Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10745
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10745
Sjællandske Nyheder får kritik for at linke til artikel
Sjællandske Nyheder bragte i december 2023 en artikel om en dømt person i en sag om vanvidskørsel.
Der var på offentliggørelsestidspunktet nedlagt navneforbud i sagen.
I artiklen om straffesagen indgik et link til Sjællandske Nyheders tidligere artikel om tiltalen mod samme person, hvoraf hans navn fremgik.
Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde linket til den tidligere artikel, som gjorde det muligt at identificere ham i forbindelse med omtalen af dommen mod ham.
Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at linke til den tidligere artikel.
Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.
[Klager] ved advokat Christian Bjerrehuus har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” , som blev bragt af Sjællandske Nyheder den 8. december 2023 på sn.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at Sjællandske Nyheder har handlet i strid med god presseskik ved at have overtrådt et navneforbud nedlagt for ham.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Retten i Glostrup afsagde den 20. november 2023 kendelse om navneforbud for [Klager].
Ved mail af 7. december 2023 kl.
12.50 til Retten i Glostrup anmodede advokat Christian Bjerrehuus om at udstrække det nedlagte navneforbud for [Klager] til at gælde under ankesagens behandling.
[Klager] blev ved Retten i Glostrup den 7. december 2023 kl.
13.00 idømt 20 dages ubetinget fængsel for at have kørt med en hastighed på mere end 100 km/t på et sted, hvor hastighed efter den generelle regel i færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, var begrænset til 50 km/t samt førerretsfrakendelse i tre år og konfiskation af køretøjet.
Den påklagede artikel
Sjællandske Nyheder bragte den 8. december 2023 kl.
11.28 artiklen ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” på sn.dk.
Artiklen havde følgende underrubrik
”Retten i Glostrup har idømt den tidligere [Selskabet]-direktør, 42-årige [Klager], 20 dages ubetinget fængsel og frakendt ham retten til at køre i bil i tre år.
”
Af artiklen fremgik følgende
”[Klager] blev målt til 106 kilometer i timen i [Bynavn] 29. marts i år i sin 12-cylindrede [Bilmærke] på en strækning, hvor den højeste tilladte fart kun er 50 kilometer i timen.
Bilen har siden hastighedsoverskridelsen i marts været beslaglagt af politiet.
Og i forbindelse med dommen er den endeligt konfiskeret af retten.
– På det her område har lovgiver i lovpakken mod vanvidsbilisme været meget klar omkring, hvad straffen for vanvidskørsel skal være.
Det var det, jeg påstod under hovedforhandlingen, og det var dét dommeren tog til følge.
Jeg er derfor tilfreds med dommen, siger anklager [Anklageren], der har ført sagen.
Ifølge [Anklageren] har [Klager]s forsvarer tilkendegivet, at de vil anke sagen til landsretten.
”
I slutningen af artiklen var indsat et link til blandt andet artiklen ”Tiltalt for vanvidskørsel: – Min verden ramlede” bragt den 10. november 2023 på sn.dk, hvoraf [Klager]s navn og billede fremgik.
Efter offentliggørelsen
Retten i Glostrup afsagde den 8. december 2023 kl.
14.25 kendelse om ophævelse af navneforbuddet for [Klager].
Kendelsen blev kæret til Østre Landsret med anmodning om, at kæren samme dag blev tillagt opsættende virkning.
Retten i Glostrup tillagde kæremålet opsættende virkning, hvorefter det oprindeligt nedlagte navneforbud for [Klager] fortsat er gældende.
Sjællandske Nyheder fjernede den 9. december 2023 kl.
05.50 [Klager]s navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted fra artiklen ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” .
[Klager]s navn blev erstattet af ordet ”mand”.
Sjællandske Nyheder indsatte endvidere følgende rettelse i artiklen som en opdatering under artiklens overskrift
”Rettelse: Denne artikel er blevet opdateret efter publicering.
I tidligere udgave fremgik navnet på den dømte mand, men det er fjernet igen, da der var navneforbud i sagen.
”
Sjællandske Nyheder fjernede herefter den 20. december 2023 linket til artiklen ”Tiltalt for vanvidskørsel: – Min verden ramlede” , som var indsat i den påklagede artikel ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” .
Sjællandske Nyheder fjernede samtidig [Klager]s navn fra artiklen ”Tiltalt for vanvidskørsel: – Min verden ramlede” samt billedet af ham.
[Klager]s navn blev erstattet af ordet ”mand”.
[Klager]s navn fremgår imidlertid fortsat af følgende fremhævede citering i artiklen
”Hele min verden ramlede.
Jeg mente jo ikke, jeg havde kørt vanvittigt.
– [Klager], tidligere direktør for [Selskabet]”.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 8. december 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Retsreportage
[Klager] har anført, at Sjællandske Nyheder har handlet i strid med god presseskik ved at have overtrådt et navneforbud nedlagt for ham.
I den forbindelse har [Klager] oplyst, at der den 20. november 2023 ved Retten i Glostrup blev nedlagt navneforbud for ham.
Retten i Glostrup afsagde den 7. december 2023 kl.
13.00 dom i sagen mod ham.
Forud herfor havde [Klager]s advokat ved mail begæret, at navneforbuddet tillige skulle omfatte sagens anke, jf. retsplejelovens § 31, stk. 4.
Et retsmøde herom blev afholdt den 8. december 2023 ved Retten i Glostrup, der afsagde kendelse om, at navneforbuddet skulle ophæves.
Kendelsen blev straks kæret til Østre Landsret, og kæremålet blev tillagt opsættende virkning, således at navneforbuddet er gældende, indtil Østre Landsret har truffet endelig kendelse.
Imidlertid bragte Sjællandske Nyheder den 8. december 2023 artiklen ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” , hvor følgende blandt andet fremgik
”Retten i Glostrup har idømt den tidligere [Selskabet]-direktør, 42-årige [Klager], 20 dages ubetinget fængsel og frakendt ham retten til at køre bil i tre år.
”
Det er [Klager]s klare opfattelse, at journalist [Journalisten] vidste, at der var nedlagt navneforbud i sagen, jf. retsplejelovens § 32 b, stk. 2.
Heri foreligger der også en pligt til at forespørge retten, der i så fald havde oplyst om navneforbuddet.
Derudover fremgik ved sagens retsmøder, hvor [Klager] formoder, at journalist [Journalisten] var tilstede, at der i sagen var nedlagt navneforbud.
En sådan viden understøttes tillige af, at fagbladet Licitationen efter dommen den 8. december 2023 bragte en artikel, men forinden havde rettet henvendelse til blandt andet retten og [Klager]s advokat for at afdække, hvorvidt der fortsat forelå et navneforbud, hvorved advokaten kunne bekræfte, at der forelå en anmodning om udstrækning af navneforbuddet.
På den baggrund undlod Licitationen at nævne [Klager]s navn eller oplysninger, der var egnet til at identificere ham.
Navneforbuddet har således været gældende siden den 20. november 2023 og er fortsat gældende, uden at have været afbrudt i én eller flere perioder.
Retsplejelovens § 31 a foreskriver, at ”retten træffer afgørelse om navneforbud efter anmodning”.
Retsplejelovens § 31, stk. 4, foreskriver, at ”navneforbuddet kan udstrækkes til at gælde også under en eventuel anke af sagen…”.
I Karnovs note til bestemmelsen anføres
”En eventuel begæring om udstrækning af navneforbuddet skal fremsættes senest i forbindelse med domsafsigelsen i byretten, såfremt der har været nedlagt navneforbud i byretten…”
Denne begæring blev fremsendt til retten og anklagemyndigheden den 7. december 2023 forud for domsafsigelsen.
Det afgørende er, at begæringen fremsættes senest i forbindelse med domsafsigelse, ikke hvornår retten træffer kendelse om udstrækning af navneforbuddet.
Navneforbuddet har derfor bestået kontinuerligt.
Det er således usandt, når Sjællandske Nyheder har anført, at navneforbuddet har været ophævet i en periode, herunder at det i dommen fremgår, at navneforbuddet blev ophævet.
Såfremt det anførte alene kan betragtes som manglende kendskab til reglerne, er dette i sagens natur bekymrende, men ingenlunde undskyldeligt.
En journalist ved i sagens natur, at anmodning om udstrækning af navneforbuddet fremsættes af forsvareren.
Derved vil det oplagte kriterie for opfyldelse af undersøgelsespligt/god presseskik være at kontakte forsvareren, alternativt at kontakte retten.
Den 8. december 2023 om formiddagen ringede [Klager]s advokat selv til retten for at sikre sig, at retten var bekendt med anmodningen om udstrækningen af navneforbuddet.
[Klager]s advokat talte med en af rettens medarbejdere, der oplyste, at sagsteksten ”lyste rødt” i deres it-system, fordi der forelå et navneforbud.
At journalisten [Journalisten] kontaktede en anklagerfuldmægtig for at afklare det pågældende spørgsmål, svarer efter [Klager]s opfattelse til at kontakte tømrerlærlingen for at høre, hvordan bygherre forholder sig til en given situation.
Når journalisten aktivt vælger ikke at kontakte den oplagte aktør – advokat eller alternativt retten – så accepterer journalisten ved sin ”sløsede” adfærd den risiko, der foreligger ved en sådan fremgangsmåde.
[Klager] har endvidere oplyst, at der i bunden af den påklagede artikel ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” fremgik to links.
Det ene link fører til artiklen ”Tiltalt for vanvidskørsel: – Min verden ramlede” bragt den 10. november 2023 på sn.dk.
Af denne artikel fremgik [Klager] med navn og billede.
Artiklen udkom, inden der blev nedlagt navneforbud, men det er dog [Klager]s opfattelse, at det er i strid med god presseskik, at mediet i bunden af en artikel bragt på tidspunktet for navneforbuddet har indsat et link til en artikel, der er bragt forud for navneforbuddet.
Dette er efter [Klager]s bedste overbevisning et forsøg på at omgå navneforbuddet.
Af begge artikler fremgår tekstindhold om gerningssted og tid (den 29. marts 2023 i [Bynavn]), farten (106 kilometer i timen) og bilen ([Bilmærke]).
Alle disse informationer, herunder at linket er indsat i bunden af artiklen, gør, at der er en sådan sammenhæng, der er egnet til at identificere [Klager] i den påklagede artikel.
I den forbindelse har [Klager] bemærket, at følgende citering fortsat fremgår af artiklen ”Tiltalt for vanvidskørsel: – Min verden ramlede” : ”Hele min verden ramlede.
Jeg mente jo ikke, jeg havde kørt vanvittigt.
– [Klager], tidligere direktør for [Selskabet]”.
2.2 Sjællandske Nyheders synspunkter
Retsreportage
Sjællandske Nyheder har oplyst, at det fremgår af dommen af 7. december 2023 i vanvidskørselssagen, at navneforbuddet blev ophævet ved dom.
Sjællandske Nyheder modtog den 8. december 2023 kl.
14.25 en kendelse afsagt samme dag, hvoraf det fremgår, at dommen ankes, og at kæren til landsretten om, at navneforbuddet får opsættende virkning, har været gældende fra den 8. december 2023 kl.
14.25.
Artiklen ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” med omtale af dommen mod [Klager] blev publiceret i den første version med hans navn allerede den 8. december 2023 kl.
11.28, og på det tidspunkt var der ikke navneforbud.
Tværtimod havde sagens offentlige anklager, [Anklageren], samme dag kl.
10.10 oplyst telefonisk til journalist [Journalisten], at hun havde talt med dommeren, der oplyste hende om, at navneforbuddet var ophævet ved dom, og der på daværende tidspunkt ikke var begæret noget nyt navneforbud i sagen.
Hun kendte heller ikke til en berammelse af, hvornår der ville kunne blive nedlagt et nyt navneforbud.
Den 8. december 2023 kl.
22.29 rettede advokat Christian Bjerrehuus henvendelse til Sjællandske Nyheder med oplysning om navneforbuddet, som desværre først blev læst tidligt lørdag morgen den 9. december 2023, da den udelukkende var sendt til individuelle mailbokse til ansvarshavende chefredaktør [Chefredaktøren] og journalist [Journalisten].
[Klager]s navn blev ved læsning af mailen øjeblikkeligt fjernet den 9. december 2023 kl.
05.50.
Det er således Sjællandske Nyheders opfattelse, at mediet har handlet i god tro, da artiklen blev offentliggjort den 8. december 2023 kl.
11.28 med [Klager]s navn.
Sjællandske Nyheder har beklaget, at der i den påklagede artiklen blev linket til den tidligere artikel ”Tiltalt for vanvidskørsel: - Min verden ramlede” bragt før navneforbuddet.
Det kan ganske rigtigt virke som om, Sjællandske Nyheder har forsøgt at omgå navneforbuddet, selv om det ikke har været hensigten.
Linket er nu fjernet, og Sjællandske Nyheder har også fjernet navnet fra den pågældende artikel, selv om den som nævnt er udgivet, før et navneforbud blev nedlagt.
Sjællandske Nyheder har afslutningsvis bemærket, at mediet har indskærpet for redaktionerne, at det ved anke er vigtigt at være opmærksom på, at navneforbud ofte forlænges, også selv om det indledningsvist ophæves ved dom.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmålet om, hvorvidt mediet har overtrådt navneforbuddet efter reglerne i retsplejeloven, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.
God presseskik
Retsreportage
[Klager] har klaget over, at Sjællandske Nyheder har handlet i strid med god presseskik ved at have overtrådt et navneforbud nedlagt for ham.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.
1.
Det er Pressenævnets opfattelse, at der påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artikler eller udsendelser i overensstemmelse med et nedlagt navneforbud.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at det er nævnets opfattelse, at en eventuel overtrædelse af et navneforbud ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af reglerne for god presseskik.
Pressenævnet finder, at omtale af straffesager om vanvidskørsel og vanvidsbilisme har offentlig interesse.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Retten i Glostrup den 20. november 2023 afsagde kendelse om navneforbud for [Klager].
Nævnet lægger endvidere til grund, at advokat Christian Bjerrehuus ved mail af 7. december 2023 kl.
12.50 til Retten i Glostrup anmodede om at udstrække det nedlagte navneforbud for [Klager] til at gælde under ankesagens behandling.
[Klager] blev ved Retten i Glostrup den 7. december 2023 kl.
13.00 idømt 20 dages ubetinget fængsel for at have kørt med en hastighed på mere end 100 km/t på et sted, hvor hastighed efter den generelle regel i færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, var begrænset til 50 km/t samt førerretsfrakendelse i tre år og konfiskation af køretøjet.
Sjællandske Nyheder bragte herefter den 8. december 2023 kl.
11.28 artiklen ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” på sn.dk.
Sjællandske Nyheder havde i artiklen angivet [Klager]s navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted.
Retten i Glostrup afsagde den 8. december 2023 kl.
14.25 kendelse om ophævelse af navneforbuddet for [Klager].
Kendelsen blev kæret til Østre Landsret med anmodning om, at kæren blev tillagt opsættende virkning.
Retten i Glostrup tillagde kæremålet opsættende virkning, hvorefter det oprindeligt nedlagte navneforbud for [Klager] fortsat er gældende.
Sjællandske Nyheder fjernede den 9. december 2023 kl.
05.50 [Klager]s navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted fra artiklen ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” .
Sjællandske Nyheder fjernede endvidere den 20. december 2023 linket til artiklen ”Tiltalt for vanvidskørsel: – Min verden ramlede” , som var indsat i den påklagede artikel ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” .
Sjællandske Nyheder fjernede samtidig [Klager]s navn fra artiklen ”Tiltalt for vanvidskørsel: – Min verden ramlede” samt billedet af ham.
[Klager]s navn i artiklerne blev erstattet af ordet ”mand”.
[Klager]s navn fremgår imidlertid fortsat af en fremhævet citering i artiklen ”Tiltalt for vanvidskørsel: – Min verden ramlede” .
Sjællandske Nyheder har over for Pressenævnet oplyst, at sagens offentlige anklager, [Anklageren], den 8. december 2023 kl.
10.10 oplyste telefonisk til Sjællandske Nyheder, at hun havde talt med dommeren, der oplyste hende om, at navneforbuddet var ophævet ved dom, og der på daværende tidspunkt ikke var begæret noget nyt navneforbud i sagen.
Hun kendte heller ikke til en berammelse af, hvornår der ville kunne blive nedlagt et nyt navneforbud.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Sjællandske Nyheder for at have offentliggjort [Klager]s navn.
Nævnet har lagt vægt på, at oplysningen over for Sjællandske Nyheder om, at navneforbuddet var ophævet, og at der ikke var begæret nyt navneforbud i sagen, stammer fra mediets forudgående henvendelse til anklagemyndigheden, der som en offentlig myndighed må vurderes som en troværdig kilde.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Sjællandske Nyheder, så snart mediet fik kendskab til, at navneforbuddet fortsat var gældende, straks opdaterede artiklen ved at fjerne [Klager]s navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted.
Det er herefter nævnets vurdering, at Sjællandske Nyheder har efterlevet mediets selvstændige presseetiske forpligtelse til at opdatere artiklen i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.
Nævnet udtaler ikke kritik af Sjællandske Nyheder på dette punkt.
Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere mediers anvendelse af links til eventuel tidligere omtale, idet det må anses for at være almindelig praksis.
Nævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering grundlag for at kritisere Sjællandske Nyheder for at have linket til artiklen ”Tiltalt for vanvidskørsel: – Min verden ramlede” .
Nævnet har lagt vægt på, at der linkes til en artikel bragt på et tidligere stadie af straffesagen, som gør det muligt at identificere [Klager] i forbindelse med omtalen af dommen mod ham, hvor der er nedlagt navneforbud, som fortsat er gældende.
Det forhold, at Sjællandske Nyheder efterfølgende har fjernet dette link fra artiklen ”Skal i fængsel for vanvidskørsel” , kan ikke føre til en anden vurdering.
Nævnet udtaler på denne baggrund kritik.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske Nyheder at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder
[underrubrik]
Sjællandske Nyheder får kritik for at linke til artikel
[tekst]
Sjællandske Nyheder bragte i december 2023 en artikel om en dømt person i en sag om vanvidskørsel.
Der var på offentliggørelsestidspunktet nedlagt navneforbud i sagen.
I artiklen om straffesagen indgik et link til Sjællandske Nyheders tidligere artikel om tiltalen mod samme person, hvoraf hans navn fremgik.
Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde linket til den tidligere artikel, som gør det muligt at identificere ham i forbindelse med omtalen af dommen mod ham.
Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder for at linke til den tidligere artikel.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 23. maj 2024