Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-09554

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-09554

Ritzau får ikke kritik for omtale af advokatsalær

I en fødselsdagsomtale bragt i juli 2023 omtalte Ritzau blandt andet en fond, der var stiftet af fødselaren, og at denne fond var blevet kendt for at betale advokatsalær til en navngiven advokat i en konkret sag.

Advokaten klagede til Pressenævnet over navnlig, at oplysningen om, at fonden havde betalt hans salær ikke var korrekt eller relevant i sammenhængen, og at mediet havde afvist at berigtige fejlen.

Pressenævnet fandt, at Ritzau ikke havde tilsidesat god presseskik ved at gengive oplysningen om advokatsalæret, som flere år tidligere havde været omtalt i en række andre medier.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningen i sammenhængen ikke fremstod skadelig, krænkende eller agtelsesforringende, ligesom oplysningen i den kontekst, den var gengivet, fremstod mindre væsentlig.

Pressenævnet bemærkede endvidere, at Ritzau korrigerede oplysningen om advokatsalæret, efter et af de andre medier, der var kilde til oplysningen, også havde korrigeret denne.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”En livslang kamp mod bødler og generaler”, som blev udsendt af Ritzaus Bureau den 6. juli 2023, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, som ikke er relevant i sammenhængen, og at avisen har afvist at berigtige fejlen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Ritzaus Bureau [Herefter benævnt Ritzau, Pressenævnet ] offentliggjorde den 6. juli 2023 artiklen ” En livslang kamp mod bødler og generaler ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Person 1] kæmper for et værdigt liv til torturofre.

Hun er kendt verden over for

sit arbejde.

Ikke mindst i Chile.

Den 6. juli fylder hun [Aldersangivelse].

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Det var ofrene for Chiles militærdiktatur, der blev afgørende for [Person 1]s karrierevalg.

Efter mødet med chilenere, forfulgt og tortureret under general Augusto Pinochet i 1970’erne og 80’erne, var hun med til at stifte en lægegruppe i Amnesty

International.

Lægegruppen skulle hjælpe ofrene og støtte retsforfølgelse af gerningsmændene.

Det arbejde førte i 1982 til, at [Person 1] tog initiativ til verdens første center for

lægebehandling af torturofre, Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT).

Centret, der siden har skiftet navn til Dignity, behandler fortsat flygtninge med

psykiske og fysiske skader på klinikken i København.

[…]

Interessen for området var så stor, at [Person 1] sammen med sin nu afdøde mand, lægekollegaen [Person 2], stiftede [Person 1]s og [Person 2]s Antitortur Støttefond.

Den uddelte gennem en årrække [Person 1]-prisen til et initiativ eller en person,

som har gjort en særlig indsats for bekæmpelse af tortur.

Kendt blev fonden desuden for at betale salærerne for [Klager] som advokat for en gruppe irakere, der sagsøgte den danske stat med den begrundelse, at de blev udsat for tortur, mens danske soldater var i Irak.

Siden blev Forsvarsministeriet frifundet i sagen af Højesteret.

[Ovenstående sætning blev den 23. november 2023 rettet til: ”Kendt blev fonden desuden for at støtte to af i alt 23 irakere, der havde sagsøgt den danske stat

for at have medvirket til tortur, mens danske soldater var i Irak.

Siden blev Forsvarsministeriet i Højesteret frifundet i sagen, der nu skal behandles af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

”]

[…]”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med Ritzau efter offentliggørelsen.

[Klager] sendte den 10. juli 2023 en mail til Ritzau.

Af mailen fremgår

”Til Ritzaus Bureau

Politiken af 6. juli 2023 bringer en fødselsdagsomtale om dr.med.

[Person 1], hvori Ritzau bl.a. anfører følgende oplysning

”Kendt blev fonden desuden for at betale salærerne for [Klager] som advokat for en gruppe irakere, der sagsøgte den danske stat (…).

”

Denne oplysning er ikke korrekt.

I tidsrummet fra 2010-2018 arbejdede jeg for gruppen bestående af 23 irakere, der efter mange afslag fra Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet d. 17. september 2015 endeligt modtog fri proces.

Betalingen for de 23’s advokatarbejde modtog jeg (i øvrigt som en grov underbetaling) hovedsageligt som beskikket advokat.

Hovedparten af mit og mine fire medarbejderes arbejde igennem den lange årrække blev ikke betalt.

Som det er Ritzau bekendt, modtog Kammeradvokaten for sit arbejde for

Forsvarsministeriet i den omhandlede periode omkring 15 mio. kr., ca. 7 gange så meget som jeg modtog for en større arbejdsbyrde som advokat for sagsøgerne.

Det må give anledning til undren, hvorfor Ritzau mener at skulle give den nævnte klart misforståelige oplysning i nævnte fødselsdagsomtale.

Det ligner endnu et udslag af et forsøgsmiskrediterende spin, som sagen har været udsat for stort set igennem alle årene, og hvis fødekæde formentlig ikke begynder hos Ritzau, men hvor Ritzau kolporterer oplysninger, som er tilrettelagt som en del af miskrediteringen af de 23 sager og deres gennemførelse.

Apropos er det i den forbindelse ganske påfaldende, at Ritzau igennem alle årene ikke har dækket oplysningerne om den grelle ulighed på ressourcer i sagen, hvor Kammeradvokaten frem til og med højesteretssagens afslutning i Danmark ved dom af 31. maj 2022 fra statskassen har modtaget i alt ca. 40 mio. kr.

Som det er Ritzau bekendt, fik jeg ved landsrettens dom i førsteinstans i 2018 medhold i, at der var ansvar for Forsvarsministeriet i 18 af de 23 sager for umenneskelig behandling.

Uanset dette udfald, var der den grove ulighed, som jeg har nævnt ovenfor.

Nu, hvor Ritzau igen skriver om sagen, må det også vække undren, at Ritzau igennem de passerede mange måneder ikke skriver om, at sagen blot er sluttet i Danmark jvf.

fødselsdagsomtalens oplysning: ”Siden blev Forsvarsministeriet frifundet i sagen af Højesteret.

”, men derimod i september 2022 er indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har sagen under behandling.

Der er bl.a. særligt klaget over, at de 23 irakiske torturofre som følge af ressourcemæssig ulighed, manglende mulighed for at komme til orde efter normale regler og en lang række andre defekter, hverken af landsret eller Højesteret er givet en retfærdig rettergang.

Dette er selvsagt i særlig grad alvorligt, når det drejer sig om den danske stats mulige ansvar for tortur eller anden umenneskelig behandling af uskyldige civile, som man var kommet til at tage til fange og ikke løslod, men derimod overlod til shiamilitsen.

Jeg afventer Ritzaus besvarelse vedrørende de ovennævnte forkerte oplysninger jvf.

medieansvarsloven.

Med venlig hilsen [Klager]”

Ritzau besvarede den 17. juli 2023 mailen.

Af svaret fremgår

”Kære [Klager].

Tak for din e-mail.

Oplysningen i fødselsdagsomtalen af [Person 1] om, at [Person 1]s og [Person 2]s Antitortur Støttefond betalte dine salærer i irakersagen stammer fra omtale i mange medier, bl.a. disse

[Der er i mailen indsat et link til en artikel, bragt af Politiken den 7. november 2017 med overskriften: ” Green Desert: Efter 13 år skal en domstol tage stilling til muligt dansk ansvar for tortur i Irak ” og en artikel bragt af AdvokatWatch den 4. juni 2018 med overskriften ” [Klager]s utrættelige krig mod systemet ”, Pressenævnet ]

I AdvokatWatchs artikel fra 2018 med overskriften ”[Klager]s utrættelige krig mod systemet” står der under mellemrubrikken ”Bedragerimistanke” følgende

”Østre Landsret satte ham sidste år for en stor del fra bestillingen som beskikket forsvarer for en række irakiske statsborgere, der har sagsøgt den danske stat.

Populært sagt kunne de ikke få [Klager]s forskellige bilag til at stemme med de faktiske udgifter, han som forsvarer skulle have haft.

Landsretten endte faktisk med at bede Advokatrådet kigge på sagen, og det endte med en politianmeldelse og en efterforskning, der nu er i gang.

Nu betaler [Person 1] og [Person 2]s Antitortur Støttefond hans salærer.

”

Oplysningerne i de to artikler fra henholdsvis 2017 og 2018 er ikke korrigeret på nettet.

Jeg vil derfor spørge, hvad det præcis er, du finder forkert i sætningen: ”Kendt blev fonden desuden for at betale salærerne for [Klager] som advokat for en gruppe irakere, der sagsøgte den danske stat (…).

”

Du skriver bl.a. i din e-mail, at du ”hovedsageligt” modtog betalingen for dit advokatarbejde i irakersagen som beskikket advokat.

Betalte [Person 1] og [Person 2]s Antitortur Støttefond også salærer til dig eller nogle af dine salærer, eller betalte fonden slet ingen salærer til dig?

Med venlig hilsen [Journalisten]”

Den 19. juli 2023 besvarede [Klager] mailen.

Af svaret fremgår

”Kære [Journalisten]

Tak for din mail af 17. ds., hvortil jeg har følgende svar

Du spørger, hvad det præcis er, jeg finder forkert i oplysningen fra Ritzau: ” Kendt blev fonden desuden for at betale salærerne for [Klager] som advokat for en gruppe irakere, der sagsøgte den danske stat (…).

”

Som jeg har skrevet til jer, er det forkert.

Sandheden er, at jeg for mit arbejde med sagerne alene blev groft underbetalt uanset opnået fri proces, og endda udsat for en modregning af et af landsretten udbetalt beløb, hvilket udviklede sig til en politianmeldelse, hvorefter jeg efter 4½ år blev pure frifundet af Rigsadvokaten, således som Ritzau har kendskab til.

Du skriver, at Ritzaus kilder er medieartikler med Politiken fra d. 7. november 2017 som den første og dernæst nogle yderligere artikler i andre medier i 2018, som du oplyser ” ikke [er] korrigeret på nettet ”.

Politikens artikel blev skrevet samme dag som hovedforhandlingen af de 23 sager blev påbegyndt i Østre Landsret, hvortil der var afsat 51 retsdage og hovedforhandlingen sluttede herefter i april 2022.

Politiken oplyser, at der for mit arbejde ” …betales i stedet af Antitorturstøttefonden”.

De medier der skriver om det i 2018 skriver noget lignende.

Intet af dette er sandt.

Det lykkedes dengang et korps af spindoktorer i og omkring Forsvarsministeriet/ Kammeradvokaten at flytte den offentlige interesse bort fra sagens egentlige indhold om dansk militærs ansvar for tortur og umenneskelig behandling af civile uskyldige og bort fra den eksorbitante ulighed, hvorunder disse 51 retsdage gennemførtes, hvor Forsvarsministeriet og Kammeradvokaten til rådighed havde fulde ressourcer fra embedsværket og store ressourcebetalinger til Kammeradvokaten, alt sammen i en civil retssag, hvor det grundlæggende, som bekendt, både i henhold til dansk traditionel retspleje og ifølge internationale konventioner er, at der skal herske lighed for loven og lighed for retten.

Gennemgås danske mediers dækning, kan det konstateres, at Ritzau i meget vidt omfang har virket som instrument for en forvredet og overfladisk reportage, som fuldstændigt har ignoreret disse grovheder.

Fødselsdagsomtalen i denne måned er et spillover fra det ovennævnte morads.

Som så ofte før, kan det konstateres, at spinarbejdet har betjent sig af en mængde store og små brikker og flyvefrø, der frembæres viralt, og ved stadigt accelererende genbrug, når medier skal skrive om sagen.

Jeg har igennem årene mange gange forsøgt at gøre opmærksom på de fælder, som danske medier, herunder Ritzau, er trådt ned i, men man fortsætter hellere genbruget med blinde vinkler og opstramninger på opstramninger osv.

Ritzau bør vedrørende dette erkende, at der er behov for at være på vagt overfor enhver oplysning.

Kravene til god presseskik opfyldes selvfølgelig ikke ved bare at skrive af i en sløret ny opsætning, fordi der ud af de mange hundrede forekomster, som du skriver ” ikke [er] korrigeret på nettet ”.

Mine klienter og jeg oplevede igennem de passerede måneder en byge af halve og kvarte sandheder blandet med diverse induktive og insinuerende fremstillinger.

Det var selvsagt en umulighed at skulle trace, gennemgå og iværksætte pressenævnssager over det hele.

Et sådant krav kan i hvert fald ikke stilles overfor ressourcesvage civile, og kan i hvert fald heller ikke legitimere genbrug af urigtige oplysninger.

Jeg ved, at Ritzau arbejder under stramme tidsmæssige rammer, men når der skrives om en så betydningsfuld og af Forsvarsministeriet m.v. betændt sag, skal der selvfølgelig gås forsigtigt frem, i forhold til hvad der kolporteres.

Der har Ritzau ikke opfyldt sin pligt.

Med venlig hilsen [Klager]”

Ritzau besvarede den 25. juli 2023 mailen

”Kære [Klager].

Tak for din e-mail.

Vi retter, hvis det, vi har skrevet, er forkert.

Men jeg skal i givet fald vide, hvad du så mener er den rette formulering.

Har der under irakersagen været penge mellem dig og Antitorturfonden på andre måder end til dit salær?

Og i givet fald hvilke?

Med venlig hilsen [Journalisten]”

Den 10. august 2023 besvarede [Klager] mailen.

Af svaret fremgår blandt andet

”Kære [Journalisten]

Det, som I har skrevet, er forkert.

At I skriver således, anser jeg ikke for, at I selv er et bevidst redskab for hele den front af selvgenererende nedgørelse, som jeg har været udsat for, navnlig siden de første sagsanlæg i 2011 mod Forsvarsministeriet for irakiske torturofre.

Men som det er bekendt, er der i udtalt grad en lemmingeeffekt i pressen og en række andre fjender end Forsvarsministeriet har igennem årene bidraget til ”festen”, som ustandseligt samler næring ud af den blå luft.

Igennem de mange år oplever jeg det også, at både private og offentlige modparter ligefrem tilrettelægger deres strategi således, at et løsrevet narrativ passer med, hvad man i forvejen kan læse på Google af opstrammet genbrug.

Når jeg så efter i 4½ år at have været omtalt som ”politianmeldt af Advokatrådet” pure frifindes af Rigsadvokaten, får det meget svært at trænge ind, fordi man allerede er ”dømt” af pressens rutinemæssige fravalg/tilvalg og ”vinklinger”.

Når jeg reagerer overfor fødselsdagsomtalen, er det fordi jeg ved, at en del af narrativet er at fremstille mig som kategorien ”grådig advokat”, endda på trods af, at en nøgtern gennemgang af min indsats igennem 30 år i forbindelse med store sager op ad bakke, ville vise, at det igennem alle årene har været en stor underskudsforretning.

Særlig grotesk bliver det, hvis den fjerde statsmagt interesserer sig for, at man som beskikket advokat i civile fri proces-sager på sagsøgersiden mod statsmagten har det dobbelte problem, at der er tale om en grov underbetaling samtidig med, at embedsværk og Kammeradvokat har mere end righoldige ressourcer til rådighed på alle planer.

[…]

Du skriver, at du gerne vil vide, hvad jeg mener ”… er den rette formulering”.

Hertil kan jeg svare, at jeg mener, at i en kortfattet fødselsdagsomtale er det helt uden for den afgrænsede ramme at ville omtale, hvad en fødselar som medlem af en almennyttig fond har betalt til.

Jeg kan ikke se, hvorledes dette skulle kunne formuleres i en fødselsdagsomtale.

Derimod finder jeg, at fødselarens engagement i Irak-tortursagen f.eks. kunne beskrives (som det skal være ultra-kort) ved at nævne, at hendes støtte siden 2011 til sagen har betydet, at den, på trods af massiv modstand, har kunnet fortsættes ved anvendelse af hendes sagkundskab om tortur og med ressourcestøtte fra den fond, som hun og hendes afdøde mand, prof.

[Person 2], stiftede i 2002.

Du stiller følgende spørgsmål: ” Har der under irakersagen været penge mellem dig og Antitorturfonden på andre måder end til dit salær?

”

Dit udtryk ”… været penge mellem dig og Antitorturfonden” må være et spin-off fra journalistisk viden om straffesager og beskikkede advokater.

I en straffesag er det domstolen der har den materielle procesledelse, og det er politi og Anklagemyndighed, som er ”sagsøger”, dvs. det er politi og Anklagemyndighed, som skal efterforske og oplyse sagen på enhver måde.

[…]

I civile sager, selv civile sager, hvor staten er modpart, er billedet helt omvendt.

Der er ikke materiel procesledelse fra rettens side.

Retten skal alene forholde sig til det materiale der præsteres, og fungerer som linjevogter undervejs, dvs. at retten tager stilling til hvilke vidneafhøring der kan finde sted, og i enkelte tilfælde f.eks. afsige kendelser om det offentliges pligt til at fremlægge dokumenter, dvs. ved såkaldte editionskendelser.

Et eksempel herpå er bl.a. UfR 1998.16 HK.

Dette indebærer, at i en civil sag, og specielt en specielt stor civil sag som den for de 23 irakere, er det deres advokats opgave at løfte sagen, dvs. at det er den side der har det ”tunge læs”.

Advokaten skal således foretager rejser, selv foretage efterforskning, foranstalte translatører, arrangere møder med klienter og civile vidner (det ikke alene må man men skal man også i civile sager, hvilket er forbudt i straffesager).

Man skal også fremstille materialesamlinger og ekstrakter samt gøre en lang række andre ting som gør, at man som advokat nærmest er en slags privat ”Anklagemyndighed”.

Det er ikke noget emne som kan interessere nogen, om der er ”penge imellem” advokaten og klienterne og/eller privatpersoner som ønsker at støtte en sag, f.eks. mod et ministerium, en styrelse, en bank, et forsikringsselskab eller hvilken stor modpart, det måtte dreje sig om.

Grunden hertil er, at der selvfølgelig og nødvendigvis må være ressourcer til rådighed, idet den advokat der påtager sig at føre en stor og krævende sag mod en gigantisk modpart selvfølgelig er nødt til at have ressourcer til rådighed for at kunne betale for de nødvendige udgifter, herunder foretage betaling af retsafgifter.

Det ville ligefrem være ansvarsfradragende for en sådan advokat i en civil sag, hvis man indbragte sagen for retten, og dernæst ikke havde midler til at fungere.

Det er helt sikkert, at Advokatnævnet i en sådan sag ville dømme for, at man har optrådt imod ”god advokatskik”.

Derfor må jeg konkludere, at du med dette spørgsmål er helt galt afmarcheret, og det aldrig kan være et emne som kan have nogen form for nyhedsmæssig interesse, allerede af den grund, at det er helt banalt nødvendigt at have ressourcer til rådighed, idet man ellers ikke kan føre en civil sag, og i hvert fald ikke en civil sag, der er ressourcekrævende med den private side som den private ”Anklagemyndighed”.

Med venlig hilsen [Klager]”

Den 16. august 2023 besvarede Ritzau mailen

”Kære [Klager].

Tak for din nye e-mail.

Som jeg tidligere har skrevet, retter vi gerne, hvis det, vi har skrevet, er forkert.

Men vi skal jo i så fald kende sagens rette sammenhæng, så vi kan give den mest retvisende information.

Hvis vi bare retter ved at slette sætningen om, at fonden også blev kendt for at betale salærerne for dig i irakersagen, vil det jo være upræcist eller eventuelt vildledende, hvis det rigtige er, at fonden har støttet dig økonomisk på en anden måde i irakersagen end ved at betale salærer for dig.

Derfor spørger jeg igen: Hvis Antitorturfonden ikke har betalt dine salærer, har de så støttet dig på en anden måde – og i givet fald hvilken?

Jeg har sat nyhedschef [Person 3] cc på mailen.

Med venlig hilsen [Journalisten]”

[Klager] besvarede mailen den 21. august 2023.

Af svaret fremgår

” Kære [Journalisten]

I din mail af 16. ds.

skriver du, at I skal ”… kende sagens rette sammenhæng …”.

Din mail og dine spørgsmål til mig afspejler, at I har vinklet en ”sag”, der reelt set ikke eksisterer.

Det må vel betegnes som en journalistisk fejl, at man opfinder et nyhedsemne der er ikkeeksisterende.

Årsagen hertil er vel den simple, at det er en vinkling og skrivemåde i forhold til mig og mit arbejde, der har sat sig fast i en rille som mediet Ritzau indtil dato ikke har kunnet frigøre sig fra.

Mekanismen, som spiller redigeringen et puds har jeg i disse år set mange gange før, når et emne der skal dækkes (her en til mig værende samarbejdspartners runde fødselsdag) skal der i kraft af rillens permanente narrativ pr. automatik helst opfindes en vinkel med potentialet for nedgørende eller insinuerende omtale, fordi det plejer man.

Sagligt set er det fortsat helt uforståeligt, at der er blevet fundet anledning til at køre endnu en initierende runde i rillen.

Af hensyn til Ritzaus egen troværdighed, må man håbe på, at denne mekanisme bringes til standsning.

Fra Ritzaus side har jeg kendt til det i hvert fald siden 2017.

I sidste afsnit stiller du et inkvisitorisk spørgsmål, som jeg kan besvare således, at fonden har støttet de nævnte torturofres mulighed for at anlægge, dokumentere og fremme deres sag, som vedrører deres tilfangetagelse som civile irakiske borgere og overførsel til tortur efter gennemførslen af Operation Green Desert.

Jeg forstår ikke, hvorfor det kan have journalistisk interesse, hvordan det nærmere er sket med hensyn til betaling af udgifter til retsgebyrer, retsmedicinske undersøgelser, rejser og en hel lang række logistiske nødvendigheder i disse civile retssager mod Forsvarsministeriet.

Jeg beder dig venligst oplyse, hvorfor sådanne logistiske detaljer har interesse.

Samtidig vil jeg også gerne have oplyst, hvorfor Ritzaus Bureau ikke på noget tidspunkt har interesseret sig for de danske skatteyderes betalinger via statskassen til Kammeradvokaten, hvilke betalinger i samme sagskompleks nærmer sig de 50 mio.

Med venlig hilsen [Klager]”

Ritzau besvarede den 9. oktober 2023 mailen.

Af svaret fremgår blandt andet

”Kære [Klager].

Oplysningen i fødselsdagsomtalen af [Person 1] om, at [Person 1]s og [Person 2]s Antitortur Støttefond betalte dine salærer i irakersagen, stammer som tidligere beskrevet fra omtale i flere medier […]

Ingen af disse artikler er efterfølgende korrigeret, og vi finder således heller ikke grundlag for at korrigere vores fødselsdagsomtale af [Person 1].

Hvis du er utilfreds med den beslutning, må du klage til Pressenævnet.

Med venlig hilsen [Journalisten]”

Den 9. november 2023 besvarede [Klager] mailen.

Af svaret fremgår

”Kære [Journalisten]

I dit svar af 9. f.m., skriver du om nogle udvalgte artikler, at ” Ingen af disse artikler er efterfølgende korrigeret, og vi finder således heller ikke grundlag for at korrigere vores fødselsdagsomtale af [Person 1].

”

Jeg har siden 2017 gentagne gange gjort Ritzau opmærksom på, at jeres omtale af mig og mit virke er præget af bias, både udviklet hos jer selv (som har sat sig fast) og ved kolportering af bias fra andre medier.

Ikke mindst med denne baggrund, er det en krænkelse af kravene til god presseskik at det sandhedsmæssige grundlag for den overfor mig fjendtlige redigering af artiklen alene består af genbrug af de to nævnte avisartikler.

God presseskik er så meget desto mere krænket, når det tages i betragtning, at jeg gentagne gange siden 2017 har påpeget den bias, som jeg er udsat for i danske medier (hovedsageligt ved genbrug af opstramninger og genbrug af fjendtlige vinklinger, endog også bestående af, at jeg vedrørende samme sag, som der refereres til, var nødsaget til at klage til Pressenævnet i 2017 og fik medhold i, at Jyllands-Posten ([Person 4]) havde overtrådt reglerne overfor mig.

Der er næppe nogen journalist ved Ritzau eller andre medier, der selv ville finde sig i igen og igen at blive hængt miskrediterende ud baseret på en kæde af fjendtlige vinklinger, opstramninger og dernæst i yderligere generationer af tilsvarende automatmetode.

Derfor vil jeg nu – beklageligvis igen – klage til Pressenævnet over Ritzaus behandling af mig.

Jeg benytter lejligheden til at påpege, at det, der skete hos Ritzau i år, er et symptom for, at danske presse hærges af genbrug og fordomme, hvor der burde herske åbenhed og professionalisme.

Med venlig hilsen [Klager]”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt kopi af en omtale af sig selv fra Wikipedia.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. november 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, berigtigelse og redigering

[Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekt information og har henvist til følgende uddrag

”Kendt blev fonden desuden for at betale salærerne for [Klager] som advokat for en gruppe irakere, der sagsøgte den danske stat […]”

[Klager] har anført, at oplysningen ikke er korrekt og har henvist til, at medier – særligt i tilfælde, hvor det, der bringes, er belastende og angriber en person – har pligt til at sikre sig, at det faktuelle grundlag for oplysningerne er dokumenteret og ledsaget af oplysninger om kilden.

I forhold til det af Ritzau anførte om, at oplysningen om hans salær for flere år siden har stået i andre medier, har [Klager] anført, at pressen ikke i sig selv er en gyldig kilde til faktiske oplysninger.

Herudover har [Klager] anført, at det desuden udgør en tilsidesættelse af god presseskik, at mediet afviste at berigtige fejlen, efter han havde gjort mediet opmærksom på den, og han har hertil bemærket, at det herudover ikke er tilstrækkeligt, at mediet efterfølgende tilbyder at bringe en rettelse, da enhver ved, at sådanne rettelser enten ikke bliver bragt af de medier i fødekæden, som modtager Ritzaus udsendelse, eller alene bliver bragt med en underordnet placering.

Adgangen til at bringe en rettelse fritager således ikke mediet for at bringe korrekte oplysninger.

[Klager] har videre oplyst, at han i den omtalte sag modtog en skriftlig beklagelse fra en journalist ved Ritzau, som havde undladt at indhente og bringe en udtalelse fra ham vedrørende en oplysning om en såkaldt reprimande fra en retsformand.

Han har i den forbindelse bemærket, at han må have samme krav som enhver anden borger, når pressen skriver om ham, og at pressen således ikke bør forfalde til bias og forudindtagethed.

[Klager] har videre anført, at han over årene har bestræbt sig på, over for blandt andet Ritzau, at gøre opmærksom på de fælder, medierne falder i, og har i den forbindelse henvist til, at han har uddybet dette over for mediet i den korrespondance, parterne havde efter offentliggørelsen.

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling under afsnittet ” Efter offentliggørelsen ”, Pressenævnet ].

Herudover bekræfter mediets bemærkninger om, at han gennem årene har været involveret i mange kontroverser om penge i sit virke som advokat, at Ritzau fortsat genbruger fra tidligere omtale af ham, og at der derfor er blinde vinkler i dækningen, hvilket han gennem årene har forsøgt at gøre mediet opmærksom på.

Han har i den forbindelse anført, at han i intet tilfælde ved nogen endelig retsinstans er blevet dømt for noget som helst vedrørende penge og hans virke som advokat, og har henvist til, at en effektiv og professionel journalistisk tilgang ville fremvise, at han har ført en lang række store kontroversielle sager mod statsmagten under vanskelige vilkår og under grov underbetaling.

Man har fra statsmagten måtte indkassere nederlag, og der er gennemgående gennem årene ikke blevet gået efter bolden, men efter manden.

[Klager] har endvidere anført, at det er mærkværdigt, at mediet i en kortfattet fødselsdagsomtale har nævnt, hvilken advokat der førte sagen, og at han skulle betales, og Ritzau har ikke forklaret, hvorfor en sådan oplysning overhovedet skulle indgå fødselsdagsomtalen.

Ritzau fortsætter således i det samme spor, som han i årevis har været udsat for, hvor det kan have nyhedsmæssig interesse, at han som advokat gør forretning og i nogen grad skal have betalt omsætningen i sin virksomhed.

Han har hertil bemærket, at Ritzau i sin redigering og tilvalg af stof er blevet fanget i dette spin, og at denne indgroede mekaniske refleks ikke fratager mediet for at overholde god presseskik.

[Klager] har herudover bemærket, at det er et generelt problem i den danske presse, herunder også Ritzau, at medierne fortsætter med at skrive i en rille af belastende reportager om ham, og at der derfor er behov for, at Pressenævnet giver ham den beskyttelse, han har behov for, over for pressen, således at han i de kommende år ikke udsættes for genbrug af diverse nedgørelser, der gennemgående er kendetegnet ved manglende substans og faktuel urigtighed.

2.2 Ritzaus Bureaus synspunkter

Korrekt information, berigtigelse og redigering

Ritzau har anført, at oplysningen om, at [Klager]s salærer i irakersagen blev betalt af [Person 1] og [Person 2]s Antitortur Støttefond, er fremgået af flere troværdige medier gennem flere år, og at mediet derfor anvendte oplysningen i den påklagede fødselsdagsomtale.

Ritzau har i den forbindelse henvist til, at Politiken den 7. november 2017 bragte en artikel med overskriften ” Efter 13 år skal en domstol tage stilling til muligt dansk ansvar for tortur i Irak ”, hvor det blandt andet fremgik, at [Klager]s honorar blev betalt af Antitorturfonden”.

Herudover blev det også i Jyllands-Posten og i AdvokatWatch den 4. juni 2018 omtalt, at fonden har betalt [Klager]s salær.

Oplysningen har således været bragt i troværdige medier tidligere med mere end et halvt års mellemrum.

Da [Klager] den 10. juli 2023 rettede henvendelse til Ritzau og meddelte, at formuleringen var forkert, erklærede Ritzau sig parat til at ændre formuleringen, hvilket også fremgår af den korrespondance, mediet havde med ham efter offentliggørelsen.

Mediet spurgte i den forbindelse, hvad det korrekte var, herunder om [Klager] på anden vis havde modtaget penge fra fonden for at kunne udarbejde en rettelse, der var korrekt uden risiko for at den var misvisende.

[Klager] besvarede aldrig spørgsmålet, men skrev i stedet, at det i en kortfattet fødselsdagsomtale er uden for den afgrænsede ramme at omtale, hvad en fødselar som medlem af en almennyttig fond har betalt til.

Ritzau korrigerede derfor ikke omtalen.

Ritzau har videre anført, at Politiken, dagen efter Ritzau havde modtaget klagen via Pressenævnet, den 23. november 2023, rettede formuleringen i artiklen, ” Efter 13 år skal en domstol tage stilling til muligt dansk ansvar for tortur i Irak ”, som Politiken havde bragt den 7. november 2017.

Som konsekvens af Politikens rettelse, udsendte Ritzau samme dag en rettet version af fødselsdagsomtalen, hvor det påklagede afsnit blev ændret til følgende

”Kendt blev fonden desuden for at støtte to af i alt 23 irakere, der havde sagsøgt den danske stat for at have medvirket til tortur, mens danske soldater var i Irak.

Siden blev Forsvarsministeriet i Højesteret frifundet i sagen, der nu skal behandles af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

”

Rettelsen var ledsaget af følgende besked til redaktionerne

”Obs: Rettelse i fødselsdagsomtale oprindelig udsendt 1. juli i år: 14. og 15. afsnit er rettet.

Der stod oprindelig, at [Person 1]s Antitortur Støttefond betalte salærerne for [Klager] som advokat for en gruppe irakere, der havde sagsøgt den danske stat.

Fonden støttede irakerne, men det er ikke korrekt, at den betalte salærerne for [Klager].

Ritzau beklager fejlen.

”

Ritzau har herudover anført, at [Klager] gennem årene har været involveret i mange kontroverser om penge i sit virke som advokat, og har til hans kommentar om, at den danske presse, herunder Ritzau, bevidst generer ham ved at skrive belastende eller angribende om ham, anført, at mediet kan afvise dette.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Massemediets afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

Den påklagede artikel blev offentliggjort den 6. juli 2023.

[Klager] gjorde indsigelse den 10. juli 2023 til Ritzau, hvor han henviste til medieansvarsloven og til, at artiklen indeholdt ukorrekt information.

Parterne havde herefter en korrespondance, og den 9. oktober 2023 afviste Ritzau at ændre artiklen og vejledte om muligheden for at klage til Pressenævnet.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. november 2023, hvilket er inden for 12 uger efter Ritzaus afsluttende svar den 9. november 2023.

Pressenævnet realitetsbehandler herefter [Klager]s klage over omtalen.

God presseskik

Korrekt information, berigtigelse og redigering

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information om, at fonden betalte hans salærer, at mediet over for ham har afvist at berigtige fejlen, og at oplysningen ikke er relevant i sammenhængen.

Ritzau har heroverfor anført, at oplysningen om, at fonden betalte [Klager]s salær tidligere har været omtalt i andre medier.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet medie, og som gengives i redaktørens skrift.

Ritzau skal således stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Pressenævnet bemærker desuden, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Interessen for området var så stor, at [Person 1] sammen med sin nu afdøde mand, lægekollegaen [Person 2], stiftede [Person 1]s og [Person 2]s Antitortur Støttefond.

Den uddelte gennem en årrække [Person 1]-prisen til et initiativ eller en person,

som har gjort en særlig indsats for bekæmpelse af tortur.

Kendt blev fonden desuden for at betale salærerne for [Klager] som advokat for en gruppe irakere, der sagsøgte den danske stat med den begrundelse, at de blev udsat for tortur, mens danske soldater var i Irak.

Siden blev Forsvarsministeriet frifundet i sagen af Højesteret.

”

Pressenævnet skal indledningsvist bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt oplysningen om, at fonden betalte det omtalte salær, er korrekt eller ej.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Ritzau den 6. juli 2023 bragte omtalen af en mærkedag med overskriften ” En livslang kamp mod bødler og generaler ”, og at [Klager] den 10. juli 2023 rettede henvendelse til Ritzau med oplysning om sine klagepunkter.

Nævnet lægger endvidere til grund, at oplysningen om, at fonden betalte salærerne, tidligere har været omtalt i andre medier, herunder Politiken, og at dette udgør kilden til Ritzaus videreformidling af oplysningen.

Politiken rettede den 23. november 2023 formuleringen i Politikens artikel med overskriften ” Efter 13 år skal en domstol tage stilling til muligt dansk ansvar for tortur i Irak ”.

Ritzau udsendte i forlængelse heraf samme dag en rettet version af Ritzaus artikel, hvor det påklagede afsnit blev ændret til følgende

”Kendt blev fonden desuden for at støtte to af i alt 23 irakere, der havde sagsøgt den danske stat for at have medvirket til tortur, mens danske soldater var i Irak.

Siden blev Forsvarsministeriet i Højesteret frifundet i sagen, der nu skal behandles af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

”

Rettelsen blev rundsendt med følgende orientering til redaktionerne

”Obs: Rettelse i fødselsdagsomtale oprindelig udsendt 1. juli i år: 14. og 15. afsnit er rettet.

Der stod oprindelig, at [Person 1]s Antitortur Støttefond betalte salærerne for [Klager] som advokat for en gruppe irakere, der havde sagsøgt den danske stat.

Fonden støttede irakerne, men det er ikke korrekt, at den betalte salærerne for [Klager].

Ritzau beklager fejlen.

”

Uanset, at Ritzau skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder, finder Pressenævnet, at Ritzau i den konkrete sag ikke har tilsidesat god presseskik ved at bringe oplysningen fra andre medier, uden forinden at kontrollere rigtigheden af denne yderligere.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en oplysning, der i den sammenhæng, den er gengivet, fremstår som en faktuel oplysning, der ikke kan anses for skadelig, krænkende eller agtelsesforringende.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at oplysningen, der i den kontekst, som den indgår i en fødselsdagsomtale, fremstår mindre væsentlig.

Pressenævnet finder med samme begrundelse på baggrund af sagens oplysninger ikke anledning til at kritisere Ritzau for ikke at berigtige oplysningen, da [Klager] henvendte sig efter offentliggørelsen.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at mediet i den efterfølgende korrespondance anmodede [Klager] om at præcisere, hvilke oplysninger, der fremstod ukorrekte, og at [Klager] ikke med tilstrækkelig tydelighed præciserede dette over for mediet, ligesom beslutningen om at bringe oplysningen i fødselsdagsomtalen vurderes at ligge inden for mediets redigeringsret.

Nævnet bemærker afslutningsvis, at Ritzau, efter en af kilderne til oplysningen havde foretaget en korrektion af indholdet, udsendte en berigtigelse til redaktionerne den 23. november 2023.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. maj 2024