Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ansættelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ansættelse - ej medhold

J.nr. 22-28906

En kvinde (klager), som er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke kom til ansættelsessamtale hos en virksomhed.

Kvinden havde en servicehund.

Kvinden havde søgt en stilling som bogholder hos indklagede og blev indkaldt til jobsamtale.

Efter en korrespondance mellem kvinden og virksomheden, hvor virksomheden blandt andet spurgte om nødvendigheden af at medbringe kvindens servicehund, oplyste kvinden, at hun ikke ønskede at deltage i jobsamtalen.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet lagde vægt på, at kvinden selv trak sin ansøgning og derved ikke på grund af sit handicap blev fravalgt til stillingen.

Kvinden fik herefter ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom til ansættelsessamtale ved indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom til ansættelsessamtale ved indklagede.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt epikrise af 15. maj 2020, hvoraf det fremgår, at klager er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion.

Det fremgår desuden, at klager har en servicehund, som vurderes til fortsat at være grundlæggende for klagers funktionsniveau og dermed også er et skånehensyn.

Den 25. maj 2022 søgte klager en deltidsstilling som bogholder ved indklagede.

Det fremgik af klagers ansøgning og cv, at klager har en servicehund.

Den 28. maj 2022 sendte indklagede en mail til klager, hvoraf det fremgår

”…

Mange tak for din henvendelse,

Jeg vil høre, om du kunne afsætte tid til en personlig samtale på mit kontor – allerede i morgen (søndag) klokken 15.00 ?

…”

Klager svarede indklagede samme dag.

Af klagers svar fremgår

”…

Ja det kan jeg sagtens.

[servicehund] og jeg kommer kl.

15.

…”

Senere samme dag skrev indklagede følgende til klager

”Ok – men hvem er [servicehund] ?

Og hvad er grunden til at vedkommende skal med ?

………… er det servicehunden – og er det en nødvendighed for dig og dit daglige virke på et kontor, at denne ”er ved din side”

Mvh.

[indklagede]”

Klager svarede samme dag følgende til indklagede

”…

Ja [servicehund] er min servicehund.

Han er et hjælpemiddel og som jeg skrev i min ansøgning er han et skånehensyn.

…”

Indklagede svarede på klagers mail samme dag.

Af svaret fremgår

”…

Det har jeg læst – men er det en nødvendighed, at ”[servicehund]” er med på kontoret ?

?

Har naturligvis læst, at han er en del af dit skånehensyn – men det er jo ikke sikkert at dette er omfattet de 6 timer du har til rådighed – på kontoret.

(ifølge min læsning)

Jeg tror lige vi tager dette her over telefonen i morgen formiddag

…”

Klager svarede samme dag på indklagedes mail

”…

Jeg har PTSD og [servicehund] er mit hjælpemiddel.

At han er i indskrevet som skånehensyn ift.

mit flex-job er fuldstændig ligestillet med fysiske hjælpemidler som stol og høretelefoner for at dæmpe støj som også er skånehensyn.

Han høre med på er job sammen med mig.

Jeg er en dygtig bogholder og ønsker at blive tilvalgt for mine evner og det jeg fagligt har at byde på.

Jeg har ikke brug for at blive fravalgt pga.

mit handicap og de hjælpemidler jeg har brug for til at kunne fungerer nogenlunde optimalt.

At jeg kan mærke din uvilje imod mit hjælpemiddel gør at mit angst niveau rejser sig.

Det har jeg ikke brug for.

Så jeg tænker det er bedst at vi springer muligheden for samarbejde over.

…”

Den 29. maj 2022 skrev indklagede følgende til klager

”…

Det har intet med til- eller fravalg at gøre.

Der er intet personligt, hverken mod dig eller hunden.

De lokaler jeg har erhvervsmæssigt – tillader ikke dyr – DERFOR !

Jeg ”bor” til leje.

Men personligt synes jeg heller ikke det er hensigtsmæssigt – kunder, personale ect……………

Men du kunne jo have fortalt det i telefonen, da du kontaktede mig – så havde alt dette her været ”foruden”.

Så meget enig – vi ”dropper” muligheden.

God søndag og held og lykke fremover.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. juni 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Klager har fremlagt en lægeerklæring af 1. juli 2022, hvoraf fremgår følgende

”…

Patient er kendt med flere lidelser der påvirker hendes funktionsniveau i negativ grad.

Patient lider bl.a. af PTSD (post traumatisk stress syndrom) samt fibromyalgi (kroniske smerter i hele kroppen)

Patient har en servicehund, som er til stor gavn og støtte for hende.

…”

Klager har desuden fremlagt ID-kort til certificeret psykiatrisk servicehund.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte hende for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke kom til jobsamtale ved indklagede.

Klager var kvalificeret til den ansøgte stilling og havde i sin ansøgning og sit cv oplyst om sine skånehensyn, herunder om sin servicehund.

Klager oplever mennesker som farlige, hvilket klagers servicehund hjælper hende med at være i, så hun ikke bliver påvirket eller får angstanfald.

Indklagede stillede sig negativt over for klagers servicehund og fravalgte derved klager på grund af klagers handicap og ikke på grund af manglende kompetencer.

Klager trak sin ansøgning tilbage på grund af den måde, som indklagede reagerede på ved oplysningen om, at klager ville medbringe sin servicehund til jobsamtalen.

Klager fik ikke en fair og ligeværdig chance for at få en jobsamtale.

Klager opfattede en uvilje fra indklagede mod, at klager ville medbringe sit hjælpemiddel (servicehund) til samtalen og følte sig derfor nødsaget til at trække sig for at undgå yderligere konflikt, som klager ikke tåler, og for at undgå at skulle forsvare sit hjælpemiddel og sine behov.

Den bedste måde, klager kan passe på sig selv i upassende situationer, er ved at trække sig.

Simpelthen for at undgå at få angstanfald over at skulle forsvare sig selv og sit handicap.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager fravalgte selv at tage til jobsamtalen, selv om indklagede opfordrede til en telefonisk drøftelse.

Indklagede har således ikke afvist klager, men blot accepteret, at hun trak sig som kandidat til stillingen.

Indklagede kunne aldrig finde på at forskelsbehandle en person på grund af handicap.

Indklagede har flere ansatte, heriblandt en medarbejder i fleksjob under skånehensyn.

Klager har oplyst, at hun lider af social angst, og at mennesker er ”farlige”.

Hun burde derfor ikke have søgt et sådant job hos indklagede, idet kundekontakt er en del af hverdagen.

Det er indklagedes opfattelse, at klager har indbragt sagen for at få økonomisk vinding.

Indklagede føler sig personligt angrebet i forbindelse med sagen og gør gældende, at klager skal betale en kompensation på 5.000 kr. for svie og smerte samt på grund af den tid, som indklagede har brugt på sagen, men mest af alt fordi det er urimeligt og tarveligt gjort af klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af epikrise af 15. maj 2020 og udtalelse fra klagers læge af 1. juli 2022, at klager har PTSD.

Klager har desuden fremlagt ID-kort til certificeret psykiatrisk servicehund, og det fremgår af sagens oplysninger, at klagers servicehund var grundlæggende for klagers funktionsniveau og udgjorde et skånehensyn.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager søgte den 25. maj 2022 en stilling ved indklagede og blev den 28. maj 2022 indkaldt til jobsamtale til afholdelse den 29. maj 2022 hos indklagede.

Efter en korrespondance mellem klager og indklagede, hvor indklagede blandt andet spurgte om nødvendigheden af at medbringe klagers servicehund, oplyste klager, at hun ikke ønskede at deltage i samtalen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Uanset, at indklagede efterfølgende bl.a. har oplyst, at dyr ikke var tilladt i de lokaler, som indklagede lejede, lægger nævnet vægt på, at klager selv valgte at trække sin ansøgning og derved ikke på grund af sit handicap blev fravalgt til stillingen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a, om tilpasning

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde