Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11353

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11353

Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af politianmeldelse

Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen.

Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen.

Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

[Klager] har ved [Person 1] klaget til Pressenævnet over artiklen ”Borgmester bekræfter: Byrådsmedlem politianmeldt for tyveri” , bragt den 13. december 2023, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt hans navn og billede i forbindelse med omtalen af, at han er blevet politianmeldt, og at mediet har afvist at anonymisere ham i artiklen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Ekstra Bladet bragte den 13. december 2023 artiklen ”Borgmester bekræfter: Byrådsmedlem politianmeldt for tyveri”.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Person 2], borgmester i [Bynavn 1], bekræfter over for Ekstra Bladet, at byrådsmedlem [Klager] er blevet politianmeldt for tyveri af et større kontantbeløb.

Han nægter sig skyldig”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er blevet politianmeldt af [Bynavn 1] Kommune for tyveri af et større kontantbeløb fra spillestedet [Spillestedet].

Han nægter sig skyldig.

”

Af artiklen fremgår

”[Klager], der er byrådsmedlem i [Bynavn 1] Kommune, er blevet politianmeldt af kommunen for tyveri af et større pengebeløb fra det lokale spillested [Spillestedet].

Det bekræfter [Person 2] ([Parti X]), der er borgmester i [Bynavn 1].

- Det er korrekt, at den mistanke er der, og det er korrekt, at den har været behandlet politisk, og at vi har politianmeldt det, siger hun til Ekstra Bladet.

Da der er tale om en personsag, ønsker borgmesteren ikke at sige mere, men understreger

- Vi har gjort lige præcist det, vi skulle, og så er det politiet, der afgør, om det skal for en dommer.

[Klager] var selv frivilligrepræsentant i bestyrelsen for spillestedet, hvorfra pengene i foråret 2023 skulle være stjålet.

”

Der er i artiklen indsat et billede af Borgmester [Person 2].

Af billedteksten fremgår: ”Borgmester [Person 2] ([Parti X]) bekræfter, at der er indgivet en politianmeldelse fra kommunen.

”

Af artiklen fremgår videre

”Nægter sig skyldig

Det er en noget ordknap [Klager], der tager telefonen onsdag.

Han bekræfter, at han er blevet anmeldt for tyveri, men ønsker ikke at kommentere sagen i nærmere detaljer.

- Over for den anmeldelse nægter jeg mig skyldig, siger han dog.

Han fortæller, at sagen er fortrolig.

[Klager] har ikke lyst fortælle, hvad hans oplevelse af sagen er.

Ej heller vil han komme nærmere ind på, hvorfor han nægter sig skyldig, eller hvad præcist der står i politianmeldelsen.

Faktisk ønsker han ikke at forklare nogen faktiske omstændigheder.

- Jeg har ikke yderligere kommentarer.

Lige nu tror jeg ikke, vi kommer det nærmere, siger han.

Ikke en lyd

Stedet, [Klager] er anmeldt for at have stjålet pengene fra, er et spillested i [Bynavn 1], der ligger i en af kommunens ejendomme.

Det får støtte af kommunen, men er drevet som en selvejende institution.

Formanden er udpeget af [Bynavn 1] Kommune, mens [Klager] – på tidspunktet, hvor han er anmeldt for tyveri – var frivilligrepræsentant i bestyrelsen.

Han er ikke længere en del af bestyrelsen.

Spillestedet har dog absolut ingen kommentarer til sagen om tyveriet og politianmeldelsen.

'Jeg har ingen kommentarer til sagen,' svarer spillestedsleder [Person 3] i en mail.

Formand for [Spillestedet] [Person 4] ønsker heller ikke at udtale sig om sagen.

'Jeg må henvise til [Bynavn 1] Kommune.

God dag,' skriver han i en sms.

Smidt ud af egen parti

[Klager] blev som den eneste kandidat valgt ind i [Bynavn 1] byråd i 2021 for [Parti Y].

I august 2023 blev han smidt ud af partiet.

Ifølge partiet dog af andre årsager.

Partiet har ikke andre medlemmer i byrådet, hvor sagen er blevet behandlet.

Og [Person 5], medstifter og medlem af [Parti Y], forklarer derfor også til Ekstra Bladet, at de ikke kendte til sagen.

'Eksklusion af [Klager] sker ud fra en bekymring for partiets fremtid - bekymringen handler om mistet tillid, mangel på synlighed og manglende kommunikation imellem byrådsmedlem og bestyrelsen', har hun tidligere skrevet på Facebook om eksklusionen.

Undrer sig

I et længere opslag på Facebook fortalte [Klager] selv om, hvordan han blev smidt ud.

Her erklærede han sig uforstående over for beslutningen.

'Det undrer jeg mig kraftigt over, men desværre har jeg længe følt det, som om bestyrelsen synes, at borgerne 'valgte den forkerte' til at repræsentere [Parti Y].

Jeg ville gerne være blevet i [Parti Y].

', skriver han blandt andet og skriver videre

'Jeg har ikke fået nogen begrundelse, men over en længere periode har der været forskellige opfattelser af, hvordan man forvaltede [Parti Y]s mandat bedst muligt.

'

Han skriver samtidigt her, at han vil 'fortsætte med at kæmpe for en mere rimelig og mangfoldig retning' i kommunen.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 6] og [Person 5].

Af billedteksten fremgår: ”[Parti Y] blev i 2020 stiftet af de to tidligere [Parti X-medlemmer] [Person 6] (tv.) og [Person 5] (th.).

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt de mails, der blev sendt på vegne af ham til Ekstra Bladet efter offentliggørelsen.

Den 14. december 2023 sendte [Person 1] på vegne af [Klager] en mail til Ekstra Bladet

”Den 13. december 2023 har Ekstra Bladet bragt en artikel om, at [Klager] er blevet politianmeldt af [Bynavn 1] Kommune: [Der er i mailen indsat et link til den påklagede artikel, Pressenævnet ]

I artiklen nævner Ekstra Bladet navnet på [Klager] og har også sat et

billede ind af ham.

Det følger af de presseetiske regler, at man ikke bør bringe artikler om

politianmeldelser mod navngivne personer, før politianmeldelsen har ført

til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side.

Dette er ikke

tilfældet i denne sag, og Ekstra Bladet bedes derfor straks fjerne navn og

billede fra artiklen!

Desuden er det også i strid med databeskyttelsen loven, og jeg overvejer

derfor at henvende mig til Datatilsynet også.

Mvh [Person 1]!

”

Den 18. december 2023 sendte klager en opfølgning på mailen.

Af denne fremgår

”Jeg har ikke fået svar på denne, og kan se at navn og billede stadig er tilgængelig på

jeres hjemmeside.

Jeg skal bede jer fjerne navn og billede med det samme - alternativt må jeg klage til

pressenævnet!

Mvh [Person 1]”

Den 14. december 2023 rettede [Klager] henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om at anonymisere ham i artiklen.

Ekstra Bladet har i forbindelse med sagens behandling i Pressenævnet ved mail af 5. januar 2024 afvist [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 22. december 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Omtale af politianmeldelse

[Klager]s har anført, at Ekstra Bladet har bragt hans navn og billede af ham i artiklen, selv om politianmeldelsen ikke har ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side, og at det derfor er ude af proportioner at bringe både navn og billede sammen med oplysningerne om politianmeldelsen.

Politianmeldelsen vedrører herudover ikke hans rolle som politiker, men derimod hans rolle som frivillig på et spillested.

[Klager] har videre anført, at der ikke er tale om en sag af offentlig interesse, selv om han er lokalpolitiker i [Bynavn 1] Kommune, og har henvist til, at han er løsgænger og tilhører oppositionen.

Han er således ikke en del af borgmesterkonstitueringen, og han besidder ikke nogen formandsposter eller øvrige indflydelsesrige poster i råd, nævn eller bestyrelser.

Derfor er det ikke sagligt at hænge ham ud i et nationalt medie med omtalen, som er ødelæggende for hans videre karriere.

I forhold til [Klager]s udtalelser fra 2020 om en anden sag fra samme spillested, som Ekstra Bladet har henvist til, har han anført, at sagen fra 2020 drejede sig om, at den daværende formand for spillestedet, som også havde relationer i byrådet, havde overtrådt spillestedets retningslinjer.

[Klager] var i 2020 ikke politiker, men gik til byrådet med oplysningen som en almindelig borger og frivillig på spillestedet, og hans udtalelser fra den gang kan derfor heller ikke begrunde, at politianmeldelsen i den omtalte sag skulle have interesse for offentligheden.

I forhold til Ekstra Bladets bemærkninger om, at udtalelserne fra borgmesteren skulle føre til, at oplysningerne er offentlig kendt, har [Klager] anført, at borgmesteren har brudt sin tavshedspligt ved at bekræfte oplysningerne over for Ekstra Bladet, idet byrådet og borgmesteren havde fået indskærpet deres tavshedspligt vedrørende politianmeldelsen, da anmeldelsen angik personlige forhold.

Avisen er således medskyldig i at offentliggøre personfølsomme oplysninger om [Klager] i strid med lovgivningen.

Anonymisering

[Klager] har anført, at han rettede henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om at få fjernet navn og billede fra artiklen, men mediet vendte ikke tilbage på disse henvendelser.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Omtale af politianmeldelse

Ekstra Bladet har indledningsvist anført, at [Klager] ikke har bestridt oplysningerne i artiklen, men at han har klaget over, at avisen har bragt navn og foto af ham i forbindelse med omtalen.

Ekstra Bladet har videre anført, at omtalen af politianmeldelsen af [Klager] har væsentlig almen interesse, og at anmeldelsen må antages at være solidt underbygget, da den har været behandlet politisk i både kommunens kultur- og økonomiudvalg.

Herudover har borgmesteren bekræftet forholdet i offentligheden, hvorfor anmeldelse må antages at være kendt i videre kredse.

[Klager] varetager herudover en offentlig rolle som demokratisk valgt byrådsmedlem, og avisen har anført, at han derfor må tåle en mere nærgående omtale end andre og således også må tåle omtale af, både hvordan han bestrider rollen som politiker og andre forhold, der kan have betydning for dette hverv, hvilket også fremgår af Pressenævnets praksis i sag 15-70-00869.

Om selve politianmeldelsen har Ekstra Bladet anført, at anmeldelsen angår tyveri af et større kontantbeløb fra et spillested, der drives som en selvstændig institution i [Bynavn 1] Kommunes bygninger, og at borgmesteren i kommunen har oplyst, at sagen er blevet behandlet politisk, og at sagen dermed er så alvorlig, at borgmesteren har håndteret sagen i offentligheden, hvorfor politianmeldelsen angår et forhold, som er af direkte relevans for [Klager]s hverv som byrådsmedlem.

Offentligheden har herudover adgang til indsigt i byrådets arbejde og ret til at modtage de meddelelser, som en borgmester ønsker at give offentligheden.

Ekstra Bladet har hertil bemærket, at en kritik for dette ville være et klart indgreb i mediernes ytrings- og informationsfrihed.

Selv hvis borgmesteren måtte have overtrådt sin tavshedspligt, har oplysningen om kommunens politianmeldelse af et byrådsmedlem i den konkrete sag en sådan væsentlig almen interesse, at det var berettiget at bringe oplysningerne.

Ekstra Bladet har herudover anført, at [Klager] tidligere har udtalt sig om magtmisbrug i relation til det omtalte spillested, da han i 2020 orienterede byrådet i [Bynavn 1] om, at spillestedets formand havde overtrådt spillestedets retningslinjer ved at anvende spillestedets lokaler til et privat bryllupsarrangement.

[Klager] har således selv deltaget i den offentlige debat om spillestedet, og må derfor også selv tåle offentlighedens søgelys om sin egen rolle i relation til spillestedet.

Ekstra Bladet har endelig anført, at billedet, der er bragt i artiklen, stammer fra [Bynavn 1] Kommunes egen hjemmeside.

Anonymisering

Ekstra Bladet har anført, at mediet har afvist at anonymisere [Klager] i artiklen og har henvist til, at betingelserne for dette ikke er opfyldt.

Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til, at artiklen er offentliggjort i 2023, at den angår en aktuel og berettiget omtale af betydning for [Klager]s offentlige erhvervsmæssige rolle, og at der således ikke er noget grundlag for at hindre af tilgængeligheden.

Ekstra Bladet har afslutningsvist oplyst, at avisen ikke nåede at besvare anmodning anonymisering, før [Klager] indgav klagen til Pressenævnet, idet henvendelserne, hvor [Klager] ikke stod som afsender, ikke var vedlagt en fuldmagt fra [Klager].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Omtale af politianmeldelse

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt hans navn og billede i forbindelse med omtalen af, at han er blevet politianmeldt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.

7.

Af artiklen, hvor der er indsat et billede af [Klager], fremgår blandt andet

”[Klager], der er byrådsmedlem i [Bynavn 1] Kommune, er blevet politianmeldt af kommunen for tyveri af et større pengebeløb fra det lokale spillested [Spillestedet].

Det bekræfter [Person 2] ([Parti X]), der er borgmester i [Bynavn 1].

- Det er korrekt, at den mistanke er der, og det er korrekt, at den har været behandlet politisk, og at vi har politianmeldt det, siger hun til Ekstra Bladet.

Da der er tale om en personsag, ønsker borgmesteren ikke at sige mere, men understreger

- Vi har gjort lige præcist det, vi skulle, og så er det politiet, der afgør, om det skal for en dommer.

[Klager] var selv frivilligrepræsentant i bestyrelsen for spillestedet, hvorfra pengene i foråret 2023 skulle være stjålet.

[…]

”Nægter sig skyldig

Det er en noget ordknap [Klager], der tager telefonen onsdag.

Han bekræfter, at han er blevet anmeldt for tyveri, men ønsker ikke at kommentere sagen i nærmere detaljer.

- Over for den anmeldelse nægter jeg mig skyldig, siger han dog.

Han fortæller, at sagen er fortrolig.

[Klager] har ikke lyst fortælle, hvad hans oplevelse af sagen er.

Ej heller vil han komme nærmere ind på, hvorfor han nægter sig skyldig, eller hvad præcist der står i politianmeldelsen.

Faktisk ønsker han ikke at forklare nogen faktiske omstændigheder.

- Jeg har ikke yderligere kommentarer.

Lige nu tror jeg ikke, vi kommer det nærmere, siger han.

[…]

Spillestedet har dog absolut ingen kommentarer til sagen om tyveriet og politianmeldelsen.

'Jeg har ingen kommentarer til sagen,' svarer spillestedsleder [Person 3] i en mail.

Formand for [Spillestedet] [Person 4] ønsker heller ikke at udtale sig om sagen.

'Jeg må henvise til [Bynavn 1] Kommune.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager], der er byrådsmedlem i [Bynavn 1] Kommune, er blevet politianmeldt af kommunen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at anmeldelsen efter det oplyste på tidspunktet for omtalen ikke havde ført til indgriben fra hverken politiets eller anklagemyndighedens side, hvorfor der er tale om oplysninger, der som udgangspunkt ikke bør bringes.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som folkevalgt er en person, som offentligheden har kendskab til.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Pressenævnet finder på den baggrund, at omtalen i den konkrete sag har væsentlig almen interesse, da sagen er blevet behandlet politisk, og at det er i den sammenhæng, politianmeldelsen er omtalt.

Selv om anmeldelsen på tidspunktet for artiklens publicering ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side, finder nævnet således ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen.

Nævnet har lagt vægt på, at oplysningen om politianmeldelsen kommer fra en troværdig kilde, borgmesteren, at [Klager] selv har bekræftet anmeldelsen over for avisen, og at oplysningen således vurderes at være tilstrækkeligt solidt underbygget.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at borgmesteren har oplyst, at det er ”politiet, der afgør, om det skal for en dommer”, og at det således står klart for læseren, at anmeldelsen endnu ikke på tidspunktet for publiceringen af den påklagede artikel havde medført retlige skridt mod [Klager], og at han desuden er citeret for at have bekræftet anmeldelsen og nægtet sig skyldig.

Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for den påklagede omtale af politianmeldelsen med navn og billede af [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at anonymisere ham i artiklen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder kritisk omtale af [Klager] i forhold til hans rolle som frivillig på et spillested og hans hverv som folkevalgt politiker i byrådet.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysningerne om politianmeldelsen kan være særligt belastende for [Klager].

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om forhold, som kan anses for at have almen interesse.

Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter reglerne om god presseskik ovenfor.

Nævnet finder således, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for at hindre artiklens tilgængelighed.

Afgjort den 23. maj 2024