Legislator Case Law & Legislation
W20240929425 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06237

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9294 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06237

KEN#LOKDOK23 2024 9294 Valid

Klager afvises på grund af manglende retlig interesse

B.

T.

og Berlingske bragte i april måned artikler med omtale af blandt andet en politikers tilstedeværelse i forbindelse med et overfald på en anden politiker.

En person klagede til Pressenævnet over, at B.

T.

og Berlingske ikke havde krediteret ham som kilde til artiklernes historie.

Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklerne, ligesom han ikke havde dokumenteret, at han var kilde til historien.

Klageren havde derfor ikke retlig interesse.

KEN#LOKDOK23 2024 9294 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Video afslører: [Person 1] råbte slagord mod [Person 2] efter overfald på Nørrebro ” bragt den 26. april 2024 på bt.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagsfremstilling

Den påklagede artikel indeholder blandt andet omtale af [Person 1]s tilstedeværelse i forbindelse med et overfald på [Person 2] på Nørrebrogade i 1998 og en video af dette.

[Klager] har klaget over, at B.

T.

ikke har angivet ham som den oprindelige kilde til artiklens historie, og har hertil anført, at han på Facebook og Twitter [nu X] den 3. september 2019 stillede [Person 1] et spørgsmål om hans tilstedeværelse.

[Klager] har i den forbindelse indsendt et billede af teksten med det pågældende spørgsmål, der er efterfulgt af et billede af en række personer, der står på Nørrebrogade, heriblandt [Person 1], der på billedet er omringet af en gul cirkel.

Der er fra teksten indsat en rød pil, der er rettet mod cirklen

”Kære [Person 1] fra Enhedslisten

Et helt åbent spørgsmål, og beklager på forhånd, hvis jeg tager fejl.

Og mine øjne har svigtet mig.

Men var du til stede lige ved Superbrugsen på Nørrebrogade i København den 24. marts 1998 sent eftermiddagen?

Det var den dag [Person 2] måtte skjule sig i banken lige på den anden side af vejen.

På videoen kan man høre en person råbe: ”Ingen racister i vores gader”.

I 1998 var du kun [Alder], men var en del af det voldelige autonome miljø på Nørrebro.

Så reelt kan du jo godt have været i aktion, den dag [Person 2] blev sparket, spyttet og slået på.

Håber du kan hjælpe med at opklare dette mysterium.

På forhånd tak.

”

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Klagen angår spørgsmål om manglende kildekreditering af [Klager] i forbindelse med omtalen af [Person 1]s tilstedeværelse ved et overfald på [Person 2] i 1998.

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] er ikke selv omtalt eller afbildet i artiklen.

Uanset, at [Klager] måtte have stillet [Person 1] et spørgsmål på Facebook eller Twitter [nu X] om hans tilstedeværelse ved overfaldet på [Person 2] i 1998, har han, som sagen er oplyst, ikke dokumenteret, at dette offentlige opslag danner grundlag for B.

T.s omtale.

[Klager] har derfor ikke en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til [Klager].

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 13. maj 2024

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →