Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-06836

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-06836

Berlingske får ikke kritik for manglende forelæggelse af kronik

Berlingske bragt i juli 2023 en kronik, der indeholdt kritisk omtale af en musikfestival.

Kronikken omtalte blandt andet økonomien omkring festivalen.

Arrangørerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte beskyldninger, som ikke var blevet forelagt.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kronikken og lagde vægt på, at mediet fem dage før publiceringen havde at kontaktet festivalen telefonisk og via mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside.

Nævnet fandt således, at Berlingske måtte have haft en berettiget forventning om, at mailen var nået frem til klagerne.

Nævnet bemærkede herudover, at Berlingske efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken.

[Musikfestival] ved [Person 1] og [Person 2] har ved [Person 3] klaget til Pressenævnet over artiklen : ”Beboer: [Musikfestival] er blevet som et af de helt store krydstogtskibe, som maser sig ind i en lille yndig bugt”, bragt den 19. juli 2023 på berlingske.dk og i den trykte avis, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Musikfestival] ved [Person 1] og [Person 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, som de ikke er blevet forelagt tilstrækkeligt.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Klagerne har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med Berlingske inden offentliggørelsen af artiklen.

Den 14. juli 2023 sendte Berlingske følgende mail til klagerne

”Kære [Musikfestival], På Berlingske har vi modtaget denne tekst, som vi vil trykke på onsdag i næste uge.

Vi vil samtidig gerne give jer mulighed for at komme med en udtalelse eller en replik på op til 3000 anslag.

Vi vil gerne have denne i hænde senest tirsdag morgen kl.

10.00.

Artiklen er indsat nedenfor.

Mvh [Journalisten], Kronikredaktør.

[Artiklen er herefter indsat i mailen, Pressenævnet ].

”

Klagerne har i klagen anført, at redaktøren ved midnatstid inden offentliggørelsen havde en direkte korrespondance med [Musikfestival]s pressechef, hvor hun oplyste, at der ville ske offentliggørelse ni timer senere, og hvor klagerne blev tilbudt at komme med et svar på kronikken inden offentliggørelsen.

Påklaget artikel

Berlingske bragte den 19. juli 2023 kl.

08:16 artiklen ” Beboer: [Musikfestival] er blevet som et af de helt store krydstogtskibe, som maser sig ind i en lille yndig bugt ”.

Artiklen blev bragt i den trykte avis samme dag i sektion 1, side 26-27 under ”Opinion”.

Af artiklens underrubrik fremgår

”[Musikfestival] er blevet en mastodont, skriver [Person 4], beboer i Tisvildeleje.

Hun spørger: »Hvordan kan en kommune give en privat virksomhed frie hænder til i årevis at skæmme og udnytte en lille by, uden tanke på det berørte lokalsamfund og den omgivende sårbare natur?

«”

Der er i artiklen indsat et billede af en festivalplads med festivalgæster.

Af billedteksten fremgår ”»Ud vrimler det med horder af råbende mennesker fra nær og fjern, allerede vilde i øjnene efter ugers rus og festivalliv.

Bugten og hele baglandet indtages af 15.000–20.000 gæster, hvoraf mange i de kommende dage fylder byen op med bræk og pis, hårde stoffer og skrald i bunkevis.

Ødelægger havemøbler, stjæler cykler og vælter mere eller mindre bevidstløse rundt,« skriver [Person 4], der er beboer i Tisvildeleje.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Hjælp!

Festivalen [Musikfestival] er blevet så stor, at Tisvilde by og lokalsamfund er ved at blive kvalt, og naturen omkring os er nu seriøst forstyrret.

Festivalen vokser hvert år og er blevet både alt for stor og alt for uudholdelig for mange af os, der bor eller har sommerhus i byen, – selv for mange af de mest tolerante, konsensussøgende, velopdragne, langmodige, ungdommelige og positivt indstillede iblandt os.

En i starten fin lille festival er blevet en mastodont, der er i gang med at ødelægge de selvsamme omgivelser, som formodentlig er grunden til dens placering.

Nu siger mange lokale og sommerhusejere stop.

For de ansvarlige myndigheder gør det ikke.

Et krydstogtskib

Det er blevet ligesom et krydstogtskib, et af de helt store, som maser sig ind i en lille yndig bugt.

Hvert år høres først den dybe, rumlende lyd fra motorerne.

Så kommer de første dønninger, vandet piskes op og pludselig lyder skibshornets øredøvende brøl.

Langsomt men resolut nærmer skibets mørke skygge sig bredden, det bliver koldt, trækronerne svajer, nu kommer skrogets høje vægge helt tæt på, de små joller ved broen, vi ikke nåede af flytte, bliver kvast – og så sættes landgangen.

Ud vrimler det med horder af råbende mennesker fra nær og fjern, allerede vilde i øjnene efter ugers rus og festivalliv.

Bugten og hele baglandet indtages af 15.000–20.000 gæster, hvoraf mange i de kommende dage fylder byen op med bræk og pis, hårde stoffer og skrald i bunkevis.

Ødelægger havemøbler, stjæler cykler og vælter mere eller mindre bevidstløse rundt.

Ledsaget af buldrende vibrerende basfrekvenser fra de mange soundbokse, som tilløbende unge inde fra fastlandet slæber med sig.

Det var jo en helt anden fortælling om [Musikfestival] ([MUSIKFESTIVAL]).

Men hvorfor nu komme med et malende billede, som skal vække følelser og tilstande i læseren, skal vi ikke holde os til det faktuelle?

Jo, det skal vi.

Følelser og fakta

Følelser og tilstande hos en hel masse mennesker er en stor og vigtig del at dét, denne sag handler om.

Mennesker som, når de opholder sig i deres eget hjem eller sommerhus i den by, de tilhører, får deres dagligliv eller ferie groft forstyrret.

Så groft, at mange vælger at forlade byen i den tid, det står på.

Det er meget faktuelt.

Så hvad er det for en slags festival?

Den markedsføres til landets festivalsegment som en lokal festival, som hele Tisvilde elsker.

”

[…]

”Jo, den blev i sin tid startet op af to dengang lokale drenge.

De fik hurtigt øje på at denne lille perle –Nordsjællands bedste badestrande, et autentisk lille fiskerleje, en by, hvor de rige og kendte kommer, smukke solnedgange og afslappet feriestemning: at alt dette var en gave for en festivalarrangør, lige til at plukke.

De to drenge skilte sig ret hurtigt ud som selskabet [Selskab A] ([SELSKAB A]), som blandt andet forsyner festivalen med mad og drikkevarer og hver sommer scorer den helt store gevinst til sig selv (i byen gætter vi på et tocifret millionbeløb om året, vi må jo ikke se [SELSKAB A]s regnskaber).

Gribskov Kommune har alle årene givet de nødvendige tilladelser samt politisk opbakning.

Kommunen får så til gengæld noget, de gerne vil have, som vi jo har hørt dem selv beskrive det: De vil »sælge Tisvilde« og »sætte Gribskov på landkortet«.

Småfolket i bugten har efterhånden set det lysende klart: Det hele handler om én ting – PENGE.

Det er en ubehagelig fornemmelse, når ens by og lokalsamfund bliver solgt.

Når man omhyggeligt har valgt at bo med sin familie i en lille by i fredelige omgivelser.

Er nabo til stor natur, som man ønsker at passe på.

Er med i et hyggeligt nærmiljø bestående af alle slags mennesker: oprindelige lokale (der stadig taler sjællandsk), kunstnere, naturelskere og -beskyttere, kultiverede velhavende, pensionister, bohemer, børnefamilier og nyligt tilflyttede.

Et lille samfund (omkring 1.400 sjæle om vinteren og mange tusinde om sommeren), der som sin fineste kvalitet har en lang og stolt tradition for at favne og forene helårsbeboere og sommerhusfolk, og byde sommerens mange badegæster og turister fra oplandet og hele verden velkommen med åbne arme.

Alt sammen med vægt på positiv og fredelig sameksistens.

»Kun tre dage«

Et argument vi ofte hører er: slap dog af, det er jo kun tre dage.

Dette kan vi, der bor og lever her blankt afvise.

For det første er den store p-plads ved stranden (som Gribskov Kommune helt gratis stiller til rådighed for [MUSIKFESTIVAL]) stort set afspærret for offentligheden i de tre uger, som opsætning, afholdelse og nedtagning varer.

Den p-plads, som i årtier har været tæt besat af biler i højsommer og ferietid, og som jo netop er etableret til de mange badegæster fra nær og fjern, som på varme dage søger op til nordkysten.

Nu kan de ikke komme til vandet her, hovedgaden er spærret af for biler og kan være vanskelig at passere til fods, og skovvejene, som fører til stranden, er befærdet med rigtig meget kørsel med [MUSIKFESTIVAL]s store tunge lastbiler, der kører grej til og fra festivalen – et farligt scenario for børnefamilier, gangbesværede og hurtige cyklister på de smalle skovveje med sving uden udsyn, hvor lastbilen fylder hele vejens bredde og vel har en bremselængde på tilladte 11 meter ved 30 km/t.

”

[…]

”For det andet er veje og haver oppe i byen i årene efter festivalens opståen i tiltagende grad blevet omdannet til en slags udendørs festlokale med musik og larm og ballade døgnet rundt.

Dette scenario indskrænker sig ikke til tre dage, snarere tre uger, hvor vores lille by er så larmende, at det kan være svært at opholde sig i sin egen have, og det i juli måned.

Hvad angår størrelsen, antal mennesker, der kommer hertil i forbindelse med festivalen, så ser vi hvert år antallet vokse ved forskellige tiltag fra [Musikfestival]s og [SELSKAB A]s side.

I år er det nye en stor »strandterrasse« ude på stranden med salg af mad og drikkevarer, også til folk, der ikke har billet til festivalen.

Mange af os går og hiver os selv i håret og spørger hinanden: hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Det er jo grotesk, et overgreb, politikersvigt i den helt store klasse.

Dette er ikke en lokal festival, og de frivillige kommer i stor stil helt andre steder fra.

Hvordan kan en kommune give en privat virksomhed frie hænder til i årevis at skæmme og udnytte en lille by, uden tanke på det berørte lokalsamfund og den omgivende sårbare natur?

Hvad ville [MUSIKFESTIVAL]/[SELSKAB A] være uden Tisvildes beliggenhed og (måske nu tidligere) renommé?

Sælger de en festival, de dygtigt har skabt, eller sælger de Tisvilde?

Det kan man godt tænke lidt over.

At [MUSIKFESTIVAL] skulle være en lokal festival, som hele byen elsker, har [MUSIKFESTIVAL]/[SELSKAB A] intet som helst belæg for at sige, og mange af os næsten græder, når vi hører det.

Det ville til gengæld være helt korrekt at sige at, af de, der elsker [Musikfestival], kommer langt størstedelen helt sikkert fra et andet sted.

Et sted, hvor de ikke generes af [Musikfestival].

Det er lige før, det er lidt Trump-agtige tilstande, når en fortælling med en sådan kraft skal sælge den virkelighed, nogen har mest fordel af.

Det er ikke spor sjovt at være vidne til, det kræver gode nerver og et sind, der er i stand til at vende det mørke og tunge til noget lyst og kærligt.

Vi elsker vores by og natur og sommerens turister.

Men, som det nok er fremgået, så er vi mange her i byen, der ikke elsker [Musikfestival].

[Person 4] er beboer i Tisvildeleje.

[Markeret med kursiv, Pressenævnet ] [Musikfestival] er blevet forelagt indholdet af denne kronik og er ikke vendt tilbage inden redaktionens afslutning.

[Markeret med kursiv, Pressenævnet ].

”

Efter offentliggørelsen

Den 19. juli 2023 kl.

21.55 besvarede klagerne mailen, som Berlingske havde sendt forud for offentliggørelsen.

Af svaret fremgår

”Hej [Journalisten] Vi beklager den sene tilbagemelding.

Dette er en mail til kundehenvendelser.

En anden gang må I meget gerne kontakte vores presseafdeling.

De kan fanges på [Person 3]@[Musikfestival].

dk og [Person 7]@[Musikfestival].

dk.

Tak og rigtig dejlig aften :)// [Person 5], [Musikfestival]”

Berlingske besvarede herefter mailen samme dag kl.

23.51

”Hej, Tak for dette.

Vores tilbud om en replik står ved magt.

Og har i behov for at skrive mere end 3000 anslag tænker jeg at vi også kan finde ud af det.

Lad vide, Mvh [Journalisten]”

Den 20. juli 2023 kl.

00.18 besvarede klagerne mailen.

Af svaret fremgår

”Kære [Journalisten] Jeg kan nu se at I har sendt os tilbuddet om replik på en mail jeg ikke ser, og da jeg er på vej i kassen efter en lang dag, og begynder en god dag meget tidligt i morgen, kan vi umuligt nå at komme med noget ordentligt svar, desværre.

Så, vi bliver desværre nødt til at springe over denne gang.

Når det er sagt, er jeg noget forundret over at I vil bringe dette skriv.

Du har vel set følgende passage?

!

: “De to drenge skilte sig ret hurtigt ud som selskabet [Selskab A] ([SELSKAB A]), som blandt andet forsyner festivalen med mad og drikkevarer og hver sommer scorer den helt store gevinst til sig selv (i byen gætter vi på et tocifret millionbeløb om året, vi må jo ikke se [SELSKAB A]s regnskaber)“ Uanset om vi havde haft tid til genmæle, er sådan en anklage jo ikke indenfor skiven.

Det tænker jeg da at I er opmærksomme på?

!

Det er rystende anklager og røverhistorier som denne, som vi desværre hører igen og igen på Facebook - men i Berlingske Tidende?

!

?

Wauw.

.

.

Jeg er på telefonen [Telefonnummer A] fra i morgen kl.

06.15 og til kl.

08.00 - og igen fra 09.00, hvis du vil vende dette med mig.

Bedste sommerhilsner [Person 3], Pressechef, [Musikfestival]”

Samme dag kl.

01.04 besvarede Berlingske mailen.

Af svaret fremgår

”Kære [Person 3], På jeres hjemmeside er der én mail, på hvilken man kan tage kontakt.

Jeg skrev første gang i sidste uge.

Jeg har også ringet til den telefon, der er opgivet.

Vi tog en af sætningerne i slutningen ud, som du kan se i dagens avis.

Men jeg forstår ikke, at I kan undre jer over nyhedsværdien.

Mange medier laver reportager deroppefra netop vinklet på friktionen mellem et lille samfund og en stor musikfestival.

Derfor er artiklen også interessant for vores læsere, af hvilke mange bor i hovedstadsregionen.

Skribenten understreger, at indtjeningen er spekulation fra beboernes side, og at hun og de andre beboere ikke ved det.

Det er klart deklareret.

Og det er jo samtidig ikke i nærheden af at være en injurie eller utilbørlig værdidom.

Jeg har ladet det stå som en illustration af beboernes følelse af at være konfronteret med en overmagt.

Men vi vil gerne fastholde tilbuddet om en replik.

Det kan også være i næste uge, når det hele er løbet af stablen.

Og det må som sagt gerne være en længere artikel.

Vi vil gerne læse, hvordan I ser på konflikten, og hvilke tiltag i har taget, og hvordan det er gået i år.

Mit telefonnummer er [Telefonnummer B].

Mvh [Journalisten]”

Klagerne besvarede herefter mailen kl.

07.25 samme dag.

Af svaret fremgår

”Godmorgen [Journalisten] ”De to drenge skilte sig ret hurtigt ud som selskabet [Selskab A] ([SELSKAB A]), som blandt andet forsyner festivalen med mad og drikkevarer og hver sommer scorer den helt store gevinst til sig selv (i byen gætter vi på et tocifret millionbeløb om året, vi må jo ikke se [SELSKAB A]s regnskaber” Du skriver: “Skribenten understreger, at indtjeningen er spekulation fra beboernes side, og at hun og de andre beboere ikke ved det.

Det er klart deklareret.

”Undskyld mig;

men det eneste sted hvor det ‘deklareres’ at skribenten og de lokale beboere er i tvivl, det handler udelukkende om hvor stort et beløb ‘de scorer til sig selv’ og ikke OM de scorer penge til sig selv!

¬Det vil sige at I viderebringer en påstand der for det første er forkert, og er helt og aldeles udokumenteret!

Og apropos dokumentation: I bringer her en uimodsagt påstand om at ‘man’ ikke må se regnskaberne.

Det er jo absurd!

Alt lægges naturligvis frem helt efter reglerne.

Det er en af mange lokale røverhistorier der fastholdes - nu også i Berlingske.

Det mener jeg er stærkt, stærkt problematisk.

Vi ønsker ikke at deltage eller kommentere redaktionelt for nuværende.

Jeg vender tilbage hvis det bliver relevant.

Bedste hilsner [Person 3]”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Person 1] og [Person 2]s synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

Klagerne har indledningsvist anført, at også kronikker er omfattet af de presseetiske regler og har henvist til nævnets praksis.

Klagerne har i den forbindelse bemærket, at kronikformen giver yderligere mulighed for at komme med meningstilkendegivelser, men at formatet trods dette ikke kan bruges til at udbrede af urigtige og skadelige udsagn.

Klagerne har henvist til følgende uddrag fra artiklen

”De to drenge skilte sig ret hurtigt ud som selskabet [Selskab A] ([SELSKAB A]), som blandt andet forsyner festivalen med mad og drikkevarer og hver sommer scorer den helt store gevinst til sig selv (i byen gætter vi på et tocifret millionbeløb om året, vi må jo ikke se [SELSKAB A]s regnskaber).

”

Klagerne har anført, at der i udsagnet viderebringes urigtige og skadelige oplysninger om dem og har i den forbindelse anført, at der ikke er tale om en meningstilkendegivelse, men at Berlingske derimod har givet kronikøren mulighed for uimodsagt at komme med urigtige påstande om [Musikfestival]s økonomi.

Påstandene er usande, fordi festivalen er en non-profit organisation, der i høj grad bygger på frivilligt arbejde.

Herudover fremstår udsagnet ”scorer den helt store gevinst til sig selv” i en situation, hvor det ikke er tilfældet, injurierende og ærekrænkende, også fordi læseren kan fortolke yderligere uberettigede beskyldninger om straffelovsovertrædelser, såsom mandatsvig og underslæb, i beskyldningen: ”scorer den helt store gevinst til sig selv”.

Mediet har således bragt en subjektiv vurdering som et faktum, hvilket strider mod de presseetiske regler, uanset at der er tale om en kronik.

Klagerne har i den forbindelse henvist til den korrespondance, de havde med mediet efter offentliggørelsen af artiklen, hvor klagerne gjorde redaktøren opmærksom på den ukorrekte beskyldning i artiklen og har i den forbindelse videre bemærket, at klagerne ikke reelt fik mulighed for at korrigere oplysningen inden offentliggørelsen af artiklen.

Klagerne har anført, at redaktøren skrev sammen med pressechefen ved midnatstid inden udgivelsen af artiklen, og at redaktøren tilbød klagerne at fremsende et svar på kronikken, hvilket således skulle ske inden for få timer.

Derved havde klager ikke reelt mulighed for at fremsende et egentligt kvalificeret svar, hvilket Berlingske burde have været klar over.

Klagerne har i den forbindelse henvist til nævnets praksis, hvoraf det fremgår, at forelæggelse skal ske i rimelig tid.

Klagerne har i den forbindelse videre bemærket, at Berlingske, grundet de alvorlige anklager, havde en skærpet forpligtelse til at søge forelæggelse frem for blot at fortsætte med at henvende sig til en mailadresse, der ikke kom svar fra.

Klagerne har i den forbindelse anført, at en hurtig Google-søgning på [Musikfestival]s pressechef kunne have givet mediet de korrekte kontaktoplysninger.

2.2 Berlingskes synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

Berlingske har indledningsvist anført, at kronikken er skrevet af en beboer i Tisvildeleje, og at den er holdt i en personlig tone, der understreger opinionsindlæggets subjektive natur.

Både i den digitale og i den trykte udgave af avisen er det tydeligt deklareret, at der er tale om en kronik.

I den digitale udgave af artiklen fremgår det endvidere, at ”Dette er en kronik.

Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning”.

Berlingske har i forhold til det af klagerne fremhævede citat anført, at første led i sætningen består af rene konstateringer af faktuelle kendsgerninger, og at det andet led om at ”score den helt store gevinst” er en tydelig subjektiv vurdering, hvis karakter understreges af, at kronikøren skriver, at man i byen ”gætter” om størrelsen på den mulige gevinst.

Berlingske har herudover anført, at festivalens organisatoriske struktur og potentielle indtjening er velbeskrevet i den offentlige debat om [Musikfestival].

De redaktionelle valg om at lade kronikøren skrive som anført er baseret på det forhold, at beboernes spekulationer i retning af det genererede overskud for den større forretning, [Musikfestival], i årevis har været diskuteret åbent i pressen og i lokalmiljøet.

Berlingske har i den forbindelse henvist til tre øvrige artikler fra andre medier, hvor beboernes spekulationer om de økonomiske forhold omkring festivalen er omtalt, og mediet har anført, at kommercialiseringen af [Musikfestival] har været genstand for diskussion, og at kronikøren således refererer til en kendt offentlig debat, uden selv at fremlægge nye oplysninger.

Berlingske har herudover anført, at det at tjene penge ikke er nogen injurie, ærekrænkelse eller alment anerkendt værdidom, ligesom det heller ikke er en alvorlig anklage.

Det er således ikke injurierende at spekulere i, hvor mange penge en virksomhed tjener, og der er ikke noget nedsættende i at antage, at en virksomhed har succes og tjener penge, heller ikke selv om man bruger formuleringen ”scorer kassen til sig selv”.

Særligt i den sammenhæng, hvor det er efterfulgt af et forbehold om gætværk, må formuleringen høre under det subjektive sprog, som tillades for opinionsindlæg.

Herudover har Berlingske anført, at det ikke fra klagers side er godtgjort, hvor stor en skade klagerne har lidt ved, at kronikøren har bidraget til debatten i Berlingske.

I den forbindelse har Berlingske fremhævet, at den forhenværende borgmester, [Person 6], har udtalt følgende: ”At der er nogen, der tjener penge og får løn for at drive en festival – det er der altså nødt til at være, når man er blevet den her størrelse”.

I forhold til klagers bemærkninger om, at udtalelserne i kronikken er skadelige, ”fordi festivalen er en non-profit-organisation, der i høj grad bygger på frivilligt arbejde”, har Berlingske bemærket, at det af alment kendt, at virksomheden [Selskab A] har en række professionelle aktiviteter i relation til festivalen, og har henvist til følgende på virksomhedens hjemmeside, hvor følgende fremgår

”[Selskab A] varetager den professionelle planlægning af [Musikfestival] og er leverandør af lang række ydelser, der gør at [Musikfestival]s hvert år er sommerens højdepunkt i Tisvildeleje.

Det gør vi i tæt sparring med [Musikfestival]s frivillige bestyrelse og hele organisationen af frivillige - og hvert år arbejder vi benhårdt på at realisere de strategier, som udarbejdes for [Musikfestival].

Som det professionelle ansigt på festivalen er [Selskab A] leverandør på: - samlede booking til scenerne - booking til børneprogram - booking til side-eventprogram - markedsføring og konceptudvikling - mad og drikkeprogram - organiseringen af frivillige - æstetikken i pladsdesignet - scene, lyd og lysdesignet til alle scener - æstetik og indretning af barer og opholdsrum- logistik- og sikkerhedsplaner Med meget mere!

”

Berlingske har afslutningsvist anført, at kronikøren har udtrykt sig i en form, som tydeligvis er subjektiv i en ramme af en langvarende debat, og Berlingske mener således, at der ikke er grundlag for at kritisere, at kronikken blev bragt, som den er.

Berlingske har videre anført, at mediet har gjort meget for at forelægge den kritiserede part, [Musikfestival] / [Selskab A], og give dem mulighed for at replicere på kritikken.

Dette skete i god tid inden offentliggørelsen den 14. juli 2023.

Redaktøren rettede henvendelse på den mailadresse, som er oplyst på festivalens hjemmeside, som er kontakt@[Musikfestivalen], ligesom journalisten også forsøgte flere gange at opnå kontakt via det telefonnummer, der ligeledes var angivet på hjemmesiden uden held.

Berlingske har bemærket, at det ikke kan være kritisabelt, at redaktøren antog, at det ville være muligt at opnå kontakt til den pågældende mailadresse med det pågældende navn.

Herudover tilbød Berlingske også fristforlængelse, således den kritiserede part kunne reagere.

Berlingske har videre anført, at mediet tilbød klager at komme med en replik på et længere format, hvilket pressechefen afviste.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

Klagerne har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger, som de ikke er blevet forelagt tilstrækkeligt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en kronik i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.

Den påklagede kronik er i den digitale udgave blevet bragt under en bjælke med teksten ”Dette er en kronik.

Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning”.

I den trykte avis fremgår ordet ”kronik” med store bogstaver over skribentens navn, og kronikken er bragt på opinionssiderne i avisen.

Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om en kronik.

Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Person 1] og [Person 2] er ejere af det i artiklen omtalte selskab, [Selskab A].

Det fremgår endvidere af offentligt tilgængelige oplysninger, at selskabet er et ApS, hvorfor regnskaberne er offentligt tilgængelige.

Af artiklens underrubrik fremgår blandt andet

”[Musikfestival] er blevet en mastodont, skriver [Person 4], beboer i Tisvildeleje.

Hun spørger: »Hvordan kan en kommune give en privat virksomhed frie hænder til i årevis at skæmme og udnytte en lille by, uden tanke på det berørte lokalsamfund og den omgivende sårbare natur?

«”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Så hvad er det for en slags festival?

Den markedsføres til landets festivalsegment som en lokal festival, som hele Tisvilde elsker.

”

[…]

Jo, den blev i sin tid startet op af to dengang lokale drenge.

De fik hurtigt øje på at denne lille perle –Nordsjællands bedste badestrande, et autentisk lille fiskerleje, en by, hvor de rige og kendte kommer, smukke solnedgange og afslappet feriestemning: at alt dette var en gave for en festivalarrangør, lige til at plukke.

De to drenge skilte sig ret hurtigt ud som selskabet [Selskab A] ([SELSKAB A]), som blandt andet forsyner festivalen med mad og drikkevarer og hver sommer scorer den helt store gevinst til sig selv (i byen gætter vi på et tocifret millionbeløb om året, vi må jo ikke se [SELSKAB A]s regnskaber).

Gribskov Kommune har alle årene givet de nødvendige tilladelser samt politisk opbakning.

[…]

Mange af os går og hiver os selv i håret og spørger hinanden: hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Det er jo grotesk, et overgreb, politikersvigt i den helt store klasse.

Dette er ikke en lokal festival, og de frivillige kommer i stor stil helt andre steder fra.

Hvordan kan en kommune give en privat virksomhed frie hænder til i årevis at skæmme og udnytte en lille by, uden tanke på det berørte lokalsamfund og den omgivende sårbare natur?

[…]

At [MUSIKFESTIVAL] skulle være en lokal festival, som hele byen elsker, har [MUSIKFESTIVAL]/[SELSKAB A] intet som helst belæg for at sige, og mange af os næsten græder, når vi hører det.

[…]

[Dette står i kursiv i artiklen, Pressenævnet ] [Person 4] er beboer i Tisvildeleje

[Dette står i kursiv i artiklen, Pressenævnet ] [Musikfestival] er blevet forelagt indholdet af denne kronik og er ikke vendt tilbage inden redaktionens afslutning.

”

Det er Pressenævnets vurdering, at beskyldningerne i kronikken, herunder omtalen af, beboerne i Tisvildeleje gætter på, at klagerne tjener et tocifret millionbeløb, tydeligt fremstår som skribentens subjektive vurdering.

I forhold til beskyldningerne om, at det omtalte selskab ”scorer den helt store gevinst til sig selv” og ”vi må jo ikke se [SELSKAB A]s regnskaber”, finder nævnet imidlertid, at disse fremstår som kronikørens subjektive vurderinger, der har en sådan faktisk karakter, at de kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, og at der derfor er tale om beskyldninger, der skal forelægges.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at et forgæves telefonopkald ikke udgør tilstrækkelige bestræbelser på forelæggelse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at Berlingske den 14. juli 2023 forelagde teksten i kronikken for klagerne via den mailadresse, der var angivet under ”kontakt” på festivalens hjemmeside, og at Berlingske samtidig forsøgte at kontakte klagerne på det telefonnummer, der fremgik af samme hjemmeside.

Klagerne har til Pressenævnet oplyst, at de blev forelagt oplysningerne via den korrekte mailadresse ved midnatstid inden offentliggørelsen.

Af den til Pressenævnet indsendte dokumentation fremgår det imidlertid, at artiklen blev publiceret den 19. juli 2023, kl.

08.16, og at Berlingske først efter publiceringen den 19. juli 2023 kl.

21.55 fik en tilbagemelding fra klagerne, hvorefter klagerne og mediet samme aften havde en skriftlig dialog, hvor Berlingske tilbød klagerne at indsende en replik til kronikken.

Uanset, om Berlingske opnåede kontakt til klagerne få timer før publiceringen eller efter publiceringen, finder nævnet på baggrund af en samlet vurdering af sagen, at Berlingske ikke har tilsidesat god presseskik ved at bringe kronikken uden forinden at have modtaget et svar fra klagerne.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at mediet fem dage før publiceringen forsøgte at kontakte festivalen telefonisk, ligesom mediet sendte en mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside, hvor den fulde tekst til kronikken var sat ind.

Nævnet finder på den baggrund, at Berlingske må have haft en berettiget forventning om, at mailen, der blev sendt fem dage før publiceringen, var nået frem til klagerne, ligesom karakteren af de beskyldninger, der rejses mod klagerne, og det format, de er bragt i, ikke giver anledning til at kritisere Berlingske for utilstrækkelig forelæggelse.

Nævnet bemærker herudover, at Berlingske også efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken, og at mediet udviste fleksibilitet i forholdt til karakteren og omfanget af svaret.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. april 2024