Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence - afvisning

J.nr. 22-8351

En kvinde (klager), der er født i 1956, klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en pensionskasses (indklagede) bestyrelse fravalgte hende som kandidat til bestyrelsen i pensionskassen.

Det fremgik af sagen, at bestyrelsen savnede yngre medlemmer, bredde i ansættelseserfaringer og i et vist omfang geografisk repræsentation.

Det fremgik også, at disse kriterier havde særlig vægt i bestyrelsens udvælgelse af kandidater til bestyrelsen.

Ligebehandlingsnævnet skulle indledningsvist tage stilling til, om forholdet var omfattet af begrebet erhvervsmæssig beskæftigelse i forskelsbehandlingslovens og beskæftigelsesdirektivets forstand.

Et flertal på to medlemmer vurderede, at forholdet ikke var omfattet af begrebet erhvervsmæssig beskæftigelse i forskelsbehandlingslovens og beskæftigelsesdirektivets forstand.

Disse nævnsmedlemmer fandt derfor, at nævnet ikke kunne behandle klagen.

Et mindretal på et medlem vurderede, at posten som bestyrelsesmedlem i pensionskassen var en erhvervsmæssig beskæftigelse i beskæftigelsesdirektivets forstand og dermed omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Dette medlem fandt derfor, at nævnet kunne behandle klagen.

Dette medlem vurderede herefter klagen.

Det blev vurderet, at pensionskassens fravalg af kvinden som kandidat til bestyrelsen var objektivt begrundet i et sagligt formål om en bred sammensætning af bestyrelsen.

Medlemmet vurderede også, at fravalget var et nødvendigt og hensigtsmæssigt middel til at opfylde det saglige formål.

Medlemmet stemte herefter for, at kvinden ikke fik medhold i klagen.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at den indklagede pensionskasses bestyrelse fravalgte klager som kandidat til bestyrelsen i pensionskassen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1956, modtog den 5. november 2021 en nyhedsmail fra bestyrelsesformanden for den indklagede pensionskasse.

I mailen opfordrede bestyrelsesformanden pensionskassens medlemmer til at stille op til bestyrelsen på generalforsamlingen året efter.

Nyhedsmailen var sendt til alle pensionskassens medlemmer.

Den 5. november 2021 tilkendegav klager sin interesse i at stille op til bestyrelsen.

Ved mail af 31. januar 2022 meddelte bestyrelsen klager, at de var gået videre med andre kandidater.

Bestyrelsen ville derfor ikke indstille klager som kandidat til bestyrelsen på generalforsamlingen.

Af mailen fremgår blandt andet

”I alt 12 medlemmer har henvendt sig, 6 mænd og 6 kvinder, og vi har valgt at kalde 5 ind til en samtale, for at afklare hvilke 2 kandidater bestyrelsen vil pege på til bestyrelsesvalget i 2022.

På vegne af bestyrelsen vil vi meddele, at vi har valgt at gå i videre dialog med kandidater, som vi samlet set vurderer, bedst opfylder de kriterier vi vægter.

Vurderingen skal ses i lyset af den nuværende bestyrelses sammensætning og hvad vi i den forbindelse ser behov for på kort og langt sigt.

Nedenfor og i vedhæftede kan du se hvad vi har lagt vægt på i 2022.

Bestyrelsen er utrolig glade for interessen, og vi vil derfor gerne vide om du evt.

har interesse for at stå på vores liste over interesserede kandidater – med henblik på at

indgå i næste års udvælgelse af kandidater.

Om udvælgelse af bestyrelsens kandidater 2022

Pensionskassens bestyrelse har et kollektivt ansvar for den overordnede ledelse af pensionskassen som er en finansiel virksomhed.

Der stilles derfor særlige krav til kompetencer f.eks. indenfor pension, finansiel virksomhed, investerings-, regnskabs og produktmæssige forhold og risici mv.

Vi lægger meget vægt på helt almindelig sund fornuft og mere specifikt på viden og ønske om at sætte sig ind i og bidrage til alle bestyrelsens opgaver og ansvarsområder samt en holistisk tilgang til hele bredden af pensionskassens virke.

Det er vigtigt at bestyrelsen samlet set har de nødvendige faglige ekspertiser, et stærkt netværk, ledelseserfaring og en fælles samarbejdstilgang.

Hertil kommer en god fordeling på alder og køn, ansættelsesområde, geografi og eventuel egen erfaring med vores produkter.

Vi har gennem flere år arbejdet med bestyrelsens sammensætning og vi evaluerer årligt hvordan vi, hver især og samlet set, opfylder kravene.

Her ser vi på det samlede billede, og vi har ønske om at sikre en holistisk samarbejdende, kompetent, engageret, divers og ikke mindst bredt set repræsentativ bestyrelse.

I kraft af de seneste års udvikling i bestyrelsens sammensætning er vi ret godt dækket ind på de fleste parametre.

Vi savner i høj grad yngre medlemmer (30 – 45), bredde i ansættelseserfaringer, og i et vist omfang geografisk repræsentation, så vi ikke alene har et ”Københavnerperspektiv”.

Disse kriterier har haft særlig vægt i vores udvælgelse.

I bilag til denne mail kan du se den evalueringsmatrice, som vi har anvendt til vurdering af, hvor der er behov for at komplettere og styrke bestyrelsen samlet set.

Det er formandskabet der er ansvarlige for processen, mens endelig indstilling foretages af den samlede bestyrelse på bestyrelsesmødet i marts 2022.

”

Den 3. februar 2022 henvendte klager sig til bestyrelsesformanden på baggrund af bestyrelsens mail af 31. januar 2022.

Af mailen af 3. februar 2022 fremgår blandt andet

”Tak for din mail af 31. januar 2022 med afslag.

Jeg henvender mig i anledning af processen som helhed og aldersdiskriminationen i særdeleshed.

…

Aldersdiskrimination – forskelsbehandling

I afslaget fra 31. januar er krav 6) formuleret ”….

Vi savner i høj grad yngre medlemmer (30-45)”.

Det står dermed skrevet, at jeg er blevet fravalgt på grund af min alder, og dermed må man sige, at bevisbyrden er forholdsvis nem at løfte.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. februar 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den 10. februar 2022 svarede bestyrelsen klager.

Af mailen fremgår blandt andet

”Vi vil indledningsvis gerne beklage, hvis det har fremstået, som om du er blevet fravalgt på baggrund af din alder.

Dette er ikke tilfældet og har aldrig været intentionen.

Samtidig kan vi godt se det uhensigtsmæssige i, at der har været en række forhold i vurderingen, som ikke stod klart i vores oprindelige oplæg, og vi beklager, hvis du føler, at dette har medført en dårlig proces.

Vi har nu haft lejlighed til at vende de juridiske sider af din e-mail af den 3. februar i år med vores advokat.

Som det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (”forskelsbehandlingsloven”) regulerer forskelsbehandlingsloven forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, jf. lovens kapitel 2.

Imidlertid har du været i en dialog med os om muligheden for at blive indstillet af bestyrelsen til en post som generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem i pensionskassen.

Ud fra en sædvanlig selskabsretlig og ansættelsesretlig betragtning vil generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke blive kategoriseret som lønmodtagere, da de som følge af deres organisatoriske position i bestyrelsen agerer uafhængigt af en overordnet daglig ledelse - og ikke, som lønmodtagere gør det, på daglig basis i en underordnet position modtager instruktion fra overordnede parter om udførelsen af deres opgaver.

Vi mener derfor ikke, at der ved afslaget til dig på at blive indstillet som bestyrelsens forslag til et generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem er sket nogen overtrædelse af forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1.

Af samme årsag er du heller ikke berettiget til en godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7 stk. 1.

For en ordens skyld vil vi derfor gerne påpege, at du stadig har muligheden for at stille op til bestyrelsen i pensionskassen på den kommende generalforsamling, selvom du ikke bliver opstillet af bestyrelsen.

For at opstille kræver det, at du finder 5 andre medlemmer af pensionskassen, der vil være dine stillere.

Såfremt du ønsker at rekvirere en stillerliste, kan du kontakte administrationen på [mailadresse].

”

Den 11. februar 2022 svarede klager bestyrelsen.

Af mailen fremgår blandt andet

”Jeg mener ikke, at loven kan læses så smalt som angivet i din mail.

Loven omhandler generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og noten bekræfter dette.

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ( EF-Tidende 2000 nr. L 180, s.

22) samt Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ( EF-Tidende 2000 nr. L 303, s.

16).

”

Jeg er klar over, at der står, at ”En Arbejdsgiver ikke må….

”

I din position som formand for en bestyrelse, påtager du dig en arbejdsgivers rolle, hvor du udstikker rammerne for det, der skal arbejdes med.

Du er den overordnede part (formand), der giver instruktion og er i dialog om opgavernes udførelse, blot ikke med samme hyppighed som ved medarbejdere på et lavere løntrin.

”

Indklagede har fremlagt deres vedtægter, hvoraf det fremgår, at kandidater til bestyrelsen indstilles af bestyrelsen eller af mindst fem medlemmer af pensionskassen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte hende for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at bestyrelsen afslog at indstille hende som kandidat til bestyrelsen.

Indklagede begrundede afslaget i klagers alder, da de angav, at de havde lagt særligt vægt på, at bestyrelsen savnede yngre medlemmer mellem 30 og 45 år.

Klager blev derfor fravalgt på grund af sin alder.

Klager har ikke selv oplyst sin alder til indklagede, men det har ikke været vanskeligt for indklagede at finde frem til hendes alder, da hun er medlem af indklagede.

Derudover kunne indklagede nemt finde indklagede på LinkedIn, da hun var den eneste med hendes navn inden for indklagedes medlemmers erhverv i Danmark.

Indklagedes bestyrelse opfordrede selv klager til at stille op til bestyrelsen.

Klager gør gældende, at forholdet er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Indklagedes bestyrelsesformand indtager en arbejdsgivers rolle, hvorfor klager, som eventuel kandidat til bestyrelsen, ville være en arbejdstager.

Forholdet er derfor omfattet af forskelsbehandlingslovens regler om, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at bestyrelsen afslog at indstille hende som kandidat til bestyrelsen.

Indklagede gør også gældende, at klagen skal afvises fra behandling i Ligebehandlingsnævnet, fordi klagen ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Forskelsbehandlingslovens regler beskytter alene lønmodtagerinteresser.

Loven definerer arbejdsgiveren som pligtsubjekt og lønmodtageren som rettighedssubjekt.

Derved er det bagvedliggende beskæftigelsesdirektiv implementeret i dansk ret under anvendelse af begreberne arbejdsgiver og lønmodtager.

Disse begreber har i dansk ret en naturlig forudsætning om, at pligtsubjektet ikke er en generalforsamling i en pensionskasse, der hvert tredje år kan tage stilling til, om et bestyrelsesmedlem, der i sit bestyrelseshverv reelt kun er underlagt egen overbevisning, skal fortsætte i hvervet.

Ud fra en selskabsretlig og ansættelsesretlig betragtning vil generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke blive kategoriseret som lønmodtagere, da de som følge af deres organisatoriske position i bestyrelsen agerer uafhængigt af en overordnet daglig ledelse.

Indklagedes bestyrelse har derfor ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med, at bestyrelsen afslog at indstille klager som bestyrelsens forslag til et generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem, da forholdet ikke er omfattet af forskelsbehandlingslovens regler.

EU-domstolen fastslog i sag C-420/18, præmis 33, og sag C-603/17, præmis 25, at bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af lønmodtager- og arbejdstagerbegrebet.

I Østre Landsrets dom af 4. maj 2001 og Vestre Landsrets dom af 9. oktober 2001 fandt domstolene frem til, at bestyrelsesmedlemmer i en fagforening, der udførte arbejde af funktionærmæssig art og blev aflønnet som heltidsansatte, ikke var omfattet af funktionærloven og dermed lønmodtagerbegrebet, dels fordi de var valgte tillidsmænd, dels fordi de ikke var undergivet arbejdsgivers instruktioner, men alene var underlagt generalforsamlingens beslutninger.

Der er ikke grundlag for at fortolke forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde udvidende således, at en kandidat til en bestyrelsespost i indklagede er rettighedssubjekt i henhold til loven.

Honorar til indklagedes bestyrelsesmedlemmer vedtages af generalforsamlingen.

Et bestyrelsesmedlem er derfor ikke sikret honorar, før dette er vedtaget af generalforsamlingen.

Bestyrelseshonoraret kan derfor i princippet udgøre 0 kr., ligesom bestyrelsesmedlemmerne ikke har retskrav på honorar.

Bestyrelseshvervet kan derfor ikke anses som erhvervsmæssig beskæftigelse i beskæftigelsesdirektivets forstand.

Klager blev ikke udsat for forskelsbehandling på grund af alder, da bestyrelsen ikke generelt fravalgte klager som kandidat til posten som bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsen kan alene indstille bestyrelsesmedlemmer til valg.

Bestyrelsen kan ikke selv beslutte hvilke kandidater, der vælges til bestyrelsen, da dette er op til generalforsamlingen.

Bestyrelsen har derfor alene undladt at anvende deres mandat til at opstille klager som kandidat til bestyrelsen.

Klager kunne stille op som kandidat til bestyrelsen på generalforsamlingen, selvom hun ikke blev indstillet af bestyrelsen.

Det krævede blot, at fem medlemmer af indklagede indstillede klager.

Bestyrelsen modtog 12 henvendelser om de ledige bestyrelsesposter fra interesserede medlemmer.

Med afsæt i et ønske om en bredt sammensat bestyrelse, herunder bestyrelsesmedlemmer der repræsenterede diversiteten i forhold til virksomhedstype, geografisk placering af virksomheden, bredt erfaringsgrundlag mv., udvalgte bestyrelsen fem kandidater til bestyrelsesposterne.

Der blev holdt møder med de fem kandidater, hvoraf to blev indstillet af bestyrelsen til valg.

De to indstillede kandidater havde særlige kompetencer såsom;

partner i stor virksomhed, managing partner og commercial director i virksomhed med 90 ansatte, kontorchef i styrelse med ansvar for projektportefølge på 2,4 mia. kr., engagement og erfaring med grønt byggeri og planlægning og langvarigt engagement på ledelsesniveau i brancheforening.

Endeligt repræsenterede og reflekterede de to indstillede kandidater diversiteten i medlemskredsen.

Bestyrelsen vurderede, at de to kandidater havde relevante kompetencer til at komplementere de fortsættende bestyrelsesmedlemmers kompetencer.

Beslutninger om valg til det øverste ledelsesorgan, der følger af et almindeligt medlemsdemokrati, i en pensionskasse, kan ikke anses for at være diskrimination efter forskelsbehandlingsloven.

Klager har ikke oplyst, hvad hun ønsker at opnå med klagen eller nedlagt en godtgørelsespåstand.

Såfremt nævnet kommer frem til, at klager skal tilkendes en godtgørelse, skal godtgørelsen fastsættes skønsmæssigt, dog ikke over 25.000 kr.

En eventuel godtgørelse kan ikke udmåles i månedslønninger, da bestyrelsesmedlemmers arbejde honoreres med et honorar, der vedtages af generalforsamlingen.

Et bestyrelsesmedlem er derfor ikke sikret noget honorar, før det er vedtaget af generalforsamlingen.

Derfor har et bestyrelsesmedlem heller ikke et fast retskrav på honoraret på samme måde som en betaling af løn, som støttes på en kontraktuel forpligtelse.

Endeligt var klager ikke valgt som bestyrelsesmedlem, hvorfor der ikke er tale om en afskedigelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Det fremgår også af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling tillige gælder enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv, samt enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Forskelsbehandlingsloven tilsigter at gennemføre Rådets direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet).

Efter beskæftigelsesdirektivets artikel 3, der fastsætter direktivets anvendelsesområde, finder direktivet anvendelse i både den offentlige og private sektor på alle personer for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse.

Det fremgår også af direktivets artikel 3, at direktivet finder anvendelse for så vidt angår medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Bestemmelserne i forskelsbehandlingsloven skal fortolkes i overensstemmelse med direktivet og på en sådan måde, at bestemmelsernes formål sikres opfyldt.

Det fremgår af EU-domstolens konklusion i sag C-587/20 at, ” Artikel 3, stk. 1, litra a) og d), i Rådets direktiv 2000/78EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at en aldersgrænse for at kunne vælges til hvervet som formand for en arbejdstagerorganisation, der er fastsat i denne organisations vedtægter, er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

”

Af dommens præmis 34 fremgår endvidere, at ” Direktivet har […] til formål at tilgodese samfundsmæssige og almene interesser med det øjemed at afskaffe alle hindringer, der er begrundet i forskelsbehandling, for adgangen til levevej og for evnen til at bidrage til samfundet gennem arbejde uanset den juridiske kvalificering af det arbejde, der er tale om.

”

Endeligt fastslog EU-domstolen i præmis 27 og 28, at begreberne ”lønnet beskæftigelse”, ”udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed” og ”erhvervsmæssig beskæftigelse” skal forstås i bred forstand, og at EU-lovgiver ikke har haft til hensigt at begrænse anvendelsesområdet for direktivet til stillinger, der besættes af en arbejdstager.

Indklagede har gjort gældende, at forskelsbehandlingslovens regler alene beskytter lønmodtagerinteresser, samt at generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ud fra en selskabsretlig og ansættelsesretlig betragtning ikke vil blive kategoriseret som lønmodtagere, da de som følge af deres organisatoriske position i bestyrelsen agerer uafhængigt af en overordnet daglig ledelse.

Indklagede har også gjort gældende, at EU-domstolen i sag C-420/18, præmis 33, og sag C-603/17, præmis 25, fastslog, at bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af lønmodtager- og arbejdstagerbegrebet.

Indklagede har endeligt gjort gældende, at bestyrelseshonoraret i princippet kan udgøre 0 kr., ligesom bestyrelsesmedlemmerne ikke har retskrav på honorar, da honoraret skal fastsættes af generalforsamlingen.

Bestyrelseshvervet kan derfor ikke anses som erhvervsmæssig beskæftigelse i beskæftigelsesdirektivets forstand.

Klager har gjort gældende, at forholdet er omfattet af forskelsbehandlingslovens regler, da indklagedes bestyrelsesformand indtager en arbejdsgivers rolle.

Klager vil derfor, som eventuel kandidat til bestyrelsen, være at anse for arbejdstager.

To medlemmer udtaler

Vi vurderer, at forholdet ikke er omfattet af begrebet erhvervsmæssig beskæftigelse i forskelsbehandlingslovens og beskæftigelsesdirektivets forstand.

Vi lægger vægt på, at bestyrelsesmedlemmerne agerer uafhængigt af en overordnet daglig ledelse, og at de opstiller til valg med henblik på varetagelse af medlemsinteresser.

Dertil kommer, at beslutningen om, hvorvidt der skal ydes vederlag til bestyrelsesmedlemmerne samt størrelsen heraf, træffes af generalforsamlingen, der således kan beslutte, at der ikke skal ydes vederlag.

Hvervet som bestyrelsesmedlem kan derfor ikke anses for erhvervsmæssig beskæftigelse i direktivets og forskelsbehandlingslovens forstand.

Vi finder derfor, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle klagen.

Et medlem udtaler

Jeg vurderer, at posten som bestyrelsesmedlem i pensionskassen er en erhvervsmæssig beskæftigelse i beskæftigelsesdirektivets forstand og dermed omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Det fremgår af indklagedes bestyrelses mail af 31. januar 2022, at bestyrelsen i høj grad savnede yngre medlemmer, bredde i ansættelseserfaringer og i et vist omfang geografisk repræsentation.

Det fremgår også, at disse kriterier havde særlig vægt i bestyrelsens udvælgelse af kandidater til bestyrelsen.

På den baggrund vurderer jeg, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at fravælgelsen af klager var helt eller delvist begrundet i klagers alder.

Det er herefter indklagede, som skal løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har gjort gældende, at bestyrelsen ikke kunne beslutte hvilke kandidater, der vælges til bestyrelsen, da det var op til generalforsamlingen.

Bestyrelsen undlod alene at anvende deres mandat til at opstille klager som kandidat til bestyrelsen.

Klager kunne stadig stille op til og blive valgt til bestyrelsen, hvis hun fik fem medlemmer af pensionskassen til at opstille hende som kandidat til bestyrelsen på generalforsamlingen.

Indklagede har også gjort gældende, at de indstillede bestyrelsesmedlemmer havde relevante kompetencer til at komplementere de fortsættende bestyrelsesmedlemmer.

Jeg vurderer, at indklagedes fravalg af klager som kandidat til bestyrelsen er objektivt begrundet i et sagligt formål om en bred sammensætning af bestyrelsen.

Jeg vurderer også, at fravalget af klager var et nødvendigt og hensigtsmæssigt middel til at opfylde det saglige formål.

Jeg lægger i den forbindelse vægt på, at klager stadig kunne stille op til og blive valgt til bestyrelsen, selvom bestyrelsen ikke opstillede hende som kandidat.

Jeg vurderer herefter, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvorfor jeg stemmer for, at klager ikke får medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, og stk. 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 2, om repressalier

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde