Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-08574

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-08574

Sjællandske Medier får ikke kritik for omtale af straffesag

Sjællandske Medier bragte i oktober 2023 tre artikler om en straffesag, hvor en dørmand efter en kontrovers med en diskoteksgæst blev dømt for vold.

Den omtalte diskoteksgæst klagede til Pressenævnet blandt andet over, at to af artiklernes overskrifter var ukorrekte, at der var bragt et ukorrekt udsagn, samt at gengivelsen af hændelsesforløbet og sagens behandling i retten ikke var objektiv.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at overskrifterne havde dækning i de faktiske forhold og artiklernes brødtekst, ligesom det påklagede udsagn fremstod som dørmandens udlægning af, hvad klageren havde udtalt under hændelsen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at tiltalen og dommen var omtalt i artiklernes brødtekst.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten ”, ” Syv sekunders galskab koster [Dørmanden] dyrt ” og ” Sådan var tumulten på [Diskoteket] ”, bragt af Sjællandske Medier henholdsvis den 25. og 26. oktober 2023 i den trykte udgave, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har blandt andet klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger, der fremstår dokumenteret, og at artiklerne ikke lever op til kravet om objektivitet i retsreportagen.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

Sjællandske Medier bragte den 25. oktober 2023 artiklen ” Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten ” på side 3 i 1. sektion af Sjællandske Mediers trykte avis.

Af artiklens underrubrik fremgår

”[Bynavn 1]: Tidlig lørdag morgen den 11. marts i år var der ballade på [Diskoteket] i [Bynavn 1].

En påvirket og truende ung mand skulle håndteres, og først onsdag får håndteringen en ende i retten i [Bynavn 2].

”

Af artiklen fremgår

”Brugte en dørmand på det legendariske diskotek [Diskoteket] i [Bynavn 1] for meget magt, da han klokken 03.25 den 11. marts 2023 skulle håndtere en højtråbende, utilfreds ung mandlig gæst på stedet?

Det skal en dommer ved Retten i [Bynavn 2] tage stilling til onsdag formiddag, hvor dørmanden, der har knap 20 års erfaring i branchen og en pletfri straffeattest, har meget på spil.

Arbejdet som dørmand indebærer i sagens natur i forvejen mange risici, og i det her tilfælde risikerer [Diskoteket]s dørmand altså at miste retten til at arbejde som dørmand og pådrage sig en fængselsstraf og dermed en plettet straffeattest, der forhindrer muligheden for mange andre ansættelser, oveni.

Dødstrusler

Ifølge anklageskriftet er dørmanden anklaget for »at have udøvet legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, idet han tog kvælertag på den forurettede med en sådan kraft, at den forurettede kortvarigt mistede bevidstheden og faldt til jorden«.

Sjællandskes kilder tegner et billede af et usædvanligt optrin, hvor en ung mand er mere end almindeligt ophidset over et problem i [Diskoteket]s garderobe, hvor først garderobepigerne prøver at berolige ham.

Derefter prøver [Diskoteket]s ansvarlige leder, der bliver tilkaldt, at berolige gæsten.

Det lykkes dog ikke for nogle af dem at få den ophidsede mand under nogenlunde kontrol, og derfor bliver dørmanden til sidst tilkaldt for at få gæsten til at forlade stedet.

Gæsten, der virker påvirket, fortsætter dog sin uregerlige adfærd og slynger dødstrusler ud mod [Diskoteket]s personale, hvorefter dørmanden holder gæsten fast op ad en væg.

Usædvanlig sag

Efterfølgende er episoden anmeldt til politiet, som altså nu vil have dørmanden dømt.

I anklageskriftet tages der også forbehold for påstand om erstatning.

[Diskoteket] var i mange år en institution i [Bynavn 1]s natteliv men situationer som den, der skal for retten onsdag, hører bestemt til blandt sjældenhederne.

Stedet er siden den omtalte episode blevet renoveret og hedder nu [Diskoteksnavn].

”

Sjællandske Medier bragte den 26. oktober 2023 artiklen ” Syv sekunders galskab koster [Dørmanden] dyrt ” på side 3 i 1. sektion i Sjællandske Mediers trykte avis.

Af artiklens underrubrik fremgår

”[Bynavn 1]: Efter 18 års pletfrit arbejde som dørmand, trådte [Aldersbetegnelse] [Dørmanden] over stregen på [Diskoteket] natten til lørdag den 11. marts i år.

Onsdag faldt dommen, han frygtede.

”

Af artiklen fremgår

”Den hyggelige bamse med dialekten og de smilende øjne, som [Aldersbetegnelse] [Dørmanden] også er, er svær at få øje på, når man kigger på overvågningsvideoen fra diskotek [Diskoteket] i [Bynavn 1].

Fra et kamera placeret bag dørmandens ryg ser man en stor, stærk mand presse en ung, mandlig diskoteksgæst i en anden vægtklasse op ad en væg i syv sekunder med et greb i halsregionen.

Da dørmanden slipper, falder gæsten slapt til gulvet, men genvinder bevidstheden hurtigt og rejser sig igen.

Dørmanden [Dørmanden], hvis fulde navn er Sjællandske bekendt, fortæller i Retten i [Bynavn 2], at han opfattede, at gæsten truede stedets tilstedeværende leder på livet og skræmte garderobepigen.

Det var derfor, han tilbageholdt den unge mand.

Beslutningen om at handle på den måde i de sekunder kostede [Dørmanden] 60 dages betinget fængsel, 80 timers samfundstjeneste og en frakendelse af politiets udstedte autorisation til at være dørmand i et år.

Presset privatliv

- Jeg modtog dommen på stedet, fordi jeg bare vil lægge det bag mig.

Jeg vil hjem til kone og give hende et kæmpe kram og fortælle hende, at hun ikke slipper for mig, fortalte [Dørmanden] til Sjællandske efter dommen.

- I de 18 år, jeg har været dørmand, har jeg både prøvet at få tæsk og blive dolket.

Det er en del af jobbet at håndtere konflikter, og der er ikke plads til at træde over stregen.

Jeg har haft det rigtig dårligt med den her sag, og jeg frygtede også dommen i dag.

[Dørmanden] løb ikke fra sit ansvar, og under retssagen erkendte han også de faktiske forhold - at han tog fat i diskoteksgæsten, så han kortvarigt mistede bevidstheden.

Så det var ikke frygt for at blive stillet til ansvar, der styrede hans liv.

- Jeg er gift og har to børn og et bonusbarn.

Min kone lider af [Diagnose 1], som er en sygdom, hvor psykiske påvirkninger kan udløse store smerter.

I øjeblikket studerer hun og er på SU.

I den periode, hvor vi har levet i usikkerhed på grund af den her sag, har hun haft det rigtig skidt.

Vores fælles børn er begge to diagnosticeret med [Diagnose 2], og jeg har selv en [Diagnose 3] og har kæmpet med [Diagnose 4].

Som familie er vi pressede, også økonomisk, men de betyder alt for mig, og derfor var det vigtigste for mig, at jeg ikke kom i fængsel og skulle være væk fra børnene og min kone.

Jeg er lettet over, at jeg fik en betinget dom, så jeg ikke behøver at være væk fra dem, sagde [Dørmanden] foran retten efter dommen.

- Jeg har tre jobs, og dommen i dag betyder, at jeg mister i hvert fald to af dem.

Nu har jeg ikke en ren straffeattest mere.

Jeg håber og tror, at jeg kan beholde det sidste.

Det er et kontorjob.

Vi må se.

Lige nu skal jeg i hvert fald hjem og fortælle konen om dommen.

Jeg tror, hun bliver meget lettet.

Nu er det i hvert “bare” et økonomisk problem, vi skal løse.

Måske må hun stoppe med et læse i en periode.

Vi finder ud af det.

Når du får din autorisation tilbage om et år, skal du så være dørmand igen?

- Det er jeg ikke sikker på.

I løbet af de 18 år, jeg har være dørmand, er der kommet alt for meget narko i nattelivet.

Folk opfører sig fuldstændigt vanvittigt nogle gange.

Vi kan slet ikke trænge igennem.

I begyndelsen oplevede jeg folk, der gik ud på gaden og sloges, og så gik de ind og drak en øl med hinanden bagefter.

Nu tramper de hinanden i hovedet, når de ligger ned.

Nej, det er ikke sikkert, at jeg vil tilbage til det, siger [Dørmanden].

”

Sjællandske Medier bragte den 26. oktober 2023 artiklen ” Sådan var tumulten på [Diskoteket] ” på side 3 i 1. sektion af Sjællandske Mediers trykte avis.

Af artiklen fremgår

”[Bynavn 1]: “Jeg finder dig.

Jeg nakker dig.

Bare vent og se.

”

Det var ordene, som udløste dørmanden [Dørmanden]s handling på trappen mellem underetagens garderobe og udgangen på diskotek [Diskoteket] i [Bynavn 1] klokken 03.25 lørdag den 11. marts 2023.

“Det her kommer du til at fortryde”, var den noget mildere udlægning, som den forurettede huskede i retten.

Den anklagede dørmand og den forurettede diskoteksgæst var dog enige om, at ordene var rettet mod en ansat på [Diskoteket] og at der havde været en længere, højrøstet konflikt mellem gæsten og dennes ven og flere ansatte på [Diskoteket].

De to unge, mandlige gæster forklarede i retten, at de følte sig uretfærdigt behandlet.

De havde drukket sammen inden ankomsten til [Diskoteket], hvor de ville overvære en koncert.

Kort før koncerten ville den ene tisse af, og de to venner kunne efterfølgende ikke komme tilbage på gulvet, hvor koncerten fandt sted, fordi der nu var for mange mennesker.

Efter at have forsøgt flere gange, gik de i garderoben i kælderen for at hente deres jakker og få deres penge tilbage.

Ifølge dørmanden blev der råbt så højt, at han kunne høre det oppe hvor koncerten fandt sted.

- Vi har ikke fået det, vi betalte for.

Vi får jakkerne, og kræver at chefen kommer til stede.

Chefen er halvprovokerende, han taler ned til os.

Han ville ikke betale pengene tilbage.

Vi fortalte, at vi overvejede at sagsøge stedet, fortalte den forurettede i retten.

Den ansvarshavende for [Diskoteket] vidnede også.

- Det var en lang diskussion.

Til sidst er de meget ubehøvlede.

Jeg synes, at deres adfærd er truende og opfarende.

Jeg kan godt forstå, at garderobepigen har tilkaldt mig.

Der skal meget til.

Jeg beder dem om at opføre sig ordentligt.

De går ikke trods mange opfordringer.

Jeg gav dem lang snor, men til sidst tilkalder jeg [Dørmanden] for at få dem ud.

Han går ind bag dem og siger “tak for i aften, de herrer”.

På vej op ad trappen forsætter den forurettede med at henvende sig til den ansvarlige.

- Han ignorerede fuldstændig min tilstedeværelse.

Det har jeg aldrig prøvet før, fortalte dørmanden i retten.

Det fik altså dørmanden til at fastholde den forurettede med et greb ved halsen.

Det var en enig domsmandsret, der kendte dørmanden skyldig, idømte ham 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste samt frakendelse af retten til at være dørmand et år.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. november 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Indledende bemærkninger

[Klager] har indledningsvist anført, at han den 11. marts 2023 blev udsat for et halsgreb af en dørmand på [Diskoteket] i [Bynavn 1], og at dørmanden efterfølgende blev tiltalt og dømt for grov vold i Retten i [Bynavn 2] den 25. oktober 2023, hvor [Klager] blandt flere afgav vidneforklaring.

I den forbindelse har [Klager] anført, at baggrunden for hændelsen var, at [Klager] og hans kammerat havde betalt for at se en koncert på [Diskoteket] i [Bynavn 1], og at de efter at have været på toilettet blev nægtet adgang til koncerten, da der var givet adgang til for mange mennesker.

[Klager] og hans kammerat bad herefter om at få deres penge tilbage for koncerten, hvilket de blev nægtet, og dette førte til en ophedet diskussion mellem dem og den vagthavende chef på [Diskoteket], som tilkaldte den pågældende dørmand, der tog fat om halsen på [Klager].

Efter hændelsen hjalp en for [Klager] ukendt kvinde med at skabe klarhed over situationen, ligesom hun hjalp med at tage kontakt til politiet.

Herefter blev [Klager] kørt på skadestuen i [Bynavn 1] og efterfølgende med ambulance til [Bynavn 3] Sygehus.

Kildekritik og retsreportage

[Klager] har anført, at de påklagede artikler ikke er objektive i deres gengivelse af hændelsesforløbet – hverken i forhold til gengivelsen af retssagen eller udsagnene fra Sjællandske Mediers anonyme kilder.

Herudover har [Klager] anført, at artiklerne ikke indeholder en ligelig gengivelse af parternes synspunkter, og har i den forbindelse bemærket, at journalisten kun har referencer fra en part i sagen, ligesom journalisten aldrig har kontaktet ham.

Gengivelsen er dermed unuanceret og partisk, hvilket er til fordel for den ene part.

[Klager] har endvidere forholdt sig kritisk til, at Sjællandske Medier i artiklen ” Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten ” bruger anonyme kilder til at beskrive hændelsesforløbet, samt at mediet har bragt den pågældende artikel forud for retssagen, idet den har et indhold, som kunne påvirke sagen.

Korrekt information og overskrifters dækning

[Klager] har anført, at overskriften ” Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten” fremstår som dokumenteret, og at overskriften ” Syv sekunders galskab koster [Dørmanden] dyrt ” kan opfattes som om, at han korporligt har angrebet dørmanden forud for hændelsen.

[Klager] har endvidere anført, at følgende udsagn er ukorrekt og fremstår som dokumenteret, og at det ikke fremgår tilstrækkeligt, at det er dørmandens udlægning af, hvad [Klager] havde sagt til dørmanden under hændelsen

”Jeg finder dig.

Jeg nakker dig.

Bare vent og se.

”

Hertil har [Klager] bemærket, at der ikke under retssagen blev fremlagt beviser for, hvad han, den vagthavende chef på [Diskoteket] eller dørmanden havde udtalt under hændelsen.

[Klager] har desuden anført, at dørmandens gengivelse kan betragtes som injurier, idet sagen er åben, og udenforstående dermed kan identificere ham.

2.2 Sjællandske Mediers synspunkter

Kildekritik og retsreportage

Sjællandske Medier har anført, at artiklen ” Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten ” er baseret på et anklageskrift, hvor [Klager] er anonymiseret.

Gerningsstedet var imidlertid offentligt, og gennem kontakt til [Diskoteket] var det muligt for mediet at få kontakt til dørmanden og de pågældende kilder, men ikke [Klager].

Sjællandske Medier har endvidere anført, at artiklen ” Syv sekunders galskab koster [Dørmanden] dyrt ” er bragt efter retssagens afslutning, og at skribenten har overværet retssagen fra start til slut.

Hertil har Sjællandske Medier bemærket, at artiklen ikke omhandler [Klager], hvorfor han ikke har fået mulighed for at komme til orde.

Sjællandske Medier har desuden anført, at [Klager] ikke er identificerbar i de påklagede artikler, idet han aldrig har været omtalt i artiklerne på en sådan måde, at han kunne identificeres.

For så vidt angår Sjællandske Mediers brug af anonyme kilder har mediet anført, at de står på mål for disse, og har i den forbindelse bemærket, at kilderne nuancerer hændelsesforløbet, og at deres forklaring ikke afviger væsentligt fra det forløb, der er beskrevet i anklageskriftet og under retssagen.

Korrekt information og overskrifters dækning

Sjællandske Medier har anført, at mediet ikke har ansvaret for, hvordan læsere opfatter mediets overskrifter, men hvad der står i dem.

Hertil har Sjællandske Medier bemærket, at det ikke fremgår af overskriften ” Syv sekunders galskab koster [Dørmanden] dyrt ”, at [Klager] har angrebet dørmanden.

Sjællandske Medier har endvidere anført, at det fremgår af artiklen ” Sådan var tumulten på [Diskoteket] ”, at der er tale om to udlægninger af, hvad [Klager] havde sagt under hændelsen, og at parterne ikke er enige heri, hvilket der er lagt særlig vægt på i følgende passage i artiklen

”Den anklagede dørmand og den forurettede diskotektsgæst var dog enige om […]”

Sjællandske Medier har imidlertid bemærket, at det kunne være formuleret mere tydeligt, at det var dørmandens udlægning af, hvad [Klager] havde sagt under hændelsen, men at det er deres vurdering, at det er de færreste, der er i tvivl om, at det er henholdsvis dørmandens og [Klager]s udlægninger af, hvordan ordene faldt i den pågældende situation.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Kildekritik og retsreportage

[Klager] har klaget over, at de påklagede artikler ikke er objektive i deres gengivelse af hændelsesforløbet, og at Sjællandske Medier ikke har sikret en lige gengivelse af parternes synspunkter.

[Klager] har desuden klaget over, at Sjællandske Medier i artiklen ” Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten ” har brugt anonyme kilder til at beskrive hændelsesforløbet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2.

De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig, jf. punkt C.

3 og C.

5

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

- Objektivitet og ligelig gengivelse af parternes synspunkter

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at de påklagede artikler indeholder omtale af en straffesag, herunder tiltalen og domfældelsen af en dørmand, og at [Klager] er den omtalte forurettede, som under retssagen har afgivet vidneforklaring.

Allerede fordi [Klager] ikke kan anses for part i straffesagen, finder nævnet ikke anledning for at udtale kritik af Sjællandske Medier for ikke at sikre en ligelig gengivelse af parternes synspunkter.

Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger endvidere ikke fundet grundlag for at fastslå, at omtalen ikke er en objektiv gengivelse af hændelsesforløbet, og hvad der blev oplyst under behandlingen i retten.

Nævnet bemærker, at det fremgår klart af artiklens brødtekst, at dørmanden var tiltalt for grov vold, og at han modtog dommen.

Nævnet har endvidere ikke fundet det godtgjort, at oplysningerne i artiklen ” Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten ” kunne lægge hindringer i vejen for sagens opklaring.

Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik.

Nævnet bemærker, at [Klager]s navn ikke fremgår af Sjællandske Mediers omtale, således at kun personer, der i forvejen har kendskab til sagen, kan identificere ham.

- Brug af anonyme kilder

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Det forhold, at Sjællandske Medier i artiklen ” Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten ” har anvendt anonyme kilder til at beskrive hændelsesforløbet, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Sjællandske Medier har oplyst til Pressenævnet, at artiklen er baseret på oplysninger fra et anklageskrift, hvilket ligeledes fremgår af den påklagede artikel, og at kildernes beskrivelse af hændelsesforløbet i overvejende grad stemmer overens med det i anklageskriftet beskrevet hændelsesforløb.

Nævnet finder endvidere, at det fremgår klart af artiklen, at det er kildernes beskrivelse.

Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af Sjællandske Medier for brug af anonyme kilder.

Korrekt information og overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at overskrifterne ” Syv sekunders galskab koster [Dørmanden] dyrt ” og Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten ” er misvisende, og at artiklen ” Sådan var tumulten på [Diskoteket] ” indeholder ukorrekt information, der fremstår som dokumenteret.

[Klager] har henvist til, at overskriften ” Syv sekunders galskab koster [Dørmanden] dyrt ” kan give et indtryk af, at han korporligt har angrebet dørmanden forud for hændelsen, og at overskriften ”Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten” fremstår som dokumenteret.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder, at formuleringerne ”Syv sekunders galskab koster [Dørmanden] dyrt” og ”Tumult på [Diskoteket] koster dørmand en tur i retten” fremstår som Sjællandske Mediers vurdering af hændelsen, som har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklernes brødtekst.

På denne baggrund finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af Sjællandske Medier for formuleringerne.

- Udsagnet ”Jeg finder dig.

Jeg nakker dig.

Bare vent og se.

”

[Klager] har klaget over, at udsagnet i artiklen ” Sådan var tumulten på [Diskoteket] ” om, at han under hændelsen har udtalt: ”Jeg finder dig.

Jeg nakker dig.

Bare vent og se” er ukorrekt og fremstår som dokumenteret, ligesom det ikke fremgår tilstrækkeligt, at det er dørmandens gengivelse af, hvad [Klager] udtalte under hændelsen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at artiklen er skrevet på baggrund af et retsmøde, hvor mediets journalist var fysisk til stede.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt det fremgik tydeligere af artiklen, at udsagnet stammede fra dørmandens udlægning.

Nævnet finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at [Klager]s udlægning af udtalelsen var ”det kommer du til at fortryde”, og at det fremstår med tilstrækkelig tydelighed, at der var uenighed blandt dørmanden og [Klager] om den pågældende udtalelse under hændelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. april 2024