Legislator Case Law & Legislation
W20240923525 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - afvisning

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9235 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - afvisning

KEN#LOKDOK23 2024 9235 Valid

J.nr. 23-33171

En kvinde (klager), som er diagnosticeret med aspergers syndrom, PTSD, ADD og svær angst, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en retssag ved Vestre Landsret (indklagede).

Kvinden gjorde blandt andet gældende, at dommerne ikke havde nogen viden om autisme og aspergers syndrom, ikke tog hendes handicap alvorligt og ikke troede på hendes forklaring.

Nævnet har ikke kompetence til at behandle sager, som har været indbragt for domstolene og er blevet afgjort ved dom.

Nævnet vurderede, at klagen angik indholdet af en dom, som havde været behandlet ved domstolene forud for nævnets behandling af sagen.

Da sagen var afgjort ved dom, kunne klager ikke få kravet behandlet ved Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2024 9235 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en retssag ved Vestre Landsret.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager blev som 6-årig henvist til vidtgående specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven på grund af kontaktvanskeligheder.

Klagers daværende kommune havde ikke et egnet skoletilbud til hende, hvorfor kommunen fandt en privatskole, som blev vurderet egnet til at kunne give klager den støtte, hun havde brug for.

Klager har oplyst, at det er hendes opfattelse, at hun ikke fik den støtte, som hun havde brug for.

Klager har videre oplyst, at hun som 14-årig blev diagnosticeret med aspergers syndrom, PTSD, ADD og svær angst.

Klager anlagde herefter retssag mod privatskolen og kommunen.

Idet klagers advokat indleverede stævningen for sent, blev sagen fundet at være forældet, hvorved klager havde mistet sit evt.

krav.

Klager anlagde herefter retssag mod advokaten.

I 2020 fik klager medhold ved byretten og blev tilkendt erstatning på cirka 350.000 kr.

Advokaten ankede sagen til Vestre Landsret, der frifandt advokaten for erstatningsansvar.

Klager blev pålagt at betale sagsomkostninger med 130.000 kr. til advokaten.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. marts 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at Vestre Landsret udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med landsrettens behandling af retssagen.

Dommerne i landsretten kendte modpartens advokat rigtig godt.

Dommerne i landsretten tog ikke klagers handicap alvorligt og troede ikke på klagers forklaring.

Dommerne i landsretten havde ikke nogen viden om autisme og havde ikke sat sig ind i, hvad asperger syndrom er.

Dommerne i landsretten havde ikke læst sagen.

Det fremgår af dommens begrundelse, at det ikke var klart, hvad der var foregået på skolen, samt at det var uklart, om klager havde fået den nødvendige støtte.

Der er dog flere vidneudsagn fra tidligere elever, forældre og ansatte på skolen, som beskrev vold udøvet af lærere, og at flere elever ikke turde komme i skole.

Indklagede tager ikke personer med autisme alvorligt og behandler dem ikke på samme måde som andre borgere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Nævnet ikke har kompetence til at behandle sager, som har været indbragt for domstolene og er blevet afgjort ved dom.

Klagen angår efter det oplyste indholdet af en dom, som har været behandlet ved domstolene forud for nævnets behandling af sagen.

Da sagen er afgjort ved dom, kan klager ikke få kravet behandlet ved Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

KEN#LOKDOK23 2024 9235 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9235 Valid

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →