Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - genoptagelse - afvisning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - genoptagelse - afvisning - ej medhold

J.nr. 23-52428

En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) gav afslag på dækning af en skade opstået i forbindelse med graviditet.

Klagen angik både et mundtligt afslag givet forud for den 11. januar 2017 og et skriftligt afslag i 2021.

Ved den tidligere afgørelse fastslog nævnet, at et eventuelt krav på godtgørelse for påstået forskelsbehandling i forbindelse med det mulige afslag på dækning af skaden givet forud for den 11. januar 2017 var forældet.

Nævnet har siden ændret sin praksis ved den principielle afgørelse i sagsnr.

22-48184, hvor nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet vurderede herefter, at særlige grunde talte for at genoptage sagen med henblik på at realitetsbehandle klagen over forskelsbehandling på grund af køn.

Der var mellem parterne uenighed om, hvorvidt kvinden havde anmeldt sit krav mundtligt, og hvad indholdet af samtalen skulle have været, så det kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Denne del af klagen blev derfor afvist.

Nævnet vurderede, at forsikringsselskabets skriftlige afslag i 2021 alene var begrundet i, at kravet var forældet.

Kvinden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab gav klager afslag på dækning af en skade opstået i forbindelse med graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, som vedrører afslag på dækning af en skade givet forud for den 11. januar 2017, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klager får ikke medhold i den del af klagen, som vedrører afslag på dækning af skaden givet i 2021.

Sagsfremstilling

Den 8. juli 2021 indgav klager en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik blandt andet påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på dækning af en skade opstået i forbindelse med graviditet.

Ligebehandlingsnævnet traf den 14. juni 2022 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

21-37496.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at den del af klagen, som vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt klager forud for den 11. januar 2017 havde fået et telefonisk afslag af indklagede på forsikringsdækning, var forældet.

Nævnet afviste desuden den del af klagen, som vedrørte afslag på dækning af skaden givet i 2021.

Af afgørelsen fremgår følgende

”…

Klager blev den 11. januar 2016 opereret som følge af en graviditet uden for livmoderen.

Operationen resulterede i en skade på klagers æggeleder.

Klager har oplyst, at hun inden for et år efter operationen henvendte sig til det indklagede forsikringsselskab, hvor hun havde tegnet en ulykkesforsikring.

Indklagede afviste mundtligt over for klager, at skaden var dækket af ulykkesforsikringen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. juli 2021.

Klagen var indledningsvist rettet mod forsikringsselskab A.

Den 30. august 2021 tilkendegav klager, at klagen rettelig vedrørte det indklagede forsikringsselskab.

…

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afslaget på dækning af skaden var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager modtog et telefonisk afslag, som blev meddelt hende inden for et år efter, at skaden indtraf.

Afslaget var ikke nærmere begrundet.

Klager fik blot oplyst, at hendes skade ikke var dækket af forsikringen.

Klager forsøgte at pointere over for indklagede, at der måtte være tale om et varigt mén.

Indklagede understregede dog, at den slags skader ikke var dækket, og at det derfor ikke var nødvendigt at anmelde skaden digitalt.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede modtog først den 26. oktober 2021 en anmeldelse af skaden fra klager.

Da skaden var opstået den 11. januar 2016, var forholdet forældet.

Krav i henhold til en forsikringsaftale forældes efter reglerne i forældelsesloven.

For personskader gælder forældelseslovens 3-årige forældelsesfrist.

Denne regnes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor skaden indtrådte, og ellers fra det tidspunkt, hvor man blev bekendt med, at man havde følger efter tilskadekomsten.

Klager havde allerede kendskab til sine følger på det tidspunkt, hvor skaden opstod den 11. januar 2016.

Ved skadens anmeldelse den 26. oktober 2021 var et eventuelt krav i henhold til forsikringsaftalen derfor forældet.

Indklagede har ikke registeret, at klager skulle have henvendt sig til indklagede i 2016.

Klager har over for nævnet indledningsvist anført, at hun mente, at skaden var blevet afvist telefonisk af forsikringsselskab A.

Ved nærmere eftertanke mente hun dog, at det i stedet var indklagede, som havde afvist hendes telefoniske anmeldelse.

Et eventuelt afslag på dækning af skaden i 2016 ville dog have været korrekt, da skaden ikke opfyldte betingelserne for at udgøre en ulykke i forsikringsretlig forstand, hvorefter der skal være tale om en ”pludselig hændelse, der forårsager personskade”.

Indklagede har i sine forsikringsbetingelser tidligere haft en bestemmelse, som undtog skader sket i forbindelse med fødsel, hvilket ikke har været i overensstemmelse med ligebehandlingsreglerne.

Dette er nu tilrettet, og de kunder, som har været berørt at denne fejlagtige praksis, har fået deres sager revurderet.

Indklagede har imidlertid aldrig haft en undtagelse vedrørende graviditetsbetingede skader.

Disse skader bliver, og er altid blevet, behandlet på lige vilkår med en hvilken som helst anden skade.

I klagers tilfælde var der tale om en skade i form af en sprængt æggeleder, som opstod som følge af en graviditet uden for livmoderen.

En graviditet uden for livmoderen udvikler sig i starten som en normal graviditet.

På et tidspunkt vil der opstå smerter, som over tid langsomt bliver forværret og kan resultere i, at æggelederen springer.

Der er således tale om en skade, som ikke er forårsaget af en pludselig hændelse, men som er opstået som følge af en påvirkning over tid.

Der foreligger derfor ikke et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand, da pludselighedsbegrebet ikke er opfyldt.

Hvis skaden havde været anmeldt rettidigt, ville skaden således ikke være dækket af ulykkesforsikringen, da ulykkesdefinitionen ikke var opfyldt.

Som nævnt har indklagede imidlertid ikke registeret, at klager skulle have henvendt sig til indklagede for at anmelde skaden allerede i 2016.

Indklagedes behandling af sagen har på ingen måde været i uoverensstemmelse med reglerne om ligebehandling i forhold til køn.

…

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

…

Afslag på dækning af skaden givet i 2016-2017

Klager har anført, at det indklagede forsikringsskab mundtligt afviste at dække hendes skade opstået den 11. januar 2016 i forbindelse med en graviditet uden for livmoderen, da hun telefonisk rettede henvendelse til indklagede senest et år efter skaden.

Indklagede har oplyst, at de ikke har registreret en henvendelse fra klager på dette tidspunkt.

De almindelige regler om forældelse finder anvendelse i de sager, som Ligebehandlingsnævnet behandler.

Hovedreglen i forældelsesloven er, at et krav forældes efter tre år.

Klagen over forskelsbehandling på grund af køn blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 8. juli 2021, hvor der var forløbet mere end tre år efter den påståede forskelsbehandling.

Det fremgår ikke af klagen eller sagens oplysninger i øvrigt, at klager forud for klagen til nævnet havde indledt retslige skridt, som havde afbrudt forældelsen.

Nævnet vurderer herefter, at et eventuelt krav på godtgørelse for påstået forskelsbehandling i forbindelse med det mulige afslag på dækning af skaden givet forud for den 11. januar 2017 er forældet.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Der henvises herved til nævnets faste praksis som udtrykt i blandt andet sagsnr.

20-46153 og sagsnr.

20-51870.

…”

Den 24. april 2023 sendte Ligebehandlingsnævnet et brev til klager, hvoraf følgende fremgår

”…

Ligebehandlingsnævnet har ved et principielt møde den 1. marts 2023 ændret sin praksis om betydningen af forældelse.

Nævnet har nu fastslået, at forældelse af et eventuelt godtgørelseskrav ikke afskærer en klager fra at få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende har været udsat for ulovlig forskelsbehandling.

Forældelse kan herefter alene få betydning ved spørgsmålet om krav på en godtgørelse i tilfælde af ulovlig forskelsbehandling.

Da nævnet har ændret den praksis, som en del af din klage blev afgjort efter, har du mulighed for at anmode om genoptagelse af denne del af din sag.

…”

Den 24. april 2023 anmodede klager om, at sagen genoptages.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget en ny høring af indklagede i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Om spørgsmålet om genoptagelse

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager indbragte den 8. juli 2021 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på dækning af en skade, som blev pådraget i 2016 på grund af graviditet.

Ligebehandlingsnævnet fastslog ved afgørelsen af 14. juni 2022, at den del af klagen, der vedrørte et påstået telefonisk afslag forud for den 11. januar 2017, var forældet.

Klager fik med denne begrundelse ikke medhold i den del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviste desuden at behandle den del af klagen, der vedrørte afslag på dækning af skaden givet i 2021, da det var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i denne del af klagen, fordi afslaget var begrundet i forældelse.

Ved afgørelsen tog nævnet i overensstemmelse med nævnets hidtidige praksis om forældelse ikke stilling til, om klager var blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Der gælder imidlertid ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet har på den baggrund på et principielt møde den 1. marts 2023 ændret sin tidligere praksis ved to principielle afgørelser, hvor nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet fastslog i forlængelse heraf, at reglerne om forældelse ikke afskar klageren fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet vurderer herefter, at særlige grunde taler for at genoptage sagen med henblik på at realitetsbehandle klagen over forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet genoptager derfor sagen.

Om spørgsmålet om forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med en operation den 11. januar 2016 på grund af en graviditet uden for livmoderen, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvis, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har anført, at det indklagede forsikringsskab mundtligt afviste at

dække hendes skade opstået den 11. januar 2016 i forbindelse med en

graviditet uden for livmoderen, da hun telefonisk rettede henvendelse til

indklagede på en ikke nærmere angivet dato senest et år efter skaden.

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke har registreret en henvendelse fra klager på dette tidspunkt.

Der er således uenighed mellem parterne om, hvorvidt der har været en telefonsamtale mellem dem, samt hvad indholdet af denne skulle have været.

Dette spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle den del af klagen, som vedrører afslag på dækning af skaden givet forud for den 11. januar 2017.

For så vidt angår indklagedes afslag i 2021 vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet lægger herved vægt på, at afslaget alene var begrundet i, at et eventuelt krav i henhold til forsikringsaftalen på tidspunktet for anmeldelsen den 26. oktober 2021 var forældet.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde