Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - uanset handicap - afvisning
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - uanset handicap - afvisning
J.nr. 23-85662
En kvinde (klager), som lider af dissociativ hukommelsestab og ADHD, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at et universitet (indklagede) beskyldte hende for dokumentfalsk.
Universitetet havde truffet afgørelse om at justere kvindens karaktergennemsnit fra hendes gymnasiale uddannelse fra 5,7 til 6,7.
Kvinden søgte herefter om optagelse på to uddannelser ved universitetet.
I den forbindelse vedlagde hun en redigeret udgave af universitetets afgørelse.
I den redigerede udgave var kvindens karaktergennemsnit justeret til 10,7.
Universitetets studiesekretariat indberettede herefter kvinden til rektorsekretariatet, da der var mistanke om dokumentfalsk.
Kvinden oplyste for nævnet, at hun havde ændret i dispensationsafgørelsen fra universitetet, men at det var en fejl, at hun vedlagde den ved sin ansøgning om optagelse.
Kvinden gjorde også gældende, at universitetet udviste manglende forståelse for og negligerede hendes ADHD.
Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede beskyldte klager for dokumentfalsk.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Sagsfremstilling
Klager, som lider af dissociativ hukommelsestab og ADHD, søgte den 26. september 2022 dispensation fra karakterkrav i forbindelse med optagelse på det indklagede universitet.
Den 16. januar 2023 traf indklagede afgørelse om dispensation fra karakterkrav.
Ved afgørelsen justerede indklagede klagers karaktergennemsnit fra hendes gymnasiale uddannelse fra 5,7 til 6,7.
Den 11. marts 2023 søgte klager om optagelse på to uddannelser hos indklagede.
I den forbindelse vedlagde klager en redigeret udgave af indklagedes brev af 16. januar 2023.
I den redigerede udgave var klagers karaktergennemsnit justeret til 10,7.
Den 14. juni 2023 indberettede indklagedes studiesekretariat til rektorsekretariatet, da studiesekretariatet havde mistanke om dokumentfalsk vedrørende det redigerede dokument.
Den 30. juni 2023 partshørte indklagede klager om indberetningen.
Af partshøringen fremgår blandt andet
”[Indklagede] ønsker ikke at optage en person som studerende, der har forfalsket officielle dokumenter.
Med henblik på at sikre universitetets uforstyrrede funktion, er det universitetets indstilling, at du skal have afslag på din anmodning om optagelse på bacheloruddannelsen i medicin, samt eventuelle andre ansøgninger om optagelse på uddannelser ved [indklagede]
…
Dine eventuelle bemærkninger skal være universitetet i hænde senest den 10. juni 2023.
Du bedes fremsende eventuelle bemærkninger til [mailadresse]”
Klager gjorde i sine bemærkninger gældende, at hun havde vedlagt den redigerede udgave ved en fejl, som skyldtes hendes dissociative hukommelsestab og ADHD.
Af notat af 24. juli 2023 med udtalelse fra den enhed hos indklagede, som undersøger mistanke om dokumentfalsk, fremgår blandt andet
”[klager] gør i sin udtalelse gældende, at hun lider af en sygdom, som kan have påvirket hende i forbindelse med upload af dokumenter.
Til dette bemærker [enhed], at [indklagede] til enhver tid betragter fremsendelse af dokumenter til [indklagede], som værende noget man havde en intention om at gøre.
Det er således fortsat vores intention at opretholde indberetningen om formodning om dokumentfalsk.
At sygdom skulle have medført, at dokumenterne blev fremsendt ved en fejl, ændrer ikke herved.
”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. september 2023.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 100.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagede udsatte hende for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede beskyldte hende for dokumentfalsk.
Klagers dissociative hukommelsestab medfører, at hun i perioder ikke kan huske, hvad hun har gjort eller sagt.
Indklagede beskyldte uretmæssigt klager for dokumentfalsk.
Indklagede udviste manglende forståelse for og negligerede klagers psykiske handicap, herunder ved at fastholde, at bilag altid er vedlagt med fuldt overlæg.
Dette har medført en stærk forværring af klagers psykiske velbefindende, herunder en generel forværring af hendes diagnoser.
Indklagede dømte klager ud fra, at hun var normalt fungerende.
De tog derfor ikke klagers dissociative hukommelsestab og ADHD med i vurderingen.
Klager havde brugt dispensationsafgørelse fra indklagede til at eksperimentere med redigeringssoftware, herunder redigeringsmulighederne og hvorvidt det var muligt for andre at opdage redigeringerne.
Klager vedlagde det redigerede dokument ved en fejl.
Hun opdagede denne fejl omkring den 16. juni 2023, hvorefter hun fjernede det.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.
Klager har oplyst, at hun havde ændret i dispensationsafgørelsen fra indklagede, men at det var en fejl, at hun vedlagde den ved sin ansøgning om optagelse.
Klager har gjort gældende, at indklagede har udvist manglende forståelse for og negligerede hendes ADHD, hvilket medførte en stærk forværring af hendes diagnoser.
Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forskelsbehandlingsloven
•
§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 8 om nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
•
§ 3 om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7 a om delt bevisbyrde