Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - handicap - afskedigelse - genoptagelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - handicap - afskedigelse - genoptagelse - afvisning

J.nr. 23-28275

En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med, at han bragte sit ansættelsesforhold som vagtassistent hos en virksomhed (indklagede) til ophør.

Manden var 58 år på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør.

Ligebehandlingsnævnet havde ved afgørelse af den 30. juni 2015, afvist at behandle klagen, fordi manden havde udvist retsfortabende passivitet og dermed havde fortabt retten til at gøre et eventuelt krav gældende som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Ligebehandlingsnævnet ændrede ved den principielle afgørelse i sagsnr.

22-48184 praksis angående retsfortabende passivitet.

Nævnet fastslog ved afgørelsen, at reglerne om retsfortabende passivitet ikke afskærer en klager fra at få behandlet sin klage ved nævnet.

Nævnet vurderede på den baggrund, at særlige grunde talte for at genoptage klagen over forskelsbehandling på grund af religion og tro.

Nævnet genoptog derfor sagen.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder og/eller handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med, at en 58-årig vagtassistent bragte sit ansættelsesforhold til ophør.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager indgav den 20. september 2014 en klage til Ligebehandlings-nævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med, at en 58-årig vagtassistent bragte sit ansættelsesforhold til ophør.

Ligebehandlingsnævnet traf den 30. juni 2015 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under j.nr. 2014-6811-50163.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager havde udvist retsfortabende passivitet og dermed havde fortabt retten til at gøre et eventuelt krav gældende som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår følgende

”Klager, der er født i 1953, blev i 2006 ansat som vagtassistent i en sikringsvirksomhed.

Det fremgår af udtalelse af 2. marts 2011 fra klagers læge, at klager ved sin ansættelse hos indklagede havde gjort opmærksom på, at han ikke kunne påtage sig nattevagter, da det var hans erfaring fra tidligere ansættelse, at nattevagter gav ham udtalte helbredsproblemer med mavesmerter, stress og åndedrætsproblemer m.v.

Det fremgår af vurdering og opfølgningsplan af 26. juni 2011 fra jobcentret, at klager var sygemeldt, da han ikke kunne tage nattevagter.

Klager havde informeret sin arbejdsleder om, at han ikke kunne tage nattevagter, og han havde fået dette bekræftet lægefagligt.

Klager havde haft fire nattevagter i maj, og han havde fået det dårligt efterfølgende.

Der blev den 3. august 2011 holdt mæglingsmøde mellem klagers og indklagedes faglige organisationer i anledning af eventuel afskedigelse af klager.

Der var enighed mellem de to organisationer om, at klager skulle tilbage på aftenholdet igen den 8. august 2011.

Virksomheden tilkendegav i den forbindelse, at de givne advarsler vedrørende varetagelsen af arbejdet på aftenhold stadig var gældende.

Det forudsattes, at klager leverede en kvalitet i arbejdet, som svarede til det niveau, de øvrige vagtassistenter på aftenholdet leverede.

Såfremt klager ikke kunne leve op til dette, ville virksomheden igen tage klagers ansættelsesforhold op til overvejelse.

Klager opsagde i mail af 31. august 2011 sin stilling under henvisning til, at han fortsat var sygemeldt.

Indklagede bekræftede i mail samme dag, at klager fratrådte sin stilling som vagtassistent med udgangen af september 2011.

Klager indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet den 20. september 2014.

”

Af parternes bemærkninger fremgår følgende

” Klager gør gældende, at indklagede har brudt sin egen seniorpolitik.

Klager henviser til, at han blev arbejdsløs som 58-årig, men at han var ansat til sit fyldte 65. år.

Klager blev i 2011 mobbet væk fra arbejdspladsen syv år før sin pension.

Indklagede benytter sig ikke af helbredsundersøgelse, inden en medarbejder starter i nattevagt.

Indklagede skulle efter loven omkring planlægning af arbejdstid have overflyttet klager til dagtjeneste, men indklagede nægtede at rette sig efter loven.

Indklagede har også brudt de basale regler, der gælder for seniormedarbejdere, det vil sige medarbejdere over 55 år.

Klager har i en redegørelse fra august 2011 blandt andet beskrevet, at han i slutningen af 2010 blev spurgt, om han ville være interesseret i nattevagter, hvortil han svarede, at det havde han forsøgt tidligere, men at hans krop ikke kunne tåle omstillingen mellem dag og nat.

Dette havde klager også gjort opmærksom på ved ansættelsen.

Klager fik senere en vagtplan med nattevagter.

Klager havde fire nattevagter i maj 2011, hvilket ikke gik specielt godt rent helbredsmæssigt.

Klager fik hjertebanken, åndedrætsbesvær og mavesmerter, og han blev på ny sygemeldt.

Det fremgik af referatet af mødet den 3. august 2011, at klager skulle starte i aftenvagt igen den 8. august 2011, selv om han stadig formelt var sygemeldt.

Klager tog afstand fra referatet.

Klager var klar over, at hans rolle hos indklagede ar udspillet, men han forventede seks års løn, idet han var ansat til han fyldte 65 år.

Indklagede afviser, at klager blev forskelsbehandlet.

Indklagede henviser til, at klager indtil udgangen af 2011 arbejdede på en af indklagedes døgnbemandede vagtcentraler, hvor arbejdet primært udføres i aften- og nattetimerne.

I foråret 2011 var der driftsmæssigt behov for, at klager også skulle deltage i aften- og nattearbejdet.

Dette kunne klager ikke acceptere, og han meldte sig derfor syg den 30. marts 2011.

Ved mæglingsmødet den 3. august 2011 var der enighed om, at klager skulle starte på aftenholdet igen den 8. august 2011.

Klager mødte imidlertid ikke op på arbejdet, og den 31. august 2011 modtog indklagede en opsigelse, hvor klager meddelte, at han fratrådte sin stilling den 1. oktober 2011.

Det blev på intet tidspunkt under klagers ansættelse fremført, at han havde et handicap, og det blev ikke gjort gældende, at der var noget helbredsmæssigt, der forhindrede ham i at udføre aftenarbejde.

”

Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende

” Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

…

Klager opsagde ved mail af 31. august 2011 sit ansættelsesforhold til ophør pr. 1. oktober 2011.

Klager har først den 20. september 2014 indgivet klage til Ligebehandlingsnævnet om mulig diskrimination på grund af handicap og alder i forbindelse med ophøret af ansættelsesforholdet.

Nævnet finder, at klager, der selv opsagde sin stilling, har udvist passivitet ved først at indgive klagen små tre år efter ophøret af ansættelsesforholdet.

Allerede derfor afviser nævnet klagen.

”

Klager anmodede den 14. april 2023 Ligebehandlingsnævnet om at genoptage sagen.

Af mulighedserklæring af 20. juni 2011 fremgår, at der isoleret set ikke var helbredsforhold hos klager, der hindrede natarbejde.

Af lægeattest af 20. juli 2011 fremgår, at klager kunne varetage arbejde snarest, så længe det ikke indebar natarbejde.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget en ny høring af indklagede i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse af sagen.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at sagen skal genoptages.

Klager gør også gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Indklagede har ikke rettet sig efter indholdet i klagers lægeerklæring.

Indklagede har ikke overholdt lov om helbredskontrol inden opstart af natarbejde.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Spørgsmålet om genoptagelse

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager indbragte den 20. september 2014 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med, at klager havde bragt sit ansættelsesforhold hos indklagede til ophør.

Ligebehandlingsnævnet fastslog ved afgørelse af 30. juni 2015, at klager havde udvist retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling på grund af alder og/eller handicap allerede derfor var bortfaldet.

Klager fik med denne begrundelse ikke medhold i klagen.

Ved afgørelsen tog nævnet i overensstemmelse med nævnets hidtidige praksis om retsfortabende passivitet ikke stilling til, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.

Der gælder imidlertid ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet har på den baggrund ændret sin tidligere praksis ved den principielle afgørelse i sagsnr.

22-48184, hvor nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet fastslog også, at reglerne om passivitet ikke afskar klageren fra at få behandlet sin klage om forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet vurderer herefter, at særlige grunde taler for at genoptage sagen med henblik på at realitetsbehandle klagen om forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Nævnet genoptager derfor sagen.

Spørgsmålet om forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder og handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder eller handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder eller handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder eller et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med, at han bragte sit ansættelsesforhold til ophør.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager var sygemeldt, fordi han ikke kunne tage nattevagter.

Af lægeattest af 20. juli 2011 fremgår, at klager kunne varetage sit arbejde, så længe det ikke indebar natarbejde.

Ved mæglingsmøde den 3. august 2011 blev det aftalt, at klager skulle starte på aftenhold den 8. august 2011.

Klager mødte dog ikke på dette tidspunkt, og han opsagde den 31. august 2011 sin stilling.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder og/eller handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 2 nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10, om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde