen og en artikel på dr.dk, der indeholdt en række forkerte oplysninger om [Klager], og i øvrigt var opbygget på en præmis om, at [Klager] har udvist en adfærd, der betinger, at han ikke med rimelighed kan optræde eller søge ansættelse i nogen sammenhænge.
Dette er der ikke grundlag for, idet nedenstående oplysninger fra [Klager] i stedet bringes her
- [Klager] skulle ikke være korleder, men vært, i [Kulturhuset] i [Bynavn A].
- De krænkelser, som de ikke-uvildige advokatundersøgelser af forhold i [Kor 1] og [Sangskolen], vurderede kunne have fundet sted, vedrørte hovedsageligt andre personer end [Klager].
- [Klager] blev ikke fyret fra sit job på [Kulturinstitutionen] på grund af beskyldninger om krænkelser på [Sangskolen], men på grund af Ekstra Bladets publicering af private emails og forkerte oplysninger herom.
- De af speakeren omtalte episoder fra DRs advokatundersøgelse vedrører ikke [Klager].
- De i udsendelsen afspillede lydklip, der blev omtalt som undskyldninger, var ikke undskyldninger der relatererede sig til [Klager], og at klippet fra [Kulturinstitutionen] var ikke en undskyldning.
- De afspillede lydklip fra DR Genstart er ikke udtryk for hvad der er indberettet til DRs advokatundersøgelse.
- De 28 erstatninger/tortgodtgørelser, som DR har udbetalt, vedrører ikke [Klager].
”
DR har ikke forholdt sig til de enkelte punkter i genmæleteksten, og DR har kun oplyst, at DR ikke mener, at genmæleteksten lever op til de almindelige krav til en genmæletekst.
Det er [Klager]s vurdering, at den ønskede genmæletekst er begrænset til faktiske oplysninger, der indebærer en risiko for, at han kan lide en skade af betydning.
DR har ikke begrundet afvisningen af at bringe et genmæle, idet [Klager] har bemærket, at han gerne fremkommer med en anden formulering af teksten.
Det afgørende for [Klager] er således, at det fremgår, at der i dækningen udtrykkes en række forkerte oplysninger om ham, som er egnede til at påføre ham økonomisk eller anden skade af betydning.
Det kan i den sammenhæng fremhæves, at [Klager] forsøger at finde en ny beskæftigelse, og at det er særdeles skadeligt, at der i medierne fremsættes forkerte oplysninger om ham, som af en ny arbejdsgiver kan tillægges sandhedsværdi, hvilket i højere grad end ellers er tilfældet, når oplysninger bringes af DR.
Hvis man som potentiel ny arbejdsgiver skal forvente at blive genstand for spørgsmål fra medier, som indeholder oplysninger, der er usande, vil dette selvsagt være skadeligt for denne proces.
Herudover er det særdeles skadeligt for [Klager]s omdømme i øvrigt, at der udtrykkes usande oplysninger om ham.
[Klager] har bemærket, at såfremt Pressenævnet pålægger DR at slette indslagene, er et genmæle ufornødent for ham.
2.2 DRs synspunkter
Indledende bemærkninger
DR har indledningsvis oplyst, at P1 Morgen er et direkte tretimers morgenprogram, som har fokus på dagens nyhedshistorier.
Der er hver morgen tale om en bred vifte af historier, som omfatter alt fra begivenheder og afslørende historier til debat- og fascinationshistorier.
Mange af historierne er egenhistorier fra DR, men det er også en del af programmets DNA at tage eksterne mediers historier og løfte debatten videre – selvfølgelig med behørig kildeangivelse.
I forhold til indslagene, som omhandler [Klager], var fokus på en konkret debat i folkekirken, som havde fundet sted i både artikler og debatspalterne i Kristeligt Dagblad.
En debat, der var opstået i forbindelse med valget af [Klager] som korleder til et (på tidspunktet for indslagene) kommende sangarrangementet i [Kulturhuset] i [Bynavn A].
Årsagen til debatten var, at [Klager] i en række medier og af en lang række kvinder offentligt er udlagt som en af flere hovedpersoner i to advokatundersøgelser.
Advokatundersøgelserne vedrørte krænkelser i [Kor 1] og [Sangskolen].
I indslaget ”Beslutning møder kritik: Omstridt korleder trækker igen i arbejdstøjet” indgår et direkte interview med sognepræst i [Sognet], [Sognepræst A], der er kritisk over for valget af [Klager] til jobbet i folkekirken.
Senere i samme udsendelse i indslaget ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” interviewes sognepræst [Sognepræst B] direkte.
[Sognepræst B] er sognepræst ved [Kirken], hvor [Klager], på tidspunktet for interviewet, arbejdede som organistvikar.
Som optakt til dette interview genafspilles en del af det tidligere interview med [Sognepræst A].
[Klager] medvirker ikke i indslagene.
Artiklen ”Sognepræster kritiserer invitation til tidligere korleder: ’Vi skal stille os på ofrenes og de svages side’” tager afsæt i indslagene, men der er også indhentet skriftlige citater fra bestyrelsesformanden i [Kulturhuset], ligesom der citeres fra dækningen af den originale historie i Kristeligt Dagblad.
I artiklen indgår et videoklip med [Klager] fra en tidligere medvirken i Deadline, hvor han afviser de omstridte beskyldninger, ligesom der citeres fra den pressemeddelelse, som [Klager] udsendte i juni 2021.
Ved en fejl havde DR desværre ikke forelagt kritikken for [Klager], før indslagene og artiklen blev bragt.
Det er en fejl, som DR har beklaget over for [Klager], og som DR har berigtiget, jf. nærmere herom længere nedenfor.
[Klager] klagede af flere omgange til DR over indslagene – første gang i en mail af 3. marts 2023.
De pågældende mails havnede desværre i DRs spamfilter, og derfor nåede klagen først frem til DRs programansvarlige redaktør den 30. marts 2023, hvorefter klagebehandlingen blev sat i værk.
DR besvarede klagen ved mail af 25. april 2023.
I mailen til [Klager] oplyste DR, at man påtænkte at bringe en berigtigelse den 26. april 2023.
[Klager] anmodede ved mail af 25. april 2023 blandt andet DR om ikke at bringe berigtigelsen med så kort varsel.
[Klager] havde derudover en række bemærkninger til DRs første besvarelse.
[Klager]s bemærkninger blev besvaret af DR ved mail af 9. maj 2023.
DR har allerede beklaget den lange sagsbehandlingstid over for [Klager], før sagen overgik til Pressenævnet.
Det er dog ikke korrekt, at DR har bedt om flere udsættelser.
Grundet sommerferie hos den relevante redaktion og de involverede kernemedarbejdere anmodede DR om én forlængelse af den lovbestemte frist til den 1. september 2023 (det vil sige seks uger).
DR har bemærket, at det er sædvanlig praksis, at der kan anmodes om fristforlængelse hos Pressenævnet grundet for eksempel ferie.
DR er derfor ikke enig med [Klager] i, at DRs anmodning om fristforlængelse på grund af sommerferie skal udløse selvstændig kritik.
DR har på det kraftigste afvist, at DR er direkte part i sagen og har en klar interesse i at undgå mere kritisk omtale som anført af [Klager].
DR har understreget, at der er en klar skillelinje mellem DR som virksomhed og DR som journalistisk medie.
Den eksterne advokatundersøgelse vedrørende beskyldninger om krænkelser i [Kor 1] blev iværksat og håndteret af den øverste ledelse i DR, primært ledelsen i direktørområdet ”Kultur, Børn og Unge”.
Der er tale om en sag, som er blevet behandlet med størst mulig fortrolighed, og der har naturligvis været helt vandtætte skotter til resten af DR, herunder selvfølgelig også til DRs redaktionelle medarbejdere.
Samtidig skal det også stå helt klart, at rammen for DRs journalistiske valg og overvejelser i dækning af advokatundersøgelsen og afledte problemstillinger er helt den samme, som hvis der havde været tale om enhver anden virksomhed.
DRs journalister har med andre ord samme redaktionelle frihed i udvælgelsen og tilrettelæggelsen af nyhedsdækningen, uanset om DR som virksomhed er part eller på anden måde involveret i den konkrete dækning.
Det skal i den forbindelse også understreges, at DRs journalister har haft helt samme adgang til oplysninger i sagen som de øvrige medier – hverken mere eller mindre.
Korrekt information
- Rolle ved fællessangarrangement
DR har bemærket, at det er korrekt, at DR i indslagene omtaler [Klager] som korleder.
Det skyldes, at det på arrangementets egen hjemmeside fremgik, at det var et sangarrangement ”med [Klager]”, altså uden en konkret titel, men hvor hans cv som korleder blev fremhævet.
Dertil kommer, at DR har baseret citathistorien på dækningen i Kristeligt Dagblad, hvor det også står beskrevet, at [Klager] skulle ”lede” et folkekirkeligt arrangement.
Efter DRs opfattelse er der derfor tilstrækkelig dækning for udtalelsen i indslagene.
- Advokatundersøgelsernes omfang
DR har afvist, at det ukorrekt fremstår som om, at de to advokatundersøgelser udelukkende omhandler [Klager] og beskyldninger om krænkelser begået af ham.
DR har bemærket, at der er tale om en tydelig fortalelse i indslaget ”Beslutning møder kritik: Omstridt korleder trækker igen i arbejdstøjet” , hvor værten siger 2081 i stedet for 1981.
Som førnævnt er udsendelsen et live-program, hvilket kan medføre fortalelser, som man først bliver bevidst om efterfølgende.
I denne kontekst er der tale om en åbenlys fortalelse uden betydning for forståelsen.
DR har i den forbindelse bemærket, at fortalelsen ikke medtages senere i udsendelsen i indslaget ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” , hvor det specifikt nævnes, hvilke årstal [Klager] var chefdirigent i DR og på [Sangskolen], og det fremgår, at undersøgelserne dækker længere perioder end [Klager]s ansættelser.
DR har henvist til følgende passus i indslaget ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” [tidskode 00:32]
”[Klager] kom jo under beskyldning for krænkende adfærd for to år siden, da DR fremlagde en advokatundersøgelse om forholdene i [Kor 1] fra 1970 til 2010, hvor [Klager] var chefdirigent fra 2001 til 10.
Ja, der var senere ni tidligere korpiger og elever på [Sangskolen], som fortalte, at de også var blevet krænket i perioden fra 1981 til 2001 , hvor [Klager] var korleder der fra 1991 til 2001.
” [DRs understregning, Pressenævnet ]
- [Kulturinstitutionen]
Det er DRs opfattelse, at udtalelsen har dækning i den pressemeddelelse, som [Kulturinstitutionen] selv udsendte den 19. april 2022 i forbindelse med fritstillingen, der havde følgende ordlyd
”Bestyrelsen har besluttet at fritstille [Klager] fra sin kontrakt med [Kulturinstitutionen] med øjeblikkelig virkning.
[Klager] har under sin tid som chef været en stærk, positiv kraft i huset, men det seneste år negative opmærksomhed på hans person har haft stor betydning for forretningen og medarbejderne,’ lyder det i pressemeddelelsen.
’Bestyrelsen konstaterer, at tilliden til [Klager] er opbrugt og mener, at der er behov for en ny leder til [Kulturinstitutionen].
Bestyrelsen er enig i dens beslutning, men beklager samtidig dybt, at denne beslutning var nødvendig.
” [DRs understregning, Pressenævnet ]
Som det fremgår af pressemeddelelsen, skyldtes fritstillingen af [Klager] ”det seneste års negative opmærksomhed på hans person”.
DR har henvist til, at advokatundersøgelsen af [Kor 1] blev offentliggjort den 10. november 2021, og at advokatundersøgelsen for [Sangskolen] blev offentliggjort den 4. april 2022, det vil sige inden for et år forud for pressemeddelelsen.
DR har på den baggrund afvist at have videregivet vildledende oplysninger til Pressenævnet.
DR er enig med [Klager] i, at DR har lavet en for hård sammenfatning for så vidt angår oplysningen om undskyldningen.
[Kulturinstitutionen] har ikke undskyldt offentligt.
DR har som beskrevet efterfølgende berigtiget fejlen på DRs side Fejl og Fakta samt mundtligt i P1 Morgen.
- Undskyldning fra DR
DR har bemærket, at undskyldningen fra DRs generaldirektør, som afspilles i indslaget, omhandlede hele undersøgelsesperioden og dermed også perioden, hvor [Kor 1] var under [Klager]s ledelse.
Lydklippet omhandler således hele den periode, som den eksterne advokatundersøgelse omfattede fra cirka 1970 til 2010 – og dermed også den periode, hvor [Klager] var leder af [Kor 1].
Efter DRs opfattelse er der derfor belæg for udtalelsen i indslaget.
- Påståede handlinger
Det er DRs opfattelse, at oplysningerne ikke er udokumenterede, og de er blevet forelagt [Klager] i forbindelse med publiceringen af Genstart i juni 2021.
[Klager] ønskede dengang ikke at kommentere sagen over for Genstart.
De fremsatte oplysninger er således tilstrækkeligt dokumenteret og forelagt, hvilket også fremgår af DRs podcast ”Genstart” den 25. juni 2021.
Efter DRs opfattelse er DR ikke forpligtet til at fremsende yderligere dokumentation herfor.
- Udtalelser fra sognepræst [Sognepræst A]
Det er DRs opfattelse, at udtalelsen vedrørende baggrunden for fyringen af [Klager] har dækning i den pressemeddelelse, som [Kulturinstitutionen] udsendte i forbindelse med fritstillingen.
DR har bemærket, at DR på intet tidspunkt i forbindelse med erstatningsudbetalingerne har offentliggjort, hvornår de sager, der har udløst erstatning, ligger.
Uanset, at der konkret er tale om, at DR journalistisk behandler en sag, som DR som arbejdsgiver er involveret i, er der naturligvis heller ikke for DRs journalister adgang til fortrolige oplysninger om advokatundersøgelsen, herunder de nærmere omstændigheder om udbetaling af erstatning.
Redaktionen har dermed ingen viden om hvilke sager, der har udløst erstatning.
Af offentligt tilgængelige oplysninger om sagen fremgår det, at erstatningssagerne vedrører den periode, som advokatundersøgelsen omhandler fra cirka 1970 til 2010.
[Klager] har henvist til en mailkorrespondance mellem ham og DRs HR-chef af henholdsvis 26. november 2023 og 1. december 2023.
DR må på det kraftigste understrege, hvilket DR også tidligere har gjort, at der er en klar adskillelse af og vandtætte skotter mellem DR som virksomhed, herunder HR, advokatundersøgelser mm., og så DR som journalistisk medie og dermed den redaktionelle proces.
Af offentligt tilgængelige oplysninger om sagen fremgår det, at erstatningssagerne vedrører den periode fra cirka 1970 til 2010, som advokatundersøgelsen omhandler.
DR har på intet tidspunkt i forbindelse med erstatningsudbetalingerne offentliggjort, hvornår de sager, der har udløst erstatning, har fundet sted.
Det forhold, at [Klager] selv har udtalt sig til Politiken om erstatningsudbetalingerne, ændrer ikke herpå.
DR har bemærket, at der er tale om en korrespondance, som ikke er offentlig tilgængelig, og som i øvrigt ikke eksisterede på tidspunktet for offentliggørelsen af indslagene i P1 Morgen og artiklen på dr.dk.
Indslagene og artiklen blev publiceret den 2. marts 2023, mens den ikke offentlige tilgængelige korrespondance tilsyneladende sker næsten otte måneder senere i december 2023.
Af disse grunde mener DR ikke, at ovenstående ikkeoffentliggjorte mailkorrespondance har relevans for denne sag.
For så vidt angår sammenkædningen mellem [Klager] og erstatningsudbetalingerne har DR bemærket, at kildens udtalelse blev bragt i en direkte udsendelse, som i sagens natur betød, at DR ikke kunne forelægge udtalelsen inden offentliggørelsen.
Efter DRs opfattelse gør det samme sig gældende, når en del af interviewet senere i samme liveudsendelse igen afspilles.
DR har bemærket, at det er sædvanligt, at deltagerne fremkommer med udtalelser, hvormed de tilkendegiver deres vurderinger af og holdninger til et givent forløb, og at det følger af Pressenævnets praksis, at der i debatindslag normalt tillades en højere grad af frisprog end i rene nyhedsindslag og reportager.
[Klager]s afvisning af alle anklager burde dog have fremgået.
DR har henvist til DRs berigtigelse.
Det er endvidere DRs opfattelse, at [Sognepræst A] giver udtryk for sin personlige og subjektive holdning til interviewet med [Klager] i Deadline og følelserne forbundet hermed.
Det følger af Pressenævnets praksis, at subjektive vurderinger og kommentarer ikke skal forelægges.
For så vidt angår udtalelsen om, at der ligger to advokatundersøgelser og en fyring bagved, er disse oplysninger efter DRs opfattelse såkaldte notoriske kendsgerninger.
Sådanne oplysninger skal ikke efterprøves eller forelægges (se Lambert/Gjessing: Medieansvarsloven med kommentarer, 2. udgave, s.
283 f.).
- Udtalelse fra værten
DR har for så vidt angår den del af udtalelsen, der vedrører [Kulturinstitutionen], henvist til DRs tidligere svar ovenfor.
For så vidt angår den resterende del er DR ikke enig i, at disse oplysninger er ukorrekte.
Undskyldningerne fra [Sangskolen] og DR blev givet på baggrund af de to advokatundersøgelser.
De to advokatundersøgelser omhandlede også de perioder, hvor [Klager] var leder.
Det er derfor DRs opfattelse, at udtalelsen er retvisende.
- Programmets præmis
Det er DRs opfattelse, at det ligger inden for DRs redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en kritiseret part eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til DR at beslutte vinklen på historien og vælge eller fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Som det fremgår ovenfor, er DR enig med [Klager] i, at indslagene indeholder en faktuel forkert oplysning, manglende forelæggelse af kritikken for [Klager], og at [Klager]s svar på kritik burde have fremgået af indslaget.
Den manglende forelæggelse gælder også for artiklen.
Berigtigelse
DR har anført, at DR har berigtiget forholdene, og at de øvrige oplysninger, som [Klager] har påklaget, efter DRs opfattelse er korrekte.
I den forbindelse har DR henvist til, at artiklen den 25. april 2023 blev opdateret med følgende rettelse
”Rettelse: Vi skrev i en tidligere version af artiklen, at vi uden held havde forsøgt at indhente en kommentar fra [Klager].
Det er ikke korrekt.
Ved en fejl har vi desværre ikke kontaktet [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen.
DR Nyheder beklager fejlen.
”
Den 11. maj 2023 bragte DR følgende berigtigelse skriftligt på DR Fejl og Fakta
”I P1 Morgen den 2. marts 2023 bragte vi en debathistorie om grænserne for, hvornår man i MeToo-sager har udstået sin straf.
Debatten gik på, hvorvidt den tidligere chefdirigent i [Kor 1], [Klager], kunne være vært for et sangarrangement arrangeret af [Kulturhuset] i [Bynavn A].
[Klager] var i 2021 og 2022 genstand for kritik i to advokatundersøgelser og fra en række tidligere korpiger i [Kor 1] og fra [Sangskolen].
I forbindelse med indslagene burde vi have forelagt kritikken for [Klager].
Dette skete desværre ikke.
Vi fik i udsendelsen sagt, at [Klager]s tidligere arbejdsgiver [Kulturinstitutionen] havde givet en undskyldning i sagen.
Det er ikke korrekt.
[Kulturinstitutionen] fritstillede ham med begrundelsen, at ”tilliden til [Klager] er opbrugt”.
P1 Morgen beklager fejlene.
Vi har efterfølgende været i dialog med [Klager]s advokat, som på vegne af sin klient afviser store dele af historien bragt i P1 morgen.
For det første mener [Klager], at de krænkelsessager der bliver omtalt i de to advokatundersøgelser hovedsageligt vedrører andre end ham.
For det andet afviser [Klager], at de eksempler på krænkende episoder som bliver omtalt af værterne i indslaget den 2. marts, vedrører ham.
P1 Morgen beklager, at vi ikke fik bragt [Klager]s svar på anklagerne i de oprindelige indslag.
”
Den 11. maj 2023 blev ovenstående berigtigelse også bragt mundtligt i P1 Morgen.
Senere har DR lagt en boks øverst i episodebeskrivelsen til P1 Morgen den 2. marts 2023 i DR Lyd med følgende tekst
”Bemærk
P1 Morgen har begået fejl i forbindelse med dagens indslag om grænserne for, hvornår man i MeToo-sager har udstået sin straf.
Vi har desværre ikke forelagt kritikken i indslagene for [Klager], og det beklager vi.
Hele berigtigelsen og [Klager]s afvisning af kritikken kan læses via linket.
Læs mere på Fejl og Fakta (link)”
DR har bemærket, at indslagene nu er udløbet i DR Lyd, og derfor ikke længere kan tilgås.
Det samme gør sig derfor også gældende for ovenstående boks i episodebeskrivelsen.
Boksen med tekstberigtigelsen på episodebeskrivelsen kom på den 18. august 2023.
DR har dog gjort opmærksom på, at den tidsforskudte lytning af P1 Morgen, på grund af udsendelsens karakter som aktualitetsudsendelse, er ganske minimal.
Kildekritik
DR ses ikke at have kommenteret klagepunktet.
Forelæggelse
DR har anført, at DR burde have forelagt den nye kritik i indslagene og artiklen for [Klager], hvilket DR har beklaget.
[Klager]s svar burde også have fremgået af indslaget.
Som det fremgår, har DR allerede berigtiget disse forhold.
Sletning
- Punkt B.
8
DR har anført, at der ikke er grundlag for at fjerne indslagene eller artiklen.
Det er DRs vurdering, at det samlede indtryk af indslagene og artiklen giver et retvisende billede.
Det forhold, at indslagene og artiklen indeholdt en enkelt ukorrekt oplysning, som DR efterfølgende har berigtiget, ændrer ikke herpå.
- Lov om massemediers informationsdatabaser
DR ses ikke at have kommenteret klagepunktet.
Genmæle
Det er DRs vurdering, at genmæleteksten ikke lever op de almindelige krav, som en genmæletekst skal opfylde.
DR har i den forbindelse bemærket, at et genmæle altid skal være begrænset til faktiske op lysninger, der indebærer en risiko for, at den omtalte person, organisation eller virksomhed kan lide en økonomisk eller anden skade af betydning.
Omvendt kan det ikke kræves, at DR via et genmæle beklager eller undskylder de oplysninger, som har været offentliggjort.
Man har heller ikke krav på genmæle over for artiklens eller udsendelsens vurderinger eller meningstilkendegivelser.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er tilsidesat, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Nævnet bemærker endvidere, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til DRs interne regler, herunder mediets håndtering af henvendelser og klagesager.
Nævnet finder det dog hensigtsmæssigt, at medier holder en rimelig svartid.
God presseskik
Korrekt information
[Klager] har klaget over, at omtalen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.
1 og A.
5.
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.
Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Kristeligt Dagblad, ændrer således ikke DRs ansvar for at overholde god presseskik.
DR skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.
Det følger af medieansvarslovens § 18, stk. 1, at den, der fremsætter en udtalelse i en forskudt udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre 1) den pågældendes identitet ikke fremgår af udsendelsen, eller 2) den pågældende ikke har givet samtykke til, at udtalelsen udsendes, eller 3) der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf.
Det følger videre af medieansvarslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf.
Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
P1 Morgen er et tretimers nyheds- og aktualitetsprogram, som har fokus på dagens nyhedshistorier, perspektiv og debat.
Programmet P1 Morgen er endvidere et direkte program, hvor der deltager gæster, som er inviteret i studiet for et drøfte et nærmere fastlagt emne.
I disse tilfælde gælder medieansvarslovens § 20, hvorefter den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler.
- Rolle ved fællessangarrangement
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han skulle være korleder i [Kulturhuset] i [Bynavn A], idet han skulle være vært.
Af indslaget ”Beslutning møder kritik: Omstridt korleder trækker igen i arbejdstøjet” fremgår blandt andet følgende
[Tidskode 00:07-00:35]
” Vært 2 : På mandag, der inviterer [Kulturhuset] i [Bynavn A] på fællessang og fejring af Højskolesangbogen.
Ifølge [Kulturhuset] så kan man forvente at blive ledt af en dansk kendt korleder med en lang række af meritter bag sig.
Den beskrivelse vækker dog ikke begejstring alle steder, skriver Kristeligt Dagblad, for manden, der skal lede koret, er nemlig [Klager].
”
Af indslaget ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” fremgår blandt andet følgende
[Tidskode 00:00-00:23]
” Vært 2 : På mandag er der et arrangement i [Kulturhuset] i [Bynavn A].
Det hedder ”Så syng da, Nordjylland”.
Det har skabt en del furore og debat.
Ikke så meget, at man skal synge, men fordi den, der står som korleder af arrangementet, det er den tidligere chefdirigent i [Kor 1] [Klager].
”
Pressenævnet finder, at DRs angivelse af betegnelsen ”korleder” må anses for unøjagtig i forhold til [Klager]s rolle som ”vært” ved fællessangarrangementet, og at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt denne havde været gengivet mere præcist.
Nævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke kan anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Advokatundersøgelsernes omfang, påståede handlinger og programmets præmis
[Klager] har klaget over, at det ukorrekt fremstår som om, at de to omtalte advokatundersøgelser kun omhandler ham og beskyldninger om krænkelser begået af ham, og at det fremstår som om, at de omtalte indberetninger relaterer sig til den periode, hvor han var dirigent.
Det giver i øvrigt indtryk af, at de ni førstehåndsindberetninger vedrører [Klager], hvilket ikke er korrekt.
[Klager] har endvidere klaget over, at de påståede handlinger fra hans side, som omtales i de afspillede lydklip, er udokumenterede og uimodsagte og stemmer ikke med, hvad der er indberettet i hverken DRs eller [Sangskolen]s advokatundersøgelse.
[Klager] har desuden klaget over, at der flere steder i indslagene opstilles en præmis om, at indholdet af beskyldningerne mod [Klager] er korrekte, og at han fundet skyldig i seksuelle krænkelser og handlinger, eller at de objektivt set har fundet sted, for eksempel ved ordene ”krænkede korpiger”.
Af indslaget ”Beslutning møder kritik: Omstridt korleder trækker igen i arbejdstøjet” fremgår blandt andet følgende
[Tidskode 00:48-00:59]
” Vært 2 : Senere der fortalte ni tidligere korpiger og elever på [Sangskolen], at de følte sig krænket i perioden fra 2081 til 2001 [formentlig perioden fra 1981 til 2001, Pressenævnet ], hvor [Klager] var korleder.
”
Af indslaget ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” fremgår blandt andet følgende
[Tidskode 00:32-01:02]
” Vært 2 : [Klager] kom jo under beskyldning for krænkende adfærd for to år siden, da DR fremlagde en advokatundersøgelse om forholdene i [Kor 1] fra 1970 til 2010, hvor [Klager] var chefdirigent fra 2001 til 2010.
Vært 1 : Ja, der var senere ni tidligere korpiger og elever på [Sangskolen], som fortalte, at de også var blevet krænket i perioden fra 1981 til 2001, hvor [Klager] var korleder fra 1991 til 2001.
”
[Tidskode 02:26-03:03]
” Vært 2 : Vi skal lige høre et lille klip fra podcasten Genstart, ”Pigekorets hemmelighed” , fra juni 2021.
[Der klippes til en sekvens fra podcastepisoden ”Pigekorets hemmelighed” bragt i nyhedspodcasten Genstart]
Kvinde 1 : Det var helt normalt, at han omtalte vores udseende.
At han spurgte ind til, om vi havde menstruation.
At han kom hen og roste os for noget sang, mens vi stod i undertøj.
Kvinde 2 : Hun viser mig sin telefon, hvor hun har modtaget de her sms-beskeder fra [Klager].
Og de er så en del af en længere samtale, men hvor der jo indgår seksuelle undertoner i mange af hans beskeder, og billeder, hvor hun bliver seksualiseret i hans tanker, ikke.
”
Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] i et vist omfang har indgået i både advokatundersøgelsen vedrørende [Kor 1] fra 5. november 2021 og advokatundersøgelsen vedrørende [Sangskolen] offentliggjort den 4. april 2022.
Begge advokatundersøgelser er frit tilgængelige for offentligheden.
Advokatundersøgelserne er imidlertid kun offentliggjort i anonymiseret form, og Pressenævnet har derfor ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang [Klager]s adfærd er gjort til genstand for undersøgelse og kritik, herunder hvilke konklusioner undersøgelserne har draget om [Klager]s adfærd og ansvar.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager]s adfærd som chefdirigent for [Kor 1] har været genstand for kritisk omtale i Politiken samt i de personberetninger fra tidligere medlemmer af [Kor 1], der har haft [Klager] som chefdirigent, og som fremgår af en episode af DR-programmet ”Genstart”.
Det må herefter anses for ubestridt, at [Klager]s adfærd og rolle som chefdirigent i [Kor 1] samt på [Sangskolen] har været genstand for kritisk omtale, og at flere tidligere sangere i [Kor 1] har kritiseret et seksualiseret og grænseoverskridende miljø i [Klager]s tid som chefdirigent for [Kor 1] i perioden 2001-2010.
Nævnet finder i den forbindelse, at formuleringen ”krænkede korpiger” må anses som værternes sammenfattende vurdering af de beretninger, som har været fremme i offentligheden.
På baggrund af ovenstående finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik.
- [Kulturinstitutionen]
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han blev fyret fra [Kulturinstitutionen] på grund af beskyldninger om krænkelser på [Sangskolen], og at [Kulturinstitutionen] fremsatte en undskyldning.
Af indslaget ”Beslutning møder kritik: Omstridt korleder trækker igen i arbejdstøjet” fremgår blandt andet følgende
[Tidskode 00:35-01:14]
” Vært 1 : Ja, han er igennem de seneste par år blevet beskyldt for seksuelle krænkelser og for at have skabt et miljø præget af vulgært, sjofelt og voldsomt seksualiseret sprogbrug i sin tid som leder af [Kor 1].
Vært 2 : Senere der fortalte ni tidligere korpiger og elever på [Sangskolen], at de følte sig krænket i perioden fra 2081 til 2001 [formentlig perioden fra 1981 til 2001, Pressenævnet ], hvor [Klager] var korleder.
Det medførte efterfølgende en fyring af [Klager] som direktør for både [Kulturinstitutionen] og en kø af undskyldninger til de krænkede, både fra DR og fra [Sangskolen] og [Kulturinstitutionen].
”
Af indslaget ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” fremgår blandt andet følgende
[Tidskode 00:32-01:09]
” Vært 2 : [Klager] kom jo under beskyldning for krænkende adfærd for to år siden, da DR fremlagde en advokatundersøgelse om forholdene i [Kor 1] fra 1970 til 2010, hvor [Klager] var chefdirigent fra 2001 til 2010.
Vært 1 : Ja, der var senere ni tidligere korpiger og elever på [Sangskolen], som fortalte, at de også var blevet krænket i perioden fra 1981 til 2001, hvor [Klager] var korleder fra 1991 til 2001.
Det medførte så, at [Klager] blev fyret fra sit job som direktør for [Kulturinstitutionen].
”
Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] den 19. april 2022 blev afskediget fra sin stilling som direktør i [Kulturinstitutionen], og at bestyrelsesformanden for [Kulturinstitutionen] i den forbindelse i en pressemeddelelse udtalte følgende
”Bestyrelsen har besluttet at fritstille [Klager] fra sin kontrakt med [Kulturinstitutionen] med øjeblikkelig virkning.
[Klager] har under sin tid som chef været en stærk, positiv kraft i huset, men det seneste års negative opmærksomhed på hans person har haft stor betydning for forretningen og medarbejderne,” og ”Bestyrelsen konstaterer, at tilliden til [Klager] er opbrugt og mener, at der er behov for en ny leder til [Kulturinstitutionen].
Bestyrelsen er enig i dens beslutning, men beklager samtidig dybt, at denne beslutning var nødvendig.
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i et vist omfang indgik i advokatundersøgelsen vedrørende [Kor 1] om krænkende adfærd såvel som advokatundersøgelsen om krænkende adfærd på [Sangskolen], der påkaldte sig særdeles stor opmærksomhed i offentligheden, og at [Klager]s rolle i forbindelse med disse advokatundersøgelser har været genstand for massiv mediedækning.
