Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-09482

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-09482

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af skribent

Fyens Stiftstidende bragte i november 2023 en artikel med blandt andet med omtale af en artikel, der udløste et byrådsmøde om kommunalt ansattes ytringsfrihed.

Artiklens skribent klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”provokunstner” og kandidat for et bestemt parti.

Nævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen af klageren som ”provokunstner” var udtryk for mediets subjektive vurdering af hans handlinger, og at omtalen af hans kandidatur ikke kunne anses for væsentlig i sammenhængen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Borgerlige partier tabte kampen i byrådssalen om børnehaveklasseleders mulige Israel-fjendske opslag på Facebook ”, bragt den 9. november 2023 på fyens.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 8. november 2023 artiklen ” Borgerlige partier tabte kampen i byrådssalen om børnehaveklasseleders mulige Israel-fjendske opslag på Facebook ” på fyens.dk.

Af artiklens underrubrik fremgik

”På baggrund af en sag om en mulig støtte til terror fra en odenseansk børnehaveklasseleder på Facebook, forsøgte [Parti 1] og [Parti 2] onsdag aften at få byrådet til at iværksætte en større undersøgelse af de ansattes ytringsfrihed.

Det kom de ikke igennem med.

”

Af artiklen fremgik blandt andet

”Odense: Hvor går grænsen for ytringsfriheden, hvis man som kommunal ansat børnehaveklasseleder på et socialt medie skriver, at vedkommende håber at "Israel bliver udslettet fra Palæstina".

Er det foreneligt med at være ansat i kommunen og arbejde med børn?

Det forsøgte de to borgerlige partier [Parti 1] og [Parti 2] onsdag aften at få et svar på.

Målet var at få et samlet byråd til dels at iværksætte en dybere undersøgelse af den pågældende sag og samtidig undersøge, hvordan sagen er blevet håndteret på den ansattes arbejdsplads - en af byens folkeskoler.

- Der er grænser for, hvad man kan sige.

Det er en meget betændt konflikt mellem to parter.

Og den skal ikke til Danmark.

Man er gået over den streg og udtaler sig, for mig personligt, helt vanvittig, indledte [Rådmand 1] [Parti 1].

Sådan er det dog ikke alle der ser på sagen.

- Det er en personalesag og vi har tillid til at kommunen behandler den som den skal – uden politisk pres.

Der vil først være behov for politisk indblanding, hvis forvaltningen fejler.

Så vi kan ikke støtte forslaget, lød det fra [Person 1], der endte med at give hele byrådet en lektion i staten Israel, hvor knapt 20 procent af statsborgerne ikke er jøder, men muslimske arabere, kristne og ateister.

[Parti 1] og [Parti 2] stemt ned

I et forsøg på at afmontere en del af debatten, der balancerede på kanten af at indeholde så følsomme oplysninger om den pågældende medarbejder, at det ville kræve et lukket byrådsmøde, havde borgmesteren på forhånd sendt et forslag til en såkaldt resolutionstekst - en tekst han håbede at byrådet kunne blive enige om.

Den lød således

"Odense Kommunes medarbejdere har som alle andre offentligt ansatte en vidtgående ytringsfrihed.

Odense Byråd bakker op om Økonomiudvalgets beslutning af den 1. november 2023 om at igangsætte en gennemgang af de kommunalt ansattes rammer for ytringsfrihed, en skønsmæssig vurdering af omfanget af personalesager i Odense Kommune, hvor medarbejderens ytringsfrihed er genstand for en juridisk vurdering samt en drøftelse i Hovedudvalget af eventuelle udfordringer med offentligt ansattes ytringer.

Vedrørende konkrete personaleforhold har byrådet tillid til, at den berørte forvaltning i henhold til gældende sagsgang og kompetencefordelingsplan i sådanne sager, vurderer om grænser er overskredet og håndterer eventuelle ansættelsesretlige skridt i den forbindelse."”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Sådan har sagen udviklet sig”, hvoraf fremgik

”Den 22. oktober kræver rådmand [Rådmand 2] [Parti 2], at byrådet tager en sag op om en kommunalt ansat børnehaveklasseleder, der angiveligt har lavet et opslag på et socialt medie, hvor hun skriver at "Israel skal udslettes fra Palæstina".

Sagen er opstået efter en artikel – skrevet af [Klager], kendt provokunstner og kandidat for [Person 2]s parti, [Parti 3].

Den 25. oktober blokerer [Parti 4] for at [Parti 2] og [Parti 1] skal få taget sagen op på et byrådsmøde som en initiativretssag, da fristen for at få en sag på dagsordenen er overskredet.

”Den 1. november tages forslaget op i Økonomiudvalget, hvor et flertal afviser [Parti 1] og [Parti 2]s ønske om en større undersøgelse.

Flertallet vil have kortlagt rammerne for de ansattes ytringsfrihed og have en skønsmæssig vurdering af, hvor mange af den type sager man har.

Den 8. november får [Parti 1] og [Parti 2] behandlet to initiativretsforslag i byrådssalen.

Begge stemmes ned af et flertal af byrådet med [Parti 5], [Parti 6], [Parti 4], [Parti 7], [Parti 8] og løsgænger [Løsgængeren].

”

Af artiklen fremgik blandt andet videre

”[…]

Det kunne alle andre end [Parti 1] og [Parti 2] stemme for, og dermed blev den det foreløbige punktum.

Lige nu er Børn- og Ungeforvaltningen i gang med at undersøge sagen, hvor det indtil videre også har været uklart, om medarbejderen havde skrevet opslaget selv.

En ny undersøgelse

Men [Parti 1] og [Parti 2] lod det ikke være ved den første initiativretssag.

For de ville også have byrådet til at iværksætte en undersøgelse af, om jøder i Odense udsættes for chikane og har svært ved at praktisere deres tro.

- Jeg har talt med flere jøder i byen.

Man viser ikke sin tro.

Man flager ikke med det israelske flag og man bruger ikke religiøse symboler.

Vi ønsker en by, hvor man kan flage med det israelske på rådhuset.

Og hvor man kan udøve sin religion og derfor ønsker vi det undersøgt, sagde [Rådmand 2] [Parti 2].

Også her endte det med en resolutionstekst der i bund og grund sender sagen tilbage i kommunen Økonomiudvalg, hvor det skal undersøges, om man overhovedet kan lave sådan en undersøgelse.

”

Efter offentliggørelsen

Fyens Stiftstidende opdaterede den 21. november 2023 artiklen, og teksten i faktaboksen blev rettet til følgende

”Den 22. oktober kræver rådmand [Rådmand 2] [Parti 2], at byrådet tager en sag op om en kommunalt ansat børnehaveklasseleder, der angiveligt har lavet et opslag på et socialt medie, hvor hun skriver at "Israel skal udslettes fra Palæstina".

Sagen er opstået efter en artikel om opslaget - skrevet af [Klager], tidligere kandidat for [Person 2]s parti [Parti 3], på hjemmesiden document.dk.

Den 25. oktober blokerer [Parti 4] for at [Parti 2] og [Parti 1] skal få taget sagen op på et byrådsmøde som en initiativretssag, da fristen for at få en sag på dagsordenen er overskredet.

Den 1. november tages forslaget op i Økonomiudvalget, hvor et flertal afviser [Parti 1] og [Parti 2]s ønske om en større undersøgelse.

Flertallet vil have kortlagt rammerne for de ansattes ytringsfrihed og have en skønsmæssig vurdering af, hvor mange af den type sager man har.

Den 8. november får [Parti 1] og [Parti 2] behandlet to initiativretsforslag i byrådssalen.

Begge stemmes ned af et flertal af byrådet med [Parti 5], [Parti 6], [Parti 4], [Parti 7], [Parti 8] og løsgænger [Løsgængeren].

”

Samtidig indsatte Fyens Stiftstidende følgende rettelse øverst i den påklagede artikel

”OBS!

Artiklen er præciseret den 21/11 23 i faktaboksen med opdaterede oplysninger om den forfatter og den artikel, der ligger til grund for sagen.

”

I den trykte udgave bragte Fyens Stiftstidende den 22. november 2023 følgende rettelse med overskriften ”Rettelse: Journalist ikke længere medlem af [Parti 3]”

”I Fyens Stiftstidende den 9. november 2023 kom vi i forbindelse med en meget omtalt sag om en odenseansk børnehaveklasseleders mulige Israel-fjendske opslag på et socialt medie til at skrive, at sagen var opstået efter en artikel af [Klager].

I den forbindelse omtalte vi forfatteren til artiklen som provokunster og kandidat for [Person 2]s parti [Parti 3].

Artiklen blev skrevet til hjemmesiden document.dk i hans egenskab af journalist.

[Klager] oplyser selv, at han ikke længere er medlem af [Parti 3].

Vi beklager fejlen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. november 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at han i artiklen bliver omtalt som ”kendt provokunster” og ”kandidat for [Person 2]s parti [Parti 3]” i forbindelse med omtalen af hans artikel bragt på document.dk.

Hertil har [Klager] bemærket, at han har skrevet artiklen i hans egenskab som journalist, ikke ”kendt provokunster” eller ”kandidat for [Person 2]s parti [Parti 3]”, og han bør derfor omtales som journalist og eventuelt forfatter.

Herudover har [Klager] anført, at han ikke længere er medlem af [Parti 3].

[Klager] har endvidere anført, at Fyens Stiftstidende ikke har indsat et link til hans artikel i den påklagede artikel.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Korrekt information

Fyens Stiftstidende har erkendt og beklaget, at der i artiklens faktaboks var delvist ukorrekte oplysninger om [Klager].

Hertil har Fyens Stiftstidende anført, at de ved Pressenævnets mail af 20. november 2023 med [Klager]s klage blev bekendt med de ukorrekte oplysninger, og at de den 21. november 2023 rettede faktaboksen og bragte en rettelse i starten af den påklagede artikel, ligesom de den 22. november 2023 bragte en selvstændig rettelse i den trykte udgave af Fyens Stiftstidende.

Det er herefter Fyens Stiftstidendes opfattelse, at de har levet op til punkt A.

7 i de vejledende regler for god presseskik.

Fyens Stiftstidende har endvidere afvist klagepunktet om, at Fyens Stiftstidende ikke har indsat et link til [Klager]s artikel på document.dk, og har anført, at dette ikke er i strid med god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Af den oprindelige faktaboks fremgik følgende

”Den 22. oktober kræver rådmand [Rådmand 2] [Parti 2], at byrådet tager en sag op om en kommunalt ansat børnehaveklasseleder, der angiveligt har lavet et opslag på et socialt medie, hvor hun skriver at "Israel skal udslettes fra Palæstina".

Sagen er opstået efter en artikel om opslaget - skrevet af [Klager], tidligere kandidat for [Person 2]s parti [Parti 3], på hjemmesiden document.dk.

Den 25. oktober blokerer [Parti 4] for at [Parti 2] og [Parti 1] skal få taget sagen op på et byrådsmøde som en initiativretssag, da fristen for at få en sag på dagsordenen er overskredet.

Den 1. november tages forslaget op i Økonomiudvalget, hvor et flertal afviser [Parti 1] og [Parti 2]s ønske om en større undersøgelse.

Flertallet vil have kortlagt rammerne for de ansattes ytringsfrihed og have en skønsmæssig vurdering af, hvor mange af den type sager man har.

Den 8. november får [Parti 1] og [Parti 2] behandlet to initiativretsforslag i byrådssalen.

Begge stemmes ned af et flertal af byrådet med [Parti 5], [Parti 6], [Parti 4], [Parti 7], [Parti 8] og løsgænger [Løsgængeren].

”

[Klager] har klaget over, at han i artiklen omtales som ”kendt provokunstner” og ”kandidat for [Person 2]s parti [Parti 3]” i forbindelse med omtalen af hans artikel bragt på document.dk, idet han har skrevet artiklen i hans egenskab som journalist og ikke længere er medlem af [Parti 3].

Pressenævnet finder, at betegnelsen ”kendt provokunster” fremstår som Fyens Stiftstidendes subjektive vurdering på baggrund af [Klager]s handlinger, og at formuleringen og anvendelsen af denne i den konkrete sammenhæng ligger inden for rammerne af redaktørens redigeringsret.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for formuleringen.

For så vidt angår oplysningen om, at [Klager] er kandidat for [Parti 3], har Fyens Stiftstidende erkendt, at oplysningen er ukorrekt.

Fyens Stiftstidende blev bekendt med fejlen ved Pressenævnets mail af 20. november 2023 med [Klager]s klage.

Den 21. november 2023 rettede Fyens Stiftstidende den påklagede artikel og indsatte følgende rettelse øverst i artiklen

”OBS!

Artiklen er præciseret den 21/11 23 i faktaboksen med opdaterede oplysninger om den forfatter og den artikel, der ligger til grund for sagen.

”

Den 22. november 2023 bragte Fyens Stiftstidende følgende rettelse med overskriften ”Rettelse: Journalist ikke længere medlem af [Parti 3]” i den trykte avis

”I Fyens Stiftstidende den 9. november 2023 kom vi i forbindelse med en meget omtalt sag om en odenseansk børnehaveklasseleders mulige Israel-fjendske opslag på et socialt medie til at skrive, at sagen var opstået efter en artikel af [Klager].

I den forbindelse omtalte vi forfatteren til artiklen som provokunster og kandidat for [Person 2]s parti [Parti 3].

Artiklen blev skrevet til hjemmesiden document.dk i hans egenskab af journalist.

[Klager] oplyser selv, at han ikke længere er medlem af [Parti 3].

Vi beklager fejlen.

”

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Fyens Stiftstidende havde omtalt [Klager]s kandidatur mere præcist.

Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at oplysningen om kandidaturet ikke kan anses for væsentlig i sammenhængen.

Nævnet har lagt vægt på omtalens karakter, og at [Klager] ved det seneste folketingsvalg var kandidat for [Parti 3].

Nævnet bemærker, at Fyens Stiftstidende har rettet oplysningen og bragt en rettelse til den påklagede artikel.

Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.

Afgjort den 23. april 2024