DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-09454
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-09454
Ritzau får ikke kritik for omtale af lægemiddel
Ritzau bragte i november 2023 en artikel med omtale af praktiserende lægers udskrivning af lægemidlet Ozempic.
I artiklerne udtalte blandt andet to ekspertkilder sig herom, og den ene ekspertkilde klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt den anden ekspertkildes udtalelser.
Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Ritzau og lagde blandt andet vægt på, at klagers udtalelse ikke fremstod forvansket, og at den anden ekspertkildes udtalelse ikke indeholdt oplysninger, der var krænkende, skadelige eller kunne virke agtelsesforringende for klager.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Lægeforening bestrider mulig forkert udskrivelse af Ozempic ”, bragt den 13. november 2023 af Ritzau, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at Ritzau ikke har forelagt oplysninger for ham.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Ritzau bragte den 13. november 2023 artiklen ” Lægeforening bestrider mulig forkert udskrivelse af Ozempic ”.
Af artiklens underrubrik fremgår
”[Organisationen] ser ikke, at læger udskriver Ozempic i strid med retningslinjer.
”
Af artiklen fremgår
”København
Der er ikke et nævneværdigt problem med praktiserende læger, der udskriver Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic i strid med retningslinjerne.
Det siger formand for [Organisationen] ([Organisationen]), [Formanden], til Ritzau.
14.500 personer har i årets første otte måneder fået udskrevet Ozempic, der er tilskudsberettiget, uden først at have afprøvet andre og billigere diabetesmidler.
Det
skriver Jyllands-Posten mandag.
På baggrund af de tal, siger professor i [fagområde]ved [Universitetet] [Klager] til avisen, at de nye tal tyder på, "at rigtig mange ikke burde have fået
medicinen udskrevet".
Det er [Formanden] lodret uenig i.
Han understreger, at før man kan konkludere, at der er noget galt på området, er man nødt til at gå ned på hvert enkelt patientniveau for at kigge på, hvorfor Ozempic er udskrevet, og om det er med eller uden tilskud.
- Man kan ikke generere overordnede tal og så sige, at der er noget galt her, for det ved man simpelthen ikke, siger han.
Det er uvist, hvor mange af de 14.500 personer, der har fået tilskud til diabetesmedicinen.
- Vi mangler bestemt, at der er nogen, der kommer på banen med dokumentation for, at man i nævneværdig grad har overtrådt den gældende klausuleringsbestemmelse, altså hvornår man må udskrive Ozempic med tilskud, siger [Organisationen]-formanden.
Medicinrådets vejledning foreskriver, at man skal have afprøvet billigere diabetesmedicin, inden man går over til tilskud til Ozempic.
Men [Formanden] understreger, at man ikke nødvendigvis skal have afprøvet anden medicin, hvis en samlet vurdering lyder, at det er mere hensigtsmæssigt med Ozempic fra start.
- I de 14.500 gemmer sig en lang række patienter, hvor der er rigtig god grund til, at de får medicinen også selv om de ikke har afprøvet andre lægemidler, siger han og
henviser blandt andet til personer med hjertesygdomme, hvor det bedste lægemiddel meget vel kan være Ozempic.
”
Efter offentliggørelsen
[Klager] og Ritzau har efter offentliggørelsen skrevet sammen pr. e-mail.
Pressenævnet har modtaget korrespondancen fra [Klager].
Af [Klager]s mail af 15. november 2023 til Ritzau fremgår blandt andet
”Kære Ritzau
Jeg vil gerne beklage og klage over nedenstående forløb
Den 13. november citeres jeg i en række dagblade for at udtale mig kritisk om lægernes udskrivning af lægemidlet Ozempic.
Citat er med Ritzau som eneste kilde.
Der citeres via mine udtalelser til dagens JP side 6, - som jeg på daværende datagrundlag helt står ved og som jeg udtalte tirsdag den 7. november og senere godkendte skriftligt.
I samme artikel af [Journalist 1] og [Journalist 2] citeres [Organisationen] formand for at sige, at det er ”snyd og bedrag” og en sektionsleder i Sundhedsstyrelsen citeres for at sige: ”Forbruget skal markant ned.
”
Jeg blev mandag kontaktet af direktør [Direktøren], som gjorde mig opmærksom på en ny og mere detaljeret statistik, som Novo Nordisk har fået gennemført via Sundhedsdatastyrelsen.
Denne nye statistik, som jeg ikke havde kendskab til, da jeg udtalte mig til JP, viser at problemet med tilskud udenfor nuværende klausul angiveligt ikke er så grelt, som først antaget og ud fra den statistik, som JP havde fået udvirket.
Således viser Novo Nordisk statistik, at i indeværende år udgør det samlede antal nye GLP-1-RA-brugere med tilskud indenfor nuværende klausul 88% og på prævalensen er det 92%.
[Organisationen] ved formand [Formanden] kritiserer mig i en række aviser samt radio4 skarpt for at have udtalt mig forkert og om noget, som jeg ikke ved noget om.
Disse avisartikler og Radio4 radioaviserne refererer til Ritzau som eneste kilde.
Jeg er ikke blevet kontaktet af nogen af dem.
Jeg kritiserer Ritzau for ikke, at have kontaktet mig, og herunder gjort mig opmærksom på den nye foreliggende statistik, som jeg ikke mener var beregnet, da jeg blev interviewet af journalist [Journalist 1] tirsdag den 7. november.
Den nye statistik er derimod angiveligt blevet forelagt for [Organisationen] formand [Formanden], som dermed kan klandre mig for ikke at have tilstrækkelig indsigt i sager, som jeg udtaler mig om.
Det fremgår ikke af de artikler, som kørte i dagspressen senere mandag 13. november, at [Formanden] var ude med samme kritik som jeg i JP artiklen samme dag.
Ej heller nævntes Sundhedsstyrelsen.
Citaterne/udtalelserne med Ritzau som kilde er generende for mig af to grunde.
For det første er det vigtigt for mig at fremstå som en person, som har nogenlunde styr på det, jeg udtaler mig om.
Ritzau giver mig ikke mulighed for at udtale mig på det statistikgrundlag, som jeg får forelagt via [Direktøren] senere den 15. november.
Ritzau kontakter mig overhovedet ikke!
For det andet kommer jeg til at fremstå som en markant kritiker af Ozempic.
Min hovedpointe i JP artiklen den 13. november var faktisk, at det generelle medicintilskud ikke burde tages fra Ozempic, da dette efter min opfattelse af tingene vil være et uproportionalt tiltag og til gene for mange danske patienter.
Med venlig hilsen
[Klager]
[…]”
Samme dag besvarede Ritzau mailen.
Af svaret fremgår blandt andet følgende
”Hej [Klager]
Du har været i kontakt med en af vores nyhedsredaktører per mail vedr.
en artikel, Ritzau udsendte mandag i denne uge.
Undertegnede har i samråd med relevante personer på Ritzau set materialet igennem.
Ritzau nævner i artiklen ikke den nye statistik, som du er blevet gjort opmærksom på, og vi ved heller ikke, om den er genereret efter dine udtalelser til JP, eller om det er en allerede udvirket statistik, som så er tilvejebragt i perioden mellem 7. og 13. november.
Ritzau har ikke forelagt [Organisationen]-formanden den pågældende statistik, og interviewet med [Organisationen]-formanden beskæftiger sig med andre dimensioner af problematikken end statistikken.
Vi kan efter at have kigget grundigt på det ikke se, at [Organisationen]-formanden udtaler sig på en måde, der ifølge de vejledende regler for god presseskik udløser forelæggelsespligt eller genmælepligt i forhold til en eventuel medvirken fra din side i ritzauartiklen.
Hvis du har ønske om at medvirke i en artikel, hvor du lader dig interviewe om, at der foreligger ny og mere detaljeret data, og at du på baggrund af den kan drage nye konklusioner, medvirker vi meget gerne til dette.
Med venlig hilsen / Sincerely
[Redaktionschef]
Redaktionschef / Managing editor”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. november 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Forelæggelse
[Klager] har anført, at han ikke er blevet forelagt [Formanden]s udtalelser og dermed ikke fået mulighed for at kommentere disse.
[Klager] har bemærket, at han den 14. november 2023 gennem Retriever medieovervågningen blev bekendt med, at han i en række dagblade og i flere radioaviser på Radio4 den 13. november 2023 var citeret for at forholde sig kritisk om praktiserende lægers udskrivning af lægemidlet Ozempic med Ritzau anført som den eneste kilde, og han har i den forbindelse henvist til artiklen ” Lægeforening bestrider mulig forkert udskrivelse af Ozempic ” bragt af Berlingske.
Hertil har [Klager] anført, at han hverken af Ritzau eller de øvrige medier er blevet kontaktet i forbindelse hermed.
[Klager] har endvidere anført, at han er blevet citeret på baggrund af et citat bragt i den digitale og trykte udgave af Jyllands-Posten henholdsvis den 12. og 13. november 2023.
Det skete ved et interview af 7. november 2023 med journalist [Journalist 1] på baggrund af en statistik udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen på foranledning af Jyllands-Posten.
[Klager] har henvist til hans citat
”De nye tal tyder klart på, at rigtig mange ikke burde have fået medicinen udskrevet.
Det er formentlig personer, som ikke har diabetes eller på anden måde har fået midlet udskrevet i strid med retningslinjerne.
”
Hertil har [Klager] bemærket, at [Formanden] og en sektionsleder i Sundhedsstyrelsen i samme artikel blev citeret for henholdsvis
”Hvis læger udskriver Ozempic til patienter, som ikke er diabetikere, og endda skriver på recepten, at de skal have tilskud, er det snyd og bedrag, simpelthen.
Det skal man gribe hårdt ind over for.
”
og
”Forbruget skal markant ned.
”
[Klager] har i forlængelse heraf anført, at han den 13. november 2023 om eftermiddagen blev telefonisk kontaktet af [Direktøren], direktør i Novo Nordisk, vedrørende en ny og mere detaljeret statistik udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen på foranledning af Novo Nordisk, som han efterfølgende fik tilsendt, da denne ikke er offentliggjort.
Af statistikken, som er opdelt i henvisninger, hvor patienten har fået tilskud, og henvisninger, hvor patienten ikke har fået tilskud, fremgår, at i 2023 var det samlede antal nye GLP-1-RA-brugere med tilskud inden for nuværende klausul 88 pct. og på prævalensen (forekomsten) er det 92 pct. Det var således kun 12 pct. af de nye brugere, der ikke lå inden for den nuværende klausul og 8 pct. af samtlige brugere, hvilket var et lavere tal end i den statistik, han blev forelagt af Jyllands-Posten.
[Klager] har i den forbindelse anført, at han har en formodning om, at Ritzau har forelagt [Formanden] statistikken fra Novo Nordisk, forinden han udtalte sig til mediet, idet der er en væsentlig forskel i måden, hvorpå [Formanden] udtaler sig i den påklagede artikel og i artiklerne bragt af Jyllands-Posten.
Det ville han ligeledes gerne have været, således at han havde mulighed for at nuancere sine udtalelser.
Han kender dog ikke til Ritzaus kendskab til den pågældende statistik.
I forlængelse heraf har [Klager] bemærket, at der i øvrigt ikke af den påklagede artikel fremgår, at [Formanden] og en sektionsleder i Sundhedsstyrelsen har forholdt sig kritisk til statistikken fra Jyllands-Posten, og han fremstår herefter som en forsker, der ikke har styr på sine data.
[Klager] har afslutningsvist anført, at det er generende for ham, at han er citeret med Ritzau anført som den eneste kilde, dels fordi det er vigtigt for ham, at han fremstår som en person med nogenlunde styr på det, han udtaler sig om, dels fordi han fremstår som en markant kritiker af Ozempic, selv om hans hovedpointe i artiklerne bragt af Jyllands-Posten var, at det generelle medicintilskud ikke burde tages fra Ozempic, da det efter hans opfattelse vil være et uproportionalt tiltag og til gene for mange danske patienter.
2.2 Ritzaus synspunkter
Forelæggelse
Ritzau har anført, at [Formanden] i den påklagede artikel erklærer sig uenig med en formodning fremsat af [Klager] i Jyllands-Posten, og at dette fremgår af femte afsnit i den påklagede artikel.
Der er således ikke efter mediets opfattelse tale om oplysninger, der efter punkt A.
3 kan udløse eller tidligere har udløst en forelæggelsespligt.
Ritzau har hertil bemærket, at uenighed er hyppigt forekommende i den offentlige debat og dermed også i nyhedsmedier, hvorfor der er god ræson i, at de vejledende regler for god presseskik ikke foreskriver en forelæggelsespligt ved uenighed.
Ritzau har endvidere anført, at det er almindelig praksis, at mediet følger op på nyhedshistorier i blandt andet dagblade for at afdække uopdyrkede vinkler eller for at få uddybende svar på relevante spørgsmål.
I det pågældende tilfælde kontaktede Ritzau [Organisationen] for at afklare, i hvilket omfang organisationen vurderede, at problemet vedrørende tvivlsom udskrivelse af Ozempic eksisterede, idet [Formanden] til Jyllands-Posten primært udtalte sig om, hvad der bør og kan gøres, såfremt problemet eksisterede, og da det var uklart, hvor mange af de 14.500 personer, der efter Jyllands-Postens artikler har fået Ozempic med og uden tilskud.
Herudover har Ritzau bemærket, at når [Klager] til Jyllands-Posten og dermed i den offentlige debat har givet udtryk for, at de af Jyllands-Posten fremlagte tal ”tyder på”, at en stor gruppe mennesker ikke burde have fået udskrevet Ozempic – hvilket Ritzau korrekt har gengivet i den påklagede artikel – må han forvente, at dette kan mødes med en modstridende betragtning fra anden side.
