Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10421

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10421

DR får ikke kritik for at afvise sletning af artikler

Ejeren af en jordemodervirksomhed klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en række artikler bragt i 2023 med kritisk omtale af virksomheden, herunder at virksomheden havde haft sager om konkrete fødselsforløb, der førte til kritik fra sundhedsmyndighederne.

Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for ejeren, men nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik erhvervsmæssige forhold, at ejeren havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af virksomheden, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.

[Klager] har ved [Fuldmagtshaveren] klaget til Pressenævnet over, at DR har afvist hendes anmodning om at slette artiklerne ”[Barnet]s fødsel med privat jordemoder gik helt galt: ’Hvorfor har de ikke stoppet hende for længst?

’” , ”Forældre, ekspert og forening: Man burde have grebet tidligere ind over for [Virksomheden]” , ”Sundhedspolitikere er bekymrede efter gentagne fejl på privat jordemoderklinik” og ”Jordemødre fra [Virksomheden] kritiske over for hospitaler: ’Det er ikke godt for fødsler’ , som blev bragt i perioden fra den 14. til 17. maj 2023 på dr.dk, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

DR bragte den 14. maj 2023 artiklen ”[Barnet]s fødsel med privat jordemoder gik helt galt: ’Hvorfor har de ikke stoppet hende for længst?

’” på dr.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En privat jordemodervirksomhed har været i myndighedernes søgelys flere gange i de sidste 15 år.

Efter en fødsel fuld af fejl spørger forældrene, hvorfor myndighederne ikke har stoppet virksomheden.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Det er sen aften, og [Person A] ligger i et fødselskar fuld af vand i den lille stue i lejligheden på [Bydelen].

Foran hende sidder kæresten [Person B] på hug og støtter med en hånd på hendes lænd, når veerne kommer.

Jordemoderen lytter til barnets hjertelyd.

- Barnet har brug for snart at komme ud, siger jordemoderen ifølge journalen.

Hun måler en hjertelyd på 175.

Det er alt for højt, og [Person A] oplever, at jordemoderen bliver anspændt.

På dette tidspunkt er det 21 timer siden, at [Person A]s vand er gået, og hun sidder stadig i fødselskarret.

Noget som egentlig er imod de nationale anbefalinger på grund af risiko for infektion.

Når barnets hjertelyd er for høj, skal man ifølge de faglige krav for fødsler i Region Hovedstaden fremskynde fødslen eller ringe 1-1-2.

Men jordemoderen gør ikke noget de næste 13 minutter, fortæller forældrene.

- Hun sætter sig på sofaen og gør ingenting, siger [Person A].

Jordemoderen har ikke noteret noget i den håndskrevne journal om, hvad hun gør, da hun konstaterer den høje hjertelyd.

Vi har spurgt jordemoderen, men hun ønsker ikke at stille op til interview.

[Barnet] bliver født slap i kroppen, og han trækker ikke vejret.

I dag er han hjerneskadet.

- Vi har begge to meget vrede rettet mod os selv, fordi vi valgte at stole på dem, siger [Person A].

Det viser sig nemlig nu, at de jordemødre, som har hjulpet [Person A] under graviditet og fødsel, har en række af sager med fejl og kritik igennem de sidste 15 år.

Noget som myndighederne vidste, men det gjorde parret ikke.

En naturlig fødsel

[Person A] og [Person B] fandt ud af, at de skulle være forældre på [Person A]s fars fødselsdag for to år siden.

[Barnet] var et ønskebarn, og han var også deres første barn.

Mens [Person A]s mave voksede, var medierne fulde af historier om travle offentlige fødegange.

Historierne påvirkede [Person A], og derfor googlede hun sig frem til fødselsforberedelse hos den private jordemodervirksomhed ”[Virksomheden]”.

- Planen var, at jeg skulle føde på et hospital, og jeg ville gerne føle mig klædt ordentligt på til at vide, hvad jeg gik ind til, når jeg skulle føde på en travl fødegang.

Og på deres hjemmeside stod der, at de støttede op om den naturlige fødsel, som var den måde, jeg gerne ville føde på, fortæller hun.

På [Virksomheden]s hjemmeside kan man blandt andet læse, at de har en ”holistisk” tilgang til fødslen og mener, at kvinder er ”kodet til at føde”, og at det er ”en gave fra naturen”, som kvinder ”skal være åbne for at modtage.

”

I en video på [Virksomheden]s facebook-side siger den ene jordemoder, at kvinder skal tage det på sig at føde.

Den anden jordemoder siger i en udenlandsk youtube-video: ”Jeg tror, at det er bedst for hele dynamikken i en fødsel at være omgivet af mennesker, der ikke holder øje med ”hvornår går det galt?

”, men som støtter det, der går rigtigt.

”

Parret, som hverken har set facebook- eller youtube-videoen, starter til fødselsforberedelse i [Virksomheden], hvor to jordemødre står for undervisningen.

- Der var rigtig mange røverhistorier om, hvor skidt det var på hospitalerne, og hvor fjollet det var, når det i virkeligheden var helt sikkert at føde hjemme.

Det fyldte en del, husker [Person B].

[Person A] oplevede også, hvordan jordemødrene i [Virksomheden] fik hendes begyndende frygt for de travle hospitaler til at vokse

- Jeg bekymrede mig meget om, hvis jeg pludseligt blev sendt til kejsersnit, og de skabte ligesom det billede af, at det er det, der sker.

Jeg blev bange for at skulle på hospitalet, siger hun.

- Hvis man skal være lidt grov, så mener jeg måske, at det grænser op til manipulation, siger [Person B].

DR har været i kontakt med en anden deltager, [Person C], der gik til fødselsforberedelse med parret.

Han bekræfter, at jordemødrene var meget kritisk indstillet over for læger og hospitaler og talte for den naturlige hjemmefødsel.

- De latterliggjorde hospitalerne.

De talte om, hvor skørt det var at føde på et hospital og skabte ligesom en modkultur mod samfundets almindelige måde at håndtere fødsler på, siger han.

- Hos dem blev fødslen gjort til et selvudviklingsprojekt for moderen, hvor hun bare skulle lade naturen råde og åbne sit hjerte, så skulle det nok blive en leg at føde børn, siger [Person C].

Vi har i løbet af de seneste to uger spurgt de to jordemødre i [Virksomheden] om, hvad de siger til kritikken af fødselsforberedelsen.

De har ikke ønsket at udtale sig om sagen til DR.

Fødslen nærmede sig, og parret, som oprindeligt havde regnet med, at de skulle føde på hospitalet, besluttede sig nu for at føde hjemme, da [Person A] var mest tryg ved at have den samme jordemoder til hele fødslen.

Herefter betalte de [Virksomheden] de 32.000 kroner, det kostede.

”Man skal tænke det værste scenarie”

Den 8. januar 2022 går vandet.

På det tidspunkt har [Person A] ikke set sin jordemoder i over en måned.

På offentlige hospitaler er det praksis, at man ser jordemoderen to til tre gange i måneden inden fødslen.

Men Ifølge [Person A] beder [Virksomheden] hende om selv at lave undersøgelser af maven, måle babyens hjertelyd med et særligt apparat og notere det i vandrejournalen, som er det sted, man noterer graviditetens udvikling.

I vandrejournalen har jordemoderen ikke skrevet noget i den sidste måned op til fødslen.

- De overbeviste mig om, at det kunne jeg godt selv.

Men bagefter har jeg virkelig undret mig over, at de gav mig så stort et ansvar for selv at lave de undersøgelser, siger [Person A].

Da veerne begynder at tage til, kommer den ene jordemoder hjem til parret.

Men fødslen går ikke som håbet.

Da fødslen har været i gang i 21 timer, måler jordemoderen barnets hjertelyd til 175, hvilket er alt for højt.

Hun fortæller forældrene, at barnet har brug for at komme ud og sætter sig, ifølge forældrene, over i sofaen og måler ikke hjertelyd de næste 13 minutter, indtil [Barnet] er født.

Til Styrelsen for Patientsikkerhed har jordemoderen forklaret, at hun vurderede, at ”barnet kunne fødes hurtigt ved at holde koncentrationen og undgå forstyrrelser, der kunne medføre vesvækkelse” og at ”hurtig forløsning blev prioriteret frem for at prøve at finde den rigtige vinkel til at lytte til hjertelyd.

”

Når man måler en høj hjertelyd, kan det være tegn på at barnet bevæger sig, men det kan også betyde, at barnet er stresset eller har fået en infektion.

Her skal jordemoderen typisk ringe efter en ambulance eller fremskynde fødslen, f.eks. med et klip i kvindens mellemkød, så barnet hurtigere kan komme ud.

Det fortæller [Chefjordemoderen], der er chefjordemoder på [Hospital A], som udtaler sig generelt og ikke om den konkrete sag.

- Man skal tænke det værste scenarie.

Og det værste scenarie det er, at man kan stå med et barn, der har brug for hjælp efter fødslen.

Så man skal tage de foranstaltninger, det overhovedet er muligt at tage i hjemmet i forhold til at få fødslen afsluttet så hurtigt som muligt, siger hun.

- Det er fordi, at jo længere tid, at barnet er i den her situation, jo mere surt bliver barnets blod.

Og når barnets blod bliver surt, så er det tegn på, at der er iltmangel.

Og så er vi der, hvor man taler om en risiko for skade på kort eller langt sigt, fortæller [Chefjordemoderen].

Ifølge flere afgørelser fra sundhedsmyndighederne, der har set på sagen, burde jordemoderen have taget [Person A] op af karret og ringet efter en ambulance med det samme, hun hørte den høje hjertelyd.

”Der starter katastrofefilmen”

[Person B] tager imod sin søn, da han bliver født i fødselskarret.

Han husker, hvordan han tager imod babyen, som er slimet og blålig i huden.

Jordemoderen tager babyen hurtigt ud af hænderne på den nybagte far og fører barnet op mod moderen.

- Og så beder hun mig om at suge hans næse fri for fostervand, fortæller [Person A].

- Jeg tænker: Hvordan fanden gør jeg det?

Jeg dækker bare hans næse og suger og spytter noget fostervand ud, siger hun.

Nu siger jordemoderen, at der skal ringes efter en ambulance.

[Person B] tørrer i al hast vandet fra karret af sine hænder, og trykker 1-1-2 på telefonen.

- Jeg tænker fuck, fuck, fuck.

Jeg ved godt, at det her er noget rigtig lort.

Der starter katastrofefilmen, siger han.

Han ser sin kæreste ligge i et badekar, hvor vandet er rødt af blod.

Han ser sin nyfødte søn på gulvet, der er helt slap og blålig og ikke trækker vejret.

Han ser, hvordan jordemoderen er bøjet ind over drengen.

I journalen skriver jordemoderen: ”Jeg forsætter med at ventilere, uden reaktion.

Puls falder.

Derfor gøres nu både ventilation og hjertemassage.

”

Jordemoderen forsøger i ni minutter at genoplive [Barnet], men det lykkes ikke.

Da lægeambulancen ankommer, får redderne hurtigt liv i ham.

Det fremgår af akutlægerapporten, hvor redderen skriver, at barnet var ”nem at ventilere”.

[Person A] mister meget blod, cirka 1000 ml skønnes det senere, og familien kører i ambulance til [Hospital B].

Jordemoderen tager ikke med ambulancen.

Det vækker undren blandt personalet på [Hospital B], fortæller fødselslæge [Fødselslægen].

- Det ville absolut have været godt for moderens sikkerhed under transporten, at jordemoderen havde været med.

Fordi hun kan nogle håndgreb til at stoppe blødningen.

Sådan en blødning kan udvikle sig meget hurtigt og er ude i verden den hyppigste årsag til, at kvinder dør i forbindelse med fødsler, siger han.

[Fødselslægen] arbejder i dag på et andet hospital, men var ansat på [Hospital B], den dag familien kom ind, og han husker episoden.

- Det var noget, vi så på med alvor, fordi det er et barn, der kommer ind med svær iltmangel, og som har været igennem en genoplivning.

Så det var en alvorlig sag, siger han.

Personalet på [Hospital B] sender to dage efter fødslen en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor de udtrykker bekymring for den behandling, som den private jordemoder har udført.

Til Styrelsen for Patientsikkerhed forklarer jordemoderen, at hun på grund af COVID-19 restriktionerne ikke kunne komme med ind på hverken traumecenteret eller neonatal-afdelingen.

Det har ikke været muligt for DR at få jordemoderen til at uddybe dette.

”Han skal have hjælp til alt”

[Barnet] er i dag hjerneskadet og lever med cerebral parese, der gør det svært for ham at bevæge sig.

Cerebral parese kan blandt andet skyldes blodpropper, iltmangel eller infektion ved fødslen.

Når [Barnet] skal have mad, fylder forældrene en plastiksprøjte op og trykker den flydende mad igennem et plastikrør ind til hans sonde i maven.

Når han ligger på sit legetæppe, kigger han på sit raslende legetøj med store blå og spændte øjne.

Men han kan ikke selv få fat på det, selvom han prøver.

Armene vil ikke og går i spasmer.

Han er snart halvandet år, men kan hverken selv gå eller sidde op, og han kan ikke være alene et eneste øjeblik.

- Han skal have hjælp til alt.

Han er svært spastisk og kan ikke bevæge sig rundt.

Han kan ikke køre i klapvogn eller barnevogn.

Vi kan ingenting, siger [Person A].

- Som familie er vi handicappede.

Vi er i praksis i husarrest her, siger [Person B].

Sagen om [Barnet] fører til, at Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn giver den private jordemoder kritik med indskærpelse, som er den hårdeste påtale, de kan give.

Nævnet kritiserer jordemoderen for at hun under [Barnet]s fødsel ”ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen og journalføringen.

”

Jordemoderen har ikke ønsket at udtale sig om sagen til DR, men siger om [Barnet]s fødsel igennem sin advokat til Styrelsen for Patientsikkerhed, at hun tager ”Disciplinærnævnets kritik til sig” og burde ”have afbrudt vandfødslen” og derefter have taget ”initiativer til at fremme fødslen samtidig med en intensivering af hjertelydsovervågningen”.

Sager i 15 år

Men det er ikke første gang, at sundhedsmyndighederne har haft [Virksomheden] i søgelyset.

Aktindsigter, som DR har fået, viser, at jordemødrene fra [Virksomheden] i de sidste 15 år flere gange har fået kritik, og at offentlige fødeafdelinger gentagne gange har advaret sundhedsmyndighederne om den private jordemodervirksomhed.

Allerede to år efter at jordemødrene åbner ”[Tidligere virksomhedsnavn]”, som de kaldte sig dengang, vækker en sag i 2008 om en hjemmefødsel opsigt hos myndighederne.

Jordemødrene står for en hjemmefødsel, hvor kvinden er gået mere end tre uger over tid.

De har ikke informeret hende om risikoen ved en graviditet, der går over tid, lyder kritikken fra Patientklagenævnet.

Barnet dør i maven.

I 2009 gennemfører den ene jordemoder en hjemmefødsel, hvor barnet ligger med fødderne først, men kvinden kommer ikke på hospitalet.

Barnet trækker ikke vejret 20 minutter efter fødslen, men overlever.

Den fødende burde, ifølge Patientklagenævnet, være sendt på hospital tidligere, og der burde være sendt bud efter en læge.

Efter de to sager i 2008 og 2009 giver Patientklagenævnet jordemødrene kritik i 2010 og indskærper over for begge jordemødre, at de skal ”udvise større omhu” i deres fremtidige virke.

I 2018 sender en overlæge på [Hospital C] en bekymringshenvendelse til Sundhedsstyrelsen.

Overlægen skriver om en kvinde, der bliver indlagt direkte på operationsstuen efter en hjemmefødsel med jordemødrene.

Hospitalet vurderer, at kvinden aldrig burde have født hjemme.

De skriver, at [Virksomheden] glemmer at give børn cpr-numre, hvilket kan forhindre børnene i at få vigtige undersøgelser efter fødslen.

Styrelsen for Patientsikkerhed reagerer først på bekymringshenvendelsen i 2019.

I 2019 havner endnu en bekymringshenvendelse i mailboksen hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

En chefjordemoder fra [Hospital B] anmelder et af [Virksomheden]s kurser.

Styrelsen for Patientsikkerhed beslutter at lave et tilsyn.

Ved tilsynet konkluderer styrelsen, at der i [Virksomheden] ”…er større problemer af betydning for patientsikkerheden”.

De giver virksomheden et påbud om at forbedre forholdene i [Virksomheden].

To år efter at de har givet påbuddet, ophæver Styrelsen for Patientsikkerhed påbuddet og vurderer nu, at virksomheden ikke længere er til fare for patientsikkerheden.

To måneder efter går [Barnet]s fødsel i gang.

Lektor i sundhedsjura på [Universitetet] [Lektoren] og [Foreningen] har gennemgået sagerne i [Virksomheden].

- Det er sager om at udvise grov forsømmelighed, det er sager om manglende fødselsovervågning, det er sager om manglende overvågning af hjertelyd.

Det er også sager, der udgør en væsentlig risiko for den fødende, siger [Lektoren].

- Vi graduerer jo patientsikkerhed i alvorlighed.

Og det her er stort set alle sammen alvorlige hændelser, siger [Direktøren], der er direktør i [Foreningen], som er en forening, der samarbejder med sundhedsvæsenet om at forbedre patientsikkerheden

[Direktøren] undrer sig over, at myndighederne ikke har fulgt [Virksomheden] tættere.

- At der ikke er blevet reageret, det undrer mig meget, og det er selvfølgelig et stort problem for patientsikkerheden, siger hun.

’Hvorfor er de ikke blevet stoppet?

’

I dag kan [Barnet]s forældre heller ikke forstå, hvorfor myndighederne ikke har stoppet de private jordemødre.

- Jeg synes, at de har fejlet fuldstændigt.

Hvorfor er de ikke blevet stoppet for længst, siger [Person B] og forsætter

- Vi sidder tilbage med en følelse af, at det var fuldstændigt konsekvensløst.

At de (jordemødrene, red.) kunne sige og gøre, hvad der passede dem, og det har så enorme konsekvenser for [Barnet] og for os, siger han.

Forældrene undrer sig i dag over, hvorfor de ikke har haft mulighed for at få indblik i de sager, myndighederne havde på [Virksomheden], inden de valgte at føde med dem.

- Der er jo ingen almindelige borgere, der ved, hvor man skal lede efter relevant information i styrelsens akter.

Systemet ville jo drukne, hvis alle kunder skulle søge aktindsigt hos Styrelsen for Patientsikkerhed, inden de skulle bruge private jordemødre, siger [Person B].

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har ansvaret for at kontrollere sundhedspersoner i Danmark.

- Det er tragisk og rigtig kedeligt, når der sker noget, som der er sket med [Barnet], men vores tilsyn kan ikke sikre, at sådan noget aldrig sker, siger [Enhedschefen], enhedschef for tilsyn og rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen erkender i dag, at de burde have lavet tilsyn tidligere efter bekymringshenvendelsen fra [Hospital C] i 2018.

- Det er en beklagelig fejl fra os, at vi ikke har fået reageret på den allerede i 2018.

Så set i bakspejlet, så kunne I ikke have gjort mere for at undgå, at den fødsel går galt?

- Det mener jeg ikke, at vi kunne.

Vi har været på tilsynet, og vi har vurderet de forskellige forhold, og vi har set, at tingene var kommet i orden.

Det er klart, at det er vigtigt, at man også som patient – i dette tilfælde fødende – er i tæt dialog med sine jordemødre om, hvad man ønsker omkring fødslen, siger [Enhedschefen].

For forældrene er det helt uforståeligt, at de har ansvaret for at tjekke op på, om jordemødrene lever op til de gældende retningslinjer og har styr på patientsikkerheden.

- Spørgsmål: Burde I ikke selv have undersøgt [Virksomheden] bedre, inden I valgte dem?

- Nej.

Hvorfor kan man ikke stole på, at når det er autoriserede jordemødre, at de så ikke følger nogle helt standard sikkerhedsmæssige procedurer?

, siger [Person A].

Styrelse: ”Gentagen kritisabel faglig virksomhed”

På grund af sagen om [Barnet] har Styrelsen for Patientsikkerhed undersøgt jordemoderen for at afgøre om hendes arbejde som jordemoder skal indskrænkes i to år, som er den maksimale straf, styrelsen kan give.

Her har de vurderet journaler fra ti fødsler, som jordemoderen har stået for.

Manglende overvågning af hjertelyd går igen i flere fødselsforløb.

Om de ti journaler, som Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemgået, siger jordemoderen igennem sin advokat til styrelsen, at hun er uenig i vurderingen af de ti forløb.

Jordemoderen fortæller også, at hun i forbindelse med sagen om [Barnet] er blevet mere opmærksom på, at hun skal beskrive måling af hjertelyd mere detaljeret i journalen, og at hun nu har været på ”kursus i journalføring”.

Hun forklarer, at hun under [Barnet]s fødsel glemte at fortælle om den øgede risiko ved at sidde i kar efter 18 timer, men at det var blevet sagt til fødselsforberedelsen.

Til styrelsens arbejde med at indskrænke hendes jordemoderautorisation i to år, skriver hun gennem sin advokat i et høringssvar til styrelsen, at det vil ”være en uforholdsmæssig foranstaltning, der hverken står mål med forseelserne, eller som kan anses for nødvendig for at sikre patientsikkerheden.

”

Efter at have undersøgt jordemoderen har Styrelsen for Patientsikkerhed netop besluttet, at jordemoderen ikke må arbejde med hjemmefødsler i op til to år.

Det er den hårdeste sanktion, styrelsen kan give.

Det er styrelsens vurdering, at jordemoderen ”ved sin håndtering af hjemmefødsler groft har tilsidesat sine faglige forpligtelser samt udvist gentagen kritisabel faglig virksomhed og derved været til fare for patientsikkerheden.

”

I dag er [Barnet]s fremtid usikker.

Han er ind og ud af hospitalsindlæggelser og går til genoptræning.

Håbet er, at han en dag kan spise selv.

[Person A] giver [Barnet] et varmt kram i sofaen, inden han skal have mad gennem sonden.

- Så får du snabel på.

Dut, siger hun, mens hun smiler til ham og trykker gummislangen fast til maven.

- Du er vist en sulten lille mand.

Hun aer ham over det lyse hår.

- Håbet er, at han bliver velfungerende.

At han ikke kommer til at skulle opereres for mange gange, at han ikke får for meget smerte, siger [Person A].

- Man skal have håb, men håb er en meget svær størrelse i den her situation, fordi man bliver bare skuffet, siger [Person B].

”

DR bragte den 15. maj 2023 artiklen ”Forældre, ekspert og forening: Man burde have grebet tidligere ind over for [Virksomheden]” på dr.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Flere gange har [Virksomheden] haft sager, hvor de har været til fare for patientsikkerheden”

Af artiklen fremgår følgende

”Børn der ikke trækker vejret efter fødslen.

Fostre der ikke holdes ordentligt øje med under fødslen.

Kvinder der indlægges storblødende efter en hjemmefødsel.

Det er eksempler på noget af det, jordemødrene fra [Virksomheden], der er en privat jordemodervirksomhed i [Bynavn], er blevet undersøgt for af sundhedsmyndighederne.

Flere gange de seneste 15 år har det ført til kritik fra sundhedsmyndighederne, fordi der ikke har været styr på patientsikkerheden.

Jordemødrene har været under skærpet tilsyn, og de har fået påbud om at rette op på forholdene.

Det viser aktindsigter, DR har fået.

Både forældre, der har født med en jordemoder fra [Virksomheden], en ekspert og en patientsikkerhedsforening undrer sig over, at der ikke er grebet tidligere og hårdere ind over for jordemødrene i [Virksomheden].

- Det er alvorlige hændelser, der har været tale om.

Så at der ikke er blevet reageret, det undrer mig meget.

Og det er selvfølgelig et stort problem for patientsikkerheden, siger [Direktøren], der er direktør i [Foreningen], der er en forening, der arbejder for at fremme patientsikkerhed.

[Barnet]s fødsel

For halvandet år siden gik det helt galt, da [Person A] og [Person B] fødte deres søn [Barnet] derhjemme sammen med en jordemoder fra [Virksomheden].

Jordemoderen konstaterer, at han har unormal høj hjertelyd.

Men så gør hun ikke mere, indtil [Barnet] er født 13 minutter senere, siger forældrene.

Jordemoderen skriver ikke i journalen, hvad hun gør, da hun konstaterer den høje hjertelyd.

Men hun skriver, at [Barnet] bliver født slap og ikke kan trække vejret.

Han bliver genoplivet, men er hjerneskadet.

Hjerneskaden kan ifølge [Hospital C] skyldes, at han manglede ilt under fødslen.

Han kan hverken sidde selv eller gå, og han får mad og drikke gennem en sonde i maven.

Efter fødslen får jordemoderen indskærpet kritik af sundhedsmyndighederne, fordi hun ikke lyttede til [Barnet]s hjertelyd tilstrækkelig mange gange under fødslen, og hun får kritik for sin journalføring.

- Vi sidder tilbage med en følelse af, at det var fuldstændigt konsekvensløst.

At de kunne sige og gøre, hvad der passede dem.

Og det har så enorme konsekvenser for vores familie, siger [Barnet]s far, [Person B].

Vi har gennem flere uger flere gange spurgt både jordemoderen og [Virksomheden] om et interview.

Men det ønsker de ikke at give.

Til Styrelsen for Patientsikkerhed har jordemoderen forklaret, at ”hurtig forløsning blev prioriteret frem for at prøve at finde den rigtige vinkel til at lytte til hjertelyd.

”

Slut med hjemmefødsler

Efter fødslen af [Barnet] gennemgår Styrelsen for Patientsikkerhed ti journaler fra hjemmefødsler, jordemoderen har været med til.

I flere af journalerne mangler der oplysninger om overvågning af fosteret under fødslen, og der mangler registreringer af hjertelyd.

Jordemoderen er uenig i konklusionerne, styrelsens sagkyndige laver ved gennemgangen af journalerne.

Den 10. maj i år afgør Styrelsen for Patientsikkerhed, at jordemoderen ikke længere må visitere til eller være med til hjemmefødsler i op til to år.

[Barnet]s mor, [Person A], kan ikke forstå, hvorfor det ikke er sket for længe siden, når nu [Virksomheden] flere gange i løbet af de seneste 15 år har fået kritik fra sundhedsmyndighederne.

- Det burde jo slet ikke være en mulighed at være jordemoder på den måde og bare ignorere alle former for standard og sikkerhed.

Altså de burde slet ikke være der, siger hun.

Jordemoderen skriver i et høringssvar til styrelsen, at det er ”en uforholdsmæssig foranstaltning, der hverken står mål med forseelserne eller som kan anses for nødvendig for at sikre patientsikkerheden.

”

Styrelse: Vi har brugt de muligheder, vi havde

[Lektoren], der er lektor i sundhedsjura på [Universitetet], har læst de sager, der har været på jordemødrene i [Virksomheden], siden virksomheden startede i 2008.

- Det er rigtigt mange sager at have over en relativt kort periode.

Hvis vi ser statistisk på det, ville der normalt gå 225 år, før en jordemoder havde så mange sager, siger han.

Derfor mener han også, at jordemødrene skulle være sanktioneret hårdere og tidligere

- Når vi ser det forløb, giver det et billede af, at man burde have grebet tidligere ind, fordi man jo har en historik på den pågældende klinik, siger han.

[Enhedschefen], der er er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, afviser, at der kunne være grebet hårdere ind tidligere

- Vi har fundet nogle forhold, som der skulle rettes op på.

Det blev der rettet op på, og derfor var vores forventning, at forholdene var i orden i klinikken, forklarer hun.

- Vi gør det, som vi kan, med den lovgivning vi har.

Og vi har undervejs brugt de sanktioner, vi kunne, siger hun.

”

DR bragte den 15. maj 2023 artiklen ”Sundhedspolitikere er bekymrede efter gentagne fejl på privat jordemoderklinik” på dr.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Private jordemødre fra [Virksomheden] skulle være stoppet tidligere, mener ordførere.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Flere sundhedsordførere vil nu se på, om Styrelsen for Patientsikkerhed har de muskler, som den skal have.

Det sker, efter DR har fortalt om [Virksomheden], der er en privat jordemodervirksomhed i [Bynavn].

Flere gange i løbet af de seneste 15 år har jordemødrene på klinikken fået kritik fra sundhedsmyndighederne, de har været under skærpet tilsyn og har fået påbud om at rette op på forholdene, fordi der ikke har været styr på patientsikkerheden.

- Det er bekymrende, at virksomheden har fået lov at fortsætte, når de har den her række af sager, siger [Politiker A], sundhedsordfører for [Parti A].

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for tilsynet med autoriserede sundhedspersoner.

Her understreger enhedschef [Enhedschefen], at styrelsen har reageret, når den har fået henvendelser om [Virksomheden].

- Vi har vurderet alle bekymringshenvendelser og håndteret dem.

Og vi har brugt de sanktioner, vi kunne i forhold til det pågældende sted, siger hun.

Vil have hårdere lov

I sidste uge fratog styrelsen den ene jordemoder fra klinikken retten til at visitere og være med ved hjemmefødsler, fordi hun ”groft har tilsidesat sine faglige forpligtelser samt udvist gentagen kritisabel faglig virksomhed og derved været til fare for patientsikkerheden”, som det hedder i afgørelsen.

Jordemoderen ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til Styrelsen for Patientsikkerhed, at hun er uenig i konklusionen og ikke mener, sanktionen står mål med forseelsen.

[Enhedschefen] afviser, at Styrelsen for Patientsikkerhed kunne have grebet hårdere ind tidligere.

- Vi gør det, vi kan, med den lovgivning vi har, siger hun.

Det svar kan [Politiker A] ikke bruge til noget.

- Hvis loven er fulgt her, så er loven ikke tilstrækkelig, siger hun og fortsætter

- Man skal være konsekvent med at få lukket et sundhedstilbud, hvis der er tvivl om kvaliteten.

Det er den måde, vi bedst beskytter borgerne.

Flere ordførere vil have sagen undersøgt

[Politiker B], sundhedsordfører for [Parti B], er enig.

- [Virksomheden] har haft mange sager over flere år, så det burde have en hårdere konsekvens på den ene eller anden måde.

- Vi må kigge på, om Styrelsen for Patientsikkerhed har de rette værktøjer til at gribe ind, siger han.

Også [Politiker C], sundhedsordfører hos [Parti C], vil se på, om myndighederne har de muligheder, der skal til, hvis man tidligere skal stoppe sundhedspersoner, der ikke har styr på patientsikkerheden.

- Det her virker helt vildt, fordi det handler om liv og død.

Det er svært at forstå, der ikke sker mere, når der er så mange sager.

Man skal ikke hænge nogen ud unødigt, men det er vigtigt at finde ud af, om myndighederne har de værktøjer, de har brug for, siger han.

Redegørelse fra ministeren

[Politiker D], sundhedsordfører for [Parti D], vil bede om en redegørelse fra sundhedsministeren om den praksis, der er i Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Det virker som om, der er gået meget lang tid, før det får en alvorlig konsekvens for de her jordemødre.

Vi må have en forsikring fra sundhedsministeren om, at der bliver strammet op på den praksis, siger han.

Også [Politiker E], der er sundhedsordfører for [Parti E], vil have fat i ministeren.

- Det her er så fatalt, at det ikke burde være foregået.

Jeg vil spørge ministeren, om hun synes, det er godt nok.

Det synes jeg ikke, det er, siger han.

Vi har spurgt sundhedsministeren og regeringspartiernes sundhedsordførere, hvad de mener.

Foreløbig er kun [Politiker F], politisk ordfører og sundhedsordfører for [Parti F], vendt tilbage.

- Jeg er nødt til at have tillid til, at Styrelsen for Patientsikkerhed udfører kontroller og laver de sanktioner, de skal.

Men jeg er nysgerrig på, om noget er gået galt her, og om de skulle have haft en større hammer fremme tidligere, siger hun.

Hun mener ikke nødvendigvis, at der generelt skal være mulighed for at gribe ind tidligere over for sundhedspersoner.

- Det er vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed griber ind over for de få brodne kar, der er.

Men de skal også finde en balance mellem læring og straf, så vi har fokus på patientsikkerhed fremadrettet i forhold til åbenhed og læring.

Det her er en ulykkelig enkeltsag.

Men det skal ikke føre til en masse overbureaukrati i sundhedsvæsnet, siger hun.

”

DR bragte den 17. maj 2023 artiklen ”Jordemødre fra [Virksomheden] kritiske over for hospitaler: ’Det er ikke godt for fødsler’” på dr.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det er et problem for patientsikkerheden, at jordemødre taler dårligt om fødsler på hospital, lyder det fra [Foreningen] og en fødselslæge.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Person A] og [Person B] begyndte for snart to år siden til fødselsforberedelse hos den private jordemodervirksomhed [Virksomheden], der ligger i [Bynavn].

Her oplevede de ofte, at de to jordemødre talte kritisk om hospitaler og hospitalsfødsler.

- Der kom ret mange historier om, hvor mange ubehagelige indgreb, der bliver gjort på hospitaler.

Klipninger, sugekopper og voldsomheder, fortæller [Person B].

Kæresten [Person A] blev påvirket af jordemødrenes fortælling om hospitalernes rolle i forbindelse med fødsler.

- Jeg bekymrede mig meget om, hvis jeg pludseligt blev sendt til kejsersnit, og de skabte ligesom det billede af, at det er det, der sker.

Jeg blev bange for at skulle på hospitalet, fortæller [Person A].

[Person C] deltog til samme fødselsforberedelse som parret.

- Jeg oplevede det som en lang bedrevidende latterliggørelse af sundhedsvæsenet.

Altså her ved vi, hvordan man føder, og dem i sundhedsvæsenet er helt galt på den, siger [Person C].

”Arbejdede med de fødendes frygt”

Dengang var medierne fulde af historier om travlhed på fødegangene på de offentlige hospitaler.

Det påvirkede de par, der deltog i fødselsforberedelsen i [Virksomheden], husker [Person C]

- Det var helt klart min oplevelse, at jordemødrene arbejdede med den frygt, som de fødende - i det her tilfælde os - lå inde med, siger [Person C].

Vi har forelagt jordemødrene fra [Virksomheden] kritikken.

De ønsker ikke at svare eller stille op til interview.

Men i podcasten ”Genfødt” uddyber den ene jordemoder sine tanker om fødsler og hospitaler

- De der store sygehuse… det er ikke godt for fødsler.

Den der stordrift….

Det har de fundet ud af i landbruget, det er ikke supergodt.

I podcasten kritiserer hun også hospitalernes brug af ve-stimulerende drop og deres måde at sætte fødsler i system på.

Blandt andet når de overvåger fødslers udvikling ved hjælp af et koordinatsystem kaldet ”partogram”.

- Det burde være en joke.

Det burde være noget, man klaskede sig på lårene over.

’Så troede man, at man kunne styre en fødsel på den måde’, siger jordemoderen til podcasten Genfødt.

’Bekymrende’

[Fødselslægen] er fødselslæge og har arbejdet på flere hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og han har samarbejdet med mange hjemmefødselsjordemødre.

Han ser med alvor på udtalelserne fra [Virksomheden].

- Det bekymrer mig meget.

Hele det sikkerhedsnet, der er under hjemmefødsler, er betinget af, at vi har tillid til hinanden, og vi arbejder tæt sammen, siger han.

Han understreger, at det som regel er trygt og sikkert at føde hjemme, men at en fødsel pludselig kan blive meget akut og farlig for både mor og barn, og så er det vigtigt, at hospitalet straks bliver inddraget.

- Hjemmefødsler er jo sikre, når der er et hospital til at tage sig af de komplikationer, der opstår.

Hvis der ikke er det, så er det faktisk rigtig farligt.

For hvis der opstår komplikationer, så er samarbejde mellem hjemmefødselsjordemødre og hospitaler afgørende, siger [Fødselslægen]

- Det er netop de situationer, hvor det kan det være livreddende for barnet, at man kan handle med at lægge en sugekop eller lave et kejsersnit.

Så jeg er ked af, at de indgreb, der i visse situationer er livreddende, bliver talt ned som noget farligt, siger han.

’Farlig tendens’

[Foreningen], der er en forening, der arbejder for netop patientsikkerhed, er også bekymret for den kritiske indstilling til sundhedsvæsenet, som der er i [Virksomheden].

- Det er en farlig tendens.

For de fødselstilbud, der er, skal supplere hinanden og underbygge hinanden.

De skal ikke modarbejde hinanden.

Alle skal bidrage til det, også de private jordemødre, siger [Direktøren], direktør i [Foreningen].

Kun hvis en jordemoder ved en hjemmefødsel har tillid til det offentlige system og samarbejder med det, kan man sikre de fødende bedst, mener hun.

- Det kan have en indflydelse helt konkret i de situationer, hvor jordemoderen ikke tager ind på hospitalet, så kan der opstå en farlig situation for moderen og barnet.

DR har forelagt [Virksomheden] kritikken, men de har ikke ønsket at stille op til interview.

”

Til alle artiklerne er indsat en tidslinje med overskriften ”Privat jordemoder” , som dækker perioden fra den 1. april 2006 til 10. maj 2023.

Den 7. november 2023 rettede [Klager] henvendelse til DR med anmodning om sletning af artiklerne.

DR afviste den 23. november 2023 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 30. november 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at DR har afvist hendes anmodning om at slette artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at artiklerne har været særligt belastende for hende, både privat, for hendes ry som jordemoder og for hendes mulighed for at drive sin virksomhed eller at få et andet arbejde.

[Klager] har oplyst, at hun har mistet sine samarbejdspartnere og sine kunder med direkte henvisning til artiklerne.

Det har ført til, at [Klager] efterfølgende har måttet lukke sin virksomhed.

[Klager] har også været sygemeldt med stress og har været uden indtægt siden juni 2023, og hendes mulighed for i fremtiden at få arbejde inden for sit felt, er så godt som ikke eksisterende.

Artiklerne har været og er således fortsat yderst belastende for [Klager]s personlige forhold.

[Klager] har endvidere henvist til, artiklerne indeholder faktuelle fejl og er udtryk for tendentiøs journalistik og mangel på kildekritik.

Der optræder en række væsentlige fejl i artiklerne, ligesom tidslinjen indsat i artiklerne, som skal underbygge, at [Virksomheden] har været i myndighederne søgelys i 15 år, indeholder en række ukorrekte og mangelfulde oplysninger.

Det er [Klager]s vurdering, at artiklerne ikke har offentlig interesse, da de forplumrer en ellers vigtig debat.

Artiklerne og DRs øvrige omtale i tv- og radioindslag har været kørt i en meget tabloid tone med stærk appel til folks følelser, og omtalen har derfor udløst en veritabel ”shitstorm” på de sociale medier med blandt andet personlige angreb.

Da DR kørte sin kampagne i maj 2023, var der én jordemoder i [Virksomheden].

Det er således naivt at fastholde, at [Klager] ikke var identificerbar.

Kilometervis af hånlige, uforskammede og kvalmende beskeder vidner om det modsatte.

Det har været overordentlig nemt for personer at finde frem til [Klager] og ”tømme deres følelsesmæssige skraldespand” ud over hende.

Dertil kommer usaglige og nedværdigende kommentarer fra kollegaer (i lukkede faglige fora), som benytter DRs artikler som ”bevismateriale”.

Myndighederne har gjort deres arbejde, og DRs journalister burde vide, at sundhedspersonale er omfattet af en særlig tavshedspligt og derfor vanskeligt kan forsvare sig mod angreb fra pressen uden at begå lovbrud.

DR oplyste i en telefonsamtale, at DR ville ”kaste lys over sagen”.

Der er er intet at kaste lys over, idet alt er offentligt tilgængeligt.

Der er sket en tragisk hændelse, men der er ikke sket noget kriminelt.

Begge omtalte jordemødre har stadig deres autorisationer og kan praktisere.

Den ene jordemoder modtog en sanktion i forhold til hjemmefødsler, men hun kunne uden videre forsætte med at arbejde som jordemoder på et hospital, hvis hun ville.

Hvis Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn havde ment, at jordemoderen havde handlet uansvarligt, ville nævnet have frataget hendes autorisation.

Den omtalte sag er blevet grundigt undersøgt og afgjort af myndighederne.

[Klager] har bemærket, at DRs journalister tydeligvis ikke har sat sig ind i centrale begreber som for eksempel, hvad cerebral parese er, og hvordan det opstår, hvad en bekymringshenvendelse er, og hvad forskningen siger om hjemmefødsler i forhold til hospitalsfødsler.

DR har givet fejlagtigt indtryk af, at der er tale om en større virksomhed med flere ansatte.

I den forbindelse har [Klager] oplyst, at der på omtalte tidspunkt har været to jordemødre, som begge var anpartshavere, og der var ingen andre ansatte jordemødre.

DR har som udgangspunkt valgt ukritisk at tage familiens fremstilling af forløbet for pålydende.

Ingen af forældrene i hovedcasen har sundhedsfaglige forudsætninger for at kunne vurdere jordemoderens konkrete behandling og faglige håndtering af familiens forløb.

2.2 DRs synspunkter

Sletning – punkt B.

8

DR har indledningsvis oplyst, at artiklerne fokuserede på brug af private jordemodervirksomheder og patientsikkerheden på sundhedsområdet.

I artiklerne blev der sat spørgsmålstegn ved sundhedsmyndighedernes kontrol med private jordemodervirksomheder, herunder den private jordemodervirksomhed [Virksomheden].

[Klager] var på dette tidspunkt eneejer af [Virksomheden].

Det fremgik således af artiklerne, at [Virksomheden] havde været i myndighedernes søgelys flere gange i de sidste 15 år.

Det fremgik desuden, at [Virksomheden] flere gange i samme årrække havde haft sager, der førte til kritik fra sundhedsmyndighederne, fordi der ikke havde været styr på patientsikkerheden i konkrete fødselsforløb.

I artiklerne fremgik en tidslinje over de sager, som angik [Klager] og/eller en ansat jordemoder i [Virksomheden].

I DRs dækning af nyhedshistorien medvirkede en familie, som var med i artiklerne som hovedcase for at belyse og fortælle om sine oplevelser med [Virksomheden], herunder [Klager] og andre ansatte jordemødre samt sundhedsmyndighedernes kontrol på området.

I artiklerne gennemgik forældreparret deres forløb i [Virksomheden] fra fødselsforberedelse til hjemmefødslen, og de udtalte kritik af [Virksomheden] og en ansat jordemoders konkrete behandling og faglige håndtering af familiens forløb.

Det fremgik blandt andet af artiklerne, at Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn udtalte kritik af jordemoderens ageren i det konkrete forløb, og at jordemoderen modtog en indskærpelse, som er den hårdeste påtale, nævnet kan give.

I artiklerne medvirkede også en række fagfolk, aktører, myndigheder og eksperter, som forholdt sig til [Virksomheden] og de ansatte jordemødres ageren, herunder også [Klager].

De forholdt sig også til myndighedernes konkrete kontrol af [Virksomheden] og mere generelt til patientsikkerheden på området.

Eksempelvis medvirkede fødselslæge [Fødselslægen], lektor i sundhedsjura på [Universitetet] [Lektoren], direktør i [Foreningen] [Direktøren] og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed [Enhedschefen].

I artiklen ”Sundhedspolitikere er bekymrede efter gentagne fejl på privat jordemoderklinik” blev der sat spørgsmålstegn ved sundhedsmyndighedernes kontrol med private jordemodervirksomheder, herunder [Virksomheden].

Det fremgik af artiklen, at flere af [Virksomheden]s jordemødre gennem de sidste 15 år havde fået kritik af sundhedsmyndighederne og havde fået påbud om at rette op på forholdene på grund af manglende patientsikkerhed.

Artiklens fokus var de sundhedspolitiske spørgsmål, som de konkrete sager med [Virksomheden] gav anledning til at drøfte.

I artiklen medvirkede derfor en række sundhedsordførere, som rettede kritik af sundhedsmyndighedernes kontrol med [Virksomheden], og nogle udtalte, at det var nødvendigt at kigge på, om myndighederne havde de rette muligheder for at gribe ind over for sundhedspersoner, når patientsikkerheden ikke var optimal.

Hverken [Klager] eller de øvrige jordemødre blev omtalt ved navn i artiklerne og var ikke identificerbare.

DR har bemærket, at det følger af Pressenævnets praksis, at punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik med muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering (sletning) som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, som er omtalt.

DR har som eksempel henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0268.

DR er uenig med [Klager] i, at artiklerne indeholder oplysninger, som er særligt belastende for hendes privatliv eller personlige forhold.

Artiklerne indeholder ikke private oplysninger om [Klager] og angår i øvrigt ikke [Klager]s personlige forhold.

Artiklerne omhandler udelukkende [Klager]s erhvervsmæssige virke som jordemoder og eneejer af [Virksomheden] og forhold i direkte sammenhæng dermed, herunder konkrete sager, hvor myndighederne har udtalt af kritik.

[Klager] må derfor tåle offentlig kritik af [Virksomheden] og sin konkrete erhvervsudøvelse.

Det er DRs opfattelse, at artiklerne ikke indeholder oplysninger, som må anses følsomme eller private i sådan en grad, at det er særligt belastende for [Klager].

DR har endvidere bemærket, at [Klager] – som tidligere nævnt – ikke er identificerbar i artiklerne, og at artiklerne er af nyere dato (2023).

DR har afvist, at artiklerne ikke har offentlig interesse.

Artiklerne bidrager med vigtige inputs til den aktuelle samfundsdebat om patientsikkerhed ved brug af private jordemodervirksomheder og myndighedskontrollen på området.

Artiklerne og det emne, de behandler, har derfor fortsat væsentlig offentlig interesse.

På baggrund af overstående er det DRs vurdering, at DR har handlet i overensstemmelse med god presseskik ved at have afvist [Klager]s anmodning om sletning af artiklerne.

DR har bemærket, at klagepunkterne vedrørende artiklernes overensstemmelse med god presseskik ikke er fremsat til DR inden for fristen på 12 uger efter artiklernes offentliggørelse i henhold til medieansvarslovens § 34, stk. 3.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klage-¬ren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager], der er eneejer af [Virksomheden] og tegner selskabet, som omtales i DRs artikler.

Pressenævnet finder, at [Klager] – uanset om hun umiddelbart kan identificeres eller ej – må anses for at optræde i mediet på en sådan måde via sit ejerskab af [Virksomheden] som omtalt, at hun har retlig interesse i at få klagen realitetsbehandlet.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at en klage over DRs tilsidesættelse af god presseskik skal indgives til mediet senest 12 uger efter offentliggørelsen.

Tilsvarende skal en anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering i første omgang indgives til mediet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

De påklagede artikler blev offentliggjort i perioden fra den 14. til 17. maj 2023, og [Klager]s klage over god presseskik den 7. november 2023 er således indgivet mere end 12 uger efter artiklernes offentliggørelse.

Klagen afvises derfor for denne del som for sen.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om sletning i medfør af punkt B.

8.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at DR har afvist hendes anmodning om at slette artiklerne.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder kritisk omtale af den private jordemodervirksomhed [Virksomheden], herunder at [Virksomheden] havde haft sager om konkrete fødselsforløb, der førte til kritik fra sundhedsmyndighederne.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne fra 2023 på dr.dk med omtale af [Virksomheden] indeholder oplysninger, som kan være belastende for [Klager] som ejer af virksomheden.

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen angår erhvervsmæssige forhold, at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af jordemodervirksomheden [Virksomheden], at hun i sit virke som jordemoder er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og at omtalen i artiklerne fortsat kan anses at have almen interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere DR for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklerne.

Afgjort den 23. maj 2024