Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10436

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10436

NORDJYSKE får kritik for formulering af overskrift og underrubrik samt manglende berigtigelse

NORDJYSKE omtalte i november 2023, at en revisor var skyld i en virksomheds konkurs og revisorens øvrige sager.

Revisionsvirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskrift og underrubrik var ukorrekt, og at NORDJYSKE burde berigtige dette.

Pressenævnet fandt, at overskriften og underrubrikken fremstod som NORDJYSKEs opsummerende vurderinger af revisionsvirksomhedens rolle i konkursen og dennes øvrige sager, der havde faktisk karakter, men som ikke havde dækning i artiklen.

Nævnet fandt endvidere, at NORDJYSKE burde have bragt en berigtigelse af overskrift og underrubrik, da mediet blev bekendt med de ukorrekte oplysninger.

Nævnet udtalte derfor kritik.

[Klager] ved [Revisoren] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” og ” Revisor tryllede underskud væk, men blev opdaget af sin afløser ”, bragt af NORDJYSKE i henholdsvis den trykte og digitale udgave af avisen den 20. november 2023, idet virksomheden mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information, og at der ikke er udvist tilstrækkelig kildekritik.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

NORDJYSKE bragte den 20. november 2023 artiklen ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” i den trykte avis.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Revisors milliondyre fejl førte til konkurs.

Nu risikerer han at miste sin autorisation”

Af artiklen fremgår

”For kort tid siden gik et mindre nordjysk VVS-firma konkurs.

En række graverende bogføringsfejl begået af selskabets eksterne revisor blev skæbnesvangre.

Men det er kun toppen af isbjerget.

Selskabets, nu tidligere, revisor har flere gange været involveret i selskaber, hvor tingene ikke er foregået helt efter bogen.

Han har fået bøde for brud på hvidvaskloven i flere virksomheder samt sjusket alvorligt med bogføringen hos andre.

Det viser en omfattende research, Nordjyske har foretaget.

VVS-firma konkurs

[VVS-firmaet] i [Bynavn] gik konkurs i oktober.

Det skete, da konstaterede bogføringsfejl pludselig betød, at virksomheden mistede 1,4 millioner kroner.

Fejlene blev opdaget, da VVS-firmaet i 2022 skiftede revisor.

Den nye revisor kunne konstatere, at der var begået fundamentale fejl i regnskabsføringen af firmaets tidligere revisor, herunder at momsen i perioden 2019-2021 var bogført forkert.

Fejl kostede konkurs

Dermed forsvandt hele egenkapitalen hos det lille VVS-firma, som endte med en ubetalelig gæld til Skat.

Selskabets nye revisor, [Revisionsfirmaet], har ikke ønsket at medvirke i denne artikel med henvisning til tavshedspligten.

Nordjyske har været i kontakt med medejer og direktør i [VVS-firmaet], [Person 1], der oplyser, at man var ganske uvidende om de fejlagtige posteringer.

Hun oplyser, at ledelsen har disponeret over midlerne, fordi man gik ud fra, at alt var korrekt bogført.

[Person 1] ønsker ikke at udtale sig yderligere.

Hun har i øvrigt stiftet nyt VVS-firma med samme firmanavn, medarbejderstab og ledelse.

Selskabet har 12 ansatte.

Det er statsautoriseret revisor [Revisoren], indehaver af [Klager] i [Bynavn], som i perioden 2019-2021 skrev under på de fejlfyldte regnskaber for [VVS-firmaet].

Jorden brændte under revisor

Jorden brændte under ham længe, inden de alvorlige fejl blev konstateret i regnskaberne, som blev offentliggjort i juli i år.

En måned tidligere blev [Revisoren] idømt bøde på 250.000 kroner samt fik betinget frakendt sin godkendelse som statsautoriseret revisor i to år.

Det skete, efter at Erhvervsstyrelsen havde indbragt ham for Revisornævnet.

Frakendelsen betyder, at han fortsat må drive revisorvirksomhed, men nu risikerer at miste sin godkendelse, hvis han får flere sager i Revisornævnet.

Nævnet begrunder sanktionen med, at [Revisoren] overtrådte hvidvaskloven otte gange i forskellige selskaber på forskellige tidspunkter, og at det i alle tilfælde betragtes som grov tilsidesættelse af revisorforpligtelserne.

Overtrådte hvidvaskloven

Sagen vedrører otte selskaber, der blev stiftet ved indbetaling af kontantbeløb, hvor [Revisoren], ifølge Revisornævnet, har overtrådt hvidvaskloven.

Det skete ved, at han ikke undersøgte tilstrækkeligt, om kontante beløb var indbetalt eller tilvejebragt på lovlig vis.

I alt 2,6 millioner i kontanter blev anvendt til stiftelse af de otte selskaber.

Det mindste beløb var 40.000 og det største var cirka 800.000 kroner.

Selskabets stiftere oplyste i alle tilfælde, at pengene stammede fra gaver eller drift fra andre aktiviteter.

I tre tilfælde skulle pengene være fra kontantsalg af en båd.

Men dette var der ingen dokumentation for.

[Revisoren] har ganske vist været opmærksom på risikoen for hvidvask i sine erklæringer om kontantstiftelser af selskaberne.

Men han har ikke indberettet dette omgående og på korrekt vis til Hvidvasksekretariatet.

Han har ligeledes undladt at indhente skriftlige udtalelser fra selskabsstiftere/investorer.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”REVISORNÆVNETS AFGØRELSE” , hvoraf fremgår følgende i punktform

”Revisornævnet har ved sanktionsfastsættelsen lagt vægt på, at overtrædelse af hvidvasklovens regler er et grundlæggende brud på fundamentale krav, der stilles til en godkendt revisor.

Som en skærpende omstændighed indgår, at der i denne sag i alt er afgivet 8 erklæringer, hvor indklagede ikke har overholdt hvidvasklovens regler.

Overtrædelserne er realiseret 8 gange på forskellige tidspunkter i 2019 og 2020.

Samtlige overtrædelser vedrører revisors tilsidesættelse af fundamentale krav til revisors arbejde som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Hertil kommer, at de revisionshandlinger indklagede har foretaget, må betegnes som helt utilstrækkelige under de givne omstændigheder.

Indklagede har ikke udvist tilstrækkelig professionel adfærd ved ikke at have foretaget omgående indberetning til Hvidvasksekretariatet samt ved ikke at have indhentet skriftlige udtalelser fra selskabsstifterne.

Efter karakteren og alvoren af de begåede tilsidesættelser af god revisorskik, pålægges indklagede en bøde på 250.000 kr. og frakendes betinget sin godkendelse som revisor i to år.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager]s skilt, der står ved virksomhedens adresse.

Af billedteksten fremgår: ”[Revisoren], der er indehaver af revisionsfirmaet [Klager], er idømt bødestraf af Revisornævnet samt betinget frakendelse af godkendelsen som revisor.

”

Af artiklen fremgår videre

” Godtroende revisor

[Revisoren] har også anvendt meget enslydende erklæringer ved selskabernes stiftelser, som kunne tyde på, at forholdene ikke har været grundigt nok undersøgt.

I de otte sager har [Revisoren] generelt været for godtroende vedrørende stiftere og investorers forklaringer om, hvordan de havde erhvervet sig store kontantbeløb.

Særligt ét tilfælde springer i øjnene.

Her påstod en 21-årig mand at have modtaget 1,5 millioner kroner i gaver fra sin familie.

Dette beløb skulle han have stiftet to selskaber for.

Revisornævnet mistænker den 21-årige mand for at have brugt samme kontantbeløb til begge stiftelser.

Nævnet finder det besynderligt, at selskaberne blev stiftet med en dags mellemrum, med nøjagtigt samme kontantbeløb (791.000 kroner), og at der var et stort sammenfald mellem antallet af pengesedler.

Begge selskaber gik konkurs få måneder senere.

Revisornævnet undrer sig også over, hvordan en så ung mand skulle kunne tilvejebringe så stort et kontantbeløb i gave.

- Han virker seriøs i sin fremtoning, skriver [Revisoren] i sin vurdering af den 21-åriges troværdighed.

Samme formulering

Denne formulering anvender [Revisoren] i øvrigt ofte, når han beskriver sine klienters troværdighed.

I et andet tilfælde var selskabet stiftet med et kontantbeløb fra en 29-årig investor på 800.000 kroner, ifølge mandens forklaring, tilvejebragt ved at handle med forskellige varer på hobbyplan gennem flere år.

Selskabet gik konkurs cirka et år senere.

- Han virker seriøs i sin fremtoning.

Jeg anmoder for god ordens skyld ham om at sætte pengene i banken, skriver [Revisoren] i sin vurdering af den 29-åriges troværdighed.

Kontanter manglede

I en tredje sag skrev [Revisoren] under på, at selskabet [Selskab 1] blev stiftet for et kontantbeløb på 100.000 kroner, som [Revisoren] personligt optalte.

Pengene var ifølge stifteren en gave fra vedkommendes forældre, ligeligt fordelt mellem dem, så der ikke skulle betales arveafgift.

Pengene lånte stifteren til sit selskab.

- Jeg kender kunden gennem flere års samarbejde, skriver [Revisoren] i sin vurdering af selskabsstifteren.

Men året efter fik selskabet ny revisor.

Han konstaterede, at pengene aldrig blev indbetalt på firmakontoen.

For at få regnskaberne til at stemme havde [Revisoren] bogført beløbet som en renteudgift, hvilket ikke er en korrekt fremgangsmåde, skriver selskabets nye revisor.

Samme revisor kunne også konstatere, at der aldrig havde været aktivitet i selskabet, der nu er lukket.

Flere sager mod [Klager]

[Revisoren]s revisionsselskab, [Klager], har begået flere bogføringsfejl, end de otte sager fra Revisornævnet samt sagen mod VVS-firmaet.

Nordjyske har gennemgået regnskaber for flere end 200 selskaber, der i perioden 2012-2022 er revideret af [Klager].

Flere af regnskaberne indeholder alvorlige fejl, der blev konstateret efter at selskaberne skiftede revisor.

Medregnes regnskabet for [VVS-firmaet], er der i syv af de af Nordjyske undersøgte regnskaber væsentlige fejl, som i alt påvirker egenkapitalen positivt med mere end tre millioner.

15 øvrige af de undersøgte regnskaber er også trukket tilbage af Erhvervsstyrelsen, fordi disse har været groft misvisende.

Nordjyske har via aktindsigt fået udleveret de pågældende regnskaber.

Der fremgår ikke, hvad der var misvisende, eller hvilke beløb det drejer sig om, da flere detaljer er overstregede i det udleverede materiale.

Usædvanlig frakendelse

Revisornævnet er en uafhængig klageinstans, der behandler klager over revisorer.

Nævnet behandler 60-120 sager om året.

Sagerne ender yderst sjældent med frakendelse af revisorgerningen.

- Der er ikke så mange sager.

Nogle år er der ingen frakendelser, og så kan der måske være år, hvor der er et par sager, siger [Person 2], formand for Revisornævnet og landsretsdommer.

Hvis en revisor fortsætter med at overtræde loven, kan det ske, at han bliver ubetinget frakendt sin ret til at være revisor.

Dette forekommer dog nærmest aldrig og er kun sket en enkelt gang de seneste fem år.

- Vi lægger meget vægt på, om det er gentaget, for så kan det være, at vi vurderer, at han så heller ikke udfører sin revisorgerning forsvarligt fremover, siger [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat et søjlediagram med overskriften ”Revisorer mister sjældent deres godkendelse” og følgende tekst: ”Revisornævnet har behandlet følgende antal sager i de viste år: 62 (2018), 46 (2019), 89 (2020), 106 (2021) og 66 (2022)”.

Søjlediagrammet viser antallet af sager fra 2018-2022, hvor Revisornævnet betinget og ubetinget har frakendt en revisor godkendelsen som revisor, herunder to betingede frakendelser i 2018, en i 2021 og fire i 2022, samt en ubetinget frakendelse i 2022.

Under søjlediagrammet er indsat følgende tekst

”Revisornævnet behandlede sammenlagt 369 sager i årene 2018-2022.

Heraf endte syv med betinget og en enkelt med ubetinget frakendelse af godkendelsen som revisor.

I 2023 er, indtil videre, kun en enkeltsag endt med betinget frakendelse af godkendelsen (ikke vist på grafen).

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”[KLAGER] REGNSKABER MED FEJL” , hvoraf følgende fremgår i punktform

”Følgende regnskaber er revideret af [Klager] og indeholder væsentlige fejl

15 regnskaber er af Erhvervsstyrelsen trukket tilbage på grund af væsentlige fejl: [Selskab 2] for regnskabsår 2021 og 2022.

[Selskab 3], regnskabsår 2016-2018, årsresultat reduceret med 45.000 og egenkapital øget med 0,7 mio. kr. som følge af korrektion af væsentlige fejl.

[Selskab 4], regnskabsår 2017/18, egenkapital reduceret med 130.000 kroner som følge af korrektion.

Selskabet har i strid med momsloven indberettet momsangivelser for sent til Skat.

[Selskab 5], regnskabsår 2017/18, egenkapital forøget med 2,1 mio. kroner.

Regnskabstal indeholdt væsentlige fejl.

[Selskab 6], regnskabsår 2017.

Korrektion af sammenligningstal pga.

fejl.

Egenkapital øget med 29.000 kr. og aktiver forøget med 440.000 kroner.

[Selskab 8], regnskabsår 2015/16.

Større fejl.

Effekten efter skat på 382.806 kr. indregnet i egenkapitalen.

[VVS-firmaet], regnskabsår 2021.

Mistet 1,4 millioner som følge af væsentlige fejl og forkerte momsindberetninger til Skat.

[Selskab 7], regnskabsår 2019.

Datterselskabs resultat ikke indregnet i resultatopgørelsen.

Forholdet betragtet som væsentlig fejl.

Egenkapital reduceret med 31.298 kr.”

Der er i artiklen indsat et søjlediagram med overskriften ”Bødestraffe til revisorer” og følgende tekst: ”Når Revisornævnet strafudmåler, ender det oftere med bødestraf end med frakendelse af revisorgerningen.

” Søjlediagrammet viser den samlede bødesum for 2018-2022, herunder 2,5 mio. kr. i 2018, 0,7 mio. kr. i 2019, 4 mio. kr. i 2020, 7,8 mio. kr. i 2021 og 4,8 mio. kr. i 2022.

Under søjlediagrammet er indsat følgende tekst

”Grafen viser samlet bødesum, uddelt for 2018-2022 af Revisornævnet til revisorer, der har overtrådt loven.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”HVIDVASKREGLERNE FOR REVISORER” , hvoraf fremgår følgende i punktform

”Revisor skal kende sin kunde og de reelle (fysiske) ejere af den virksomhed, som er revisors kunde.

Revisor skal være opmærksom på, om kunden kan være involveret i hvidvask eller finansiering af terrorvirksomhed

Revisor skal have udarbejdet en overordnet risikovurdering for hele virksomhedens forretningsmodel.

Desuden skal der på baggrund heraf udarbejdes konkrete skriftlige politikker, kontroller og procedurer for den enkelte revisionsvirksomhed, der sikrer lovens overholdelse.

Revisor er ansvarlig for, at revisionsvirksomhedens medarbejdere kender reglerne og efterlever dem.

Revisor er ansvarlig for, at fysiske kunder informeres om reglerne for behandling af personoplysninger.

Særligt grove eller forsætlige overtrædelser kan straffes med bøde og fængsel i op til seks måneder.

Medvirken til hvidvask af penge kan man straffes med fængsel i op til seks år efter straffelovens § 290, og medvirken til finansiering af terrorisme kan straffes med fængsel på indtil livstid efter straffelovens § 114.

”

NORDJYSKE bragte den 20. november 2023 artiklen ” Revisor tryllede underskud væk, men blev opdaget af sin afløser ” på nordjyske.dk.

Artiklens indhold er i det væsentligste enslydende med indholdet af artiklen ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” bragt i den trykte avis.

Efter offentliggørelsen

NORDJYSKE opdaterede den 21. november 2023 online-artiklens overskrift til ”Revisor har i årevis sjusket og omgået loven” .

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] ved [Revisoren] modtaget kopi af ”ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning” og uddrag fra årsrapport for [VVS-firmaet] (2022).

NORDJYSKE har i forbindelse med svar til klagen til Pressenævnet fremsendt kopi af en mailkorrespondance af 20. november 2023 mellem [Person 3] og journalist [Journalisten] vedrørende oplysninger om, at [Person 1] og [Person 4] driver ulovlig virksomhed.

Af mailkorrespondancen fremgår blandt andet

”Hej

Er det okay at drive en virksomhed der ikke betaler moms og A Skat ?

?

?

Har de nye revisor fjernet opskrivninger ?

?

?

Nej det har de ikke i de andre nævnte selskaber Er det en praktikant der har lavet artikel?

?

Det kunne være interessant at vide, hvordan det kan hænge sammen, at [Person 4] [Adresse] kan drive et smedemesterfirma med 12 ansatte, i et firma som ikke er oprettet for moms og a-skat.

Cvr.

[CVR-nummeret] Såfremt der er ansatte i virksomheden eller omsætning af 50.000 kr. så drives der ulovlig virksomhed.

¬Ejerkredsen bag [VVS-firmaet] er gået konkurs med 4 cvr.

nr. så konkurser synes at være noget, som [Person 1] [Adresse] Og hendes mand [Person 4] har stor erfaring med.

Mvh [Person 3]”

Samme dag besvarede [Journalisten] mailen

”Hej [Person 3] Tak for dine input.

Det er ikke muligt at forfølge enhver tænkelig vinkel i sådan en historie.

Desuden har artiklen hovedfokus på [Revisoren] og [Klager].

¬Nu er det ikke ulovligt i sig selv at gå konkurs.

Det sker for mange virksomheder.

Hvis du mener, at du kan føre bevis for, at der foregår noget ulovligt i VVS-firmaet, vedrørende snyd med A-skat og moms, så kan du jo overveje at¬melde det til politiet.

Jeg har ikke tænkt mig at forfølge dette spor pt.

men vil skrive dette bag øret til en eventuel senere opfølgning.

Med venlig hilsen

[Journalisten]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. november 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og overskrifternes dækning

- forsømmelser og regnskabsmanipulation

[Klager] har anført, at det i artiklen ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” fejlagtigt fremstår som om, at [Klager] har foretaget forsømmelser og regnskabsmanipulation i forbindelse med opstilling af årsregnskaber for [VVS-firmaet], og at dette er en grov beskyldning, der ikke hører hjemme i dansk journalistik.

Hertil har [Klager] bemærket, at journalist [Journalisten] i artiklen ikke forholder sig til en revisors faglige opgaver i forbindelse med assistance med opstilling af årsregnskaber, og har i den forbindelse anført, at dette klart og tydeligt fremgår af revisorpåtegningen, ligesom det fremgår, at det er kunden – i dette tilfælde [VVS-firmaet] – der har ansvaret for, at bogføringen er korrekt og fyldestgørende.

[Klager] har endvidere henvist til ISRS 4410 DK om assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge danske revisorlovgivning, herunder navnlig afsnittet om arbejdshandlinger.

Det forhold, at [VVS-firmaet] er gået konkurs fire gange, er således ikke [Klager]s skyld.

For så vidt angår NORDJYSKEs bemærkninger til klagepunktet har [Klager] anført, at der er forskellige opgaver forbundet med revision og assistance, og at mediet således blander tingene sammen.

Hertil har [Klager] bemærket, at Revisornævnets kendelse nr. 047-2022, som NORDJYSKE har henvist til, vedrører en revisionserklæring og ikke en assistanceerklæring.

[Klager] har endvidere anført, at NORDJYSKE taler mod bedre vidende, når de anfører, at det taler for, at en statsautoriseret revisor burde have opdaget de pågældende fejl, når disse ved et revisorskifte straks blev opdaget, og har i den forbindelse bemærket, at [VVS-firmaet] først antog en ny revisor efter, at skattestyrelsen havde afsagt en afgørelse om virksomhedens moms, og at den nye revisor således kun har læst afgørelsen og indarbejdet denne i [VVS-firmaet]s årsregnskab.

Det er således en ukorrekt og udokumenteret påstand, at den nye revisor har opdaget nogen fejl, ligesom dette ikke ændrer ved, at det er ledelsen i [VVS-firmaet], der har lavet bogføringen.

Afslutningsvist har [Klager] anført, at såfremt NORDJYSKE mener, at [Klager] har lavet bogføring for [VVS-firmaet], må mediet dokumentere dette, herunder i form af fakturaer.

- 15 sager mv.

[Klager] har anført, at [Journalisten] i artiklen ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” har fremhævet yderligere ”15 møgsager” i artiklen, som belaster [Klager], og har i den forbindelse bemærket, at [Journalisten] kun har anført [Klager] og ikke [Klager].

I forlængelse heraf har [Klager] bemærket, at mange af læserne ikke har kendskab til de regler, der gælder for en revisors arbejde, og at de således ikke kan forholde sig til [Journalisten]s ”sandhedsvinklede oplysninger”.

[Klager] har desuden anført, at det fejlagtigt fremstår som om, at [Revisoren] har forsømt sine forpligtelser som offentlighedens tillidsrepræsentant, når det fremgår, at

”15 øvrige af de undersøgte regnskaber er også trukket tilbage af Erhvervsstyrelsen,¬fordi disse har været groft misvisende.

Nordjyske har via aktindsigt fået udleveret de¬pågældende regnskaber.

Det fremgår ikke, hvad der var misvisende, eller hvilke beløb det drejer sig om, da flere detaljer er overstregede i det udleverede materiale”

Hertil har [Klager] oplyst, at de omtalte regnskaber var indsendt på et falsk grundlag, og at det var [Revisoren], der anmodede Erhvervsstyrelsen om at tilbagekalde de pågældende regnskaber, efter han blev bekendt med, at [Klager] var blevet misbrugt.

[Revisoren] var således den aktive kraft i sagerne og herved medvirkende til, at kreditorerne ikke blev snydt.

[Klager] har endvidere oplyst, at [Revisoren] har indgivet politianmeldelser i sagerne.

- oplistede virksomheder

[Klager] har i forhold til de i artiklen ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” oplistede virksomheder, hvor der var fejl i regnskaber revideret af [Klager], anført, at det fejlagtigt fremstår som om, at der er rejst kritik af [Klager].

Hertil har [Klager] bemærket, at [Journalisten] burde have sat sig ind i ansvarsfordelingen mellem kunde og revisor, ligesom han burde have gennemgået de pågældende regnskaber for, om kritikken var rejst mod [Klager] eller ledelsen i de oplistede virksomheder, da der ikke i et eneste tilfælde er rejst kritik af [Klager].

[Klager] har i den forbindelse henvist til [VVS-firmaet]s årsrapport for 2022, som er udarbejdet af virksomhedens nye revisor, hvor der navnlig er rejst kritik af ledelsen i [VVS-firmaet] og alene af [Klager] i forhold til ”specielle udgifter til tidligere revisor”, som [Klager] imidlertid ikke er bekendt med, hvad dækker over.

Herudover har [Klager] anført, at det fremgår af årsrapporten, at ledelsen i [VVS-firmaet] har erkendt, at der skal ske en forbedret indtjening i virksomheden, ligesom det fremgår, at der er ydet henstand med betaling af 1,2 millioner kroner til Skattestyrelsen indtil 2027, og har i den forbindelse anført, at det er tankevækkende, at ledelsen i [VVS-firmaet] går konkurs med fire eller fem CVR-numre i 2023, og at dette således ikke skyldes ledelsens eventuelle bogføringsfejl i forhold til moms.

[Klager] har videre anført, at det fremgår af årsregnskabet for 2022, udarbejdet med gennemgang fra den nye revisor, at varelageret er steget lidt, mens debitorer næsten er tredoblet og igangværende arbejder er fordoblet.

Det kunne være interessant, såfremt NORDJYSKE havde forholdt sig til, hvorledes det kan være, at disse værdier er steget så voldsomt samtidig med, at virksomheden er gået konkurs.

Det er muligt, at den nye revisor har medvirket til indregning af for høje værdier ikke mindst i det lys, at han har foretaget en udvidet gennemgang, hvilket er et revisorarbejde, der kræver væsentligt flere arbejdshandlinger, end [Revisoren] skulle efter den erklæringstype, han afgav.

- overskrifternes dækning

[Klager] har anført, at overskriften ” Revisor tryllede underskud væk, men blev opdaget af sin afløser ” er direkte ukorrekt, og har i den forbindelse oplyst, at [Klager] alene har opstillet et regnskab på baggrund af bogføring foretaget af ledelsen i [VVS-firmaet], herunder [Person 1] og [Person 5].

Hertil har [Klager] bemærket, at ledelsen som følge heraf alene har ansvaret for et eventuelt mangelfuldt regnskab, hvilket tillige følger af den gældende vejledning og lovgivning på området, og at ledelsen ligeledes er ansvarlig for virksomhedens konkurs.

[Klager] har endvidere anført, at overskriften manipulerer NORDJYSKEs læsere til at klikke på artiklen.

[Klager] har desuden anført, at overskriften ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” ikke er retvisende, og har i den forbindelse bemærket, at følgende er en mere retvisende overskrift

”Ledelse i VVS-firma går konkurs for fjerde gang, men giver revisor skylden for deres dårlige drift af firmaet gennem flere år”

I forhold til NORDJYSKEs bemærkninger til klagepunktet har [Klager] anført, at såfremt at forholdet er så åbenlyst, må det være endnu mere åbenlyst for ledelsen af [VVS-firmaet], der står for den daglige drift af virksomheden og dermed har et overblik over den likviditetsmæssige situation og indtjening på diverse projekter.

[Klager] har desuden stillet spørgsmålstegn ved de beløb, som ledelsen ifølge NORDJYSKE har disponeret over, og har i den forbindelse bemærket, at såfremt ledelsen mangler at afregne moms, må de have gemt pengene, og såfremt ledelsen har afregnet moms, må de have brugt pengene til udbetaling af løn til sig selv.

Det kan aldrig være revisorens ansvar at drive virksomheden.

Herudover har [Klager] anført, at det i artiklernes underrubrikker fejlagtigt fremstår som om, at fejlene i årsregnskabet for [VVS-firmaet] kan medføre, at revisoren mister sin autorisation som statsautoriseret revisor.

[Klager] har endvidere bemærket, at det er taget ud af en sammenhæng, når NORDJYSKE i sine bemærkninger henviser til professor [Professor 1], og har i den forbindelse anført, at det er åbenlyst, at han ikke er blevet forelagt, at der efter regnskabets påtegning er kommet en afgørelse fra skattestyrelsen vedrørende [VVS-firmaet]s moms.

For så vidt angår professor [Professor 2]s udtalelse om, at [Klager] vist har ydet bogføringsmæssig assistance, har [Klager] anført, at dette er fremsat mod bedre vidende, idet bogføringen er foretaget af ledelsen i [VVS-firmaet].

I forlængelse heraf har [Klager] med henvisning til sammenligningstallene i [VVS-firmaet]s årsregnskab udarbejdet af den nye revisor anført, at det er begrænset, hvilke ændringer der er foretaget heri, fra [VVS-firmaet] antog en ny revisor, og har i den forbindelse bemærket, at NORDJYSKE burde have foreholdt dette for professorerne, hvis udtalelser således er fremsat på et uoplyst grundlag.

I forhold til NORDJYSKEs bemærkning om, at rubrikkerne ikke er fejlagtige og derfor ikke er blevet ændret efter modtagelsen af klagen fra Pressenævnet, har [Klager] anført, at overskriften ” Revisor tryllede underskud væk, men blev opdaget af sin afløser ” er blevet ændret til ” Revisor har i årevis sjusket og omgået loven ”.

Kildekritik

[Klager] har anført, at NORDJYSKE ikke har været kildekritiske over for [Person 1], og har i den forbindelse henvist til følgende udsagn i artiklen ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ”

”Nordjyske har været i kontakt med medejer og direktør i [VVS-firmaet], [Person 1], der oplyser, at man var ganske uvidende om de fejlagtige posteringer.

Hun oplyser, at ledelsen har disponeret over midlerne, fordi man gik ud fra, at alt var korrekt bogført.

[Person 1] ønsker ikke at udtale sig yderligere.

Hun har i øvrigt stiftet nyt VVS-firma med samme firmanavn, medarbejderstab og ledelse.

Selskabet har 12 ansatte.

”

Hertil har [Klager] bemærket, at det er [Person 1]s mand, [Person 4], der har oprettet den omtalte virksomhed, og at der er tale om en mindre personligt ejet virksomhed, som i sagens natur og efter gældende lovgivning ikke kan oprettes for A-skat eller moms, ligesom selskabet ikke må have ansatte.

[Person 4] har således – hvis man skal tage [Person 1]s udsagn for troende – oprettet en virksomhed, der driver ulovlig virksomhed.

[Klager] har i forlængelse heraf anført, at [Journalisten] er blevet oplyst om ovenstående, og at han svarede, at han ikke kunne vende hver en sten.

Det er imidlertid [Klager]s opfattelse, at [Journalisten] burde have taget højde for ovenstående, da det virker forunderligt, at [Person 1] og [Person 4] efter konkursen svindler med moms, men at de ikke har foretaget uregelmæssigheder i [VVS-firmaet] og holdt disse skjult for [Klager].

[Journalisten] burde ligeledes have taget højde for, at [Person 1] og [Person 4] forsøgte at tørre et ansvar af på en statsautoriseret revisor, som alene har udført det arbejde, som han var forpligtet til efter gældende lovgivning, samt at ejerkredsen bag [VVS-firmaet] har en imponerende stribe af konkurser bag sig.

Berigtigelse

[Klager] har anført, at NORDJYSKE bør bringe en berigtigelse, hvor mediet forklarer deres fejl i artiklen på to sider, hvor de bringer firmalogoet for [Klager] og [Revisoren]s personlige billede, telefonnummer og mailadresse.

Afslutningsvist har [Klager] anført, at ud fra ovenstående fremstår det som om, at [Journalisten] alene har haft en agenda om at sælge aviser uden hensyntagen til, at han tilsviner en revisor, som ikke har haft en andel i [VVS-firmaet]s dårlige drift gennem mange selskaber, og som i øvrigt alene har assisteret med opstilling af et årsregnskab på baggrund af bogføring udført af [Person 1] og [Person 5].

2.2 NORDJYSKEs synspunkter

NORDJYSKE har indledningsvist anført, at det er mediets påstand, at der ikke er handlet i uoverensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik.

Korrekt information og overskrifternes dækning

- forsømmelser og regnskabsmanipulation

NORDJYSKE har anført, at det forhold, at en revisor har forskellige opgaver i forbindelse med et regnskab, hvoraf nogle er mindre ansvarspådragende end andre, ændrer ikke ved, at man må forvente, at en revisor anvender sin kunnen på et regnskab, uanset om der alene er tale om opstilling af et regnskab.

Mediets antagelse underbygges af Revisornævnets kendelse nr. 047-2022 mod klager, hvor fire nævnsmedlemmer omtaler en revisor som ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, samt af følgende udsagn fra brancheorganisationen FSR danske revisorer på baggrund af en vejledning til danske revisorer som skal sikre, at modtagere fortsat skal kunne forvente et regnskab uden væsentlige fejlinformationer

”Vi synes her i FSR – danske revisorer, at det er vigtigt, at der kommer vejledning om assistanceerklæringer, som er med til at sikre, at modtagerne har tillid til, at revisor har forholdt sig til oplysningerne, og at regnskabet er uden væsentlige fejlinformationer.

”

NORDJYSKE har med henvisning til ISRS 4410 punkt 14 og 16 om revisoransvar anført, at det fremgår heraf, at en revisor skal gøre opmærksom på fejl, når denne bliver bekendt hermed, og såfremt ledelsen og/eller virksomheden ikke ønsker at efterleve revisorens henvisninger, skal denne trække sig fra opgaven.

Det kan herefter udledes, at det ikke er udelukket, at en revisor opdager fejl, selv om denne alene assisterer med opstilling af regnskab.

Hertil har NORDJYSKKE anført, at [Klager] har assisteret med opstilling af regnskab for [VVS-firmaet] i tre år, hvorfor det er meget sandsynligt, at [Klager] burde have opdaget de pågældende fejl, som blev opdaget af den nye revisor.

Det er herefter NORDJYSKEs opfattelse, at en dybdegående gennemgang af en revisors forskellige opgaver i forbindelse med opstilling af et regnskab ikke er relevante for artiklen.

NORDJYSKE har endvidere anført, det forhold, at der ved et revisorskifte straks opdages fejl i posteringer, taler for, at det var så graverende fejl, at en statsautoriseret revisor burde have opdaget dem.

Herudover har NORDJYSKE bemærket, at mediet har foretaget en grundig research ved at inddrage Revisornævnets kendelse som grundlag for at omtale den betingede frakendelse af revisorgerningen, ligesom mediet har interviewet Revisornævnets formand blandt andet om, at det er usædvanligt – både betinget og ubetinget – at blive frakendt revisorgerningen.

NORDJYSKE har anført, at mediet ikke kan genkende, som anført af [Klager], at det i artiklen fremstår som om, at [Klager] har manipuleret med regnskaber, og har i den forbindelse henvist til ordnet.dk, hvoraf fremgår, at ”manipulation” blandt andet har følgende definition

”Vildledende ændring af data eller resultater, især til egen fordel”

Det fremgår gentagne gange af artiklen, at [Klager] har lavet fejl i regnskaber, men det fremgår ikke, at disse bevidst er foretaget af [Klager], eller at [Klager] har foretaget ændringer til egen fordel.

- 15 sager mv.

NORDJYSKE ses ikke at have kommenteret klagepunktet.

- oplistede virksomheder

NORDJYSKE har anført, at det er korrekt, at der i nogle af regnskaberne ikke gives direkte kritik af [Klager], og har i den forbindelse bemærket, at mediet ikke har påstået andet.

Hertil har NORDJYSKE anført, at listen alene har til formål at vise de virksomheder, som har skiftet revisor fra [Klager] til en anden revisor, og hvor der efterfølgende er konstateret væsentlige fejl i regnskaber udarbejdet af [Klager].

- overskrifternes dækning

NORDJYSKE har anført, at det er mediets opfattelse, at de pågældende overskrifter er dækkende og korrekte i forhold til artiklens indhold.

For så vidt angår overskriften ” Revisor tryllede underskud væk, men blev opdaget af sin afløser ” har NORDJYSKE bemærket, at overskriften henviser til, at [VVS-firmaet] havde et minus på 1,4 millioner kroner over en treårig periode som følge af alvorlige regnskabsfejl, der fik det til at fremstå som om, at beløbet var disponibelt for virksomheden.

Ordet ”tryllede” skal forstås som en folkelig betegnelse for, at underskuddet på ”magisk” (uforklarlig) og ulovlig vis forsvandt.

I forhold til overskriften ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” har NORDJYSKE bemærket, at overskriften henviser til, at [Klager] efter mediets vurdering var medvirkende til, at [VVS-firmaet] gik konkurs ved at opstille regnskaber med alvorlige regnskabsfejl, som fik [VVS-firmaet] til at tro, at virksomheden kunne disponere over et større beløb, som denne ikke havde eller var i stand til at betale, da virksomheden blev bekendt med de pågældende fejl.

Formuleringen ”her er hans øvrige møgsager” henviser i øvrigt til Revisornævnets kendelse, hvor nævnet fandt, at [Klager] havde brudt hvidvaskloven i forbindelse med kontantstiftelse af otte selskaber.

NORDJYSKE har endvidere bemærket, at det er mediets konklusion, at [Klager] bærer ansvaret for de grove fejl i de omtalte regnskaber, og at mediet er kommet frem til denne konklusion på baggrund af blandt interview med [Person 1] og Revisornævnets formand, gennemgang af revisorloven og baggrundsinformation fra [VVS-firmaet]s rådgiver.

NORDJYSKE har ydermere taget kontakt til [Professor 1], professor emeritus ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, og [Professor 2], professor ved Institut for Regnskab ved Copenhagen Business School.

Professor emeritus [Professor 1] har udtalt følgende vedrørende mediets konklusion

”Undskyldningen om, at han bare har opstillet regnskaberne holder ikke en meter.

Man må forvente, at en revisor anvender sin kunnen på regnskabet, men når han ikke har foretaget revision, er der naturligvis en række kontroller, han ikke har foretaget – og heller ikke skulle foretage.

Det forhold, at den nye revisor, der næppe heller skulle foretage revision, har opdaget alle fejlene (må vi antage), illustrer vel meget godt, at [Revisoren] også burde have opdaget fejlene.

”

og professor [Professor 2] har udtalt følgende

”Det er rigtigt, at han alene opstiller regnskaberne og ikke i udgangspunktet har forpligtelse til at undersøge, om der er fejl og mangler.

Revisor er dog forpligtiget til – selvom det er en assistanceerklæring – at undersøge nærmere, hvis der er noget som kunne indikere fejl og mangler.

Og hvis revisor selv yder bogføringsmæssig assistance – hvilket vist er tilfældet her, så har man et godt indblik og bør reagere på åbenlyse fejl og mangler.

”

Det er herefter NORDJYSKEs opfattelse, at overskrifterne ikke er fejlagtige, hvilket tillige er grunden til, at de ikke er blevet ændret efter modtagelsen af klagen fra Pressenævnet.

Kildekritik

NORDJYSKE har henvist til, at det er almindelig praksis i branchen, at såfremt det tydeligt fremgår af en artikel, at en kilde har en personlig interesse i sagen, anses kravet om behørig kildekritik for opfyldt, hvilket ligeledes følger af Pressenævnets kendelser.

Hertil har NORDJYSKE anført, at det er mediets opfattelse, at det tydeligt fremgår af artiklen, at der er tale om [Person 1]s subjektive oplevelse, og at dette endvidere understreges af, at udsagnet er bragt med en navngiven kilde, således at læseren ikke er i tvivl om, at det er direktøren for den virksomhed, der er gået konkurs, der udtaler sig.

For så vidt angår [Klager]s bemærkninger om, at [VVS-firmaet] udfører ulovlige virksomhed, herunder at NORDJYSKE burde have taget højde herfor, har NORDJYSKE bemærket, at det er chefredaktørens ret efter medieansvarsloven at beslutte, hvilke oplysninger der findes relevante at bringe i mediet, og at mediet ikke har fundet det relevant at bringe de pågældende oplysninger, hvilket NORDJYSKEs mail af 20. november 2023 til [Klager] også vidner om.

Afslutningsvist har NORDJYSKE bemærket, at det tydeligt fremgår af artiklen, at [VVS-firmaet]s konkurs alene er omtalt for at tydeliggøre [Klager]s forskellige sager, og at artiklens fokus således ikke er [VVS-firmaet]s konkurs eller fortsatte virke.

Berigtigelse

NORDJYSKE har anført, at såfremt mediet får kritik af Pressenævnet, følger NORDJYSKE naturligvis den sædvanlige procedure fastsat af Pressenævnet i forbindelse med, at der udtales kritik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Korrekt information og overskrifternes dækning

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

5 og A.

6.

Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

- forsømmelser og regnskabsmanipulation

[Klager] har klaget over, at det i artiklen ”Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager” fejlagtigt fremstår som om, at [Klager] har foretaget forsømmelser og regnskabsmanipulation i forbindelse med opstilling af årsregnskaber for [VVS-firmaet].

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”For kort tid siden gik et mindre nordjysk VVS-firma konkurs.

En række graverende bogføringsfejl begået af selskabets eksterne revisor blev skæbnesvangre.

Men det er kun toppen af isbjerget.

Selskabets, nu tidligere, revisor har flere gange været involveret i selskaber, hvor tingene ikke er foregået helt efter bogen.

Han har fået bøde for brud på hvidvaskloven i flere virksomheder samt sjusket alvorligt med bogføringen hos andre.

Det viser en omfattende research, Nordjyske har foretaget.

VVS-firma konkurs

[VVS-firmaet] i [Bynavn] gik konkurs i oktober.

Det skete, da konstaterede bogføringsfejl pludselig betød, at virksomheden mistede 1,4 millioner kroner.

Fejlene blev opdaget, da VVS-firmaet i 2022 skiftede revisor.

Den nye revisor kunne konstatere, at der var begået fundamentale fejl i regnskabsføringen af firmaets tidligere revisor, herunder at momsen i perioden 2019-2021 var bogført forkert.

[…]

Jorden brændte under ham længe, inden de alvorlige fejl blev konstateret i regnskaberne, som blev offentliggjort i juli i år.

En måned tidligere blev [Revisoren] idømt bøde på 250.000 kroner samt fik betinget frakendt sin godkendelse som statsautoriseret revisor i to år.

Det skete, efter at Erhvervsstyrelsen havde indbragt ham for Revisornævnet.

Frakendelsen betyder, at han fortsat må drive revisorvirksomhed, men nu risikerer at miste sin godkendelse, hvis han får flere sager i Revisornævnet.

Nævnet begrunder sanktionen med, at [Revisoren] overtrådte hvidvaskloven otte gange i forskellige selskaber på forskellige tidspunkter, og at det i alle tilfælde betragtes som grov tilsidesættelse af revisorforpligtelserne.

[…]

Godtroende revisor

[Revisoren] har også anvendt meget enslydende erklæringer ved selskabernes stiftelser, som kunne tyde på, at forholdene ikke har været grundigt nok undersøgt.

I de otte sager har [Revisoren] generelt været for godtroende vedrørende stiftere og investorers forklaringer om, hvordan de havde erhvervet sig store kontantbeløb.

Særligt ét tilfælde springer i øjnene.

Her påstod en 21-årig mand at have modtaget 1,5 millioner kroner i gaver fra sin familie.

Dette beløb skulle han have stiftet to selskaber for.

Revisornævnet mistænker den 21-årige mand for at have brugt samme kontantbeløb til begge stiftelser.

Nævnet finder det besynderligt, at selskaberne blev stiftet med en dags mellemrum, med nøjagtigt samme kontantbeløb (791.000 kroner), og at der var et stort sammenfald mellem antallet af pengesedler.

Begge selskaber gik konkurs få måneder senere.

Revisornævnet undrer sig også over, hvordan en så ung mand skulle kunne tilvejebringe så stort et kontantbeløb i gave.

- Han virker seriøs i sin fremtoning, skriver [Revisoren] i sin vurdering af den 21-åriges troværdighed.

Samme formulering

Denne formulering anvender [Revisoren] i øvrigt ofte, når han beskriver sine klienters troværdighed.

I et andet tilfælde var selskabet stiftet med et kontantbeløb fra en 29-årig investor på 800.000 kroner, ifølge mandens forklaring, tilvejebragt ved at handle med forskellige varer på hobbyplan gennem flere år.

Selskabet gik konkurs cirka et år senere.

- Han virker seriøs i sin fremtoning.

Jeg anmoder for god ordens skyld ham om at sætte pengene i banken, skriver [Revisoren] i sin vurdering af den 29-åriges troværdighed.

Kontanter manglede

I en tredje sag skrev [Revisoren] under på, at selskabet [Selskab 1] blev stiftet for et kontantbeløb på 100.000 kroner, som [Revisoren] personligt optalte.

Pengene var ifølge stifteren en gave fra vedkommendes forældre, ligeligt fordelt mellem dem, så der ikke skulle betales arveafgift.

Pengene lånte stifteren til sit selskab.

- Jeg kender kunden gennem flere års samarbejde, skriver [Revisoren] i sin vurdering af selskabsstifteren.

Men året efter fik selskabet ny revisor.

Han konstaterede, at pengene aldrig blev indbetalt på firmakontoen.

For at få regnskaberne til at stemme havde [Revisoren] bogført beløbet som en renteudgift, hvilket ikke er en korrekt fremgangsmåde, skriver selskabets nye revisor.

Samme revisor kunne også konstatere, at der aldrig havde været aktivitet i selskabet, der nu er lukket.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Revisornævnet den 14. juni 2023 i en sag vedrørende andre selskaber afsagde en kendelse mod [Revisoren], hvor han blev frakendt godkendelsen som statsautoriseret revisor betinget i to år og pålagt en bøde på 250.000 kr.

Pressenævnet finder, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet forud for konkursen er i

offentlighedens interesse.

Det samme gør sig gældende i forhold til revisorers rådgivning i forbindelse med opstilling af regnskaber.

Nævnet finder således, at omtalen af [Klager]s rolle i forløbet op til konkursen af [VVS-firmaet] er i offentlighedens interesse.

Nævnet finder samtidig, at NORDJYSKE på trods af den valgte, kritiske vinkel, havde et

ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede i forhold til den i NORDJYSKE fremsatte kritik af [Klager].

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at NORDJYSKEs valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at det i omtalen af sagen om betinget frakendelse af godkendelsen som statsautoriseret revisor er anført, at oplysningerne i sagen stammer fra Revisornævnets kendelse, og at [Klager]s vurderinger af sagen er gengivet i artiklen, herunder at [Klager] er uenig i anklagerne, og at [Klager] ikke har brudt hvidvaskloven.

Nævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at virksomheden i sine erklæringer i forbindelse med kontantstiftelser af selskaber har vurderet risikoen for hvidvask, ligesom virksomheden har foretaget en troværdighedsvurdering af stifterne af de pågældende selskaber.

Det er herefter nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af sagen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet bemærker, at [Klager] ikke har ønsket at udtale sig til NORDJYSKE om sagen.

- 15 sager mv.

[Klager] har klaget over, at [Journalisten] i artiklen ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” har fremhævet yderligere ”15 møgsager” i artiklen, som belaster [Klager], og har i den forbindelse bemærket, at [Journalisten] kun har anført [Klager] og ikke [Klager].

[Klager] har desuden klaget over, at det fejlagtigt fremstår som om, at [Revisoren] har forsømt sine forpligtelser som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

” Flere sager mod [Klager]

[Revisoren]s revisionsselskab, [Klager], har begået flere bogføringsfejl, end de otte sager fra Revisornævnet samt sagen mod VVS-firmaet.

Nordjyske har gennemgået regnskaber for flere end 200 selskaber, der i perioden 2012-2022 er revideret af [Klager].

Flere af regnskaberne indeholder alvorlige fejl, der blev konstateret efter at selskaberne skiftede revisor.

Medregnes regnskabet for [VVS-firmaet], er der i syv af de af Nordjyske undersøgte regnskaber væsentlige fejl, som i alt påvirker egenkapitalen positivt med mere end tre millioner.

15 øvrige af de undersøgte regnskaber er også trukket tilbage af Erhvervsstyrelsen, fordi disse har været groft misvisende.

Nordjyske har via aktindsigt fået udleveret de pågældende regnskaber.

Der fremgår ikke, hvad der var misvisende, eller hvilke beløb det drejer sig om, da flere detaljer er overstregede i det udleverede materiale.

[…]”

Pressenævnet finder, at det ligger inden for mediets redigeringsret, at NORDJYSKE har omtalt flere sager mod [Klager], herunder de 15 øvrige undersøgte regnskaber som fremgår af artiklens brødtekst.

Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne herom er indhentet via aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen.

Nævnet bemærker, at NORDJYSKE har givet [Klager] mulighed for at kommentere på de pågældende sager, hvilket de imidlertid ikke har ønsket.

Nævnet udtaler ikke kritik.

For så vidt angår angivelsen af [Klager] som ”[Klager]” i artiklen finder nævnet, at angivelsen må anses for upræcis, men at den ikke kan anses for tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen.

På baggrund af Revisornævnets kendelse lægger nævnet til grund, at nævnet (flertallet) har udtalt, at en revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, og at [Klager] har tilsidesat fundamentale krav til revisors arbejde som offentlighedens tillidsrepræsentant og ikke udvist tilstrækkelig professionel adfærd.

Pressenævnet finder herefter ikke anledning til at udtale kritik af omtalen af [Klager]s forpligtelser som offentlighedens tillidsrepræsentant.

- oplistede virksomheder

[Klager] har klaget over, at det fejlagtigt fremstår som om, at der er rejst kritik af [Klager] i forhold til de i artiklen ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” oplistede virksomheder, hvor der var fejl i regnskaber revideret af [Klager].

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”[KLAGER] REGNSKABER MED FEJL” , hvoraf følgende fremgår i punktform

”Følgende regnskaber er revideret af [Klager] og indeholder væsentlige fejl

15 regnskaber er af Erhvervsstyrelsen trukket tilbage på grund af væsentlige fejl: [Selskab 2] for regnskabsår 2021 og 2022.

[Selskab 3], regnskabsår 2016-2018, årsresultat reduceret med 45.000 og egenkapital øget med 0,7 mio. kr. som følge af korrektion af væsentlige fejl.

[Selskab 4], regnskabsår 2017/18, egenkapital reduceret med 130.000 kroner som følge af korrektion.

Selskabet har i strid med momsloven indberettet momsangivelser for sent til Skat.

[Selskab 5], regnskabsår 2017/18, egenkapital forøget med 2,1 mio. kroner.

Regnskabstal indeholdt væsentlige fejl.

[Selskab 6], regnskabsår 2017.

Korrektion af sammenligningstal pga.

fejl.

Egenkapital øget med 29.000 kr. og aktiver forøget med 440.000 kroner.

[Selskab 8], regnskabsår 2015/16.

Større fejl.

Effekten efter skat på 382.806 kr. indregnet i egenkapitalen.

[VVS-firmaet], regnskabsår 2021.

Mistet 1,4 millioner som følge af væsentlige fejl og forkerte momsindberetninger til Skat.

[Selskab 7], regnskabsår 2019.

Datterselskabs resultat ikke indregnet i resultatopgørelsen.

Forholdet betragtet som væsentlig fejl.

Egenkapital reduceret med 31.298 kr.”

Pressenævnet finder, at omtalen i faktaboksen ikke kan anses for at efterlade læserne med et ukorrekt indtryk af indholdet af de omtalte årsrapporter.

Nævnet har lagt vægt på, at NORDJYSKE ikke har angivet, at der er rejst kritik af [Klager], ligesom NORDJYSKE har gengivet retvisende fra de omtalte årsrapporter, herunder korrektion af sammenligningstal og oplysninger om reducering og forøgelse af selskabernes egenkapital.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- overskrifternes dækning

[Klager] har klaget over, at overskrifterne ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” og ” Revisor tryllede underskud væk, men blev opdaget af sin afløser ” indeholder ukorrekt information og ikke er retvisende.

[Klager] har endvidere klaget over, at det i underrubrikken ”Revisors milliondyre fejl førte til konkurs.

Nu risikerer han at miste sin autorisation” fejlagtigt fremstår som om, at fejlene i årsregnskabet for [VVS-firmaet] kan medføre, at revisoren mister sin autorisation som statsautoriseret revisor.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

” Jorden brændte under revisor

Jorden brændte under ham længe, inden de alvorlige fejl blev konstateret i regnskaberne, som blev offentliggjort i juli i år.

En måned tidligere blev [Revisoren] idømt bøde på 250.000 kroner samt fik betinget frakendt sin godkendelse som statsautoriseret revisor i to år.

Det skete, efter at Erhvervsstyrelsen havde indbragt ham for Revisornævnet.

Frakendelsen betyder, at han fortsat må drive revisorvirksomhed, men nu risikerer at miste sin godkendelse, hvis han får flere sager i Revisornævnet.

Nævnet begrunder sanktionen med, at [Revisoren] overtrådte hvidvaskloven otte gange i forskellige selskaber på forskellige tidspunkter, og at det i alle tilfælde betragtes som grov tilsidesættelse af revisorforpligtelserne.

[…]

Flere sager mod [Klager]

[Revisoren]s revisionsselskab, [Klager], har begået flere bogføringsfejl, end de otte sager fra Revisornævnet samt sagen mod VVS-firmaet.

Nordjyske har gennemgået regnskaber for flere end 200 selskaber, der i perioden 2012-2022 er revideret af [Klager].

Flere af regnskaberne indeholder alvorlige fejl, der blev konstateret efter at selskaberne skiftede revisor.

Medregnes regnskabet for [VVS-firmaet], er der i syv af de af Nordjyske undersøgte regnskaber væsentlige fejl, som i alt påvirker egenkapitalen positivt med mere end tre millioner.

15 øvrige af de undersøgte regnskaber er også trukket tilbage af Erhvervsstyrelsen, fordi disse har været groft misvisende.

Nordjyske har via aktindsigt fået udleveret de pågældende regnskaber.

Der fremgår ikke, hvad der var misvisende, eller hvilke beløb det drejer sig om, da flere detaljer er overstregede i det udleverede materiale.

”

Pressenævnet finder, at overskriften ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” samt oplysningen i underrubrikken om, at revisorens milliondyre fejl førte til konkurs i den trykte udgave af artiklen fremstår som NORDJYSKEs opsummerende vurderinger af [Klager]s rolle i [VVS-firmaet]s konkurs samt [Klager]s øvrige sager, der er af faktisk karakter, som ikke ses at have dækning i artiklen.

Nævnet udtaler herefter kritik.

Pressenævnet finder endvidere, at overskriften ” Revisor tryllede underskud væk, men blev opdaget af sin afløser ” i den digitale udgave af artiklen fremstår som NORDJYSKEs vurdering af [Klager]s rolle i [VVS-firmaet]s konkurs, som har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst og de faktiske forhold, herunder oplysninger fra en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen samt Revisornævnets afgørelse.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik for denne overskrift.

For så vidt angår oplysningen i underrubrikken om, at revisoren risikerer at miste sin autorisation, finder nævnet, at den har dækning i de faktiske forhold, herunder Revisornævnets afgørelse, hvor [Revisoren] blandt andet blev betinget frakendt sin autorisation i to år.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Kildekritik

[Klager] har klaget over, at NORDJYSKE ikke har været kildekritiske over for [Person 1] i forbindelse med hendes udtalelse til mediet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2.

Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklen ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” fremgår blandt andet

”[…]

Nordjyske har været i kontakt med medejer og direktør i [VVS-firmaet], [Person 1], der oplyser, at man var ganske uvidende om de fejlagtige posteringer.

Hun oplyser, at ledelsen har disponeret over midlerne, fordi man gik ud fra, at alt var korrekt bogført.

[Person 1] ønsker ikke at udtale sig yderligere.

Hun har i øvrigt stiftet nyt VVS-firma med samme firmanavn, medarbejderstab og ledelse.

Selskabet har 12 ansatte.

”

NORDJYSKE har i artiklen oplyst, at kilden, [Person 1], er medejer og direktør i [VVS-firmaet], hvis regnskaber [Klager] havde assisteret med opstilling af.

I forhold til NORDJYSKEs valg af kilden [Person 1] finder nævnet, at [Person 1] har udtalt sig kritisk over for [Klager]s assistance med opstilling af regnskaber for [VVS-firmaet].

Nævnet finder, at dette gav NORDJYSKE anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af [Person 1]s oplysninger, da hun kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem [Person 1] er, herunder hendes relation til [Klager], at hun er kritisk over for virksomheden, og at hendes udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at NORDJYSKE ikke har udvist den fornødne kildekritik.

Nævnet bemærker, at omtalen i øvrigt indeholder udtalelser fra ekspertkilder.

Berigtigelse

[Klager] har klaget over, at NORDJYSKE bør bringe en berigtigelse, hvor mediet forklarer deres fejl i artiklen på to sider, hvor de bringer firmalogoet for [Klager] og [Revisoren]s personlige billede, telefonnummer og mailadresse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

7.

Pressenævnet lægger til grund, at der er tale om berigtigelse af de oplysninger, som er nævnt ovenfor under punktet om korrekt information og overskrifternes dækning.

For så vidt angår overskriften ” Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager ” og oplysningen i underrubrikken om, at revisorens milliondyre fejl førte til konkurs i den trykte udgave af artiklen, har Pressenævnet kritiseret NORDJYSKE for at have bragt oplysninger uden dækning.

Nævnet finder herefter, at NORDJYSKE burde have bragt en berigtigelse i den trykte avis, så snart mediet blev gjort opmærksom på de ukorrekte oplysninger, og nævnet udtaler derfor kritik.

Da Pressenævnet ikke har fundet grundlag for at kritisere NORDJYSKE for at have bragt de øvrige påklagede oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af NORDJYSKE for manglende berigtigelse af disse oplysninger.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse ¬I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende¬redaktør af NORDJYSKE at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer NORDJYSKE

[underrubrik]

NORDJYSKE får kritik for formulering af overskrift og underrubrik samt manglende berigtigelse

[tekst]

NORDJYSKE omtalte i november 2023, at en revisor var skyld i en virksomheds konkurs og revisorens andre sager.

Revisionsvirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskrift og underrubrik var ukorrekt, idet han ikke var skyld i virksomhedens konkurs, og at NORDJYSKE burde berigtige dette.

Pressenævnet fandt, at overskriften og underrubrikken fremstod som NORDJYSKEs opsummerende vurderinger af revisionsvirksomhedens rolle i konkursen og dennes øvrige sager, der havde faktisk karakter, som ikke havde dækning i artiklen.

Nævnet fandt endvidere, at NORDJYSKE burde have bragt en berigtigelse af overskrift og underrubrik i den trykte avis, så snart mediet blev gjort opmærksom på ukorrekte oplysninger.

Nævnet udtalte herefter kritik.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den trykte udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor

mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet.

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den

kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 23. maj 2024