Ritzau har endvidere afvist, at mediet har fået tilsendt eller er i besiddelse af statistikken udarbejdet af Sundhedsstyrelsen på foranledning af Novo Nordisk, og har i den forbindelse henvist til, at statistikken ikke er omtalt i den påklagede artikel, og at [Formanden] i artiklen har efterlyst ”dokumentation for, at man i nævneværdig grad har overtrådt den gældende klausuleringsbestemmelse, altså hvornår man må udskrive Ozempic med tilskud”.
Ritzau har desuden anført, at mediet ved mailen af 15. november 2023 tilbød [Klager] at komme til orde i et interview og en artikel, således at han kunne redegøre for sine reviderede betragtninger, idet mediet fandt, at det naturligvis var uheldigt for [Klager], at han havde udtalt sig relativt bastant til Jyllands-Posten på et ufuldstændigt grundlag, og at denne erkendelse var relevant og kunne medvirke til udvidet oplysning om emnet.
I den forbindelse har Ritzau imidlertid bemærket, at [Klager] ikke har besvaret mailen herom, men i stedet har klaget til Pressenævnet, hvilket mediet er uforstående overfor, idet han efter eget udsagn ønsker at fremstå som en person, der har styr på det, han udtaler sig om, men at tilbuddet fortsat er gældende.
Afslutningsvist har Ritzau anført, at mediet ofte har anvendt [Klager] som kilde, hvilket mediet har været glade for, og at mediet betragter ham som en vidende og kompetent kilde.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
God presseskik
Forelæggelse
[Klager] har klaget over, at Ritzau ikke har forelagt ham [Formanden]s udtalelser, således at han havde mulighed for at kommentere disse.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
3.
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig
for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.
Det forhold, at en artikel oprindeligt er offentliggjort af Jyllands-Posten, ændrer således ikke Ritzaus ansvar for at overholde god presseskik.
Ritzaus skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.
Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.
Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Af artiklens underrubrik fremgår
”[Organisationen] ser ikke, at læger udskriver Ozempic i strid med retningslinjer.
”
Af artiklen fremgår
”København
Der er ikke et nævneværdigt problem med praktiserende læger, der udskriver Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic i strid med retningslinjerne.
Det siger formand for [Organisationen] ([Organisationen]), [Formanden], til Ritzau.
14.500 personer har i årets første otte måneder fået udskrevet Ozempic, der er tilskudsberettiget, uden først at have afprøvet andre og billigere diabetesmidler.
Det
skriver Jyllands-Posten mandag.
På baggrund af de tal, siger professor i [fagområde] ved [Universitetet] [Klager] til avisen, at de nye tal tyder på, "at rigtig mange ikke burde have fået
medicinen udskrevet".
Det er [Formanden] lodret uenig i.
Han understreger, at før man kan konkludere, at der er noget galt på området, er man nødt til at gå ned på hvert enkelt patientniveau for at kigge på, hvorfor Ozempic er udskrevet, og om det er med eller uden tilskud.
- Man kan ikke generere overordnede tal og så sige, at der er noget galt her, for det ved man simpelthen ikke, siger han.
Det er uvist, hvor mange af de 14.500 personer, der har fået tilskud til diabetesmedicinen.
- Vi mangler bestemt, at der er nogen, der kommer på banen med dokumentation for, at man i nævneværdig grad har overtrådt den gældende klausuleringsbestemmelse, altså hvornår man må udskrive Ozempic med tilskud, siger [Organisationen]-formanden.
Medicinrådets vejledning foreskriver, at man skal have afprøvet billigere diabetesmedicin, inden man går over til tilskud til Ozempic.
Men [Formanden] understreger, at man ikke nødvendigvis skal have afprøvet anden medicin, hvis en samlet vurdering lyder, at det er mere hensigtsmæssigt med Ozempic fra start.
- I de 14.500 gemmer sig en lang række patienter, hvor der er rigtig god grund til, at de får medicinen også selv om de ikke har afprøvet andre lægemidler, siger han og
henviser blandt andet til personer med hjertesygdomme, hvor det bedste lægemiddel meget vel kan være Ozempic.
”
Pressenævnet finder, at [Klager]s udtalelse om praktiserende lægers udskrivning af lægemidlet Ozempic i den påklagede artikel ikke fremstår forvansket, og har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at han har udtalt sig på baggrund af tal tilvejebragt af Jyllands-Posten, og at det er uklart, hvor mange af de pågældende personer, der har fået tilskud.
Nævnet bemærker, at [Klager] ikke over for Pressenævnet har gjort gældende, at han er fejlciteret.
Pressenævnet finder endvidere, at [Formanden]s udtalelser fremstår som hans subjektive holdning til [Klager]s udtalelse og praktiserende lægers udskrivning af Ozempic generelt, som ikke indeholder oplysninger, der kan anses for at være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for [Klager].
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Ritzau for manglende forelæggelse.
Afgjort den 23. maj 2024