Samtidig bemærker Pressenævnet, at de forhold med relation til [Klager], der er fremkommet på baggrund af advokatundersøgelserne, efter det oplyste ikke udgjorde størstedelen af de krænkelser, der blev afdækket i undersøgelserne.
Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang [Klager] har indgået i de to advokatundersøgelser, idet de alene er offentliggjort i anonymiseret form.
Det er ubestridt, at [Klager] i et vist omfang har været en del af begge advokatundersøgelser, selv om [Klager] bestrider de konkrete hændelser og konklusioner om kulturen, som har været omtalt i offentligheden.
Nævnet finder for så vidt angår omtalen af baggrunden for [Klager]s afskedigelse fra [Kulturinstitutionen] efter en samlet vurdering, at denne har dækning i den pressemeddelelse, som [Kulturinstitutionen] udsendte den 19. april 2022.
Omtalen i indslagene må derfor anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] på tidspunktet for afskedigelsen fra [Kulturinstitutionen] i en længere periode havde været genstand for kritisk omtale, herunder påstande om krænkende adfærd og en seksualiseret kultur, og at [Kulturinstitutionen]s bestyrelse i pressemeddelelsen peger på ”det seneste års negative opmærksomhed på hans person”.
Nævnet udtaler ikke kritik.
For så vidt angår oplysningen om, at [Kulturinstitutionen] fremsatte en undskyldning til de krænkede i sagen, finder nævnet, at denne oplysning er ukorrekt.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af DR for at bringe oplysningen.
- Undskyldning fra DR og udtalelse fra værten
[Klager] har klaget over, at undskyldningen til medlemmer af [Kor 1] fra DRs generaldirektør, som afspilles, vedrører en tidsperiode, hvor [Klager] ikke var chefdirigent for [Kor 1] og ikke havde noget med [Kor 1] at gøre.
[Klager] har endvidere klaget over, at afspilningen af undskyldningen fra DR og sammenkædningen af beskyldninger mod ham medfører, at lytteren får den opfattelse, at de 129 beretninger og de beskrevne krænkelser vedrører ham.
[Klager] har desuden klaget over, at værtens udtalelse om, at [Kulturinstitutionen] har undskyldt, er ukorrekt, og at der ikke er grundlag for en antagelse om, at de undskyldninger, som DR og [Sangskolen] har givet, handler om [Klager].
Af indslaget ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” fremgår blandt andet følgende
[Tidskode 01:18-02:26]
” Vært 2 : Skal vi lige høre et udsnit af, hvordan det lød dengang fra de tidligere arbejdsgivere.
Vært 1 : Ja, lad os det.
[Der afspilles et klip] : Jeg synes, det er sørgeligt, at det kom så vidt.
[Der afspilles et klip] : Undskyld, at DR svigtede jer.
[Der afspilles et klip] : Det er naturligvis slet ikke i orden, og der vil jeg jo bare rigtig gerne sige undskyld til dem på vegne af [Sangskolen].
[Der afspilles et klip] : Det viktigaste är att [Klager] äntligen kan lämna [Kulturinstitutionen] under desse omständigheter.
[Der afspilles et klip] : Det kan virke som om, at det er meget gamle dage, vi taler om.
Så må man jo sige, at for de personer, der har gennemlevet det, er det jo spillevende, og det er også derfor, at man skal tage det dybt alvorligt.
Vært 1 : Ja, der blev sagt undskyld, og der blev lagt afstand til tingene her.
Vært 2 : I DRs undersøgelse, der indgik 129 beretninger, hvor der blev beskrevet nærgående og intense kram, berøringer intime steder og ufrivillige kys og nogle gange også gentagende og langvarige tungekys.
Der var seksuelle krænkelser og et miljø præget af vulgært og sjofelt og voldsomt seksualiseret sprogbrug.
Og perioder med en alkoholiseret kultur og kæresteforhold mellem kormedlemmer og voksne omkring [Kor 1] og tilfælde af grov mobning.
”
[Tidskode 08:07-09:50]
” Vært 2 : Du [[Sognepræst B], Pressenævnet ] har lige hørt en kollega [Sognepræst A] sige, at han angrer ikke.
Det er de krænkede, dem der siger, de er krænkede, det er deres oplevelser.
Han har virkelig store problemer med, at folkekirken giver [Klager] opgaver.
Hvorfor har du ikke det?
[Sognepræst B] : Altså jeg må sige, når jeg lige har hørt de her pigers fortællinger, jamen så gør det da et stort indtryk på mig.
Men jeg må også sige, at jeg er ikke i stand til at vurdere den her sag.
Altså og som jeg har forstået det, så kan jeg heller ikke vurdere et skyldspørgsmål.
Altså der har ikke været en retssag.
Han er ikke dømt.
Og vi har valgt at bruge ham som tilkaldevikar.
Det vil sige, at han er løst ansat.
Og det foregår sådan, at man på Facebook har en side for organister.
Og så skriver man: Vi mangler en vikar på søndag til vores højmesse, og så melder organisterne ind.
Og så er det så, at man hyrer en tilkaldevikar.
Vært 1 : Men du siger, at han er ikke dømt.
Nu har der jo heller ikke været nogen retssag, men vi er i en situation, hvor det har været nødvendigt for DR, for [Sangskolen], for [Kulturinstitutionen] at gå ud og undskylde de ting, som er foregået, som [Klager] har været en del af.
[Sognepræst B] : Ja.
Vært 1 : Og alligevel har du ikke betænkeligheder ved, at han skal sidde bag orglet.
[Sognepræst B] : Altså vi har jo talt om det på et personalemøde, da han blev tilkaldt som tilkaldevikar.
Og vi var alle sammen enige om, at vi kan jo ikke vurdere et skyldspørgsmål.
Og at han spiller på orglet til en højmesse, det kommer jo menigheden til gavn.
Jeg kan jo ikke vurdere, om han angrer eller ikke angrer.
Der er jo ikke nogen, der er inde i hovedet på [Klager] andre end ham selv.
”
Nævnet henviser indledningsvist til de oplysninger om [Klager] og de foretagne advokatundersøgelser om krænkende adfærd vedrørende [Kor 1] og [Sangskolen], som nævnet har lagt til grund i klagepunktet ovenfor om advokatundersøgelsernes omfang.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afspilningen af lydklippet med undskyldningen fra DR og omtalen heraf.
Nævnet har lægt vægt på, at det afspillede lydklip, som er af kort varighed, omhandler perioden fra ca. 1970 til 2010, som DRs eksterne advokatundersøgelse dækker, og at lydklippets indhold derfor også omhandler den periode, hvor [Klager] var ansat som chefdirigent for [Kor 1] i perioden 2001-2010.
Nævnet finder generelt, at DR ved de fremsatte spørgsmål til gæsten [Sognepræst B] ikke har overskredet rammerne for redigering, da spørgsmålene fremkommer som led i en debat om af valget af [Klager] som vært ved et sangarrangement i [Kulturhuset], og da [Klager] på tidspunktet for indslagets offentliggørelse virkede som organistvikar i [Kirken], hvor gæsten er sognepræst.
Nævnet finder imidlertid, at værtens oplysning om, at [Kulturinstitutionen] fremsatte en undskyldning til de krænkede i sagen, er ukorrekt.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af DR for at bringe oplysningen.
- Udtalelser fra sognepræst [Sognepræst A]
[Klager] har klaget over, at sognepræst [Sognepræst A] i interviewet henviser til en forkert oplysning om, at [Klager] blev fyret på grund af krænkelser, og at der henvises til erstatninger, som intet har med [Klager] at gøre.
Af indslaget ”Beslutning møder kritik: Omstridt korleder trækker igen i arbejdstøjet” fremgår blandt andet følgende
[Tidskode 01:35-04:54]
” [Sognepræst A] : Jeg synes, man sender et ret underligt signal som folkekirke i det her.
Der er selvfølgelig nogle, der siger, at vi skal tilgive i kirken, men jeg synes jo først og fremmest, at vi skal stille os på ofrenes og de svages side i den her sag.
Og vi sender et underligt signal til både de ofre, der har været for [Klager], men egentlig også ofre til seksuelle krænkelser i det hele taget ved at invitere sådan en person ind til at stå for et sangarrangement.
Der var alle mulige andre, man kunne have inviteret ind i [Kulturhuset].
Vært 2 : Men han er jo ikke dømt ved nogen domstol?
Er der ikke en risiko for, at I straffer ham, eller hvis man ikke inviterede ham, at man straffede ham for noget, som han måske, måske ikke har gjort?
Eller at der er flere nuancer i det, end der har været fremme?
[Sognepræst A] : Man kan jo diskutere, hvor meget straf, der er, hvis man ikke bliver inviteret til at holde en sangaften.
Vært 2 : Det jo hans erhverv.
Det er jo det, han lever af.
[Sognepræst A] : Jo jo, men stadigvæk.
Man kan sige, der er noget faktuelt ved, at man kan hæfte sig ved, altså som I selv nævner, han er blevet fyret fra sit arbejde på grund af det her.
Danmarks Radio har udbetalt erstatning til nogen af pigerne fra koret, så altså det jo ikke fordi, det er taget ud af luften.
Det jo ikke løse rygter, der er faktisk nogen, der har handlet på det her.
Så der er en substans i sagen, det synes jeg er vigtigt også at holde fast i.
Vært 1 : Men har han ikke, altså har han ikke som alle mulige andre lov til at få en chance til?
[Sognepræst A] : Jo jo, det har han.
I havde i Deadline på DR to fremragende interviews med ham, hvor det fremgik meget tydeligt, at han ikke mener, at han har gjort noget forkert.
Altså det eneste han er ked af, det er kvindernes oplevelse.
Og det er jo en måde at skyde skylden på dem ikke, at sige de er halv-småskøre.
Så altså et af mine problemer med ham, det er jo også, at han er jo ikke en angrende synder.
Han mener jo i bund og grund ikke, at han har gjort noget forkert.
Vært 1 : Så hvis han angrede, så ville det være en anden sag?
[Sognepræst A] : Det ville være en anden sag, hvis det var, han var gået ud på en anden måde og faktisk havde fortrudt det forløb og selv havde undskyldt over for kvinderne og ikke bare sige, at det er deres oplevelse, der er forkert.
Men faktisk havde taget på sig, at han havde gjort noget forkert, så kunne vi begynde at snakke om, at der er en vej tilbage.
Men, hvis vi som kirke går ind og tilgiver, som et eller andet wildcard, så risikerer vi jo at træde på ofrene.
Vi skal oprejse ofrene, vi kan jo ikke gå ud og tilgive på de kvinders side.
Og så længe der ikke har været…
Vært 2 : [Afbryder] [Sognepræst A], det lyder som om, at du er fuldstændig overbevist om, hvem der har gjort hvad i det her, i den her sag.
Er der ikke en, er der ikke et gram af tvivl?
Er der ikke en tvivlens nådegave hos dig?
[Sognepræst A] : Ikke efter at have set det interview i Deadline med ham.
Der er det meget tydeligt, og jeres interviewer slutter jo også interviewet med at spørge, om man kunne overveje, om det er [Klager]s virkelighed, som den er gal med.
Så det er der faktisk ikke.
Og der er jo to advokatundersøgelser plus en fyring bagved.
Vært 2 : Men det er vel ikke det samme som, at det er sådan, det er foregået.
[Sognepræst A] : Man kan i hvert fald sige, at [Kulturinstitutionen], de vil ikke have ham ansat.
Så kan vi spørge, hvorfor i alverden skal vi så lægge hus til ham i [Kulturhuset].
Så kunne de jo have beholdt ham i [Kulturinstitutionen], hvis der slet ikke var noget på sagen.
”
Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn må anses for at være gæsten [Sognepræst A]s subjektive vurderinger af [Klager]s adfærd og invitationen af ham som vært til et på daværende tidspunkt kommende fællessangarrangement i [Kulturhuset].
Det er nævnets opfattelse, at værten ved at forholde sig kritisk over for udtalelserne, herunder navnlig, at [Klager] ikke er dømt ved en domstol samt spørgsmålet, om der er en risiko for, at [Klager] straffes for noget, som han muligvis ikke har gjort, ikke kan anses for at have taget stilling til rigtigheden af gæstens synspunkter.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af DR.
Berigtigelse
[Klager] har klaget over, at DR ikke har foretaget den fornødne berigtigelse.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.
7.
Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så lyttere af en oprindelig udsendelse med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige lyttere ikke kan forventes på ny at lytte til en udsendelse og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.
I dette tilfælde i det efterfølgende afsnit af det daglige nyhedsprogram ”P1 Morgen”.
Nævnet bemærker endvidere, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.
DR bragte den 2. marts 2023 radioindslagene ”Beslutning møder kritik: Omstridt korleder trækker igen i arbejdstøjet” og ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” i radioprogrammet ”P1 Morgen”.
DR bragte samme dag artiklen ”Sognepræster kritiserer invitation til tidligere korleder: ’Vi skal stille os på ofrenes og de svages side’” på dr.dk.
DR har erkendt, at det var en fejl, at [Klager] ikke blev forelagt kritikken i omtalen, og at det er ukorrekt, at [Klager]s tidligere arbejdsgiver [Kulturinstitutionen] havde fremsat en undskyldning over for tidligere korpiger.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved advokat Heidi Højmark Helveg første gang via mail rettede henvendelse til DR den 3. marts 2023.
DR har over for Pressenævnet oplyst, at denne og efterfølgende henvendelser havnede i DRs spamfiler og først nåede frem til DRs programansvarlige redaktør den 30. marts 2023, hvor klagebehandlingen blev igangsat.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] og DR herefter i perioden fra 25. april 2023 til 9. maj 2023 skrev via mail om sine indsigelser mod omtalen, og at DR påtænkte at bringe en berigtigelse, herunder om udformningen af berigtigelsen.
DR bragte den 25. april 2023 følgende rettelse til artiklen ”Sognepræster kritiserer invitation til tidligere korleder: ’Vi skal stille os på ofrenes og de svages side’” øverst fremhævet med kursiv
”Rettelse: Vi skrev i en tidligere version af artiklen, at vi uden held havde forsøgt at indhente en kommentar fra [Klager].
Det er ikke korrekt.
Ved en fejl har vi desværre ikke kontaktet [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen.
DR Nyheder beklager fejlen.
”
DR bragte herefter den 11. maj 2023 en berigtigelse i radioprogrammet ”P1 Morgen”.
Af berigtigelsen fremgår følgende
[Tidskode 00:00-01:17]
” Vært 1: I P1 Morgen den 2. marts 2023 bragte vi en debathistorie om grænserne for, hvornår man i metoo-sager har udstået sin straf.
Debatten gik på, hvorvidt den tidligere chefdirigent i [Kor 1], [Klager], kunne være vært for et sangarrangement arrangeret af [Kulturhuset] i [Bynavn A].
[Klager] var i 2021 og 2022 genstand for kritik i to advokatundersøgelser og fra en række tidligere korpiger i [Kor 1] og fra [Sangskolen].
Vært 2 : I forbindelse med indslagene burde vi have forelagt kritikken for [Klager].
Det skete desværre ikke.
Vi fik i udsendelsen sagt, at [Klager]s tidligere arbejdsgiver, [Kulturinstitutionen], havde givet en undskyldning i sagen, og det er ikke korrekt.
Vært 1 : [Kulturinstitutionen] fritstillede ham med begrundelsen, at citat: ”Tilliden til [Klager] er opbrugt”.
P1 Morgen beklager fejlene.
Vært 2 : Vi har efterfølgende været i dialog med [Klager]s advokat, som på vegne af sin klient afviser store dele af historien bragt i P1 Morgen.
For det første mener [Klager], at de krænkelsessager, der bliver omtalt i de to advokatundersøgelser, hovedsageligt vedrører andre end ham.
For det andet afviser [Klager], at de eksempler på krænkende episoder, som bliver omtalt af værterne i indslaget den 2. marts, vedrører ham.
Vært 1 : P1 Morgen beklager, at vi ikke fik bragt [Klager]s svar på anklagerne i de oprindelige indslag.
”
DR lagde herefter en boks øverst i episodebeskrivelsen til P1 Morgen på platformen DR LYD, dr.dk/lyd med følgende tekst
”Bemærk
P1 Morgen har begået fejl i forbindelse med dagens indslag om grænserne for, hvornår man i MeToo-sager har udstået sin straf.
Vi har desværre ikke forelagt kritikken i indslagene for [Klager], og det beklager vi.
Hele berigtigelsen og [Klager]s afvisning af kritikken kan læses via linket.
Læs mere på Fejl og Fakta (link)”
DR bragte samme dag berigtigelsen ”Manglende forelæggelse af kritik i P1 Morgen” på DRs Fejl og Fakta-side, dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta.
Af berigtigelsen fremgår følgende
”I P1 Morgen den 2. marts 2023 bragte vi en debathistorie om grænserne for, hvornår man i MeToo-sager har udstået sin straf.
Debatten gik på, hvorvidt den tidligere chefdirigent i [Kor 1], [Klager], kunne være vært for et sangarrangement arrangeret af [Kulturhuset] i [Bynavn A].
[Klager] var i 2021 og 2022 genstand for kritik i to advokatundersøgelser og fra en række tidligere korpiger i [Kor 1] og fra [Sangskolen].
I forbindelse med indslagene burde vi have forelagt kritikken for [Klager].
Dette skete desværre ikke.
Vi fik i udsendelsen sagt, at [Klager]s tidligere arbejdsgiver [Kulturinstitutionen] havde givet en undskyldning i sagen.
Det er ikke korrekt.
[Kulturinstitutionen] fritstillede ham med begrundelsen, at ”tilliden til [Klager] er opbrugt”.
P1 Morgen beklager fejlene.
Vi har efterfølgende været i dialog med [Klager]s advokat, som på vegne af sin klient afviser store dele af historien bragt i P1 morgen.
For det første mener [Klager], at de krænkelsessager der bliver omtalt i de to advokatundersøgelser hovedsageligt vedrører andre end ham.
For det andet afviser [Klager], at de eksempler på krænkende episoder som bliver omtalt af værterne i indslaget den 2. marts, vedrører ham.
P1 Morgen beklager, at vi ikke fik bragt [Klager]s svar på anklagerne i de oprindelige indslag.
”
På denne baggrund finder Pressenævnet, at DR har foretaget en behørig berigtigelse af forholdene, så snart DR fik kendskab hertil.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Nævnet bemærker dog, at det er meget beklageligt, at tekniske forhold hos DR medførte, at mediet først den 30. marts 2023, efter næsten fire uger, blev bekendt med klagen af 3. marts 2o23 og dermed først meget sent berigtigede forholdene.
Kildekritik
[Klager] har klaget over, at DR ikke har udvist fornøden kildekritik over for de kilder, der anvendes i omtalen, og at disse kilders udsagn er bragt i en forkert sammenhæng, som skaber en helt forkert præmis for programmet.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
2.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
I forhold til DRs valg af kilderne [Sognepræst A] og [Sygehuspræsten] finder nævnet, at de har udtalt sig kritisk over for [Klager].
Nævnet finder, at dette gav DR anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da de kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.
Det fremgår imidlertid klart af indslagene og artiklen, hvem [Sognepræst A] og [Sygehuspræsten] er, herunder deres nuværende ansættelser som henholdsvis sognepræst i [Sognet] og sygehuspræst ved [Hospitalet], at de er kritiske over for [Klager], og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at DR ikke har udvist den fornødne kildekritik.
Forelæggelse
[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt de udsagn og påstande, der frembringes i indslagene.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
3.
Pressenævnet finder, at omtalen af [Klager]s adfærd samt oplysningen om, at [Kulturinstitutionen] fremsatte en undskyldning til de krænkede i sagen, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].
Oplysningerne burde derfor have været forelagt [Klager] forud for offentliggørelsen, således at han havde haft mulighed for at kommentere oplysningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af DR for den manglende forelæggelse.
Sletning
- Punkt B.
8
[Klager] har klaget over, at DR har afvist at fjerne indslagene og artiklen.
Generelt om punkt B.
8
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.
8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.
8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Indslagene ”Beslutning møder kritik: Omstridt korleder trækker igen i arbejdstøjet” og ”Uenighed i den danske folkekirke: [Klager] kan sagtens arbejde hos os” samt artiklen ”Sognepræster kritiserer invitation til tidligere korleder: ’Vi skal stille os på ofrenes og de svages side’” indeholder kritisk omtale af [Klager] i forbindelse med valget af ham som vært ved sangarrangementet ”Så syng da, Nordjylland!
” i [Kulturhuset].
Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen, der relaterer sig til [Klager]s erhvervsmæssige forhold, må anses for belastende for ham.
Det er imidlertid nævnets opfattelse, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning.
Det er desuden nævnets opfattelse, at omtalen fortsat kan anses at have en vis almen interesse.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] har indtaget en offentlig rolle i samfundet, og at hans rolle som dirigent for [Kor 1] og [Sangskolen] i lyset af advokatundersøgelserne af [Kor 1] og [Sangskolen] har været forhold, som har påkaldt sig stor offentlig interesse, og at der er tale om dækning af et emne, der har en vis offentlig interesse.
Efter en samlet afvejning finder nævnet herefter, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at indholdet af indslagene og artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.
Nævnet bemærker, at indslagene ikke længere er tilgængelige på platformen DR LYD, dr.dk/lyd.
Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere DR for ikke at hindre tilgængeligheden af indslagene og artiklen.
- Lov om massemediers informationsdatabaser
[Klager] har anmodet Pressenævnet om at meddele DR et påbud om at slette indslagene, subsidiært de deri indeholdte urigtige oplysninger, jf. informationsdatabaselovens § 13, stk. 1, jf. § 8, stk. 2-4.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at DR den 24. marts 2000 anmeldte siden dr.dk til Pressenævnet, og at dr.dk ligeledes er anmeldt til Datatilsynet i medfør af § 6, stk. 1, i lov om massemediers informationsdatabaser som en offentligt tilgængelig informationsdatabase.
Bestemmelsen i § 8 i lov om massemediers informationsdatabaser har følgende ordlyd
Ӥ 8.
En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde informationer, der ikke lovligt kan offentliggøres i et massemedie.
Stk. 2.
Informationsdatabasen må ikke indeholde informationer, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik.
Stk. 3.
Informationer om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke opbevares i informationsdatabasen, når der er forløbet 3 år efter, at den begivenhed, der har givet anledning til optagelsen i databasen, fandt sted, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke kan fastsættes, 3 år efter, at informationerne er optaget i databasen.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis der består en sådan interesse i, at de pågældende informationer er offentligt tilgængelige, at hensynet til den enkeltes interesse i, at informationerne slettes, findes at burde vige for hensynet til informationsfriheden.
”
Af lovens § 9 fremgår
Ӥ 9.
I informationsdatabaser, der er offentligt tilgængelige, skal der efter anmodning fra den, informationerne angår, foretages sletning, rettelse eller ajourføring, når
1) informationerne er urigtige eller vildledende,
2) en tidligere omtalt retsafgørelse eller
administrativ afgørelse er blevet ændret eller
3) strafforfølgning i en tidligere omtalt sag opgives,
eller når der i en sådan sag sker frifindelse.
”
Af lovens § 10 fremgår
Ӥ 10.
Den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død de nærmeste pårørende
kan i stedet for at fremsætte anmodning om sletning, rettelse eller ajourføring tage
til genmæle.
Bestemmelserne i medieansvarslovens kapitel 6 om genmæle finder
tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4 og § 12, stk. 2.
Stk. 2.
De pligter, der efter medieansvarslovens bestemmelser om genmæle påhviler
redaktøren, påhviler efter denne lov den ansvarlige for informationsdatabasen.
Stk. 3.
Anmodning om genmæle kan fremsættes, så længe de oplysninger, der
ønskes imødegået, befinder sig i informationsdatabasen.
Stk. 4.
Genmæle offentliggøres i den informationsdatabase, hvori de oplysninger,
der begrunder genmælet, er bragt.
Er de oplysninger, der begrunder genmælet,
forinden slettet, berigtiget eller ajourført, bortfalder pligten til at offentliggøre
genmælet.
”
Endvidere fremgår af lovens § 13
Ӥ 13.
Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der foretages sletning af informationer, der strider mod bestemmelserne i § 8, stk. 2-4.
Stk. 2.
Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der optages et genmæle i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, herunder fastsætte genmælets indhold, form og placering.
Stk. 3.
Bestemmelserne i medieansvarslovens § 42, § 43, stk. 2 og 3, § 44, stk. 1, §§ 45-48 og § 52, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
”
Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager] efter det oplyste ikke forud for klagen til Pressenævnet havde anmodet den ansvarlige for informationsdatabasen om sletning eller et genmæle efter lov om massemediers informationsdatabaser.
På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at behandle dette klagepunkt.
Genmæle
[Klager] har klaget over, at DR har afvist at bringe et genmæle over for faktuelt forkerte oplysninger om ham, som er egnede til at påføre ham skade.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Det følger videre af lovens § 38, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.
[Klager] har henvist til følgende oplysninger
[Klager] har endvidere henvist til følgende genmæletekst
”DR bragte den 2. marts 2023 et indslag i P1 Morgen og en artikel på dr.dk, der indeholdt en række forkerte oplysninger om [Klager], og i øvrigt var opbygget på en præmis om, at [Klager] har udvist en adfærd, der betinger, at han ikke med rimelighed kan optræde eller søge ansættelse i nogen sammenhænge.
Dette er der ikke grundlag for, idet nedenstående oplysninger fra [Klager] i stedet bringes her
- [Klager] skulle ikke være korleder, men vært, i [Kulturhuset] i [Bynavn A].
- De krænkelser, som de ikke-uvildige advokatundersøgelser af forhold i [Kor 1] og [Sangskolen], vurderede kunne have fundet sted, vedrørte hovedsageligt andre personer end [Klager].
- [Klager] blev ikke fyret fra sit job på [Kulturinstitutionen] på grund af beskyldninger om krænkelser på [Sangskolen], men på grund af Ekstra Bladets publicering af private emails og forkerte oplysninger herom.
- De af speakeren omtalte episoder fra DRs advokatundersøgelse vedrører ikke [Klager].
- De i udsendelsen afspillede lydklip, der blev omtalt som undskyldninger, var ikke undskyldninger der relatererede sig til [Klager], og at klippet fra [Kulturinstitutionen] var ikke en undskyldning.
- De afspillede lydklip fra DR Genstart er ikke udtryk for hvad der er indberettet til DRs advokatundersøgelse.
- De 28 erstatninger/tortgodtgørelser, som DR har udbetalt, vedrører ikke [Klager].
”
Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] skulle være korleder til et sangarrangement i [Kulturhuset], er en oplysning af faktisk karakter, som ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig.
Nævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke i sig selv kan anses for egnet til at påføre [Klager] en sådan økonomisk eller anden skade af betydning, at der er grundlag for at bringe et genmæle over for oplysningen.
For så vidt angår genmælepunktet om, at advokatundersøgelserne vedrørende [Kor 1] og [Sangskolen] primært vedrørte andre personer end [Klager], finder nævnet, at der er tale om oplysninger, som ikke fremgår af den påklagede omtale, hvorfor der ikke er grundlag for at give [Klager] genmæle.
Nævnet finder, at genmælepunkterne om årsagen til afskedigelsen af [Klager] fra [Kulturinstitutionen], de afspillede lydklip og erstatninger/tortgodtgørelser udbetalt af DR, ikke er gengivet ordret i omtalen som anført af [Klager].
Nævnet finder, at den omtale, der relaterer sig til de oplysninger, der er anmodet om genmæle om, må anses som udtryk for henholdsvis værternes og gæstens sammenfattende subjektive vurdering i forhold til omstændighederne vedrørende [Klager]s rolle i forhold til advokatundersøgelserne om [Kor 1] og [Sangskolen] og omstændighederne ved hans fratræden fra [Kulturinstitutionen].
Der er på denne baggrund ikke grundlag for genmæle heroverfor.
Samlet set finder Pressenævnet således, at der ikke er grundlag for genmæle over for de påklagede udsagn i indslagene og artiklen.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
- Radio
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre nævnets kendelse på radiokanalen DR P1, som skal ske snarest i en tilsvarende udsendelse i programmet ”P1 Morgen” på samme tidspunkt som de kritiserede indslag og bringes i følgende udformning
Speakeren oplyser
”Pressenævnet har udtalt kritik af to indslag, som vi bragte i programmet ”P1 Morgen” i marts 2023.
”
Herefter oplæser speakeren følgende om nævnets kendelse
”I indslagene bragte DR en debathistorie om, hvorvidt den tidligere dirigent [Klager] kunne være vært ved et fællessangarrangement i [Kulturhuset].
I indslagene medvirkede blandt andre en sognepræst, som havde rejst kritik af valget af [Klager] som vært ved arrangementet.
Vi fortalte i indslagene, at [Klager] de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser.
Vi fortalte også, at [Klager]s tidligere arbejdsgiver, [Kulturinstitutionen], havde undskyldt til de krænkede i sagen, og det er ikke korrekt.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over indslagene.
Han mener, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, og at oplysningen om [Kulturinstitutionen]s undskyldning er forkert.
Pressenævnet er enig med [Klager] i, at DR burde have forelagt beskyldningerne for ham, og at oplysningen om [Kulturinstitutionen]s undskyldning er forkert.
Pressenævnet har derfor udtalt kritik af DR for den manglende forelæggelse og for at have bragt en forkert oplysning.
”
Endvidere oplyser speakeren
”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk”
Er indslagene fortsat tilgængelige via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig.
Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå de kritiserede indslag uden først at have hørt indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik.
Endvidere skal der ved indslagene (om muligt) være et link med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af indslaget” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.
- Den digitale udgave
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer DR
[underrubrik]
DR får kritik for manglende forelæggelse
[tekst]
I en artikel fra marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i [Kulturhuset], hvor flere sognepræster til Kristeligt Dagblad og ”P1 Morgen” havde rejst kritik af valget af [Klager] som vært ved arrangementet.
Det fremgik også af artiklen, at [Klager] inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at DR ikke havde forelagt ham oplysningerne forud for offentliggørelsen af artiklen.
Pressenævnet kritiserer DR for den manglende forelæggelse, da [Klager] burde have haft mulighed for at kommentere oplysningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 23. maj 2024
-
”At det ukorrekt blev anført, at [Klager] skulle være korleder i [Kulturhuset] i [Bynavn A].
-
At de krænkelser, som de ikke-uvildige advokatundersøgelser af forhold i [Kor 1] og [Sangskolen], vurderede kunne have fundet sted, hovedsageligt vedrørte andre personer end [Klager], hvilket ikke fremgik af dækningen, der gav det modsatte indtryk.
-
At [Klager] skulle være blevet fyret fra sit job på [Kulturinstitutionen] på grund af beskyldninger om krænkelser på [Sangskolen].
-
At de af speakeren omtalte episoder fra DRs advokatundersøgelse skulle vedrøre [Klager].
-
At de i udsendelsen afspillede lydklip, der blev omtalt som undskyldninger, skulle være undskyldninger der relatererede sig til [Klager], og at klippet fra [Kulturinstitutionen] skulle være udtryk for en undskyldning.
-
At de afspillede lydklip fra DR Genstart skulle være udtryk for, hvad der er indberettet til DRs advokatundersøgelse.
-
At de 28 erstatninger/tortgodtgørelser, som DR har udbetalt, skulle vedrøre [Klager].
”
-
”At det ukorrekt blev anført, at [Klager] skulle være korleder i [Kulturhuset] i [Bynavn A].
-
At de krænkelser, som de ikke-uvildige advokatundersøgelser af forhold i [Kor 1] og [Sangskolen], vurderede kunne have fundet sted, hovedsageligt vedrørte andre personer end [Klager], hvilket ikke fremgik af dækningen, der gav det modsatte indtryk.
-
At [Klager] skulle være blevet fyret fra sit job på [Kulturinstitutionen] på grund af beskyldninger om krænkelser på [Sangskolen].
-
At de af speakeren omtalte episoder fra DRs advokatundersøgelse skulle vedrøre [Klager].
-
At de i udsendelsen afspillede lydklip, der blev omtalt som undskyldninger, skulle være undskyldninger der relatererede sig til [Klager], og at klippet fra [Kulturinstitutionen] skulle være udtryk for en undskyldning.
-
At de afspillede lydklip fra DR Genstart skulle være udtryk for, hvad der er indberettet til DRs advokatundersøgelse.
-
At de 28 erstatninger/tortgodtgørelser, som DR har udbetalt, skulle vedrøre [Klager].
”