Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05190

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05190

Ikke Kritik af Vejle Amts Folkeblad for omtale af stævning

Vejle Amts Folkeblad omtalte i juli 2023, at en højskoleforstander var blevet stævnet af en tidligere elev.

Den tidligere elev klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke havde ladet ham komme til orde i artiklen, og at avisen havde afsløret ham som kilde til omtalen.

Nævnet fandt, at omtalen af sagen ikke overskred mediets redigeringsret, og at den omtaltes synspunkter var gengivet loyalt.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person selv havde sendt en kopi af den omtalte stævning til mediet, og at der ikke var indgået en aftale om, at han skulle være anonym i artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over forsideomtalen ” Højskoleelev blev dømt for chikane – nu kræver han erstatning for injurier ” og artiklen ” Bortvist og dømt elev kræver erstatning af højskoleforstander” , bragt den 21. juli 2023 i den trykte avis og på vafo.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information, at han ikke er kommet til orde i artiklen, og at avisen har afsløret ham som kilde.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Vejle Amts Folkeblad har til Pressenævnet indsendt en mail, som mediet modtog fra [Klager] den 10. juli 2023, hvor stævning af 10. juli 2023 ([Klager] mod [Person 1]) var vedhæftet.

Af mailen fremgår ud over stævningen følgende

”Hej [Journalisten]

[Person 1] er nu sagsøgt for ærekrænkelse.

Jeg

- truer ikke med skoleskyderi

- truer ikke med selvmord

- er ikke stalker

Synes du skal skrive om det

Udtaler mig gerne

SH [Klager]”

Påklaget artikel

Vejle Amts Folkeblad bragte den 21. juli 2023 i den trykte udgave forsideomtalen ” Højskoleelev blev dømt for chikane – nu kræver han erstatning for injurier ”.

Af forsidehenvisningen fremgår følgende

”Striden mellem [Højskolen] og en elev, der blev bortvist i 2016, får nu en ekstra dimension: Eleven har stævnet forstander [Person 1] med krav om 30.000 kroner.

Han føler sig krænket af forstanderens Facebook-opslag.

[Bynavn A] s.

6-7”.

Vejle Amts Folkeblad bragte den 21. juli 2023 artiklen ” Bortvist og dømt elev kræver erstatning af højskoleforstander”.

Artiklen blev bragt i den trykte avis på side 6-7 og på vafo.dk.

[Overskriften i onlineudgaven blev efterfølgende ændret til: ” Bortvist og dømt elev kræver erstatning af højskoleforstander: Eleven mener, at Facebook-opslag er injurier, ærekrænkende og usande”, Pressenævnet ]

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af forstander [Person 1].

Af billedteksten fremgår

”Det forfølger stadig forstanderen for [Højskolen], [Person 1], at han i 2016 erklærede en tidligere elev ikke-velkommen på højskolen.

For få dage siden har han modtaget et erstatningskrav fra eleven.

”

Af artiklens underrubrik fremgår

”Striden mellem [Højskolen] og en elev, der blev bortvist i 2016, får nu en ekstra dimension: Forstander [Person 1] er stævnet af eleven, der kræver¬erstatning for to af forstanderens opslag på Facebook.

Desuden har eleven anket sin dom i sagen, hvor han blev idømt et års ubetinget fængsel.

”

[Der er efter underrubrikken indsat følgende opdatering efter offentliggørelsen: ”Denne artikel er opdateret den 31. juli 2023 med en kommentar fra [Klager] om baggrunden for, at han har indgivet stævning mod [Højskolen]s forstander, [Person 1], Pressenævnet ]

Af artiklen fremgår blandt andet

[Højskolen]: Forstanderen på [Højskolen], [Person 1], blev forleden præsenteret for et erstatningskrav på 30.000 kroner for nogle udtalelser, han slog op på Facebook sidste efterår.

Kravet kommer fra en højskoleelev, der flere gange havde deltaget i et dansekursus på højskolen, men i 2016 blev erklæret for uønsket på højskolen.

Eleven, [Klager], har sendt redaktionen en mail, hvor stævningen mod forstander [Person 1] er vedhæftet.

Stævningen er dateret 10. juli 2023.

Lex Advokater Anpartsselskab på Vester Voldgade i København står som afsender.

I stævningen kan man læse blandt andet dette: "Sagsøgte har fremsat injurierende og ærekrænkende beskyldninger mod sagsøger på sagsøgtes private Facebook-profil og om sagsøger i [Højskolen]s Facebook-profil."

[…]

Stævningen er rettet mod to Facebook-opslag, som forstander [Person 1] lagde ud den 28. september og 11. oktober sidste år.

I den første beskriver han dét, han kalder "en stalkingsag", fordi den er kommet frem i medierne.

I den anden tekst kommenterer han dommen over [Klager].

”

Der er i artiklen indsat et skærmbillede fra Retten i Glostrups hjemmeside, hvor et domsreferat med overskriften ”Et års fængsel for at overtræde tilhold” fremgår.

Af billedteksten fremgår: ”Der er fulgt flere sager og et langt forløb i kølvandet på, at forstander [Person 1] fra [Højskolen] i maj 2016 erklærede [Klager] uvelkommen på højskolen.

Her er et referat fra en dom i Retten i Glostrup.

Det ligger fortsat synligt på rettens hjemmeside.

Dommen er anket.

Klip fra Retten i Glostrups hjemmeside.

”

Artiklen fortsætter

”Den blev afsagt 11. oktober 2022.

Retten i Glostrup fandt [Klager] skyldig i "stort set alle af de i alt 59 forhold", der var rejst tiltale for.

De 58 af tilfældene handlede om, at han havde overtrådt de polititilhold, han havde fået, "heraf et, hvoraf der samtidig var overtrædelse af straffelovens bestemmelse om trusler på livet", fremgår det af domsreferatet, der ligger på hjemmesiden hos Retten i Glostrup.

Retten skriver også: "I januar 2020 meddelte politiet tiltalte tilhold mod at kontakte forstanderen og fire medlemmer af [Højskolen]s bestyrelse.

I september 2020 blev tilholdene udvidet til at omfatte højskolen som sådan, alle ansatte, bestyrelsesmedlemmer og den daglige ledelse af højskolen." Retten fastsatte straffen til ubetinget fængsel i et år.

[Klager] har nægtet sig skyldig, og han har appelleret dommen.

Stævningen om de to Facebook-opslag plukker flere udtryk ud fra [Person 1]s opslag.

Efter dem skulle [Klager] have truet med "skoleskiderier på [Højskolen]", have anmeldt fiktive forbrydelser, og have givet udtryk for, at han ([Klager]) var " sindslidende og selvmordstruet".

Skoleskiderier

Uanset, om man læser "skoleskiderier", som der faktisk står, eller "skoleskyderier" som måske er det, forstanderen mener, så omtaler stævningen denne påstand som "yderst krænkende for sagsøgers ære", for det er der aldrig blevet truet med, ifølge stævningen.

Der er i artiklen indsat et skærmbillede af et Facebook-opslag, skrevet af [Person 1], hvor det er omtalt, at en person, der har fået tilhold, demonstrerer ude foran højskolen.

Af billedteksten fremgår: ”På højskoleforstander [Person 1]s Facebook-profil kan man se en video med en demonstration, hvor man kan høre [Klager] råbe i megafon foran et møde, som [Person 1] deltog i.

Klip fra [Person 1]s Facebook-profil, hentet 18. juli 2023.

”

Af artiklen fremgår herefter

”Når det gælder [Person 1]s udtryk "indgiver anmeldelser for fiktive forbrydelser", afvises dette i stævningen som faktuelt forkert, fordi der " på intet tidspunkt (har) anmeldt eller på anden vis fremsat falske anmeldelser for fiktive forbrydelser".

Krænkende

Dertil kommer, at det efter stævningen er krænkende for sagsøgers ære, når [Person 1] i sit opslag skriver, at [Klager] skulle have sagt om sig selv, at han "ofte har givet udtryk for, at han er både sindslidende og selvmordstruet." Sagsøger benægter at have sagt sådan, og der er ikke ført sandhedsbevis for udsagnet, som i stævningen kaldes usandt og krænker sagsøgers ære.

Der er i artiklen indsat et skærmbillede af et Facebook-opslag, skrevet af [Person 1].

Af billedteksten fremgår: Her bruger højskoleforstander [Person 1] udtrykket "vores stalker" om [Klager] i anledning af dommen, der faldt over seks år efter, at konflikten startede.

[Klager] er dog ikke dømt for stalking.

Dette opslag er det ene af de to, der nu er anledning til stævning fra den tidligere elev.

Klip fra [Person 1]s Facebook-profil hentet 18. juli 2023.

”

Af artiklen fremgår videre

Endelig bruger [Person 1] udtrykket "vores stalker" på Facebook i en kommentar til dommen.

I stævningen kaldes dette udtryk for "faktuelt forkert", idet [Klager] ikke er dømt efter stalkingparagraffen, men for at have overtrådt tilhold mod at kontakte personkredsen omkring højskolen.

Samlet er kravet i stævningen, at udsagnene i Facebook-opslagene skal trækkes tilbage (mortificeres, som det hedder i juridisk sprogbrug), og at [Person 1] skal betale 30.000 kroner i "tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven".

Ingen kommentar fra [Højskolen]

Vejle Amts Folkeblad har kontaktet forstander [Person 1] på [Højskolen], der siger: "Min bestyrelse og jeg har besluttet, at vi desværre ikke kan kommentere på stævningen på nuværende tidspunkt."

Konflikt siden 2016

Konflikten mellem [Klager] og forstanderen på [Højskolen] begyndte i 2016.

[Klager] havde i flere år deltaget i et dansekursus.

Ifølge [Person 1] tog [Klager] "mere og mere ejerskab over kurset", så kursuslederen mente, at han ikke længere kunne varetage sin opgave.

Efter en del korrespondance mellem forstander og kursusdeltager endte det med, at forstanderen erklærede, at eleven ikke længere var velkommen på skolen.

De forskellige typer henvendelser fra eleven til [Højskolen] blev de følgende år oplevet af højskolen som så omfattende, at den i 2019 fik politiet til at give [Klager] et polititilhold mod at kontakte forstanderen og fire andre personer.

I 2020 blev det udvidet til et såkaldt organisationstilhold.

Ifølge [Person 1]s udtalelse sidste år til Vejle Amts Folkeblad dækkede det bestyrelse og personale, men i 2021 blev det igen udvidet, så [Klager] nu fik forbud mod at kontakte eller følge efter et større antal personer, hvis de havde en formel tilknytning til repræsentantskab, elevforening, venskabsforening eller højskoleforening.

Også klage til Pressenævnet

Ud over dommen, som er anket, og den nye stævning har [Klager] også klaget til Pressenævnet over en artikel, hvor forstander [Person 1] fortalte om sagen.

Artiklen blev bragt i Vejle Amts Folkeblad 3. oktober 2022.

Klagen gik på 14 formuleringer i artiklen samt at [Person 1]s udtalelser ikke var forelagt før offentliggørelse.

I avisens tekst var eleven anonymiseret.

I ingen af tilfældene udtalte Pressenævnet kritik af artiklen.

Der er i artiklen indsat en faktaboks med følgende overskrift: ”Derfor skriver vi navn på den dømte” af teksten fremgår: ”Vejle Amts Folkeblad bringer navn og alder på dømte, når en dom er på mindst et års ubetinget fængsel eller forvaring.

Vi nævner navn efter dom ved første instans - altså byretten som i denne sag.

”

Der er i den trykte artikel bragt et billede af højskoleforstanderen.

Af billedteksten fremgår: ”Retten lagde vægt på, at tiltalte gennem flere år meningsløst og systematisk har forfulgt en række personer, hvoraf nogle blot har en helt perifer tilknytning til højskolen.

Hans henvendelser og omtale af personer er i en særdeles krænkende sprogbrug og i visse tilfælde endda med inddragelse af ubehagelig omtale af de pågældende personers familie.

Han har fortsat sin forfølgelse, også efter straffesagen var startet, og han har vedholdende givet udtryk for, at han ville fortsætte, indtil han får ryddet op i det, der efter hans opfattelse er galt ved højskolen, og indtil han igen kan komme på "sit" salsakursus.

” Domsreferat fra Retten i Glostrups hjemmeside.

”

Efter offentliggørelsen

Efter publiceringen af artiklen blev et afsnit med overskriften ”Kommentar fra [Klager]” tilføjet den digitale udgave af artiklen.

Af afsnittet fremgår

”[Klager] har sendt en mail til avisen med sine kommentarer til baggrunden for stævningen.

Han skriver blandt andet: "Dialog og mægling er vejen frem for at løse højskole-konflikter.

Højskoler har dialogpligt.

Alle højskole-konflikter skal altid løses med dialog.

På højskoler smider vi ikke elever ud af fællesskabet, vi taler sammen og finder en løsning.

Alle ved, at højskoler bygger på demokrati og dialog.

En højskole, som ikke går i dialog, er ikke en højskole.

Syv år gamle konflikter er vand under åen, og de skal løses med gensidig tilgivelse og samtale, og så skal alle se fremad.

Det er sund fornuft.

Jeg har aldrig begået handlinger på en højskole, som skulle berettige en bortvisning.

Snarere tværtimod.

Højskoleforstandere, som smider dygtige, vellidte og velfungerende elever ud, og begår magtmisbrug er ikke normale.

Jeg er helt rask psykisk og fysisk, og har heldigvis ikke behov for nogen som helst form for behandling.

Jeg er ikke tilhænger af retssager, jeg vil meget hellere have mægling og dialog.

Jeg har aldrig truet med at begå selvmord, jeg har aldrig truet med at begå skoleskyderi, og jeg har aldrig stalket nogen.

Jeg er ikke dømt eller sigtet for den slags trusler, og jeg er ikke dømt eller sigtet for at stalke nogen.

Ingen skal uretfærdigt stemples som stalker eller potentiel skoleskyder, fordi de fører en rettighedskamp for at få lov til at gå på en skole.

Man udelukker ikke elever fra højskole-fællesskabet uden en saglig begrundelse.

Jeg er ikke racist, og jeg udbreder ikke ekstreme holdninger på højskoler.

Der skal to til en salsa.

Bryg dialogkaffe nu!

".

Kommentaren fra [Klager] blev endvidere bragt i den trykte avis den 2. august 2023 under overskriften: ”[Klager]s kommentar til højskole-striden”.

[Klager] har til Pressenævnet indsendt tre mails, han sendte til Vejle Amts Folkeblad efter offentliggørelsen.

Den ene mail er dateret den 1. august 2023 og indeholder blandt andet den kommentar til artiklen, som efterfølgende blev bragt.

De øvrige to mails, der er dateret den 21. august 2023, og indeholder blandt andet information om status i det i artiklen omtalte søgsmål.

Herudover har [Klager] oplistet en række fejl i andre artikler, bragt af Vejle Amts Folkeblad.

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt en tekst med overskriften ”DumBo har begået selvmord”.

Ved tekstens afslutning fremgår følgende: ”En lille tragisk novelle, som kunne være sand.

Alt er fiktivt.

Se bort fra enhver tiltænkt overensstemmelse med virkelige personer mv. Skrevet af [Klager] 18/5-2021, update 130122.

[Klager] er tidligere formand for samtlige højskoleelever i Danmark.

”

[Klager] har endvidere indsendt kopi af brev fra Retten i Kolding dateret den 17. juli 2023, hvor det fremgår, at han har indgivet stævning mod den i artiklen omtalte højskoleforstander, [Person 1], og hvor der er angivet en frist for indstævnte til at indlevere processkrift.

[Klager] har endvidere indsendt en tekst, som omhandler hans konflikt med [Person 1] med overskriften ”[Person 1]-udsagn om [Klager] oktober 2022 på Facebook”.

Ved indledningen af teksten er der et resumé, hvor følgende tekst fremgår: ”Forår 2016 kommer [Person 1] nærmest ved en fejl til at bortvise [Klager] fra [Højskolen].

Bortvisningen er komplet ond, unødvendig og magtmisbrug.

Efterfølgende bagvasker [Person 1] [Klager] massivt, og [Person 1] begår ærekrænkelse imod [Klager].

[Person 1] bryder tavshedspligten ifht [Klager].

[Person 1] nægter koldt og uretfærdigt enhver form for dialog og problemløsning.

Efterår 2022 fortsætter [Person 1] de massive overtrædelser af tavshedspligten, og den massive ærekrænkelse af [Klager].

Forfattet maj 2023 af [Klager]”.

Der følger herefter en tekst, som er ledsaget af en række skærmbilleder fra Facebook-opslag, skrevet af [Person 1].

[Klager] har herudover indsendt kopi af den i artiklen omtalte stævning, som er dateret den 10. juli 2023.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. august 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

- forsideomtale og omtale af dom

[Klager] har anført, at forsideomtalen, der blev bragt i den trykte avis, indeholder ukorrekt information, idet han ikke er dømt for chikane, men derimod for at overtræde et tilhold.

[Klager] har i den forbindelse videre anført, at forsidehenvisningen indeholder fake news, og at det ikke bør nævnes, at han er dømt for noget, men at det unikke derimod er, at højskoleforstanderen er sagsøgt for ærekrænkelser, hvilket er danmarkshistorie.

[Klager] har videre anført, at den i artiklen omtalte dom mod ham er anket til landsretten, og at der således er gode muligheder for, at straffen bliver nedsat betydeligt, eller at der sker frifindelse, hvilket avisen ikke gav ham mulighed for at kommentere på.

[Klager] har herudover anført, at omtalen i artiklen om, at han havde en lang korrespondance med højskoleforstanderen, før han blev smidt ud, ikke er korrekt, og at der derimod var tale om en dum og kort korrespondance, og avisen viderebringer ukorrekte påstande fra højskoleforstanderen, hvilket kunne være undgået, hvis avisen havde ladet [Klager] komme til orde i sammenhængen.

[Klager] har herudover anført, at det ikke er korrekt, at han truede en navngiven person, efter han havde fået tilhold, og har i den forbindelse oplyst, at han afsendte en dum sms til vedkommende i 2019 og fik tilhold i 2020.

Vejle Amts Folkeblad har citeret et fejlagtigt retsreferat fra Retten i Glostrups hjemmeside, og Vejle Amts Folkeblad kommer derved til at gengive de fake news, som er spredt af Retten i Glostrup.

[Klager] har bemærket, at truslen opstod som følge af en smartphone-fejl, og at den blev forsøgt annulleret et minut efter, hvorfor han er uskyldig dømt i den anklage.

[Klager] har hertil anført, at avisen burde have ladet ham komme til orde i sammenhængen, så han kunne have oplyst om fejlene.

- omtale af søgsmålet mod højskoleforstanderen

[Klager] har anført, at det var ham, der tippede avisen om den i artiklen omtalte retssag mod højskoleforstanderen, og at avisen herefter alene indhentede en kommentar fra hans modpart, hvorimod avisen ikke lod ham komme til orde i sammenhængen.

Det var således tilfældigt, at han opdagede, at der var skrevet en artikel om sagen, hvorefter han forlangte at komme til orde.

Avisen tilbød ham i første omgang at bringe en kommentar i den digitale udgave af artiklen bag betalingsmur, men da modparten også var kommet til orde i den trykte avis, forlangte [Klager] det samme, og efter at have truet avisen med Pressenævnet, blev hans kommentar også bragt i den trykte avis.

[Klager] har videre anført, at han selvfølgelig har krav på at få sine kommentarer med, da han ikke kunne vide, om det tip, han sendte, ville føre til en artikel og har hertil bemærket, at det at opfordre et medie til at skrive om noget, ikke betyder, at man har fralagt sig retten til selv at komme til orde, hvilket han har krav på, når han er nævnt i artiklen.

- 0mtale i tidligere bragte artikler

[Klager] har herudover anført, at han tidligere har klaget over artikler, bragt af Vejle Amts Folkeblad, og har i den forbindelse anført, at det er et mysterium, hvorfor Pressenævnet ikke har udtalt kritik, da der fortsat er mange fejl i artiklerne.

[Klager] har i den forbindelse henvist til fire artikler, som Vejle Amts Folkeblad har bragt i 2022 og har oplyst, at han gerne vil i konstruktiv dialog med avisen om udlusning af fejlene og opdatering af artiklerne, så avisen ikke spreder fake news.

I forhold til fejl i de ældre artikler har [Klager] som eksempel fremhævet, at der, til trods for, at mediet afviser, at der fortsat er mange fejl i artiklerne, i artiklen ”V red elev dømt for voldsom chikane mod højskole: Derfor får han ingen behandlingsdom ” eksempelvis står, at han har 57 tilhold, hvilket ikke er korrekt, der er derimod tale om 57 overtrædelser af tilhold.

Vinkling og redigering og aftale om anonymitet

[Klager] har anført, at det er dårlig presseetik alene at lade den lokale part komme til orde i artiklen, for herefter alene at tilbyde en kommentar fra ham i den digitale udgave af artiklen, der kun var tilgængelig bag betalingsmur.

Dette er udtryk for, at avisen er partisk og holder med den lokale part i sagen, og [Klager] har i forhold til dette videre anført, at avisen samarbejder med forstanderen for den omtalte højskole omkring [Bynavn A] Festivalen, og at de derfor hænger sammen som ærtehalm.

I forhold til den efterfølgende kommentar fra [Klager], som mediet bragte efter offentliggørelsen af artiklen, har han anført, at avisen med introteksten gør kommentaren meget specifikt rettet over for højskoleforstanderen, og dermed udsætter [Klager] for fængselsstraf igen, selv om han i kommentaren havde skrevet, at han kun udtalte sig generelt, hvilket avisen undlod at bringe.

[Klager] har herudover anført, at Vejle Amts Folkeblad ikke har skrevet noget om, hvorfor han blev smidt ud af højskolen, og at dette var en fejl, fordi avisen nægter at kritisere deres lokale højskole-guro, [Person 1], ligesom avisen ikke har skrevet, at [Person 1] blev smidt ud af ”FED”, hvor han var næstformand grundet hans årelange og tåbelige krig mod [Klager].

[Klager] har videre bemærket, at avisen er blevet alt for gode venner med [Person 1], og at avisen har mistet den kritiske vinkel i forhold til ham og [Højskolen].

[Klager] har i den sammenhæng videre anført, at avisen over sommeren har bragt en artikel om en anden lærer på højskolen uden at stille kritiske spørgsmål om overvægt, pseudovidenskab, gakgak-feminisme og metoo-hysteri, og at avisen således alene har ageret mikrofonholdere.

Herudover har [Klager] anført, at [Højskolen] har Danmarks-rekord i krænkelser, og har i den forbindelse henvist til en artikel, bragt af Højskolebladet.

[Klager] har herudover anført, at Vejle Amts Folkeblad har afsløret ham som kilde til historien uden hans samtykke.

Han er en sårbar kilde, da han har et polititilhold mod den omtalte forstander for [Højskolen], og omtalen kan derfor koste ham fængselsstraf.

Avisen er vidende om tilholdet, og [Klager] har anført, at han har skrevet flere mails til avisen, hvor han hver gang har skrevet: ”husk kildebeskyttelse”.

[Klager] har om omtalen anført, at han gerne vil udtale sig, og at han synes, det er fint, at avisen skriver om sagen, hvor han er blevet uretfærdigt behandlet af en højskole, men at avisen ikke skal afsløre, at han er kilde og har i den forbindelse bemærket, at avisen kunne have modtaget tippet flere andre steder fra, eksempelvis fra hans advokat.

I en kriminalsag bør avisen endvidere udvise ekstra hensyn til kildebeskyttelse.

[Klager] har videre anført, at han føler sig hånet i artiklen, hvor avisen også har nævnt, at han ikke har fået medhold i en tidligere klagesag i Pressenævnet, hvorved avisen forsøger at stemple ham som kværulant.

2.2 Vejle Amts Folkeblads synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

- forsideomtale og omtale af dom

Vejle Amts Folkeblad har om forsidehenvisningen anført, at brugen af ordet chikane, når en tidligere dom mod [Klager] omtales i en overskrift, er fuldt dækkende for de faktiske omstændigheder, da [Klager] blev idømt et års ubetinget fængsel for chikane.

Vejle Amts Folkeblad har i den forbindelse henvist til domsresumeet, som også er refereret i artiklen, hvoraf det fremgår, at: ”Retten lagde vægt på, at tiltalte gennem flere år meningsløst og systematisk har forfulgt en række personer, hvoraf nogle blot har en helt perifer tilknytning til højskolen.

Hans henvendelser og omtale af personer er i en særdeles krænkende sprogbrug og i visse tilfælde endda med inddragelse af ubehagelig omtale af de pågældende personers familie.

”

Vejle Amts Folkeblad har i forhold til omtalen af dommen anført, at det bliver nævnt i artiklen, at han er dømt, fordi historien om stævningen netop sker med baggrund i hændelserne, der førte til dommen – samt dommen, der danner baggrunden for højskoleforstanderens reaktion.

Dermed strider det ikke mod punkt C.

8 i de presseetiske regler at nævne tidligere afsagte domme, når de har betydning for den sammenhæng, de omtales i.

- omtale af søgsmålet mod højskoleforstanderen

Vejle Amts Folkeblad har anført, at avisen ikke vurderede, at forelæggelse var nødvendig, da [Klager]s synspunkter allerede var beskrevet i stævningen og loyalt gengivet i artiklen.

Da hans holdninger i forhold til stævningen var beskrevet, valgte redaktionen således ikke at kontakte ham.

Vejle Amts Folkeblad har i den forbindelse henvist til begrundelsen for dette, som også er gengivet i en anden sag, der har været behandlet i Pressenævnet med sagsnummer 2022-80-0919, hvor journalister og redaktører forklarede, hvorfor de sjældent går i dialog med [Klager], da de gennem årene har oplevet en slags stalking i dialogen med ham, der ikke er ført til noget fornuftigt.

Vejle Amts Folkeblad har videre anført, at den kommentar, som [Klager] efterfølgende fik bragt til artiklen, ikke er en kommentar, der forholder sig til stævningen, men snarere en opfordring til dialog, som ikke var indeholdt i stævningen.

- omtale i tidligere bragte artikler

I forhold til det af [Klager] anførte om, at der fortsat er fejl i ældre artikler, som mediet har bragt om [Klager], har Vejle Amts Folkeblad anført, at det ikke er korrekt, og at valget og fravalget af information ligger inden for mediets redigeringsret.

Vinkling og redigering og aftale om anonymitet

I forhold til påstanden om at avisen skulle udøve partisk journalistik, hvor mediet nægter at kritisere en lokal part, har Vejle Amts Folkeblad anført, at artiklen netop er kritisk over for højskoleforstanderen, men at sagen mod [Klager] også bliver refereret loyalt, da stævningen kommer i kølvandet på dommen over [Klager].

Vejle Amts Folkeblad har anført, at [Klager] selv sendte stævningen til mediet, og at det af den mail, han sendte sammen med stævningen, fremgår, at han ønskede omtale uden betingelser.

Vejle Amts Folkeblad afslører således ikke [Klager] som kilde, men refererer loyalt, at stævningen kommer fra [Klager], som har sendt den direkte til Vejle Amts Folkeblads chefredaktør.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser ved offentliggørelsen eller brud på reglerne om kildebeskyttelse i retsplejeloven, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet skal endvidere bemærke, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, og at avisen ikke har givet ham mulighed for at komme til orde i sammenhængen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Det følger endvidere, at angreb og svar, hvor det er rimeligt, bør bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4 og A.

6.

Dette gælder også for retsreportager, jf. punkt C.

1.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at en sigtet person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for.

I anden sammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.

8.

Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse.

For så vidt angår mediernes omtale af ældre straffedomme finder Pressenævnet det afgørende for bedømmelsen af omtalen, om den tidligere straffedom har en tilstrækkelig relevant sammenhæng med det emne eller den sag, som omtalen i mediet angår, ligesom bl.a. kriminalitetens alvor og karakter bør indgå.

- forsideomtale og omtale af dom

[Klager] har klaget over, at forsideomtalen, der blev bragt i den trykte udgave af avisen, indeholder ukorrekt information, idet det ikke er korrekt, at han er dømt for chikane, men derimod for overtrædelse af et tilhold, og at avisen ikke har ladet ham komme til orde i forbindelse med omtale af dommen.

Forsideomtalen har følgende overskrift: ” Højskoleelev blev dømt for chikane – nu kræver han erstatning for injurier ”, og af forsidehenvisningen fremgår

”Striden mellem [Højskolen] og en elev, der blev bortvist i 2016, får nu en ekstra dimension: Eleven har stævnet forstander [Person 1] med krav om 30.000 kroner.

Han føler sig krænket af forstanderens Facebook-opslag.

[Bynavn A] s.

6-7”.

Af artiklen fremgår blandt andet

Stævningen er rettet mod to Facebook-opslag, som forstander [Person 1] lagde ud den 28. september og 11. oktober sidste år.

I den første beskriver han dét, han kalder "en stalkingsag", fordi den er kommet frem i medierne.

I den anden tekst kommenterer han dommen over [Klager].

Den blev afsagt 11. oktober 2022.

Retten i Glostrup fandt [Klager] skyldig i "stort set alle af de i alt 59 forhold", der var rejst tiltale for.

De 58 af tilfældene handlede om, at han havde overtrådt de polititilhold, han havde fået, "heraf et, hvoraf der samtidig var overtrædelse af straffelovens bestemmelse om trusler på livet", fremgår det af domsreferatet, der ligger på hjemmesiden hos Retten i Glostrup.

Retten skriver også: "I januar 2020 meddelte politiet tiltalte tilhold mod at kontakte forstanderen og fire medlemmer af [Højskolen]s bestyrelse.

I september 2020 blev tilholdene udvidet til at omfatte højskolen som sådan, alle ansatte, bestyrelsesmedlemmer og den daglige ledelse af højskolen." Retten fastsatte straffen til ubetinget fængsel i et år.

[Klager] har nægtet sig skyldig, og han har appelleret dommen.

[…]

Konflikt siden 2016

Konflikten mellem [Klager] og forstanderen på [Højskolen] begyndte i 2016.

[Klager] havde i flere år deltaget i et dansekursus.

Ifølge [Person 1] tog [Klager] "mere og mere ejerskab over kurset", så kursuslederen mente, at han ikke længere kunne varetage sin opgave.

Efter en del korrespondance mellem forstander og kursusdeltager endte det med, at forstanderen erklærede, at eleven ikke længere var velkommen på skolen.

[…]

Også klage til Pressenævnet

Ud over dommen, som er anket, og den nye stævning har [Klager] også klaget til Pressenævnet over en artikel, hvor forstander [Person 1] fortalte om sagen.

Artiklen blev bragt i Vejle Amts Folkeblad 3. oktober 2022.

Klagen gik på 14 formuleringer i artiklen samt at [Person 1]s udtalelser ikke var forelagt før offentliggørelse.

I avisens tekst var eleven anonymiseret.

I ingen af tilfældene udtalte Pressenævnet kritik af artiklen.

”

Af en faktaboks i artiklen fremgår

”Derfor skriver vi navn på den dømte” af teksten fremgår: ”Amts Folkeblad bringer navn og alder på dømte, når en dom er på mindst et års ubetinget fængsel eller forvaring.

Vi nævner navn efter dom ved første instans - altså byretten som i denne sag.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved dom af 11. oktober 2022 er idømt et års fængsel for at overtræde tilholdet.

Nævnet finder på den baggrund, at forsideomtalen ses at have tilstrækkelig dækning i sagens faktiske forhold og finder ikke anledning til at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad for formuleringen heraf.

I forhold til omtalen af dommen finder Pressenævnet, at omtalen heraf har en tilstrækkelig relevant sammenhæng med det emne, som omtalen i den påklagede artikel angår.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] selv har sagsøgt højskoleforstanderen, og at han selv har henvendt sig til mediet med historien, og at det er i den forbindelse, den tidligere dom mod [Klager] er omtalt.

Nævnet finder herefter ikke anledning til at kritisere Vejle Amts Folkeblad for at omtale den tidligere dom uden at lade [Klager] komme til orde i sammenhængen.

Nævnet har i den forbindelse langt vægt på, at det tydeligt fremgår af artiklen, at dommen mod [Klager] er anket.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet finder i forhold til klagepunktet om, at omtalen indeholder ukorrekt information om, at [Klager] skulle have haft en del korrespondance med højskoleforstanderen, før han blev smidt ud af højskolen, at omtalen ikke udgør en tilsidesættelse af de presseetiske regler.

Nævnet har lagt vægt på, at omtalen om ”en del” korrespondance ikke anses for en beskyldning, der skal forelægges.

Nævnet finder i forhold til omtalen af referatet fra Retten i Glostrup, der er offentligt tilgængeligt på rettens hjemmeside, at der er tale om gengivelser fra en troværdig kilde.

Nævnet udtaler ikke kritik for at gengive denne.

- omtale af søgsmålet mod højskoleforstanderen

[Klager] har klaget over, at han ikke er kommet til orde i forbindelse med omtalen af det søgsmål, han har anlagt mod højskoleforstanderen.

Af artiklen fremgår blandt andet

”[Højskolen]: Forstanderen på [Højskolen], [Person 1], blev forleden præsenteret for et erstatningskrav på 30.000 kroner for nogle udtalelser, han slog op på Facebook sidste efterår.

Kravet kommer fra en højskoleelev, der flere gange havde deltaget i et dansekursus på højskolen, men i 2016 blev erklæret for uønsket på højskolen.

Eleven, [Klager], har sendt redaktionen en mail, hvor stævningen mod forstander [Person 1] er vedhæftet.

Stævningen er dateret 10. juli 2023.

Lex Advokater Anpartsselskab på Vester Voldgade i København står som afsender.

I stævningen kan man læse blandt andet dette: "Sagsøgte har fremsat injurierende og ærekrænkende beskyldninger mod sagsøger på sagsøgtes private Facebook-profil og om sagsøger i [Højskolen]s Facebook-profil."

[…]

”Stævningen er rettet mod to Facebook-opslag, som forstander [Person 1] lagde ud den 28. september og 11. oktober sidste år.

I den første beskriver han dét, han kalder "en stalkingsag", fordi den er kommet frem i medierne.

I den anden tekst kommenterer han dommen over [Klager].

[…]

Stævningen om de to Facebook-opslag plukker flere udtryk ud fra [Person 1]s opslag.

Efter dem skulle [Klager] have truet med "skoleskiderier på [Højskolen]", have anmeldt fiktive forbrydelser, og have givet udtryk for, at han ([Klager]) var "sindslidende og selvmordstruet".

Skoleskiderier

Uanset, om man læser "skoleskiderier", som der faktisk står, eller "skoleskyderier" som måske er det, forstanderen mener, så omtaler stævningen denne påstand som "yderst krænkende for sagsøgers ære", for det er der aldrig blevet truet med, ifølge stævningen.

”Når det gælder [Person 1]s udtryk "indgiver anmeldelser for fiktive forbrydelser", afvises dette i stævningen som faktuelt forkert, fordi der "på intet tidspunkt (har) anmeldt eller på anden vis fremsat falske anmeldelser for fiktive forbrydelser".

Krænkende

Dertil kommer, at det efter stævningen er krænkende for sagsøgers ære, når [Person 1] i sit opslag skriver, at [Klager] skulle have sagt om sig selv, at han "ofte har givet udtryk for, at han er både sindslidende og selvmordstruet.

"Sagsøger benægter at have sagt sådan, og der er ikke ført sandhedsbevis for udsagnet, som i stævningen kaldes usandt og krænker sagsøgers ære.

[…]

Endelig bruger [Person 1] udtrykket "vores stalker" på Facebook i en kommentar til dommen.

I stævningen kaldes dette udtryk for "faktuelt forkert", idet [Klager] ikke er dømt efter stalkingparagraffen, men for at have overtrådt tilhold mod at kontakte personkredsen omkring højskolen.

Samlet er kravet i stævningen, at udsagnene i Facebook-opslagene skal trækkes tilbage (mortificeres, som det hedder i juridisk sprogbrug), og at [Person 1] skal betale 30.000 kroner i "tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven".

Ingen kommentar fra [Højskolen]

Vejle Amts Folkeblad har kontaktet forstander [Person 1] på [Højskolen], der siger: " Min bestyrelse og jeg har besluttet, at vi desværre ikke kan kommentere på stævningen på nuværende tidspunkt."

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Vejle Amts Folkeblad havde indhentet en kommentar fra [Klager], inden artiklen blev bragt.

Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at avisen ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at have indhentet en kommentar fra [Klager] i forbindelse med omtalen af stævningen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager]s synspunkter i forbindelse med stævningen er gengivet detaljeret og loyalt, og at hans synspunkter derved ses at være gengivet i sammenhængen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det var [Klager] selv, der rettede henvendelse til mediet og indsendte kopi af den stævning, han havde indgivet mod højskoleforstanderen, og opfordrede mediet til at skrive om sagen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Vinkling og redigering og aftale om anonymitet

[Klager] har klaget over blandt andet, at mediet har været partisk i dækningen ved alene at lade den lokale part i konflikten komme til orde, at avisen ikke har udøvet kritisk journalistik over for højskolen, at avisen håner ham ved at oplyse, at han ikke har fået medhold i en tidligere klagesag i Pressenævnet, og at avisen har afsløret ham som kilde til historien uden hans samtykke.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Det fremgår af sagen, at [Klager] den 10. juli 2023, inden offentliggørelsen af artiklen, indsendte en kopi af stævningen til Vejle Amts Folkeblad samt en mail med følgende indhold

”Hej [Journalisten]

[Person 1] er nu sagsøgt for ærekrænkelse.

Jeg

- truer ikke med skoleskyderi

- truer ikke med selvmord

- er ikke stalker

Synes du skal skrive om det

Udtaler mig gerne

SH [Klager]”

Pressenævnet finder, at omtalen af sagen ikke overskrider mediets redigeringsret og har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager]s synspunkter er gengivet loyalt i forbindelse med omtalen af stævningen.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at det var [Klager] selv, der rettede henvendelse til mediet og oplyste om stævningen.

Pressenævnet finder på baggrund af sagens oplysninger ikke grundlag for at fastslå, at der mellem parterne var indgået en aftale om, at [Klager] skulle være anonym og finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere Vejle Amts Folkeblad for at oplyse, at det var [Klager] selv, der gav avisen oplysningerne om stævningen.

Nævnet bemærker, at avisen efterfølgende bragte en kommentar fra [Klager] i den trykte avis og i den digitale udgave.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.

Afgjort den 23. april 2024